Det bliver en helt stram finanslov med coronakrisen som den helt store overskrift, som regeringen præsenterer på mandag.
Det varsler finansminister Nicolai Wammen (S), der ikke lægger skjul på, at dansk økonomi har fået et "ordentligt nyrehug" i de seneste måneder som følge af den meget omfattende nedlukning af samfundet.
- Det bliver en coronafinanslov, hvor vi får en krigskasse, så vi kan dække de udgifter, der måtte komme. Vi skal holde hånden under danske arbejdspladser, for der er stadig stor usikkerhed. Så vi bruger først og fremmest kræfterne på at få Danmark igennem coronakrisen, siger Nicolai Wammen.
Hvor mange penge skal der være i sådan en krigskasse?
- Det bliver et pænt milliardbeløb, siger Nicolai Wammen.
I finanslovsudspillet vil regeringen gå helt til kanten af, hvor stort et underskud der må være på de offentlige finanser. Finansministeren afviser, at det er uansvarligt.
- Det er ikke alene ansvarligt. Det er klogt at bruge vores muligheder fuldt ud til at sætte gang i dansk økonomi. Vores eksportvirksomheder er meget udfordret her i efteråret, for de lande, de skal sælge til, er endnu hårdere ramt end Danmark. På sundhedsområdet skal vi også have løst nogle ting, siger Nicolai Wammen.
Det vurderes, at op imod 800.000 danske arbejdspladser er afhængige af at kunne sælge deres varer og tjenesteydelser i udlandet.
Ingen penge til partiers ønsker
Fredag besluttede en lang række partier at lave en ny aftale om hjælpepakker. Det er slut med, at alle private virksomheder kan sende deres medarbejdere hjem, mens staten betaler en stor del af medarbejderens løn.
Til gengæld kan virksomheder, der er tvangslukket stadig benytte sig af lønkompensationen, mens der også er hjælp til de dele af erhvervs-, kultur- og idrætslivet, der er hårdt påvirket af restriktioner på grund af coronavirus.
Ifølge finansministeren får det store fokus på håndteringen af coronakrisen i finansloven klare konsekvenser for de andre områder, Folketingets partier gerne vil bruge penge på.
Det er en tradition, at regeringens støttepartier møder op til forhandlinger om finansloven med en bunke forskellige krav. SF har for eksempel allerede været på banen med et ønske om en hurtigere indfasning af minimumsnormeringer i daginstitutionerne.
Men pengene er der ikke i år, lyder det fra Nicolai Wammen.
- Når man bruger så mange kræfter på at få Danmark bedst igennem en krise, er der andre ting, vi ikke kan bruge penge på. Det håber jeg, at de andre partier er klar over. Det betyder i praksis, at beløbet, man forhandler med partierne om til deres ønsker, er mindre i år.
- Der vil være rigtig mange gode ønsker fra Folketingets partier, hvor jeg som finansminister kommer til at sige 'det lyder spændende, og det kan jeg godt forstå, men det bliver der ikke penge til i år', siger finansministeren.
Vil passe på velfærden
Han garanterer dog, at der er penge nok til at holde det nuværende niveau af velfærd kørende, selvom der kommer flere børn og ældre i de kommende år.
Ifølge Kommunernes Landsforening vil der i 2025 være 75.000 flere ældre over 80 år end i 2019. Samtidig forventes det, at der frem mod 2025 kommer mere end 32.000 flere små børn i alderen 0-5 år.
- Det er helt afgørende vigtigt for os, at samtidig med håndteringen af corona, skal vi passe godt på vores velfærd. Derfor har vi i aftaler med regioner og kommuner sørget for, at når der kommer flere børn og ældre, så følger pengene med.
- Så vi kan både håndtere krisen og passe på velfærden. Men så er det klart, at der ikke er råd til alle mulige andre ting, vi også skal gøre samtidig, siger finansministeren.
Kan der komme skattestigninger i spil for at betale for det her?
- Vi lægger ikke op til at lave en vifte af skattestigninger. Der bliver heller ikke råd til skattelettelser. Vi lægger op til at bruge budgetlovens rammer fuldt ud, så vi får flere økonomiske muligheder for at holde hånden under danske arbejdspladser, siger Nicolai Wammen.
Han præsenterer regeringens finanslovsudspil mandag klokken 12.