Vink farvel til kødklister

Et flertal EU-parlamentet vil forkaste kommissionens plan om indførsel af enzymet thrombin, også kaldet kødklister. Det var ellers spået til at glide glat igennem - trods dansk og svensk modstand.

Et flertal EU-parlamentet vil forkaste kommissionens plan om indførsel af enzymet thrombin, også kaldet kødklister. Det var ellers spået til at glide glat igennem - trods dansk og svensk modstand. (© DR)

Meget tyder på, at stoffet thrombin - også kendt som kødklister - ikke klarer turen gennem EU-parlamentet.

- Jeg forventer, at der kommer et stort flertal, der siger nej til at godkende thrombin, siger Christel Schaldemose, medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne, til DR Nyheder.

Nej mod forventningerne

Stoffet blev bredt kendt i Danmark, da den danske regering anbefalede et ja til forslaget. Men da både oppositionen og Dansk Folkeparti modsatte sig, var regeringen nødsaget til at drage til Bruxelles og sige nej. Alligevel forventede de fleste, at flertallet i Bruxelles ville nedstemme nejsigerne, som bl.a. talte Danmark og Sverige.

Men flertallet vendte altså tilsyneladende den modsatte vej.

- Mine kolleger i parlamentet synes lige som vi, at det lyder utroligt ulækkert og meget bekymrende, at man skal bruge det her thrombin til at vildlede forbrugerne om, hvad kødet indeholder, siger Christel Schaldemose til DR.

Ifølge DRs oplysninger betyder udvalgets nej til kødklister, at parlamentet dermed siger nej til forslaget fra kommissionen. Årsagen er, at parlamentet oftest følger udvalgenes beslutninger.

Industrien var ikke vågen

Ifølge Christel Schaldemose skyldes det overraskende nej, at den europæiske fødevareindustri ikke har været opmærksomme på et nej.

- Jeg ønsker selvfølgelig ikke, at de skal presse os, men det har helt sikkert spillet en rolle, at de ikke har været oppe på mærkerne og har sat gang i det store lobbyarbejde, siger parlamentarikeren til DR.

Facebook
Twitter