Prisen på medicin svinger vildt: 'Folk bliver stjernegale og skælder ud'

Pludselige prishop får folk til at droppe medicinen.

Forstil dig at rugbrød den ene uge kostede 18 kroner, men 72 kroner den næste, eller at mælken natten over pludselig blev dobbelt så dyr.

Så vilde prissving er helt normalt, når det gælder medicin.

I løbet af et år er omkring hvert tiende lægemiddel blevet mindst dobbelt så dyrt fra den ene dag til den næste. Senere falder prisen dog ofte igen.

Det viser en analyse af apotekernes medicinpriser, som DR har lavet på baggrund af oplysninger fra Sundhedsdatastyrelsen.

På flere apoteker har de ofte svært ved at forklare folk, hvorfor deres medicin pludselig er blevet dyrere.

- Folk er frustrerede, når prisen på deres medicin går fra 30 til 300 kroner. De siger, at det simpelthen ikke kan være rigtigt, fortæller Charlotte Andersen på Roskilde Svaneapotek, som er en af de mange apotekere, der ofte støder på undrende kunder.

Nogle kunder tror fejlagtigt, at apoteket vil snyde dem, når prisen hopper. I Vildbjerg i Vestjylland har apoteker Nis Fink Jepsen af og til kunder, der ikke kan styre temperamentet, når de hører, hvad medicinen nu koster.

- Folk bliver stjernegale og skælder os ud. Det er svært at forklare, at medicin, der sidste gang kostede 54 kroner, nu koster 500, siger han og understreger, at apotekerne ingen indflydelse har på prisen, som medicinalvirksomhederne sætter.

Kim droppede dyr medicin

Et af de lægemidler, som er steget kraftigt i pris, er Losartan, som gives for forhøjet blodtryk. Det er et af de ti mest solgte præparater på apotekerne.

Kim Hedeból Andersen har forhøjet blodtryk og mærker på sin pengepung, at medicinen gradvis er blevet seks gange så dyr fra december til oktober. En pakke med 100 styk Losartan med 100 milligram er gået fra at koste under 50 kroner til 307 kroner i november.

- Det er noget forbandet svineri og hører ingen steder hjemme, mener Kim Hedeból Andersen, som i perioder har været på kontanthjælp og har svært ved at lægge penge til side til medicin, fordi prisen ifølge ham selv ”svinger, som vinden blæser”.

- Der har været tidspunkter, hvor jeg ikke havde råd til medicin og måtte vente, indtil jeg fik penge, siger han.

Kim Hedeból Andersen er en af de mange danskere, som har oplevet, at prisen på medicin pludselig kostede det dobbelte for så siden at falde igen. (Foto: Anne Skerning)

Priser svinger mellem billigt og dyrt

Når prisen på medicin stryger kraftigt op og ned fra uge til uge, hænger det sammen med et auktionssystem.

Medicinalvirksomheder byder hver fjortende dag ind til Lægemiddelstyrelsen, hvad deres medicin koster til alle de forskellige sygdomme. Den virksomhed, der har den billigste pris, vinder retten til at sælge mest medicin til danskere med den pågældende sygdom i fjorten dage. Derefter er der en ny auktion om, hvem der er billigst med medicin og har hovedretten til at sælge i fjorten dage.

Systemet har ifølge Apotekerforeningen generelt givet nogle af Europas laveste priser på kopimedicin.

- Det positive er, at systemet generelt sikrer en stærk konkurrence og lave priser. Den negative er, at nogle gange stiger priserne voldsomt på et enkelt præparat, siger Anne Kahns formand for Apotekerforeningen og fortæller, at kunder ofte kan få et billigere alternativt lægemiddel med samme virkning, hvis deres sædvanlige medicin, pludselig hopper i pris.

Det er dog langt fra altid, at folk blot kan skifte medicinen ud med et billigere alternativ.

Det hænder, at alle de lægemidler, der virker ens, hopper i pris, så de fra en uge til den næste koster mindst det dobbelte. Det er sket mindst 182 gange i år, viser DR´s analyse.

Patienter stopper med medicin og risikerer sygdomme

Selvom prisen på medicin generelt er lav i Danmark, er flere læger bekymret over, hvor kraftigt prisen svinger.

- Det er dybt alvorligt. Det skaber en stor utryghed for patienten, at du ikke kan være sikker på, at prisen for medicin er nogenlunde den samme, siger Gunnar Gislason, der er professor og forskningschef i Hjerteforeningen.

Siden lægemidlet Losartan, der forebygger hjertesygdomme, steg seks gange i pris, vurderer han, at en del patienter et stoppet med at købe medicinen.

- Patienter er meget følsomme overfor pris. De stopper behandlingen eller tager pauser, siger forskningschefen.

Der er også patienter, der opgiver at forebygge knogleskørhed, efter at medicinen Alendronat siden juli er blevet fem gange så dyrt.

På Aarhus Universitetshospital oplever professor Bente Lomholt Langdahl, at afdelingen bruger tid på de mange patienter, der er forundrede over, at en pakke Alendronat med 12 styk er gået fra at koste 30-40 kroner til 464 kroner i september for så dog at falde igen langsomt til 64 kroner i november.

Nogle stopper behandlingen, når prisen er høj, og det kan få store konsekvenser, hvis folk holder pause med medicinen mere end et par måneder.

- Hvis folk helt stopper med at tage medicin, så er de efter et par måneder ikke længere beskyttet mod knoglebrud. Så får hverken patienten eller samfundet noget ud af, at de er diagnosticeret. Vi ved, at de er syge, men de får ikke behandling, der kan modvirke konsekvenserne, siger hun.

De svingende priser på medicin betyder også, at folk skifter medicin ofte, efter hvad der er billigst fra gang til gang, og det kan give en ringere behandling, siger Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

- Der er medicin, der ikke bliver taget. Patienter har nogle gange ikke råd til medicin, og andre gange må de vælge det næstbedste eller tredjebedste alternativ.

Og det kan være forvirrende for patienter at skulle skifte medicin ofte.

- Det kan betyde at medicinen bliver taget forkert, fordi det er en ny type, som skal tages på en anden måde end tidligere, siger han.

Forbrugere er forkælet med lave priser

Peter Jørgensen, der er direktør i Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler, erkender, at det kan være generende for patienter, når mange lægemidler hopper i pris.

- Det er ikke alle prishop, som er nemme at forklare, siger han.

Men svingningerne skyldes, at priserne på medicin generelt er lave i Danmark.

- Det er udtryk for, at konkurrencen virker. Danske forbrugere er forkælet med meget lave priser, hvor en række virksomheder overvejer, om der er business i at være på det danske marked, siger Peter Jørgensen.

Danmark er en del af et globalt marked for medicin. En af årsagerne, til at prisen springer opad, kan ifølge direktøren være mangel på ingredienser, problemer i produktionen eller mangel på medicin.

Når danskere ind imellem oplever, at de ikke har råd til medicin, mener Peter Jørgensen ikke, at ansvaret ligger hos medicinalvirksomhederne. I stedet kunne man se på, hvordan de offentlige tilskud fungerer, så systemet tager højde for de svingende priser.

Direktøren mener nemlig, at Danmark skal være forsigtig med at ændre systemet med auktioner, fordi det har sikret lave priser i mange år. Samtidig er det sjældent, at Danmark løber tør for lægemidler i forhold til andre lande.

- Der siger jeg bare fredeligt og roligt. Det er ikke sikkert, at det kan blive ved med at fortsætte, siger han.

Tip os

P1 Orientering har for øjeblikket fokus på medicinpriser og medicinmangel i Danmark. Har du oplevet problemer med høje priser eller dårlig adgang til receptpligtig medicin? Eller kender du branchen indefra? Så skriv til os på mailen tip-orientering@dr.dk.

Sådan gjorde vi:

  • Sundhedsdatastyrelsen offentliggør priser på medicin, der kun kan købes på apotekerne. De svinger hver fjortende dag, når medicinalselskaberne byder ind til Lægemiddelstyrelsen, hvad de vil sælge medicinen for. DR´s Databaseredaktion har analyseret, hvor mange produkter, som hopper 50-99 procent i pris og over 100 procent i pris fra den ene auktion til den næste. Nogle produkter hopper først i pris, men falder derefter henover en periode.

  • Analysen dækker fem års medicinpriser, og DR har kigget på produkter, som er blevet solgt minimum et helt år igennem.

  • DR har dermed sorteret produkter fra, hvor mange kun er solgt i enkelte uger i løbet af et år. Var produkterne taget med, kunne det give en skæv sammenligning, fordi et produkt, der var solgt to gange ville tælle lige så meget i opgørelsen, som et produkt, der var solgt et helt år.

  • Men det produkt, som kun blev solgt to gange, kunne helt naturligt ikke hoppe så meget i pris, som et produkt, der tit var til salg. Tages samtlige produkter med i analysen, uanset om produktet har været til salg få eller mange gange, så er 7-8 procent af lægemidlerne hoppet mindst 100 procent i pris fra 2015-2018 og 5 procent i 2019.

  • I analysen kigger DR på apotekernes indkøbspris (AIP), som er den pris, som apotekerne betaler for medicinen. Apoteket lægger derefter en fast avance oveni, der blandt andet indeholder et gebyr og forhøjer prisen med cirka 8 procent.

  • Når det gælder sygehusmedicin, kan der være hemmelige prisaftaler med Amgros, som køber ind for de offentlige sygehuse. De hemmelige forhandlede priser er ikke offentlige. DR har fået en liste over produkter, som Amgros har en aftale med, og trukket de lægemidler ud af analysen. På den måde dækker analysen de lægemidler, hvor prisen reelt er kendt.

  • Analysen har også sorteret medicin væk til dyr, så den kun dækker lægemidler til mennesker. Det er sket ved at benytte Lægemiddelstyrelsens hjemmeside medicinpriser.dk og automatisk lave et opslag på alle lægemidler. Ud fra hvert produkt står der, om produktet er til mennesker eller dyr.