VIDEO Regeringen præsenterer sit klimakatalog

Regeringen præsenterede onsdag et katalog over 78 ideer, der skal hjælpe med at nå målet om 40 procents CO2-reduktion i 2020.

Onsdag formiddag præsenterede klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) regeringens store klimapolitiske virkemiddelkatalog.

Kataloget indeholder 78 gennemregnede forslag til, hvordan CO2-udledningerne kan bremses, så regeringens mål om 40 procents CO2-reduktion i 2020, målt i forhold til basisåret 1990, kan nås.

De 78 punkter indeholder mulige indsatsområder inden for landbrug, miljø, transport og energi.

Regeringen venter at være klar med et konkret udspil til en klimalov i næste folketingssamling, som starter til oktober.

Se hele præsentationen fra klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard i videoen i toppen af artiklen.

Facebook
Twitter