WHO's dobbeltroller: Danmark har før - med succes - trodset anbefalingerne

I 2009 måtte en minister vælge mellem at lytte til WHO og sine egne sundhedsmyndigheder. Han valgte det sidste.

Verdenssundhedsorganisationen.

Smag lidt på ordet. Det indgyder for mange af os troværdighed. Og netop i disse tider, er det

WHO
, der stiller sig i forreste linje og udstikker anbefalingerne til de 194
medlemslande
, der sammen med resten af verden forsøger at udrydde coronavirussen og afbøde konsekvenserne.

Test, test test!, har

WHO
råbt til medlemslandene, og flere
medier
har beskrevet, hvordan Danmark ikke følger den kurs, som FN-organisationen ellers har udstukket - herunder Berlingske.

Senest har Kåre Mølbak, faglig direktør hos Statens Serum Institut,

afvist
, at strategien giver mening i et stort opsat interview i Politiken: Det er "totalt passé" at inddæmme smitten, sagde han, selvom Danmark nu har valgt at teste flere.

Mens ingen, hverken

WHO
, Danmark eller for den sags skyld Sverige, lige nu kender den rette kurs til at styre udenom overbelagte intensivafdelinger og massedød, så er der flere historiske eksempler på, at Danmark har fraveget anbefalingerne. Endda med succes.

Else Smith er tidligere direktør for

Sundhedsstyrelsen
, tidligere forebyggelseschef samme sted og tidligere chef for epidemiologisk afdeling hos Statens Serum Institut. Hun har - med lidt god vilje - både siddet med Kåre Mølbaks kasket på - og siden Søren Brostrøms (nuværende direktør i
Sundhedsstyrelsen
).

Svineinfluenzaen rammer Danmark

Særligt et år står krystalklart hos Else Smith. Lad os spole tiden 11 år tilbage. Det er den 11. juni 2009. Verden er ved at gå i panik.

- Verden er nu ved begyndelsen af en pandemi, lød det fra den daværende generalsekretær for

WHO
, Margaret Chan, fra verdenssundhedsorganisationens hovedkontor i Geneve på denne dag.

Den frygtede virus hed ikke coronavirus. Navnet var svineinfluenza, kendt under navnet H1N1, og virusset tåler ingen nævneværdig sammenligning med coronavirus for så vidt angår dødelighed, smitterisiko og udbredelse. Så er det slået fast.

Influenza-medicinen Tamiflu blev storindkøbt under svineinfluenza pandemien i 2009. Siden fastslog engelske forskere, at medicinen kun kunne forkorte sygdomstilfældene med en halv dag. (Foto: Leonhard Foeger © Scanpix)

Da Margaret Chan tog ordet pandemi i sin mund, aktiverede hun samtidig de nationale beredskaber. Riskoen for en katastrofe var til stede, understregede organisationens vicegeneraldirektør Keiji Fukuda. 141 mennesker var allerede døde. Godt 30.000 mennesker i 74 lande var blevet smittet med influenzaet H1N1.

Og nu stod vi over for en virus, der ville smitte to milliarder mennesker, sagde Fukuda.

Danmark rustede sig straks, fortæller Else Smith, der på det tidspunkt var centerchef for forebyggelse i

Sundhedsstyrelsen
.

- Danmark havde en plan. Vi henholdt os til planen. Vi meldte med det samme ud, at vi troede det blev et mildt forløb. Da

WHO
erklærede pandemi, havde Danmark lavet en vaccinegaranti-aftale med en vaccineproducent. Man betalte for at få en plads i køen. Vi havde en option på at købe et sted mellem 2,3 og 4,6 millioner vaccinedoser. Dengang troede man, at alle mennesker skulle have to doser, fortæller hun.

Danmark købte 3,1 millioner vacciner mod svineinfluenza. De fleste af dem blev dog aldrig brugt. (Foto: Mikkel møller Jørgensen © Scanpix)

Danmark købte færre vacciner end Sverige

De danske myndigheder indkøbte 3,1 millioner doser og gemte vaccinen af vejen et hemmeligt sted i frygt for, at danskerne ville storme lageret og vaccinere sig selv. Vaccinerne rakte nemlig kun til at vaccinere 1,5 million danskere, mens Sverige og Norge sikrede sig muligheden for at kunne vaccinere alle borgere.

Medierne
begyndte at stille kritiske spørgmål til Else Smith: 'Hvorfor gjorde Danmark ikke som i Sverige og Norge'?

I videoen herunder kan du se, da Else Smith medvirkede i TV Avisen den 2. november 2009. Her måtte hun forklare, hvorfor ikke alle danskere skulle vaccineres. Artiklen fortsætter efter videoen.

Det spørgsmål blev blandt andet rettet til den konservative sundhedsminister Jacob Axel Nielsen. Han stod overfor et svært valg. Skulle han lytte til

WHO
eller skulle han lytte til Else Smith og resten af fagfolkene?

- Jeg var under enormt politisk pres. Men jeg besluttede mig meget tidligt for, om jeg kunne afmontere det politiske i det og lade fagkundskaben råde. Jeg havde en enorm tillid til Else Smith og Niels Strandberg Pedersen (daværende direktør på Statens Serum Institut, red.).

- Sådan nogle læger, de siger ikke noget, de ikke har evidens for. I hvert fald ikke officielt. Derfor kan jeg godt sætte mig ind i, hvor alene Mette Frederiksen (S) må føle sig, når det at lukke et land eller nogle skoler, ikke står i Sundhedsstyrelsens katalog over forslag. De er fuldstændig stoneface, når der ikke er evidens.

- Det var mit indtryk at fagpersonerne, der sad rundt omkring - også i sammenlignelige lande - syntes, at

WHO
var mere politisk styret i sin kommunikation, end den var fagligt styret.

Jakob Axel Nielsen har givet et længere interview om forløbet til Altinget. I dag er han ikke i tvivl om, at han valgte rigtigt.

- Når der var vaklen i geledderne, så valgte jeg at stole på Else og Niels. Det var så mit kæmpestore held, at det ikke gik værre.

Den 20. november 2009 var Jakob Axel Nielsen med i TV Avisen, hvor han svarede på den danske strategi. Der var ingen grund til bekymring for almindelige danskere, sagde han - og nedtonede dermed risikoen ved svineinfluenza. Artiklen fortsætter efter videoen.

Danmark gjorde ikke som i Sverige og Norge, hvilket viste sig at være en god strategi. Vaccinen blev på hylden. 380.000 af de 3.1 millioner indkøbte H1N1-vacciner kom i brug. Og mens de fleste danskere lærte navnet 'Tamiflu' at kende som influenzamedicinen, der skulle mildne symptomerne, så blev også det medicinindkøb en fuser. Udbruddet blev aldrig så stort som frygtet.

Alligevel blev Else Smith spurgt, hvorfor Danmark ikke gjorde som i eksempelvis Norge og gav alle smittede med H1N1 tamiflu. Det interview kan du se herunder. Artiklen fortsætter efter videoen.

Ifølge

WHO
døde omkring 18.000 mennesker på verdensplan på grund af svineinfluenza. - 32 af dem i Danmark. Det reelle dødstal vurderes imidlertid at være markant højere, da kun laboratorietestede
dødsfald
er med i det officielle tal. Derfor estimerer
WHO
i dag selv med, at 284.000 mistede livet på verdensplan.

Rykkede ved WHO's troværdighed

For verdenssamfundet og

WHO
betød svineinfluenzaudbruddet et efterspil.

WHO
blev kritiseret fra flere sider for at have overdrevet udbruddet. Blandt andet Europa-rådet kritiserede skarpt i en rapport, hvor man også langede ud efter
WHO
's habilitet.

WHO
har modsat
afvist
, at man overdrev faren ved svineinfluenza. Man havde sagt, at de fleste smittede ville få milde symptomer, lød forsvaret dengang.

Rapporten fra Europarådet kritiserede også, at

WHO
traf sin beslutning om at kalde sygdomsspredningen for en pandemi i samråd med eksperter fra blandt andet medicinalindustrien, der selv havde en økonomisk interesse i at få gjort problemet stort.

Det ville nemlig øge deres

indtægter
i form af enorme leverancer af
vaccine
til hele verden.

Else Smith, WHO modtog jo massiv kritik for svineinfluenza-forløbet. Var det berettiget set her 11 år efter?

- Ja, det synes jeg. Det var tydeligt, at man ikke var helt åbne omkring, at der var nogle interesser på spil. Og det pandemiske udbrud vi havde i Danmark – dødeligheden viste sig jo at være under 100 personer, siger Else Smith.

Kritikken af WHO dengang var bygget på, at eksperterne havde nogle habilitetsproblemer?

- Præcis. Vi er jo vant til herhjemme, at vi er meget opmærksomme på habilitet. Jeg tror,

WHO
har strammet op, men man skal huske, at
WHO
er en forsamling. Der er politik i det. Kina var også dengang en stor magtfaktor. Amerikanerne – hver gang der skulle siges noget om abort og sex, så satte de klods i. Sådan var det bare. Så det endte med, at det, der kom ud fra
WHO
, ikke svarede til vores egen tilgang til det.

WHO
erkendte efter svineinfluezaen, at organisationen ikke havde været god nok til at offentliggøre
potentielle
habilitetserklæringer. I dag skriver organisationen til
DR
Nyheder, at "gennemgangen af WHO's indsats under H1N1-pandemien ikke fandt noget bevis for uretmæssig indblanding fra industrien".

Danmark afviste anbefaling om hepatitis B-vaccine

Svineinfluenza-pandemien fra 2009 er ikke det eneste eksempel, hvor de danske sundhedsmyndigheder har rystet på hovedet af anbefalingerne fra

WHO

- For mange år siden anbefalede

WHO
, at vi skulle putte hepatitis B i børnevacccinationsprogrammet. Der var jeg hos Statens Serum Institut. Vi var enige om, at det gav ikke mening. At vi var nødt til at forfølge en risikogruppestrategi (det blev tilbudt til narkomaner og mænd, der har sex med mænd, red.).

- Men at sige, at alle små børn skulle have det, når forekomsten var så lav, det gav ikke mening. Derfor forfulgte vi det ikke. Men vi forholdt os til det, de sagde.

I den danske debat siger WHO jo, at deres anbefalinger gælder alle lande. Omvendt har Søren Brostrøm og Kåre Mølbak flere gange sagt, at anbefalingerne ikke var rettet mod Danmark. Skal man slavisk følge de anbefalinger, som WHO udstikker?

- Nej, det skal man da ikke. Hvis vi tager det konkrete udbrud, der er jeg også på

WHO
’s side. Vi burde have testet mange flere allerede. Det er jeg helt enig i, for vi ved ikke, hvor smittespredningen er. Man skulle være lidt mere liberal omkring symptomerne. Havde vi ikke haft en begrænsning på test, så havde vi også testet nogle flere, for jeg mener, det er en rigtig måde at gå til det på, siger Else Smith.

WHO-diplomati

Fredag eftermiddag var der manet til forbrødring mellem de danske sundhedsmyndigheder og

WHO
på et pressemøde. Her bød Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm velkommen - flankeret af
WHO
.
DR
's politiske analytiker, Jens Ringberg, fulgte pressemødet.

-

Pressemødet
med
WHO
's europæiske direktør Hans Kluge fredag virkede på mig som en ren politisk og diplomatisk øvelse - med det klare formål at nedtone billedet af uenighed mellem Danmark og
WHO
.

- Og Hans Kluge spillede loyalt den rolle, som

WHO
-medlemslandet Danmark ønskede han skulle spille. Han svarede høfligt på de få spørgsmål, der var plads til - men uden at være konkret eller kritisk over for Danmark. Ingen kunne være i tvivl om, at her så vi en politisk spiller i aktion, udlægger Jens Ringberg det pressemøde.

Fredag holdt Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen (th.) og WHOs europæiske direktør Hans Kluge, et fælles pressemøde. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Kritik af tætte bånd til Kina

Historisk er der altså rejst grundlæggende tvivl om

WHO
's uafhængighed af politiske og økonomiske interesser.

I corona-tidsalderen - altså i dag - er den diskussion også blevet rejst af både eksperter og særligt store internationale

medier
.
WHO
tøvede nemlig for længe med at erklære en pandemi og stolede for meget på de kinesiske tal for antallet af smittede, lød kritikken, da corona stadig var at finde i udlandssektionerne i avisen og fra tid til anden blev omdøbt til Wuhan-virusset.

Verdenssundhedsorganisationen roste det kinesiske styres indsats for at inddæmme smitten, mens tusindvis af kinesere strømmede ud fra Wuhan-regionen, inden den lukkede ned. Det har fået flere

medier
- herunder CNN - til at fremhæve, at
WHO
står med en svær opgave, som en organisation gennemsyret af sundhedsfaglighed, men også politik.

Tedros Adhanom Ghebreyesus er generaldirektør for WHO. (Foto: Christopher Black/WHO © Scanpix)

Kina er en af de største

bidragydere
til
WHO
. Generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus er fra Etiopien, der også har tætte økonomiske bånd til Kina.

Spørgsmålet om Kina er jævnligt rejst over for

WHO
. I februar sagde generaldirektøren ifølge CNN, at han godt kan mærke interessen.

- Jeg ved, at der bliver lagt en del pres på

WHO
, når vi roser, hvad Kina gør (for at inddæmme smitten, red.), men trods det pres, skal vi ikke stoppe med at fortælle sandheden, sagde Tedros Adhanom Ghebreyesus og fortsatte:

- Vi siger ikke noget for at blødgøre nogen. Vi siger det, fordi det er sandheden.

Taiwan er ikke medlem af WHO

Men det er på spørgsmålet om Taiwan, det fremstår mest tydeligt, at

WHO
er en politisk organisation. For Taiwan er ikke medlem af Verdenssundhedsorganisationen, eftersom Kina blokerer for det. Det kinesiske styre i Beijing anerkender ikke Taiwans selvstændighed.

En

tv-vært
fra Hong Kong prøvede i den forgangne uge at spørge Bruce Aylward, der af Berlingske er blevet kaldt en
WHO
-topekspert, om Taiwans manglende medlemskab.

Herefter blev interviewet akavet, inden Bruce Aylward helt afbrød interviewet, som du kan se i videoen herunder.

I et skriftligt svar til

DR
Nyheder skriver
WHO
, at spørgsmålet om Taiwans medlemskab af
WHO
er op til medlemsstaterne og ikke ansatte i organisationen. Du kan læse et uddybende svar i artiklen her.

Facebook
Twitter