Vindmølle-bonus skal lokke naboer med på politikernes grønne planer

5.000 kroner om året skal sikre større lokal opbakning til vindmøller.

I dag er der cirka 4.500 vindmøller på land i Danmark. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Vindmøller og solcelleanlæg skal bane vejen for den grønne omstilling - og en ny, bred politisk aftale skal bane vejen for flere og større af slagsen i det ganske danske land.

Med den vil partierne lokke både kommuner og naboer til vindmøller eller solcelleparker med på den politiske ambition om mere vedvarende energi.

Det er helt afgørende for at komme videre med den grønne omstilling, lyder det fra klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S)

- Vi ved, at det ikke altid er lige sjovt at være nabo til en vindmølle eller et solcelleanlæg, og det vil vi gøre noget ved, siger han.

Alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige støtter aftalen.

- Som én der elsker vindmøller, så ved jeg, at det ofte er den lokale opbakning, der står i vejen for, at de kan komme op, og derfor er det vigtigt, at vi lytter til dem, der bor derude, lyder det fra De Radikales klimaordfører, Ida Auken.

Skattefrit plaster på såret

Tidligere har naboer haft mulighed for at købe en andel af en vindmølle, nu får de penge i hånden.

Bonussen til vindmølle-naboerne - eller plasteret på såret, hvis man ikke ser så positivt på at få en høj, hvid pæl med vinger sat op i baghaven - er på cirka 5.000 kroner om året.

Den præcise størrelse afhænger af, hvor meget energi den pågældende vindmølle producerer, så en større vindmølle resulterer i en større bonus. Ændringer i elprisen eller produktionen kan til gengæld også få gevinsten til at svinge den anden vej.

- Det er et meget attraktivt beløb, og endelig kan man vælge at sælge sin ejendom, hvis man ikke kan leve med det. Det synes vi er fair, siger Thomas Danielsen, der er klimaordfører for Venstre.

Ifølge Enhedslistens energiordfører, Søren Egge Rasmussen, er de godt 400 kroner om måneden ikke noget, man skal kimse af.

- Den her model tager langt mere hensyn til almindelige mennesker. Tidligere har de haft ret til at købe en andel, de ikke har haft råd til. Nu får de en økonomisk kompensation, og det synes jeg, er meget bedre, siger han.

Klimaminister Dan Jørgensen præsenterer den første større politiske aftale på klima/energiområdet tirsdag den 19. november 2019. Det drejer sig om en aftale indgået med energiforligskredsen, der sikrer bedre vilkår for naboerne til fremtidens vindmøller og solceller.. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix) (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix)

Trækker en grænse

Hvorvidt naboerne rent officielt falder i kategorien af 'vindmøllenabo' er også et spørgsmål om den enkelte mølles højde.

Det er kun familier, der bor indenfor en afstand af vindmøllens højde gange otte, der får de 5.000 skattefri kroner ind på kontoen per automatik. En 100 meter høj vindmølle udløser med andre ord bonus til naboer i en radius af 800 meter.

Men fremtidens vindmøller kommer ifølge Dansk Folkeparti til at rejse sig op i en større skala, og det skal der allerede nu tages højde for.

- Lige nu kigger folk ud på en vindmølle, der er 60 meter høj. Dem, vi kommer til at kigge på i fremtiden, bliver 150 meter høje, og derfor er vi nødt til at kompensere folk, når møllerne bliver så høje, siger René Christensen.

Folk, der bor op til 200 meter fra et større solcelleanlæg, får 2.000 kroner.

I alle tilfælde er det ejeren af det enkelte anlæg, der skal dække det, der er blevet døbt Vedvarende Energi-bonus.

Lokkemad til kommunerne

Opstillerne af et vedvarende energianlæg skal også betale ind til en grøn pulje i den kommune, der lægger areal til.

88.000 kroner ryger der i kommunens pulje for hver MV landvindækvivalent, anlægget producerer. Det svarer cirka til en mængde energi, der kan dække elforbruget i 800 husstande.

Den del af aftalen falder ikke i god jord hos Dansk Energi, der ellers roser politikerne for at lette stemningen blandt naboerne.

- Det er fornuftigt at belønne kommuner, der tager grønt ansvar. Men netop derfor bør en sådan pulje til kommunerne finansieres over finansloven – og ikke af opstilleren.

- Det må og skal være en fælles opgave at sikre opbakningen til den grønne omstilling – ikke branchens alene. Ellers når vi aldrig i mål, siger Kristine Grunnet, branchechef for vedvarende energi i Dansk Energi.

Hvad kommunen vil bruge pengene på, kan byrådet selv bestemme, men det er partiernes hensigt, at de skal gå enten til grønne initiativer eller til at støtte projekter blandt vindmølle- eller solcelle-naboer.

Viser en vej ud

Partierne bag aftalen har som noget nyt også gjort det muligt for naboerne at flygte fra vindmøllerne, som ofte bliver beskyldt for at støje.

Folk, der har huse indenfor en afstand, der svarer til seks gange vindmøllens højde eller 200 meter for solcelleanlæg, kan sælge deres bolig til anlæggets ejer.

Buddet er på bordet i et helt år, efter at vindmøllen for eksempel er blevet sat op, så naboerne kan nå at vurdere, hvor slemt det er.

Den udvej kræver dog, at ejendommens værdi falder efter at være blevet nabo til et vedvarende energianlæg, og netop boligvurderingerne har tidligere skabt problemer.

Kun de færreste vindmølle-naboer, der har søgt om erstatning, har nemlig fået noget ud af sagen, og kun små beløb.

Det skal en uafhængige taksationsmyndighed nu lave om på.