VIDEO Pia Kjærsgaard afbryder interview på Folkemødet efter spytklat

Se klippet hvor Pia Kjærsgaard (DF) angiveligt bliver spyttet efter på Folkemødet på Bornholm.

Da DR Nyheder tidligere på dagen interviewede Pia Kjærsgaard (DF) til et TV Avisen-indslag, spyttede en mand angiveligt efter hende.

I interviewet bliver Pia Kjærsgaard spurgt til politikerleden, og hvordan hun konkret oplever den, når hun er ude som politiker.

Dertil svarer Pia Kjærsgaard:

- Jeg synes ikke direkte, jeg selv oplever den, når jeg er ude som politiker, men der.....

Her afbryder Pia Kjærsgaard interviewet, kigger efter en mand og udbryder:

- Gider du lige.

Efterfølgende siger Pia Kjærsgaard til DR Nyheders politiske korrespondent, Christine Cordsen:

- Han sendte mig lige en snotklat.

Bornholms Politi har anholdt en mand, der mistænkes for at være gerningsmanden.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk