Vil straffe kunder til sexslaver

Det skal være strafbart at gå til en prostitueret, der er offer for menneskehandel. Det mener Venstres medlem af Europa-parlamentet Karin Riis Jørgensen.

De prostitueredes kunder bør kunne gennemskue, om der er tale om et offer for menneskehandel eller ej. (Foto: DR © DR)

Det skal være strafbart at gå til en prostitueret, der er offer for menneskehandel. Det mener Venstres medlem af Europa-parlamentet Karin Riis Jørgensen.- Det er en moderne form for slavehandel, siger Karin Riis Jørgensen om kvindehandel og prostitution.Mænd, der køber sex af en kvinde, der er i Danmark som resultat af en menneskehandel, bør derfor kunne straffes - ligesom det fornylig er blevet indført i Finland, hvor det kan koste op til seks måneders fængsel.Signal til kundenKarin Riis Jørgensen erkender, at det kan være svært for kunden at finde ud af, om kvinden er handlet - men det er heller ikke det vigtigste.

- Med sådan et forslag skærpes opmærksomheden hos den mandlige kunde. Taler den prostituerede meget dårligt dansk eller slet ikke noget dansk? Virker hun underkuet? Er hun meget flakkende? Det er jo et signal til kunden om at tænke sig om og gå til en, som man ved er lovlig her i landet, siger Karen Riis Jørgensen til Radioavisen.Men der er ikke den store politiske opbakning til forslaget. De Radikale foreslog allerede sidste år at straffe mænd, der køber sex af ofre for kvindehandel, men det fik ikke støtte af nogen andre af Folketingets partier.BlåstemplingSF's ligestillingsordfører, Pernille Vigsø Bagge, er uenig i forslaget.- Jeg synes ikke, det er noget godt forslag, fordi jeg er bange for, at det bliver en blåstempling af at gå til udenlandske kvinder, der ikke er handlet, eller danske kvinder. Jeg synes, der skal være en generel kriminalisering af at købe sex, siger hun til Radioavsien.

Facebook
Twitter