Nyheder

Prisen på medicin svinger vildt: 'Folk bliver stjernegale og skælder ud'

  • Prisen på medicin svinger vildt: 'Folk bliver stjernegale og skælder ud'

    Forstil dig at rugbrød den ene uge kostede 18 kroner, men 72 kroner den næste, eller at mælken natten over pludselig blev dobbelt så dyr.

    Så vilde prissving er helt normalt, når det gælder medicin.

    I løbet af et år er omkring hvert tiende lægemiddel blevet mindst dobbelt så dyrt fra den ene dag til den næste. Senere falder prisen dog ofte igen.

    Det viser en analyse af apotekernes medicinpriser, som DR har lavet på baggrund af oplysninger fra Sundhedsdatastyrelsen.

    På flere apoteker har de ofte svært ved at forklare folk, hvorfor deres medicin pludselig er blevet dyrere.

    - Folk er frustrerede, når prisen på deres medicin går fra 30 til 300 kroner. De siger, at det simpelthen ikke kan være rigtigt, fortæller Charlotte Andersen på Roskilde Svaneapotek, som er en af de mange apotekere, der ofte støder på undrende kunder.

    Nogle kunder tror fejlagtigt, at apoteket vil snyde dem, når prisen hopper. I Vildbjerg i Vestjylland har apoteker Nis Fink Jepsen af og til kunder, der ikke kan styre temperamentet, når de hører, hvad medicinen nu koster.

    - Folk bliver stjernegale og skælder os ud. Det er svært at forklare, at medicin, der sidste gang kostede 54 kroner, nu koster 500, siger han og understreger, at apotekerne ingen indflydelse har på prisen, som medicinalvirksomhederne sætter.

    Et af de lægemidler, som er steget kraftigt i pris, er Losartan, som gives for forhøjet blodtryk. Det er et af de ti mest solgte præparater på apotekerne.

    Kim Hedeból Andersen har forhøjet blodtryk og mærker på sin pengepung, at medicinen gradvis er blevet seks gange så dyr fra december til oktober. En pakke med 100 styk Losartan med 100 milligram er gået fra at koste under 50 kroner til 307 kroner i november.

    - Det er noget forbandet svineri og hører ingen steder hjemme, mener Kim Hedeból Andersen, som i perioder har været på kontanthjælp og har svært ved at lægge penge til side til medicin, fordi prisen ifølge ham selv ”svinger, som vinden blæser”.

    - Der har været tidspunkter, hvor jeg ikke havde råd til medicin og måtte vente, indtil jeg fik penge, siger han.

    Kim Hedeból Andersen er en af de mange danskere, som har oplevet, at prisen på medicin pludselig kostede det dobbelte for så siden at falde igen. (Foto: Anne Skerning)

    Når prisen på medicin stryger kraftigt op og ned fra uge til uge, hænger det sammen med et auktionssystem.

    Medicinalvirksomheder byder hver fjortende dag ind til Lægemiddelstyrelsen, hvad deres medicin koster til alle de forskellige sygdomme. Den virksomhed, der har den billigste pris, vinder retten til at sælge mest medicin til danskere med den pågældende sygdom i fjorten dage. Derefter er der en ny auktion om, hvem der er billigst med medicin og har hovedretten til at sælge i fjorten dage.

    Det er ikke alle prishop, som er nemme at forklare
    Peter Jørgensen, direktør i Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler

    Systemet har ifølge Apotekerforeningen generelt givet nogle af Europas laveste priser på kopimedicin.

    - Det positive er, at systemet generelt sikrer en stærk konkurrence og lave priser. Den negative er, at nogle gange stiger priserne voldsomt på et enkelt præparat, siger Anne Kahns formand for Apotekerforeningen og fortæller, at kunder ofte kan få et billigere alternativt lægemiddel med samme virkning, hvis deres sædvanlige medicin, pludselig hopper i pris.

    Det er dog langt fra altid, at folk blot kan skifte medicinen ud med et billigere alternativ.

    Det hænder, at alle de lægemidler, der virker ens, hopper i pris, så de fra en uge til den næste koster mindst det dobbelte. Det er sket mindst 182 gange i år, viser DR´s analyse.

    Selvom prisen på medicin generelt er lav i Danmark, er flere læger bekymret over, hvor kraftigt prisen svinger.

    - Det er dybt alvorligt. Det skaber en stor utryghed for patienten, at du ikke kan være sikker på, at prisen for medicin er nogenlunde den samme, siger Gunnar Gislason, der er professor og forskningschef i Hjerteforeningen.

    Siden lægemidlet Losartan, der forebygger hjertesygdomme, steg seks gange i pris, vurderer han, at en del patienter et stoppet med at købe medicinen.

    - Patienter er meget følsomme overfor pris. De stopper behandlingen eller tager pauser, siger forskningschefen.

    Der er også patienter, der opgiver at forebygge knogleskørhed, efter at medicinen Alendronat siden juli er blevet fem gange så dyrt.

    På Aarhus Universitetshospital oplever professor Bente Lomholt Langdahl, at afdelingen bruger tid på de mange patienter, der er forundrede over, at en pakke Alendronat med 12 styk er gået fra at koste 30-40 kroner til 464 kroner i september for så dog at falde igen langsomt til 64 kroner i november.

    Nogle stopper behandlingen, når prisen er høj, og det kan få store konsekvenser, hvis folk holder pause med medicinen mere end et par måneder.

    - Hvis folk helt stopper med at tage medicin, så er de efter et par måneder ikke længere beskyttet mod knoglebrud. Så får hverken patienten eller samfundet noget ud af, at de er diagnosticeret. Vi ved, at de er syge, men de får ikke behandling, der kan modvirke konsekvenserne, siger hun.

    De svingende priser på medicin betyder også, at folk skifter medicin ofte, efter hvad der er billigst fra gang til gang, og det kan give en ringere behandling, siger Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

    - Der er medicin, der ikke bliver taget. Patienter har nogle gange ikke råd til medicin, og andre gange må de vælge det næstbedste eller tredjebedste alternativ.

    Og det kan være forvirrende for patienter at skulle skifte medicin ofte.

    - Det kan betyde at medicinen bliver taget forkert, fordi det er en ny type, som skal tages på en anden måde end tidligere, siger han.

    Peter Jørgensen, der er direktør i Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler, erkender, at det kan være generende for patienter, når mange lægemidler hopper i pris.

    - Det er ikke alle prishop, som er nemme at forklare, siger han.

    Men svingningerne skyldes, at priserne på medicin generelt er lave i Danmark.

    - Det er udtryk for, at konkurrencen virker. Danske forbrugere er forkælet med meget lave priser, hvor en række virksomheder overvejer, om der er business i at være på det danske marked, siger Peter Jørgensen.

    Danmark er en del af et globalt marked for medicin. En af årsagerne, til at prisen springer opad, kan ifølge direktøren være mangel på ingredienser, problemer i produktionen eller mangel på medicin.

    Når danskere ind imellem oplever, at de ikke har råd til medicin, mener Peter Jørgensen ikke, at ansvaret ligger hos medicinalvirksomhederne. I stedet kunne man se på, hvordan de offentlige tilskud fungerer, så systemet tager højde for de svingende priser.

    Direktøren mener nemlig, at Danmark skal være forsigtig med at ændre systemet med auktioner, fordi det har sikret lave priser i mange år. Samtidig er det sjældent, at Danmark løber tør for lægemidler i forhold til andre lande.

    - Der siger jeg bare fredeligt og roligt. Det er ikke sikkert, at det kan blive ved med at fortsætte, siger han.

    Tip os

    P1 Orientering har for øjeblikket fokus på medicinpriser og medicinmangel i Danmark. Har du oplevet problemer med høje priser eller dårlig adgang til receptpligtig medicin? Eller kender du branchen indefra? Så skriv til os på mailen tip-orientering@dr.dk.

    Sådan gjorde vi:

    Seneste Nyt

  • Danmark er i verdensklasse, når det gælder genoplivning efter hjertestop

    Christian Eriksen gav thumbs-up på Rigshospitalet efter, at have overlevet et hjertestop. Overlevelsen efter hjertestop er firedoblet siden 2001. (Foto: DANISH FOOTBALL ASSOCIATION © Ritzau Scanpix)

    Da Christian Eriksen faldt om i Parken, var læger hurtigt fremme med en hjertestarter.

    Og da Karsten Pedersen kollapsede efter en oldboys-kamp, ilede en frivillig brandmand fra modstanderholdet til og stødte hjertet i gang.

    Danmark er blandt verdens bedste nationer, når det gælder overlevelse efter et hjertestop. Det skyldes i høj grad, at i otte ud af ti hjertestop, bliver der givet livreddende førstehjælp, før ambulancen når frem, forklarer Kristian Bundgaard Ringgren, der er læge og forsker i hjertestop.

    - Danmark ligger i verdenseliten, når det gælder overlevelse. Der er en fællesskabsfølelse og villighed til at hjælpe hinanden. Man er ikke bange for at rive døren op til naboen, hvis man tror at naboen har det dårligt, siger han.

    Det er snart fem år siden, at Karsten Pedersens hjerte svigtede i den første kamp efter sommerferien med oldboysholdet. Han havde ondt i brystet under kampen i Grauballe nær Silkeborg og blev udskiftet. Men han tænkte blot, at kroppen brokkede sig på grund af dårlig sommerferieform.

    Karsten Pedersen kan intet huske, fra han faldt sammen i omklædningsrummet, til han vågnede op fra koma på Aarhus Universitetshospital. Lægerne fortalte, at han havde haft hjertestop.

    Karsten Pedersen faldt om med hjertestop efter kampen i omklædningsrummet. (Foto: Dr) (Foto: Dr)

    I dagene efter tænkte han på, at det var godt, at hjertet ikke var holdt op med at slå, mens han få uger forinden var på ferie i Syditalien, men at det skete tæt på den nyindkøbte hjertestarter i fodboldklubben, som hurtigt blev hentet af én fra modstanderholdet.

    - Havde det ikke været for hans indsats, så havde jeg ikke været her i dag. Jeg er ovenud lykkelig, siger Karsten Pedersen, der var i slutningen af 30´erne, da hjertestoppet skete.

    Efter at hjertestarterne for alvor er blevet udbredt herhjemme, er overlevelsen firedoblet.

    I 2001 overlevede omkring én ud af 25 et hjertestop. Forrige år var tallet omkring én ud af syv.

    Det skyldes, at folk hurtigt hjælper ved hjertestop. Undervisning i førstehjælp på skoler og ved køreprøven har også haft en effekt, mener Kristian Bundgaard Ringgren

    - Man skal ikke tænke over om man skal gøre noget ved et hjertestop. Man skal gøre noget. Dem der overlever kommer for det meste ud til noget fint, siger han.

    Faktisk viser forskningen, at tre ud af fire, der overlever et hjertestop og var i arbejde før hjertestoppet, vender tilbage til arbejdsmarkedet igen.

    Det tog Karsten Pedersen tre måneder, før han igen var helt tilbage på jobbet og arbejdede fuld tid som chauffør.

    Efter selv at have oplevet et hjertestop, besluttede han for nogle år siden sig for selv at blive hjerteløber, hvor han kan tilkaldes ved hjertestop til at give førstehjælp.

    Formen er så småt tilbage, men han spiller dog ikke på oldboys-holdet mere.

    - Fodbolden stoppede efter den episode. Det var, som om lysten led et lille knæk, siger Karsten Pedersen, der i stedet holder kroppen i gang på mountainbike og i motionscenteret.

  • Delta-variant i vækst: 154 smittetilfælde i Danmark i alt

    Der er i alt konstateret 154 smittetilfælde med Delta-varianten, der første gang blev påvist i Indien.

    Det oplyser Tyra Grove Kjær, der er konstitueret faglig direktør hos Statens Serum Institut.

    - Halvdelen er opstået i de sidste tre uger. Så den er i vækst i Danmark nu, siger hun.

    Sundhedsmyndighederne forventer da også, at varianten på sigt bliver den dominerende variant herhjemme.

    - Vi kan prøve at mindske smittespredningen, så det bliver på et tidspunkt, hvor der er flere, der er fuldt vaccinerede, siger hun.

  • 22 sigtelser og anholdt på flugt under stor kontrol på byggeplads ved nyt supersygehus

    Det blev til 22 sigtelser, en anholdt, der stak af, samt 11 observationssager på udenlandske køretøjer, da der tidligt tirsdag morgen blev afholdt en storstilet kontrol på tværs af myndigheder på byggepladsen ved supersygehuset Nyt OUH i Odense.

    Det oplyser Fyns Politi, der sammen med blandt andet Motorstyrelsen og Arbejdstilsynet og Nyt OUH’s arbejdsmiljøgruppe var til stede.

    Blandt sigtelserne var tre for kørsel i spiritus- eller narkopåvirket tilstand.

    En af de spirituspåvirkede bilister stak af efter anholdelsen.

    Hele aktionen varede knap tre timer.

  • Mistænkelig pakke ved Amalienborg var ufarlig

    Bomberyddere har nu undersøgt indholdet af den mistænkelige pakke, der blev fundet ved Amalienborg, og kan konstatere, at det er ufarligt.

    Det skriver Københavns Politi på Twitter.

  • Danmark sender 45 millioner afsted til at forbedre sundhedsforholdene i syriske lejre

    Danmark øger sin humanitære støtte til det nordlige Syrien med 45 millioner kroner.

    Midlerne går til at forbedre sundhedsforholdene og adgangen til vand, herunder i al-Hol og al-Roj-lejrene, hvor de humanitære behov er store, lyder det.

    Og hvor der lige nu sidder danske børn.

    - Den humanitære situation i det nordøstlige Syrien er enormt vanskelig. Det gør selvsagt indtryk, og jeg er glad for, at vi nu kan øge den danske støtte til blandt andet vand, sundhed og børns trivsel, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i pressemeddelelsen.

  • Alle har det godt: 27 unge på paddleboards kom i problemer i vandet

    - Alle personer er nu sikkert oppe af vandet igen, skriver beredskabet. Foto: Christine Nørgaard / DR Nordjylland.

    Politiet og redningsmyndighederne har her til formiddag hjulpet 27 elever på paddleboards ind på land, efter at de kom i problemer i vandet ud for Øster Hurup i Nordjylland.

    Det oplyser Nordjyllands Beredskab på Twitter.

    - Alle personer er nu sikkert oppe af vandet igen, skriver beredskabet.

    Nordjyllands Politi skrev tidligere, at flere ambulancer og en helikopter var sendt i aktion.

    Det vides ikke, hvor gamle eleverne er, eller hvor de går i skole.

  • Lægemiddelstyrelsen advarer mod at bruge 'study drugs'

    Lægemiddelstyrelsen advarer mod, at nogle studerende medicinerer sig ud af eksamensangst med såkaldte 'study drugs'.

    Det skriver styrelsen på Twitter.

    - Lægemiddelstyrelsen advarer på det kraftigste imod brugen af såkaldte 'study drugs' købt online eller via sociale medier, venner og bekendte.

    Det er da også blevet mere udbredt at købe medicin på nettet. Og det skal man passe på med, forklarer Karen Juul Jensen, der er specialkonsulent og jurist i Lægemiddelstyrelsen.

    - Man ved ikke, hvad man får, når man køber ulovlig medicin, siger hun til DR.

  • Mundbinds-forvirret? Ekspert kalder kommunikation 'lidt tragisk'

    Det eneste sted, hvor der er krav om mundbind, er, når man står op i offentlig transport. Resten er anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Hvornår er mundbind et krav, og hvornår er det kun en anbefaling? Og betyder ordet "skal" det samme som "krav", eller er det istedet det samme som "anbefaler"?

    Hvis du er forvirret over, hvor du egentlig skal bruge mundbind fremover, så er du ikke alene.

    Det blev tydeligt i Aabenraa i går, hvor en praktiserende læge oplevede, at folk ikke havde opfattet Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mundbind i venteværelset, og mange derfor troppede op uden. Et billede, som bliver bekræftet af Birgitte Ries Møller, der er formand for PLO i Region Syddanmark.

    Det er dog ikke det eneste sted, hvor forvirringen over mundbind kan opstå. Det samme gør sig gældende på coronasmitte.dk, som er de danske myndigheders fælles informationsindsats under covid-19.

    Det er dog en morsom kommunikation. Lidt tragisk.
    Karin Sloth, underviser i kommunikation

    Her veksles der nemlig mellem ”skal” og ”anbefaler” på en måde, som Karin Sloth, der underviser i kommunikation ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kalder ”lidt tragisk”.

    - Det er dog en morsom kommunikation. Lidt tragisk, siger hun og tilføjer, at sundhedsmyndighederne ellers har været gode til at kommunikere i en periode.

    Det var i går - den 14. juni - at vi igen måtte slippe mundbindet mange steder, og her er det altså glippet med kommunikationen.

    - Hver gang vi forandrer noget, er der behov for klar kommunikation, og det kan man ikke sige, at det her er. Der har de været uheldige, forklarer Karin Sloth.

    Når der veksles mellem ”skal” og ”her anbefales det”, bliver man ifølge Karin Sloth i tvivl om, hvorvidt det decideret er et krav, der skal overholdes, eller om det er noget, man selv må vælge at følge.

    På coronasmitte.dk er der eksempelvis opgivet flere spørgsmål med tilhørende svar, hvor dette spørgsmål er et af dem: ”Skal jeg bære mundbind i sundhedsvæsenet, fx hos min læge”? Her lyder svaret nedenunder: ”Ja, du anbefales at bære mundbind ved ophold i venteværelser, da der kan være personer med luftvejssymptomer - det vil sige akutmodtagelse, akutklinik, almen praksis, vagtlæge og øre-næse-hals-speciallægepraksis."

    Den kommunikation, der har været, er druknet i budskabet om, at vi skal væk med mundbindene, og det gør, at man skaber forvirring hos borgerne, fordi man kommer ind i en lægepraksis, hvor nogle har mundbind på, og andre ikke har.
    Michael Bang Petersen

    Kommunikationen om brugen af mundbind skaber forvirring hos folk, mener også Michael Bang Petersen, som er professor i statskundskab på Aarhus Universitet og leder forskningsprojektet HOPE om danskernes adfærd under coronakrisen.

    - Den kommunikation, der har været, er druknet i budskabet om, at vi skal væk med mundbindene, og det gør, at man skaber forvirring hos borgerne, fordi man kommer ind i en lægepraksis, hvor nogle har mundbind på, og andre ikke har, siger Michael Bang Petersen.

    - På den måde er det ikke underligt, at den enkelte ikke fanger, at hov der er stadig situationer, hvor det er påkrævet at have mundbind på, fortsætter han.

    Hos Sundhedsstyrelsen erkender man, at den seneste kommunikation om brugen af mundbind har skabt forvirring.

    - Der har været en del af forvirring. Det forstår jeg godt, og det prøver jeg at rette op på ved at være mere tydelig i kommunikationen, siger Helene Bilsted Probst, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

    - Vi er kede af forvirringen og vil gerne hjælpe med at sikre, at folk ved, hvor de skal bære mundbind, fortsætter hun.

    Vi er kede af forvirringen og vil gerne hjælpe med at sikre, at folk ved, hvor de skal bære mundbind.
    Helene Bildsted Probst, Sundhedsstyrelsen.

    For at slå det fast, så er der kun ét sted, hvor det ifølge lovgivningen er et krav, at du bruger mundbind. Det gælder i den offentlige transport, når du står op.

    Det betyder, at når du læser Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvor der veksles mellem ”skal” og ”anbefaler”, så er der altså stadig tale om anbefalinger, medmindre det handler om kollektiv transport, hvor du står op.

    - Grunden til, at vi siger ”skal” er, at det er vores absolut klare anbefaling. Den er ikke grundfæstet i lovgivningen, men vi anbefaler det meget stærkt, siger Helene Bilde Probst og tilføjer, at man altid kan lade være med at følge anbefalingerne.

    Så en læge kan i princippet ikke pådutte en patient at bruge mundbind i venteværelset?

    - Det er ikke bundet i en lovgivning. Jeg tror ikke, jeg kan sige det klarere.

    Der er altså ikke nogen, der kan tillade sig at sige noget til patienten?

    - Du kan ikke få en bøde, men den praktiserende læge kan kraftigt opfordre til det.

    Du behøver ikke at bruge mundbind, når du opholder dig på stationer, perroner og lignende. Men når du står op i toget eller bussen, er det et krav. (Foto: Niels Christian Vilmann © Ritzau Scanpix)

    Netop kommuikationen bliver vigtigere, når brugen af mundbind i høj grad overgår til anbefalinger, vurderer Michael Bang Petersen.

    - Hvis det er en anbefaling, lægges det ud til den enkelte borger at vurdere, om det nu også er hensigtsmæssigt for mig. Det er folks frie motivation, siger han og tilføjer, at læger selvfølgelig kan opfordre til det.

    Hvis det er et krav, så er det ikke baseret på frivillighed, men en grad af tvang sanktioneret med bøde, afslutter han.

  • Slagtilbud til politikerne: Vi forærer vores jord til naturbeskyttelse, hvis vi undgår motorvej

    To af medlemmerne af Naturkomiteen viser området frem, som de vil udlægge til naturbeskyttelse, hvis de dermed kan undgå en motorvej nær området. Til venstre er det Mette Keseler List og til højre er det Julie Rubow. Foto: Sille Hinsch, DR

    Der er et slagtilbud klar til de politikere, der i øjeblikket forhandler om en ny trafikaftale.

    Tilbuddet kommer fra cirka 30 jordejere i Vejle, der frygter, at en ny Hærvejsmotorvej vil køre lige igennem deres område mellem Vejle Ådal og Randbøl Hede.

    Hvis politikerne vil undlade at placere en ny motorvej på deres jord, så vil de til gengæld omlægge jorden til naturbeskyttelse.

    Og det er altså ikke bare et par kvadratmeter, vi taler om. Jordejerne tilbyder 1.000 hektar jord, svarende til omtrent 1.400 fodboldbaner, som ejerne altså frivilligt vil omlægge til naturbeskyttet jord.

    Hvis ønsket på Christiansborg at styrke natur og biodiversitet er så stor, som det blev givet udtryk for op til valget, så er det vores forventning, at vores tilbud har deres interesse.
    Mette Keseler List, jordejer i området.

    - Det er egentlig fordi, vi er rystede over, at der overhovedet bliver drøftet en linjeføring igennem landskabet her. Vi er uforstående overfor at den lovgivning, vi har, ikke beskytter området her. At der vitterligt skal fredning eller EU-beskyttelse til for at sikre, at man ikke ødelægger det her område, siger Mette Keseler List, der er biolog og bor i området.

    - Hvis ønsket på Christiansborg om at styrke natur og biodiversitet er så stor, som det blev givet udtryk for op til valget, så er det vores forventning, at vores tilbud har deres interesse, siger hun.

    Jordejerne kalder sig Naturkommiteen, og de ejer jord i området mellem Fredrikshåb Plantage, Randbøl Hede, Nybjerg Mølle fredningen og den nye Vejle Ådal fredning i Vejle Kommune.

    Entreprenør og landmand Henning Have er også med i gruppen.

    Det er på strækningen her mellem Haderslev og Give, at en potentiel ny motorvej skal løbe. Der er seks mulige linjeføringer i spil.

    Han tilbyder at gøre sine 200 hektar jord til fredede eller beskyttede områder.

    - Vi stiller vores arealer til rådighed for at sikre, at den natur, vi er så glade for, også vil blive ved med at være der til fremtidige generationer, siger han.

    Tak, men nej tak, lyder det dog fra både Venstre og Konservative, der har Hærvejsmotorvejen rigtig højt på ønskesedlen i forhandlingerne om trafikaftalen.

    - Det er et sympatisk tilbud, men også et tilbud, vi ikke rigtig kan tage imod. Hvis vi skulle gøre det, hver gang vi lavede et infrastrukturprojekt, kunne hele Danmark blive lagt ud til reserverede områder, siger Niels Flemming Hansen, transportordfører for Konservative.

    Han vil dog på torsdag mødes med jordejerne i området for at høre mere om, hvad de har at fortælle.

    Samme budskab lyder fra Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen.

    - Jeg opfatter det som et velment og konstruktivt tilbud, men vi har til opgave at se overordnet på Danmarkskortet, og hvordan vi får opfyldt de trafikale behov, der er. Det handler om at fremtidssikre kapaciteten, siger han.

    Ifølge begge transportordførere er motorvejen nødvendig for at sikre, at især E45 ikke bliver ramt af for meget trængsel.

    - Det kommer ikke bag på mig, at folk i et lokalområde bekymrer sig om det her og elsker deres lokalområde. Jeg har været transportordfører i 15 år, og det er sjældent populært i lokalområdet, når der skal føres ny infrastruktur igennem, men overordnet set bliver vi nødt til at holde fast i den måde, vi planlægger vores infrastruktur på, siger Kristian Pihl Lorentzen.

    Hvis ønsket på Christiansborg at styrke natur og biodiversitet er så stor, som det blev givet udtryk for op til valget, så er det vores forventning, at vores tilbud har deres interesse.
    Mette Keseler List, medlem af Naturkomiteen

    Hos Danmarks Naturfredningsforening er lokalformand i Vejle Uffe Rømer begejstret for borgernes tiltag, men hvis det skal blive til virkelighed, er der noget benarbejde, der skal gøres.

    - Det er jo ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. På nuværende tidspunkt består meget af området af marker, som ikke umiddelbart bliver naturbeskyttet. Men landmændene kan selvfølgelig vælge at omlægge markerne til noget, der er natur, som enge og overdrev, siger Uffe Rømer.

    Uffe Rømer og Danmarks Naturfredningsforening er grundlæggende imod, at der skal bygges en ny midtjysk motorvej.

    - En motorvej, der løber mellem Randbøl Hede og Vejle Ådal, vil være en katastrofe for naturen og landskabet, og man må sige, at det er noget overraskende, at man i en tid med en akut klimakrise og en faldende biodiversitet planlægger flere og større veje, siger Uffe Rømer.

    Men vejene er altså nødvendige, mener Niels Flemming Hansen (K). Og det er ikke et alternativ at gøre den offentlige transport mere attraktiv, mener han.

    - Jeg tror aldrig på, at kollektivismen vil vinde over individualismen, og der er ikke noget i sol og måne og stjerner, der ser ud til, at vi får mindre trafik på vejene i fremtiden. Nu lever vi i et velfærdssamfund, og for mig er det også velfærd at kunne hente sine børn til tiden, siger Niels Flemming Hansen.

    Ifølge Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen er det målet, at en transportaftale er landet inden sommerferien. Der er seks mulige linjeføringer i spil til Hærvejsmotorvejen, og du kan finde dem her.

  • Premierminister tager afstand fra film om massakre: 'Det føles for tidligt'

    Skuespiller Rose Byrne er tiltænkt rollen som premierminister Jacinda Ardern. (Foto: Mario Anzuoni © Scanpix Denmark)

    Hvornår er det okay at skildre et terrorangreb, der kostede mange menneskeliv?

    Det er et spørgsmål, der har plaget en producer bag den kommende Hollywood-film, 'They are Us', der portrætterer terrorangrebet i Christchurch i marts 2019. Et angreb, hvor 51 personer blev dræbt af én gerningsmand.

    Produceren, newzealandske Philippa Campbell, har måske ikke fundet svaret – men er dog kommet frem til, efter kritik fra både premierministeren selv og flere andre newzealændere, at to år ikke er lang tid nok, og hun har derfor forladt projektet, skriver nyhedsmediet The Guardian.

    New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, blev rost for sin reaktion på terrorangrebet på moskeer i Christchurch i marts 2019. Her ses hun efter fredagsbøn i Al-Noor moskéen i Christchurch den 22. marts 2019. (Foto: Jorge Silva © Ritzau Scanpix)

    Det er ellers ikke mere end et par dage siden, at filmprojektet blev præsenteret.

    Fredag blev det offentliggjort, at det er den newzealandske instruktør og Oscar-nominerede manuskriptforfatter Andrew Niccol, der står bag både manus og instruktion af 'They Are Us'.

    Ligesom det også blev annonceret, at skuespiller Rose Byrne skal portrættere premierministeren Jacinda Ardern.

    Filmen foregår i marts 2019 i ugen efter angrebet og beskrives som "en inspirerende fortælling om den unge leders reaktion på de tragiske begivenheder."

    Undervejs i arbejdet med manuskriptet er flere medlemmer af de involverede moskéer blevet konsulteret, lød det desuden i pressemeddelelsen, hvor Andrew Niccol selv sætter ord på, hvorfor han mener, at det er okay at dykke i ned tragedien så kort tid efter angrebet:

    - 'They Are Us' handler ikke så meget om angrebet, men om reaktionen på angrebet. Hvordan en gerning af hidtil uset had blev overgået af en overvældende kærlighed og støtte, udtaler han og fortsætter:

    - Filmen adresserer vores fælles medmenneskelighed, hvilket er grunden til, at jeg tror, den vil tale til folk i hele verden. Det er et eksempel på, hvordan vi reagerer, når et medmenneske angribes.

    I øjeblikket har mere end 66.000 personer sat deres underskrift på en anmodning om, at filmen ikke bliver en realitet.

    Mennesker, der ikke mener, at der gået lang tid nok – eller at et angreb, der kostede 51 personer livet, ikke skal fokuseres omkring en hvid kvindes reaktion på massakren af muslimer, der blev begået af en hvid, kristen mand.

    Som eksempelvis datteren, der mistede sin far under angrebet:

    - Jeg skriver under, fordi min far, Haji Hafiz Musa Patel, var et af ofrene for Christchurch-terrorangrebet. Min mor var i moskéen med ham den dag, og han døde i hendes arme. Hun ønsker, at de overlevendes og ofrenes familiers historier bliver fortalt - ikke en film, der hylder en hvid kvinde. Det er i bund og grund en tilsidesættelse af ofrene og deres familiers historie om, hvad der skete den dag, hvorfor det ikke skulle været sket og om livet efter dette forfærdelige angreb, skriver en Fatima Patel i kommentarfeltet under underskriftindsamling.

    Den newzealandske forfatter og journalist Mohamed Hassan kritiserer også folkene bag filmen for at omdanne angrebet til "en fortælling om den hvide frelser" og tilføjede desuden, at "smerten er stadig frisk og virkelig. Det her (filmen, red.) er oprivende, obskurt og grotesk," skrev han blandt andet på Twitter.

    Andrew Niccol står bag både manuskript og instruktion af den omdiskuterede film 'They Are Us'. Den 57-årige newzealænder er særligt kendt for sit arbejde med 'The Truman Show', der også blev nomineret til en Oscar. (Foto: Shutterstock © (c) Ritzau Scanpix)

    The Muslim Association of Canterbury har også sat spørgsmålstegn ved timingen af filmen, og hvorvidt det er "passende lige nu".

    Og så er der selve "hovedpersonen", premierminister Jacinda Ardern, der også har lagt afstand til filmen og i en udtalelse fra hendes stab hedder det, "premierministeren og regeringen er ikke involveret i filmen."

    Premierministeren siger, at det føles "meget tidligt", og at hun ikke selv er et passende fokus for filmen.

    - Der er masser af historier fra angrebet, der kan fortælles, men jeg synes ikke, at min er en af dem.

    Spørger man Kim Toft Hansen, som er lektor i Medievidenskab på Aalborg Universitet, så peger filmprojekter af denne type ofte nærmere på en jagt efter den gode historie frem for en intention om at skabe værdi for ofrene og dem, der er blevet berørt af den tragedie, der skildres:

    - Jeg kan se, at der er en populærkultur, som er interesseret i denne type sager, og som tidligere begynder at tage fat på dem. Det ser jeg som et udtryk for, at vi har et mediebillede, som er sensationsbåret. Men der er dog også historisk belæg for, at denne slags sager bliver taget op, forklarer han og uddyber:

    - Den fiktive bearbejdning kommer bare hurtigere nu, hvilket jeg tror skyldes en mediebranche, som mangler stof og materiale. Og som samtidig ved, at hvis man ikke selv tager sagen op, så vil der hurtigt være andre, som gør det.

    Jeg tillader mig at gå så langt som at betvivle, at producenter har intentioner om helende effekter, når det handler om større populærkulturelle produktioner.
    Kim Toft Hansen, lektor i Medievidenskab på Aalborg Universitet

    Kim Toft Hansen er heller ikke helt overbevist om ægtheden af de intentioner bag film af denne type, som Andrew Niccol eksempelvis præsenterer:

    - Jeg tillader mig at gå så langt som til at betvivle, at producenter har intentioner om helende effekter, når det handler om større populærkulturelle produktioner.

    - Det kan godt være, at man vil prøve at forankre det i den fortælling, men jeg vil gætte på, at der er en intention bag, så man kan argumentere for, at filmen har en værdighed, siger han og forholder sig desuden med forbehold over for 'They Are Us', da det man ved om filmen alene er baseret på det, folkene bag produktionen har fortalt.

    Han påpeger desuden, at det langt fra er første gang, at man vælger at skildre en virkelig hændelse, kort tid efter den har fundet sted. Både DR-serien 'Rejseholdet' og senest TV 2-serien 'Efterforskningen' er eksempler på netop det.

    I sidstnævnte, der fokuserede på efterforskningsarbejdet, der foregik efter Kim Walls forsvinden, frem for på gerningsmanden.

    Drabschef Jens Møller portrætteres i 'Efterforskningen' af skuespiller Søren Malling. (Foto: Henrik Ohsten © TV2)

    - I 'Efterforskningen' på TV2 flyttede man fokus væk fra gerningsmanden og over imod selve efterforskningen og de efterladte. Det betød, at serien havde en moralsk position og tog ansvar i skildringen.

    Det vides endnu ikke, om filmen om Christchurch bliver en realitet.

  • Storbritannien får sin første helt egen handelsaftale i hus: Boris Johnson fejrede med walisisk lam, skotsk laks og australsk vin

    Storbritanniens premierminister, Boris Johson (t.v.), sammen med Australiens premierminister, Scott Morrison, i Downing Street i London i går. (Foto: Andy rain © Ritzau Scanpix)

    Storbritannien og Australien er i nat dansk tid blevet enige om en frihandelsaftale.

    Det oplyser Australiens handelsminister, Dan Tehan, ifølge nyhedsbureauet AP.

    - Aftalen er en sejr for jobskabelsen, virksomheder og frihandel, og den viser, hvad to liberale demokratier kan opnå, når de arbejder sammen, siger handelsminister Dan Tehan ifølge AP.

    Det er den første handelsaftale, som Storbritannien selv har forhandlet på plads helt fra bunden, siden landet forlod EU 31. januar 2020. Alle andre tidligere handelsaftaler har været kopier af aftaler, som EU havde i forvejen.

    Men det er ikke det eneste, der giver aftalen en stor symbolsk betydning for briterne, fortæller Ulrik Bie, som er økonomisk redaktør på Berlingske.

    - Det er også vigtigt, fordi Australien har en særlig betydning i britisk mytologi, og så var Australien og New Zealand lige efter brexit gået i gang med at forhandle med EU og stadig er i gang. Så der er meget symbolsk i, at man har indgået en aftale nu. Det betyder selvfølgelig også, at det er en aftale, som har været mere vigtigt for den britiske regering, end det har været for den australske regering, siger han.

    Rent økonomisk er aftalen ikke noget, der kommer til at skabe voldsomme ringe for den britiske økonomi, tilføjer Ulrik Bie.

    Samhandlen mellem de to lande er nemlig minimal, og Australien aftager kun 1,3 procent af den britiske eksport, mens EU står for næsten halvdelen.

    - Det er en dværg sammenlignet med, og effektenBNP vil også kun udgøre 0,02 procent, så det er ikke det økonomiske, men det symbolske, der er vigtigt her, siger redaktøren.

    De sidste detaljer i handelsaftalen blev afklaret på et direkte møde mellem Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, og Australiens premierminister, Scott Morrison, i London mandag. Det er planen, at aftalen mellem de to lande skal give britiske og australske fødevareproducenter lettere adgang til hinandens markeder.

    Det blev også afspejlet i det måltid, som de to premierministre ifølge BBC indtog som fejring af aftalen. Menuen stod i hvert fald på walisisk lam og skotsk røget laks, skyllet ned med australsk rødvin.

    Køer på græs i Shenley Toot i Milton Keynes i Storbritannien. (Foto: Andrew Boyers © Ritzau Scanpix)

    Men aftalen er ikke blevet modtaget med ubetinget glæde, i hvert fald ikke af Storbritanniens landbrug. De britiske landmænd frygter, at de vil blive tvunget til at gå på kompromis med de nuværende fødevarestandarder for at kunne konkurrere med kød fra det australske marked.

    Australske kvægbønder må nemlig, til forskel fra europæiske og hidtil også britiske landmænd, hormonbehandle deres kødkvæg. Det betyder, at de kan producere billigt kød i store mængder til priser, som britiske producenter ikke kan konkurrere med.

    Bekymringen bliver endnu større af, at aftalen mellem Storbritannien og Australien ifølge Ulrik Bie kan komme til at danne præcedens for en kommende handelsaftale med en endnu større handelspartner – nemlig USA. Her tillader man også hormonbehandling af kød og klorvaskning af kyllinger, en anden metode, som ikke er tilladt i Europa.

    Landbrugsområdet er det, Australien vil have adgang til. Det vigtigste for dem er oksekød og lammekød til Storbritannien. Så hvad er det for nogle mekanismer, der ligger?
    Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske

    Den britiske regering har lovet at beskytte landbruget og ikke tillade aftaler, der gør, at det britiske marked bliver oversvømmet af billigt kød fra Australien og USA. Men præcis hvordan det skal ske, forbliver uklart, indtil flere detaljer fra aftalen kommer frem, siger økonomisk redaktør Ulrik Bie.

    - Landbrugsområdet er det, Australien vil have adgang til. Det vigtigste for dem er oksekød og lammekød til Storbritannien. Så hvad er det for nogle mekanismer, der ligger?

    - Den britiske regering har lovet, at der vil være nogle sikkerhedsforanstaltninger, så det britiske landbrug kan tilpasse sig, men det er typisk noget, der betyder overgangsordninger, og hvis det er sådan, at australsk kød om 15 år har fri adgang til det britiske marked, så sætter det også rammen for, hvad britisk landbrug skal konkurrere mod, siger han.

    Også i regeringen har både landbrugs- og milijøministeret udtrykt bekymring for handelsaftalen, ikke mindst på grund af det indtryk, den giver omverdenen af, hvor Storbritannien står på det grønne område.

    - Spørgsmålet bliver, om det er virkelig er sådan, "det globale Storbritannien" skal vise sit grønne islæt - altså ved at importere kød fra den anden side af verden, kød som iøvrigt er hormonbehandlet, siger han.

    - Så det bliver interessant at se, hvor meget man er gået på kompromis med sine præmisser på det grønne område i forhold til landbruget - som vi ikke må glemme er det konservative partis kernevælgere - i forhold til hvor forhippet man har været på at få indgået den her aftale.

  • Mystisk køber har betalt 170 millioner for at komme med Jeff Bezos i rummet

    Det er inde i kapslen på toppen af raketten, at den meget dyre billet giver en plads. Sidemakkeren bliver en skaldet milliardær og hans bror, og turen kommer til at vare cirka 10 minutter i alt. (Foto: Ho)

    28 millioner dollar.

    Så meget koster det, hvis du gerne vil sidde ved siden af rigmanden Jeff Bezos i rumkapslen, når verdens første rumturister til juli bliver sendt op med en raket fra Blue Origin.

    De knap 170 millioner danske kroner blev betalt af en endnu ukendt rumentusiast på en auktion i weekenden.

    Visionen med Blue Origins rumturisme er at gøre rummet tilgængeligt for ‘almindelige’ mennesker.

    Men den svinedyre billet viser tydeligt, at det ikke bliver på de første ture, at personer som du og jeg kan komme afsted, fortæller René Fléron, der er civilingeniør ved DTU Space.

    - Det bærer en smule præg af, at det primært er et projekt for rige mænd, som keder sig lidt. Det produkt, man som forbruger kan købe nu, er i høj grad en ’Rolls-Royce’-version. Det er ikke for alvor folket, som i første omgang får muligheden for at blive astronauter for en dag, siger han.

    Turen kommer til at tage i omegnen af 10 minutter, hvoraf tre af dem kommer til at foregå i vægtløs tilstand.

    Det vil sige, at prisen er cirka 50 millioner kroner per minut i rummet.

    I skrivende stund har omkring 560 personer krydset Karman-linjen, som definerer skellet mellem Jorden og det ydre rum.

    Og med den astronomiske billetpris på jomfrurejsen kunne man fristes til at tænke, at en tur ud i rummet for altid vil være forbeholdt en lille, udvalgt skare.

    Sådan behøver det dog langt fra at være, fortæller René Fléron.

    - Hvis du ringer til mig om fire år og fortæller, at nu koster det kun 50.000 kroner at komme ud i rummet, vil jeg ikke blive alt for overrasket. Hvis rumturismen for alvor får medvind, vil priserne falde – og de projekter, vi ser nu, kan gå hen og bane vejen for fremtidens ”Ryanair” i rummet, som virkelig kan drive prisen ned, siger han.

    Virgin Galactic er en af de nærmeste konkurrenter til Blue Origin, når det gælder rumturisme. Deres fartøj er i højere grad en hybrid mellem et fly og en raket. (Foto: Gene Blevins © Ritzau Scanpix)

    Det er ikke kun Jeff Bezos og Blue Origin, som pønser på at sende turister i rummet indenfor den nærmeste fremtid.

    Firmaet Virgin Galactic bestod i maj en af de afgørende test for at måtte flyve med civile, og deres plan er, at den første afgang med rumturister bliver senere i år.

    Også den populære entreprenør Elon Musk har en vision om rumeventyr for den brede befolkning, men hans plan er at sende et fartøj i kredsløb om Jorden, så passagererne får en længerevarende oplevelse i rummet.

    Alt i alt er banen kridtet op til en industri, som har potentiale til at brage frem, mener René Fléron.

    - Rumturismen står efterhånden og banker kraftigt på døren. Teknologien er på plads og efterspørgslen virker til at være stor. Det kan komme til at gå rigtig stærkt lige om lidt, siger han.

  • På to minutter fik en bilist fire klip i kørekortet

    Det gik stærkt for en 32-årig mandlig bilist i går. Alt for stærkt.

    På bare to minutter gjorde han sig skyldig i en række trafikforseelser, som politiet kvitterede med fire klip i kørekortet.

    Ringvejen i Aarhus kørte han for tæt på de forankørende, overhalede højre om to gange og kørte med 95 kilometer i timen i en 70 kilometer-zone.

    Klippene medførte en betinget frakendelse af kørekortet.

  • Landstræneren afviser Uefas forklaring: 'Jeg var der. Jeg ved det. Jeg følte, at vi og spillerne blev sat under et pres'

    Uefa afviste i går, at det danske hold blev presset til at fuldføre kampen.

    Men den køber Kasper Hjulmand ikke.

    - Det er indiskutabelt, at vi fik to muligheder af Uefa. Jeg var der. Jeg ved det. Jeg følte, at vi og spillerne blev sat under et pres. Der var de to muligheder. Og det var meget, meget klart.

    - Det var på ingen måde os, der kom til Uefa og sagde, at vi havde lyst til at spille videre. Det er sandheden. Det ved jeg.

    - Corona giver mulighed for at udskyde en kamp 48 timer. Det gør et hjertestop åbenbart ikke. Det, synes jeg, er forkert.

  • Hjulmand: 'Helt okay, hvis der er spillere, der ikke er følelsesmæssigt klar til at spille'

    DBU holder lige nu pressemøde, hvor landstræner Kasper Hjulmand siger, at spillernes mentale tilstand naturligvis spiller ind, inden holdet skal udtages til kampen på torsdag.

    - Det er helt okay, hvis der er nogen spillere, der ikke er følelsesmæssigt klar til at spille mod Belgien.

    Landstræneren fortæller, at der heldigvis kommer flere og flere gode øjeblikke.

    - Minutterne, hvor vi er glade og lettede, kommer der flere og flere af. I dag vil vi tage endnu et skridt, og lige nu er jeg fokuseret på at hjælpe spillerne med at forberede sig på kampen mod et af verdens bedste hold, siger han.

  • Område ved Amalienborg afspærret: Mistænkelig pakke undersøges

    Det Gule Palæ ved Amalienborg har modtaget en mistænkelig pakke, som skal undersøges. Derfor har Københavns Politi afspærret et område ved Amalienborg.

    Det oplyser politiets vagtchef Henrik Stormer.

    - Jeg kan bekræfte, at der er spærret af på Slotspladsen, siger han.

    Politiet fik anmeldelsen klokken 08.54, og det har tilkaldt Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD).

    • Københavns Politi rykker ud til Det Gule Palæ Det Gule Palæ, beliggende i Amaliegade 18 ved Amalienborg i København tirsdag den 15 juni 2021. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)
    • Det Gule Palæ ved Amalienborg har modtaget en mistænkelig pakke, som skal undersøges. Derfor har Københavns Politi afspærret et område, oplyser politiet. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)
    1 / 2
  • 20 millioner personer bliver vaccineret i Kina - hver dag

    I Kina er man lige nu i gang med at massevaccinere mod covid-19.

    Hver dag får omkring 20 millioner kinesere et stik - det svarer rundt regnet til at hele Holland bliver vaccineret hver dag.

    Det fortæller Asien-korrespondent Philip Khokhar.

    - I april måned fik man for alvor gang i det her store vaccinationsprogram, som i dag betyder, at Kina er det land i verden, der vaccinerer flest.

    Vaccinationerne foregår i så højt et tempo at Kina muligvis kan opnå flokimmunitet allerede til efteråret. Det skriver det engelske sundhedstidsskrift, Nature.

    Det gik ellers lidt trægt med at få gang i vaccineprogrammet i landet. I slutningen af marts var stort set ingen kinesere vaccineret, siger han.

  • Christian Eriksen: 'Jeg har det godt - efter omstændighederne'

    Den danske fodboldspiller Christian Eriksen udtaler sig nu første gang efter episoden i lørdags.

    - Mange tak for jeres søde og fantastiske beskeder fra hele verden. Det betyder meget for mig og min familie, lyder det i en udtalelse på Eriksens Instagram som DBU har lagt på Twitter.

    - Jeg har det godt - efter omstændighederne. Jeg mangler stadig at gennemføre nogle undersøgelser på hospitalet, men jeg har det okay.

    - Nu vil jeg heppe på drengene på det danske hold i de næste kampe. Spil for hele Danmark!

  • Nu kan mor, far, bror, søster, farmor, morfar og alle vennerne se dig få huen på

    (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Børne- og Undervisningsministeriet hæver særrestriktioner for, hvor mange mennesker der må komme ind på landets gymnasier til de såkaldte hueceremonier.

    Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet på sin hjemmeside.

    Reglerne var ellers sådan, at hver student måtte invitere fem gæster med ind på gymnasiet efter sidste eksamen, hvor studenten får huen på, men nu er grænsen hævet.

    Reglerne spejler sig i dem, der gælder for det store forsamlingsforbud, hvor maksimalt 500 personer må være samlet på én gang.

    For fejringer på grundskoler gælder en opfordring om tests, mens det er et krav på ungdoms- og voksenuddannelser.

  • Danskere er verdensmestre i at komme til undsætning ved hjertestop

    Hvis man falder om med et hjertestop, er det afgørende, at nogen kommer til hjælp så hurtigt som muligt.

    Og her er danskerne førende i verden.

    Tal fra Dansk Hjertestopregister viser, at private borgere i 2019 gik i gang med at hjælpe i næsten 80 procent af hjertestoptilfældene, inden ambulancen ankom.

    Det kan vi være stolte af, siger læge Kristian Bundgaard Ringgren fra Aalborg Universitetshospital, der er med til at opgøre tallene fra registret.

    Danskernes villighed til at springe til og hjælpe skyldes blandt andet, at mange har lært at give hjertemassage, siger han.

  • Frem med Dannebrog: I dag er det genforeningsdag og valdemarsdag

    Kong Christian den 10. red over grænsen for at markere indlemmelsen af Sønderjylland. Dette skete dog den 10. juli 1920. (Foto: Thv. Larsen © Scanpix Denmark)

    I dag for 101 år siden blev det nuværende Sønderjylland formelt føjet til Kongeriget Danmark, og siden da har 15. juni været den officielle genforeningsdag.

    Samtidig er det i dag valdemarsdag, hvor det markeres, at det var på denne dag i 1219, at Dannebrog ifølge myten faldt ned fra himlen i Estland, hvor den danske konge Valdemar Sejr kæmpede mod esterne i slaget ved Lyndanisse.

  • To skud med vaccinen beskytter godt mod Delta-variant

    En britisk undersøgelse viser, at både Pfizers og AstraZenecas coronavacciner beskytter "solidt" mod den ekstra smitsomme coronavariant Delta - også kaldet den indiske variant - hvis man har fået begge stik.

    Ifølge undersøgelsen kan to vaccinestik skåne en mod kritisk sygdom, der ellers kræver hospitalsindlæggelse.

    Pfizervaccinen gav 96 procent af dem, som havde fået begge doser, beskyttelse mod kritisk sygdom i tilfælde af smitte med Delta-varianten. 92 procent var beskyttet mod hospitalsindlæggelse med AstraZenecas vaccine.

    Delta-varianten spreder sig i England og har betydet, at genåbning er blevet udskudt med fire uger i landet og er også fundet herhjemme.

  • Kommuners sommerafløsere vil hellere pode: Kan tjene op til 54 kroner mere i timen

    Især en del unge har skiftet sommerjobbet som ufaglært afløser i hjemmeplejen ud med at pode næsebor og svælg.

    En af dem er 20-årige Anne Therkildsen, der ser flere fordele i det nye job.

    - Det er ikke lige så stressende at være poder, som det er at være i hjemmeplejen. Og som ung med sabbatår er der mulighed for at tjene mange flere penge som poder.

    Timelønnen for podere svinger fra region til region. I Hovedstaden bliver podere højest betalt med en grundløn på 187 kroner i timen.

    Grundlønnen for en ufaglært afløser i hjemmeplejen er 132,17 kroner i timen.

  • Sygeplejerskernes strejkekasse har penge nok til otte uger

    Dansk Sygeplejeråds strejkekasse er så stor, at den rækker mindst otte uger.

    Det viser DR's beregninger af regnskaber og oplysninger fra seneste konflikt i 2008.

    På lørdag bliver afdelinger på sygehuse i hele landet ramt, når op mod 5.350 sygeplejersker går i strejke.

    For hver uge konflikten løber, vil formentlig tusindvis af patienter få aflyst og udskudt deres behandling.

  • Fuldt hus: 15.000 tilskuere må se Wimbledonfinalerne i tennis

    Dette års singlefinaler ved grand slam-turneringen Wimbledon vil blive spillet for fyldte tribuner på Centre Court i London.

    Det oplyser arrangøren, All England Club (AELTC), mandag.

    Mændenes og kvindernes singlefinaler vil således blive de første udendørs sportsbegivenheder i Storbritannien, som vil være oppe på fuld kapacitet siden begyndelsen af coronapandemien sidste år.

    - Vi er glade for i tæt samarbejde med regeringen, sundhedsmyndigheder og lokale myndigheder at kunne bekræfte, at Wimbledon-mesterskaberne 2021 begynder mandag 28. juni med en kapacitet på 50 procent på anlæggene.

    - Kapaciteten vil derefter blive udvidet til fuld publikumskapacitet på 15.000 på Centre Court i finaleweekenden, oplyser AELTC.

    Meldingen kommer i kølvandet på en anderledes nedslående melding for mange briter fra premierminister Boris Johnson tidligere mandag.

    Her fortalte Johnson på et pressemøde, at England udskyder den fulde genåbning af samfundet i fire uger frem til 19. juli på grund af tiltagende smitte med delta-varianten af covid-19.

    Billede fra en tidligere finale. Sidste år var verdens største tennisturnering for første gang aflyst. (Foto: Stefan Wermuth © Scanpix Denmark)
  • Storbritannien og Australien er blevet enige om en frihandelsaftale

    Storbritannien og Australien er blevet enige om en frihandelsaftale. Det siger Australiens handelsminister, Dan Tehan, ifølge nyhedsbureauet AP.

    Aftalen er briternes første, de selv har forhandlet på plads, siden de forlod EU den 21. januar 2020.

    Aftalen forventes at blive offentliggjort senere i dag.

    Den nye handelsaftale ventes at give britiske og australske virksomheder lettere adgang til hinandens markeder.

  • Dagens vejr: Solen og skyerne vil kæmpe om pladsen på himlen

    Også i dag må himlen i perioder deles mellem sol og skyer som her i Hirtshals mandag. Foto: Birger Josephsen

    Vi ligger stadig med en vestlig luftstrømning, som sørger for, at vi temperaturmæssigt får en mild sommerdag med mellem 15 og 20 grader.

    Køligst i de landsdele, der vender ud mod Vesterhavet.

    Solen kommer til at dele himlen med skyer i dag, så vi får nogen eller en del sol.

    Vinden er let til frisk. Ved kyster ud til Skagerrak vil der dog være tale om op til hård vind.

  • Amerikansk politiker undskylder for kommentar: Sammenlignede mundbindskrav med holocaust

    Inden Green blev valgt ind i Kongressen udtrykte hun også støtte til konspirationsbevægelsen QAnon samt en antisemitisk påstand om, at jøder med hjælp fra en stor laser fra rummet antændte sidste års store skovbrande i Californien. (Foto: EVELYN HOCKSTEIN © Ritzau Scanpix)

    Det republikanske kongresmedlem Marjorie Taylor Greene siger nu undskyld for sin bemærkning i en podcast, hvor hun sammenlignede forskellige smitteværnstiltag med jødeforfølgelserne under Anden Verdenskrig.

    - Der er intet, der kan sammenlignes med Holocaust. Jeg ved, at mine udtalelser var sårende, og det er jeg ked af.

    Nogle dage efter udtalelserne i podcasten omtalte hun på Twitter en supermarkedskæde, som fjernede mundbindskravet for kunder, der var vaccinerede, ligesom de vaccinerede ansatte heller ikke er pålagt at bære maske, så længe de har et synligt logo på, at de er vaccineret.

    - Vaccinerede medarbejdere får et logo, præcis ligesom nazisterne krævede det jødiske folk at bære guldstjerner, skrev hun.

  • Kommuner mangler sommerafløsere i hjemmeplejen: Anne ville hellere være poder

    Anne Therkildsen startede som afløser i hjemmeplejen i august sidste år. For nyligt skiftede hun til jobbet som poder. (Foto: Magnus Munk Kristiansen © DR Nórdjylland)

    For Anne Therkildsen består arbejdsdagen som poder af den samme opgave flere timer i træk.

    Vatpinde i næsen. Først det højre næsebor. Så det venstre. Den ene person efter den anden.

    Men selvom jobbet kan virke ensformigt, er hun glad for, at hun for et par uger siden skiftede fra jobbet som afløser i hjemmeplejen.

    - Jeg havde en veninde, der blev poder, og så fik jeg lønnen at vide. Og så tænkte jeg: ’Hold da op!’ fortæller den 20-årige nordjyde.

    - Det er ikke lige så stressende at være poder, som det er at være i hjemmeplejen. Og som ung med sabbatår er der mulighed for at tjene mange flere penge som poder.

    Hos flere kommuner landet over oplever man lige nu, at det er blevet langt sværere at finde sommerafløsere til hjemmeplejen.

    Og hos kommunerne mener man, at det især skyldes, at unge mennesker som Anne Therkildsen, der plejer at være afløsere, i år hellere vil arbejde som podere i landets testcentre.

    I Vesthimmerlands Kommune plejer vagtplanen for sommeren allerede at være på plads i starten af juni.

    Men det er den langt fra i år.

    - Vi kan mærke, at vi har haft svært ved at rekruttere blandt dem, vi plejer at rekruttere imellem – nemlig de unge studerende og andre ledige ufaglærte, fortæller kommunens ældrechef, Per Nielsen Elb.

    Lige nu mangler man i Vesthimmerland op mod 40 afløsere hen over sommeren. Men problemet er ikke kun gældende her.

    - Når vi taler på tværs af kommunerne chefer imellem, er det tydeligt, at den store mængde unge mennesker især - og andre ledige - har fået job som podere i de podestationer, der er rundt omkring i landet.

    Allerede nu er der ansatte, der må arbejde ekstra og tage flere vagter.

    Selvom man har forsøgt at opstøve nye afløsere på forskellig vis, er det svært at konkurrere med både regionerne og de private leverandører af hurtigtests.

    - For os er der også en udfordring i, at det er forholdsvis godt lønnet at være poder. Og så ser det ud til at være et attraktivt job, siger Per Nielsen Elb.

    I klippet forklarer Anne Therkildsen, hvorfor hun skiftede til jobbet som poder.

    For Anna Therkildsen betød jobskiftet, at hun nu har en timeløn på cirka 180 kroner, når forskellige tillæg regnes med. Det er ifølge hende cirka 50 kroner mere, end hun tjente som afløser i hjemmeplejen.

    Selvom hun egentlig var glad for både borgere og kollegaer i hjemmeplejen, betyder den højere løn og arbejdsvilkårene som poder meget.

    - Jeg har også sabbatår, fordi jeg gerne vil tjene nogle penge, til når jeg igen skal studere. Jeg tror, der er mange unge, der tænker sådan, siger hun.

    Flere kommuner bekræfter over for DR, at de også mangler afløsere til sommerferien.

    - Selvfølgelig er det svært at tiltrække de unge, hvis man kan gå et andet sted hen og have det lige så godt til en højere løn.
    Torben Hollmann, sektorchef i FOA

    Det samme billede oplever en af landets største faglige organisationer.

    - Det er et kæmpe problem, for det betyder, at kommunerne enten skal skære ned på den kvalitet, man leverer til borgerne, eller at man skal sige til medarbejdere, at de ikke kan få sommerferie eller skal arbejde ekstra, siger Torben Klitmøller Hollmann, sektorchef i social- og sundhedssektoren i FOA.

    I yderste konsekvens kan kommunerne ifølge ham komme til at stå i en situation, hvor borgerne for eksempel ikke kan tilbydes rengøring eller lignende.

    I forvejen kæmper kommunerne i sommerperioden med flere andre fag om at få fingrene i arbejderne. Men nu skal man altså også konkurrere med muligheden for at blive poder.

    Derfor mener FOA, at kommunerne godt kunne skrue op for lønningerne, så man blev mere konkurrencedygtige.

    - Selvfølgelig er det svært at tiltrække de unge, hvis man kan gå et andet sted hen og have det lige så godt til en højere løn. Så vælger de jo typisk det, siger Torben Klitmøller Hollmann.

    Lønstigninger nu og her er man dog ikke klar til hos Kommunernes Landsforening.

    - Vi har et forhandlingssystem, som vi er en del af, hvor vi blandt andet forhandler overenskomster og ansættelsesvilkår. Jeg tror, det er fornuftigt, at vi fastholder den model, siger direktør Christian Harsløf.

    Det her er et vigtigt wake up call for os alle sammen til, at vi skal have fokus på rekruttering inden for området
    Christian Harsløf, direktør i Kommunernes Landsforening

    Hos landsforeningen understreger man, at alle borgere skal have den hjælp, de har ret til. Men den nuværende situation er et billede på en større problematik, der kræver handling.

    - Når vi kommer i den her situation, så er det, fordi der generelt er mangel på personale på ældreområdet. Det er sådan set godt, at vi får sat lup på det i den her lidt specielle situation, hvor vi kan mærke, at der er en vis konkurrence med testcentrene.

    - Det her er et vigtigt wake up call for os alle sammen til, at vi skal have fokus på rekruttering inden for området, siger Christian Harsløf.

  • Konflikt på sygehuse kan vare længe: Sygeplejersker har penge til at strejke i mindst 8 uger

    Sygeplejerskernes fagforbund har i alt 504 millioner kroner i deres strejkekasse. (Foto: Philip Davali © Philip Davali)

    På lørdag bliver afdelinger på sygehuse i hele landet ramt, når op mod 5.350 sygeplejersker går i strejke. For hver uge konflikten løber, vil formentlig tusindvis af patienter få aflyst og udskudt deres behandling.

    Og det kan ende med en ganske langvarig konflikt.

    I hvert fald har Dansk Sygeplejeråd så stor en strejkekasse, at den rækker til mindst otte ugers strejke. Det viser DR's beregninger af regnskaber og oplysninger fra seneste konflikt i 2008.

    Sygeplejerskernes fagforbund har i alt 504 millioner kroner i deres strejkekasse. Og det er kun godt 10 procent af landets sygeplejersker, der er udtaget til strejke.

    - Vi kan strejke længe. Vi er godt polstrede, siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

    Hun vil dog ikke afsløre, hvor længe Dansk Sygeplejeråd vurderer, de kan holde strejken.

    Dermed kan konflikten blive endnu længere, end sidste gang sygeplejerskerne strejkede i 2008. Dengang varede strejken i syv uger, hvilket var overraskende lang tid, før der kom en ny aftale i stand mellem Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd, som blev godkendt af fagforbundets mellemmer.

    - Dengang fik vi, hvad der var opnåeligt. Men hvis vi havde fået nok ud af det, havde vi nok ikke været i konflikt nu, erkender Grete Christensen, der i 2008 var næstformand for sygeplejerskerne.

    Men der vil komme pres på politikerne i folketinget for at bremse konflikten, så den ikke varer så længe, vurderer en ekspert i det offentlige arbejdsmarked.

    - Jeg har meget svært ved at forestille mig, at det løber lige så lang tid, som den gjorde i 2008, siger Nana Wesley Hansen, lektor ved Københavns Universitet.

    Hun tror ikke på, at Danske Regioner genoptager forhandlingerne med Dansk Sygeplejeråd, efter de to gange er blevet enige om et forslag, som sygeplejerskerne har stemt nej til.

    Derfor ser hun nu mod Christiansborg.

    - Strejkemidlerne har en vis betydning. Men den politisk sammenhæng har også en betydning, påpeger hun.

    Regeringen har allerede givet tilsagn om en løn-komite, der skal undersøge lønforhold for de offentligt ansatte. Men regeringen har ikke givet egentlige løfter om mere i løn til de klassiske kvindefag. Og to tredjedele af sygeplejerskerne stemte altså nej til det nye forslag til overenskomst.

    Samtidig lægger Enhedslisten og SF pres på regeringen. De to støttepartier mener, at de klassiske kvindefag tjener for lidt. Og de vil have afsat penge til at hæve deres løn.

    Så det er fra Christiansborg, der skal komme en løsning på konflikt, vurderer Nana Wesley Hansen.

    - Et flertal på Christiansborg kan afslutte konflikten med et lovindgreb. Og der vil man nok skele til, hvad der var i mæglingsforslaget. Men derfor kan der sagtens komme noget i lovindgrebet, som ikke er noget parterne har forhandlet om, siger Nana Wesley Hansen fra Københavns Universitet.

    Mandag udsendte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) en kortfattet pressemeddelelse. Her holder han fast i, at det fortsat er op til Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd at løse konflikten.

    Hos Danske Regioner siger chefforhandler Anders Kühnau (S), at han har forsøgt at finde ”flere lønkroner til sygeplejerskerne”.

    - Men det lykkedes desværre ikke, siger Anders Kühnau, der også er formand for Region Midtjylland.

    Han ved ikke, hvordan partnerne skal kunne løse konflikten.

    Hvad håber du, der kommer til at ske, så konflikten bliver så kort som muligt?

    - Jeg har ikke svaret på, hvad der skal ske. Vi har gjort alt, hvad vi kunne, først ved forhandlingsbordet, så i forligsinstitutionen, og det er desværre ikke lykkedes. Så jeg har ikke en opskrift på, hvordan vi kommer ud af den her situation.

    Mener du, at politikerne bør gå ind i den her sag?

    - Det spørgsmål må man tage med politikerne på Christiansborg, siger Anders Kühnau.

    Overvejer I at varsle lockout for at svare igen?

    - Nej, det har vi ikke nogen planer om. Nu er der varslet strejke. Det respekterer vi. Det er sygeplejerskernes ret. Men vi har ingen planer om lockout.

  • Biden er klar til genoplive forhold til EU: Men han skændes stadigvæk med EU-lederne

    Den amerikanske præsident, Joe Biden, har et noget mere positivt syn på EU-samarbejdet end sin forgænger, Donald Trump. (Foto: Leon Neal © Ritzau Scanpix)

    Det var et høfligt, men også noget afmålt smil, Donald Trump havde fundet frem, da han for fire år siden ankom til Det Europæiske Råds hovedsæde i Bruxelles.

    USA's daværende præsident lagde ikke skjul på, at han bestemt ikke nærede de varmeste tanker om EU-samarbejdet, som han blandt andet betegnede som "en handelsmæssig fjende", der ene og alene var blevet sat i verden at "udnytte og plyndre" amerikanerne.

    Og hos både EU-toppen og blandt medlemslandene var der en stærk bekymring over den amerikanske rigmand, som på bare få måneder havde formået at ryste den før så slidstærke politiske alliance på tværs af Atlanten.

    Sådan lød det, da Donald Trump kaldte EU for amerikanernes handelsmæssige "fjende":

    Der er næppe tvivl om, at smilene bliver noget bredere, når hans efterfølger, Joe Biden, i dag besøger kommissionsformand Ursula von der Leyen og rådsformand Charles Michel.

    Den nye amerikanske præsident har flere gange slået fast, at "USA er tilbage" på den internationale scene og klar til at genopbygge tilliden til Europa.

    - Jeg synes, at EU er en utrolig stærk og levende enhed, som har stor betydning for Vesteuropas evne til at håndtere økonomiske problemer, og som også udgør rygraden og støtten til Nato, lød det i weekenden fra Joe Biden.

    Og fra EU’s side er man også parat til at genstarte det hårdt prøvede forhold til amerikanerne.

    Men selvom tonen har fået en noget mere positiv lyd, er det ikke ensbetydende med, at forholdet mellem EU og USA bliver som før præsident Trump. Det har nemlig lidt skade i de seneste år, lyder vurderingen fra Rasmus Sinding Søndergaard, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) med fokus på USA og de transatlantiske relationer.

    Og både Europa og USA har ændret sig i den periode.

    - Biden vil signalere over for os – og over for Kina og Rusland – at USA og Europa står nært sammen som allierede med fælles værdier. Men når dørene til forhandlingslokalet lukker, kommer der nogle hårde diskussioner, og det bliver noget mere vanskeligt at finde ud af, hvordan man i praksis skal løse problemerne sammen, siger Rasmus Sinding Søndergaard.

    USA ser gerne en hårdere kurs over for Kina, end EU umiddelbart lægger op til. (Foto: JASON LEE © Ritzau Scanpix)

    Spørger man Joe Biden, er Kina den helt store udfordring for USA og resten af den demokratiske verden, heriblandt Europa.

    Kineserne spiller ikke efter de regler, som ellers gælder for verdenshandlen. Og det autoritære, kommunistiske étpartistyre er ikke bleg for at overtræde menneskerettigheder og undertrykker særlige befolkningsgrupper såsom uighurerne, der bliver sendt i "arbejdslejre".

    Amerikanerne vil nok gerne have, at vi går lidt længere i forhold til konfrontationen med Kina.
    Rasmus Sinding Søndergaard, Diis

    Det bør der sættes en stopper for, mener den amerikanske præsident, der nu vil have europæerne til at lægge et tungere politisk pres på kineserne.

    EU har i den seneste tid skærpet tonen over for det kinesiske regime, som det nu også betegner som en "systemisk rival". Senest har Europa-Parlamentet valgt at lægge EU’s milliardstore – og omstridte – investeringsaftale med Kina på is.

    Men især tyskerne har været noget tilbageholdende med at skærpe tonen alt for meget over for Kina, der er EU-landenes næststørste handelspartner, og flere af de østeuropæiske lande har opbygget tætte bånd til kineserne. Senest valgte den ungarske regering at blokkere for en fælles støtteerklæring til demokratiforkæmperne i Hongkong.

    - Amerikanerne vil nok gerne have, at vi går lidt længere i forhold til konfrontationen med Kina. Vi vil fra europæisk side nok gerne holde lidt igen, vurderer Rasmus Sinding Søndergaard.

    Donald Trump lagde straftold på stål og aluminium fra EU. Det har Joe Biden endnu ikke fjernet. (Foto: Wolfgang Rattay © Ritzau Scanpix)

    Donald Trumps store slagnummer var at sætte "America first" - "Amerika først" - og tilgodese sine landsmænd frem for alle andre, heriblandt europæerne. Og han var ikke bleg for at tilsidesætte principperne om frihandel og opsætte krasse handelsbarrierer for udenlandske virksomheder, hvis han altså følte, det kunne komme amerikanerne til gavn.

    Selvom Joe Biden har et noget mere globalt udsyn, betyder det ikke, at han nu vil droppe den protektionistiske kurs og eksempelvis genoplive forhandlingerne om en frihandelsaftale med EU, som Donald Trump lagde på is.

    EU-landene frygter fortsat, at ’trumpismen’ vender tilbage efter næste præsidentvalg.
    Rasmus Sinding Søndergaard, Diis

    Han prædiker selv "Buy American" – "køb amerikansk" – og han har endnu heller ikke fjernet den straftold, som Donald Trump indførte på aluminium og stål fra EU-landene.

    - Selvom Biden ønsker et tæt samarbejde med Europa, er hans fokus først og fremmest på de indenrigspolitiske forhold. Og selvom han siger, at USA skal lede verden, så er hans fokus fortsat at føre en udenrigspolitik for den amerikanske middelklasse. Det betyder, at han vil være knap så entusiastisk omkring frihandel og gøre mere for at beskytte amerikanske arbejdspladser, siger Rasmus Sinding Søndergaard.

    Samtidig har præsident Trumps politisk kurs også været en øjenåbner for mange europæiske lande, som nu presser på for, at Europa ikke på samme måde skal være afhængig af amerikanerne.

    - EU-landene frygter fortsat, at "trumpismen" vender tilbage efter næste præsidentvalg, og at det bliver Joe Biden og ikke Donald Trump, som bliver en parentes i historiebøgerne, siger Diis-forskeren.

    Præsident Biden har genindmeldt USA ind i FN's klimaaftale. (Foto: Brian snyder © Ritzau Scanpix)

    Et af de steder, hvor der er sket en reel politisk forandring i USA, er i forhold til klimaet. Hvor Donald Trump mente, at de menneskeskabte klimaforandringer var ét stort "fupnummer", har Joe Biden til EU-landenes store glæde valgt at genoptage klimakampen og træde ind i FN’s store klimaaftale.

    Men selvom de to parter nu er enige om den politiske målsætning, er de langt fra enige om, hvad der mere lavpraktisk skal til for at nå i mål med at begrænse temperaturstigningerne.

    Fra EU’s side arbejder man for tiden på en ny klimatold på varer fra lande uden for unionen. Men det er ikke noget, der vækker umiddelbar begejstring hos den amerikanske regering. Og der er også stor forskel på, hvordan de to parter vil straffe klimasyndere.

    Samtidig ser den amerikanske regering noget skeptisk på den omstridte Nord Stream 2-gasledning, som især tyskerne kæmper ihærdigt for. Den skal nemlig bringe gas fra Rusland til blandt andet Tyskland, og Merkel-regeringen ser den som et skridt på vejen mod en grønne fremtid.

    Men sådan ser amerikanerne ikke på ledningen.

    - De ser det som et sikkerhedspolitisk problem, at Europa kan blive for afhængig af gas fra Rusland, og at vi derved ender i lommen på Putin-styret. Den amerikanske regering vil blive ved med at presse på for det, for de er virkelig utilfredse med russerne, siger Rasmus Sinding Søndergaard.

    Europa-Kommissionen har lagt op til en skrappere kontrol med kunstig intelligens. (Foto: YVES HERMAN © Ritzau Scanpix)

    I disse år finder der en rivende teknologisk udvikling sted, og et af de store spørgsmål er, hvordan man skal regulere de nye opfindelser, ikke mindst inden for den kunstige intelligens, der allerede nu vender op og ned på vores hverdag.

    Det bliver enormt vigtigt at sikre, at de nye teknologier kan komme til at fungere for demokratiet og eksempelvis sikre vores individuelle frihedsrettigheder.
    Rasmus Sinding Søndergaard, Diis

    Står det til Europa-Kommissionen, skal der være en noget skrappere kontrol af brugen af kunstig intelligens, end man kender den fra USA, hvor det i højere grad er de frie, kommercielle interesser og ikke de politiske lovgivere, der former udviklingen.

    EU og USA arbejder på et fælles teknologiråd, der skal hjælpe politikerne med at forme nye teknologiske retningslinjer og standarder. For i den anden ende finder man Kina, der ikke er bange for at bruge kunstig intelligens til eksempelvis at masseovervåge borgerne og rangere dem efter sindrige sociale pointsystemer.

    - Det bliver enormt vigtigt at sikre, at de nye teknologier kan komme til at fungere for demokratiet og eksempelvis sikre vores individuelle frihedsrettigheder. Men det kan gå hen og blive vanskeligt for EU og USA at blive enige, for de har et forskelligt syn på eksempelvis datasikkerhed og hvor meget staten skal blande sig i forhold til det frie marked. Derfor kan vi godt forvente nogle svære kampe i forhold til, hvor man skal sætte grænsen, vurderer Rasmus Sinding Søndergaard.

    EU-landene har i modsætning til USA eksporteret millioner af coronavacciner til resten af verden. (Foto: SIPHIWE SIBEKO © Ritzau Scanpix)

    USA og EU er blevet enige om, at de i fællesskab vil gøre mere for at sikre flere coronavacciner til hele verden. Men det vakte stor forundring – og frustration – i Bruxelles og de andre EU-landes hovedstæder, da Joe Biden i sidste måned annoncerede, at han ønsker at ophæve patentet på coronavacciner for at sikre flere doser til de fattigere lande.

    USA havde ellers tidligere været imod at gøre netop det. Og han havde ikke på forhånd informeret EU-toppen om sin politiske kovending.

    Forslaget fik da også en noget kølig modtagelse fra Danmark og en lang række af de andre medlemslande, der frygter, at det vil kunne spænde ben for udviklingen af nye vacciner, hvis medicinalfirmaerne ikke længerere kan tjene penge på deres produkter.

    Og flere af landene fremhævede det paradoksale i, at USA i modsætning til EU-landene ikke havde eksporteret coronavacciner til resten af verden, selvom der er en enorm mangel på dem.

    Sidenhen er en række EU-lande, heriblandt Frankrig, begyndt at bakke op om Biden-forslaget. Men sagen vækker stadig vrede i flere af hovedstæderne.

    - Flere spørger sig selv om, hvorfor de ikke blev taget med på råd, eller var blevet varslet om det forinden. Det samme var tilfældet, da Joe Biden valgte at trække de amerikanske styrker ud af Afghanistan. Så spørgsmålet er, om der på det punkt er en reel forskel på Trump og Biden, når det kommer til stykket, siger Rasmus Sinding Søndergaard.

  • Partier presser på: Vil have en plan, der skal skrue ned for testkapaciteten

    Flere borgere er blevet vaccineret, og derfor falder antallet af borgere, der bliver testet. (arkivfoto). (Foto: Denis Balibouse © Ritzau Scanpix)

    I takt med at flere og flere borgere er blevet vaccineret, falder også behovet for at få stukket en vatpind i halsen eller næsen.

    I den seneste uge fik lidt over 100.000 danskere om dagen foretaget en pcr-test ud af en nuværende testkapaciteten på 170.000 daglige test.

    På fire uger er antallet af gennemførte pcr-test således faldet med 42 procent, mens antallet af lyntest er faldet med 17 procent.

    Men det enorme testapparat er dyrt, og det får nu flere partier til at kræve en plan for nedskalering af testapparatet.

    - Jeg synes, at det er oplagt at se på det allerede nu, og at man får lagt en plan for, hvordan vi får skaleret ned, så vi sikrer os, at der forsat er en geografisk mulighed for at blive testet, men at vi samtidig får skåret ved på kapaciteten, så der bliver færre podere de enkelte steder, siger Peder Hvelplund, gruppeformand for Enhedslisten.

    Han mener, at det er oplagt, at der bliver lavet en plan "inden sommerferien".

    Samme toner kommer fra De Radikale.

    - Jeg synes, at vi skal have lavet en plan for, hvordan vi får skaleret ned, siger sundhedsordfører Stinus Lindgreen.

    Hvornår skal man begynde at drosle ned?

    - Jeg synes, at man burde begynde at kigge på det nu. Når vi har så mange danskere, som ikke længere skal testes, så skal vi se på at få kapaciteten skaleret ned, så den passer til, og det er der ikke nogen grund til at vente på. Folk er jo vaccinerede, og det har vi vidst i lang tid, så hvorfor vente? spørger han.

    I Venstre har sundhedsordfører Martin Geertsen også længe ment, at der skal drosles ned for den offentligt testkapacitet.

    - Vi bruger rundt regnet to milliarder kroner på test om måneden, som vi kunne bruge på andre ting, og derudover så trækker det også arbejdskraft væk fra andre steder, både i den offentlige og den private sektor.

    Politikerne har dog lige vedtaget en plan for genåbning af Danmark, hvor coronapasset spiller en vigtigt rolle. For den del af befolkningen, der ikke er færdigvaccineret, er det derfor afgørende, at der er let adgang til test.

    Men det, mener Martin Geertsen godt, kan lade sig gøre.

    - Problemet er jo, at testkapaciteten er alt for stor i forhold til, hvad der bliver efterspurgt, og det må man kunne indrette, så det er fleksibelt, og så det står mål med det, der efterspørges, siger han.

    Det har ikke været muligt, at få et interview med justitsminister Nick Hækkerup (S), men i et skriftligt svar skriver ministeriet:

    - Et bredt flertal i Folketinget er netop blevet enige om at fortsætte brugen af coronapas, men også om at udfase brugen frem mod efteråret. Derfor skal vi fortsat teste, og derfor skal der stadig være let adgang til test.

    - Men testindsatsen vil løbende blive tilpasset efterspørgslen og dermed nedskaleret efterhånden, som flere bliver vaccineret, og efterspørgslen efter test falder, hedder det.

    Det er især efterspørgslen på pcr-test, der er faldet. Men da de spiller en vigtigt rolle i smitteovervågningen af eventuelle nye varianter af virusset, kan de ikke undværes.

    Politikerne ønsker derfor at skrue ned for begge testtyper.

    - Man bliver nødt til at skrue ned på kapaciteten på begge to. Det, vi i hvert fald skal sikre, er, at der er pcr-test til rådighed. Fordi det er dem, der er i største grad giver en sikkerhed. Men det er klart, at man bliver nødt til at få skåret ned på begge dele, sigter Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

    I blå blok mener Martin Geertsen nogenlunde det samme:

    - Om det er det ene eller det andet sted, man skruer ned, synes jeg sagtens, at man kan diskutere. På den ene side er pcr-test mere sikre, på den anden side, så kan man få taget en antigentest lidt hurtigere. Så der er sådan set fordele og ulemper ved begge test, siger han.

  • Før var Putin 'en morder uden sjæl'. Nu mener Biden, at den russiske præsident er 'en værdig modstander'

    USA's præsident, Joe Biden, mener ikke, at forhold til Rusland nødvendigvis skal bygge på tillid, men derimod aftaler, som skal overholdes. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Det er ikke mange måneder siden, at USA’s præsident, Joe Biden, betegnede sin russiske kollega, præsident Vladimir Putin, som en 'en morder uden sjæl'.

    Men da han mandag aften igen blev spurgt ind til Ruslands præsident, som han skal mødes med i morgen i Genève i Schweiz, var personbeskrivelsen noget mere flatterende.

    - Jeg har mødt ham, og han er skarp, han er hårdfør, og jeg har kunnet konstatere, at han er – som man sagde det, dengang jeg spillede bold – en værdig modstander, fastslog Joe Biden efter Nato-topmødet i Bruxelles.

    Men mener han så fortsat, at Vladimir Putin er en morder, ville en journalist gerne vide. Det spørgsmål blev dog mødt med et langt, noget forceret udenomsgrin og en længere tænkepause fra den amerikanske præsident.

    - Jeg tror ikke, at det kommer til at betyde det helt store i forhold til det møde, vi nu skal til, tilføjede han.

    Onsdagens møde med præsident Putin var det store tema under præsident Bidens pressekonference i Bruxelles. (Foto: Per Bang Thomsen)

    Joe Bidens sammenkomst med den russiske præsident har allerede på forhånd vakt stor opsigt. Hvor forgængeren på præsidentposten, Donald Trump, havde høje tanker om Vladimir Putin, har Joe Biden anlagt en noget mere kritisk kurs.

    Men præsidenten understregede dog også efter Nato-topmødet, at han "ikke ønsker nogle konflikter med Rusland". Og han tilføjede, at der er områder, hvor USA og Rusland sagtens kan samarbejde.

    - Hvis han (Vladimir Putin, red.) altså vælger at gøre det, lød det præsident Biden.

    Topmødet i Helsinki vakte opsigt, da præsident Trump lod til at undsige sine efterretningstjenester og godtage Putins melding om, at Rusland ikke havde forsøgt at blande sig i det amerikanske præsidentvalg. (Foto: GRIGORY DUKOR © Ritzau Scanpix)

    - Men hvis han ikke gør det og bliver ved med at opføre sig, som han førhen har gjort, eksempelvis i forhold til cyberangreb, så kommer vi til at svare igen, sagde Joe Biden og tilføjede, at det ikke nødvendigvis handler om at opbygge tillid til Vladimir Putin, men derimod om at kunne blive enige om, hvor grænserne går.

    En af dem er i forhold til Ukraine, hvor amerikanerne er klar til at forsvare landet mod russisk aggression, som man så det, da russerne annekterede halvøen Krim.

    - Når man udarbejder traktater med sine modstandere, skriver man ikke: 'Jeg stoler på dig'. Man skriver derimod, at 'det her er, hvad jeg forventer af dig'. Og hvis man bryder aftalen, gælder den ikke længere. Jeg håber, at præsident Putin indser, at han kan have en interesse i at ændre verdens opfattelse af ham – og at han vil indlade sig på at opføre sig på en måde, som man vurderer, er en mere passende opførsel for et statsoverhoved, lød opsangen fra præsident Biden.

    Det er ikke mange dage siden, at Vladimir Putin gav et interview til den amerikanske tv-station NBC som optakt til topmødet. Her betegnede han Donald Trump som både "en farverig" og "ekstraordinær person".

    - Du kan synes om ham eller ej. Men han kom ikke fra USA's etablerede system og havde ikke tidligere haft med toppolitik at gøre, sagde den russiske præsident.

    Joe Biden, derimod, blev betegnet som en karrierepolitiker, som han dog godt kan forestille sig et samarbejde med. Men:

    - Vi har et bilateralt forhold, som er forværret til det ringeste niveau i årevis, sagde præsident Putin.

    Joe Biden har siden sidste uge været på rundtur i Europa. Udover Nato-topmødet har han deltaget i G7-topmødet i England, og i morgen skal han mødes med Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og rådsformand Charles Michel i Bruxelles.

    Ifølge det amerikanske medie NPR forventes de to præsidenter at skulle diskutere Ruslands fremfærd over for Ukraine, hackerangreb og forgiftningen og fængslingen af oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj under topmødet på onsdag.

  • USA strammer regler efter overvågning under Donald Trump

    Justitsminister Merrick Garland siger, at han har instrueret vicejustitsminister Lisa Monaco i at styrke de eksisterende principper og procedurer for at opnå adgang til registre over politikeres data. (Foto: TOM BRENNER © Ritzau Scanpix)

    Det amerikanske justitsministerium strammer sine regler for, hvornår ministeriet har lov til at indhente data fra medlemmer af USA's Kongres.

    Det sker, efter at den tidligere præsident Donald Trumps administration i al hemmelighed opsnappede data fra kongresmedlemmer, journalister og en tidligere advokat i Det Hvide Hus.

    Det oplyser den amerikanske justitsminister, Merrick Garland, ifølge Ritzau.

    Demokratiske kongresledere lovede søndag at undersøge ministeriets metoder under Trump. Blandt andet skulle Trumps administration have indhentet data fra demokraterne Adam Schiff og Eric Swalwell.

    Begge er medlemmer af efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus og var udtalte kritikere af den nu tidligere republikanske præsident.

  • 1.600 færre kræftdiagnoser efter coronaen kom til Danmark sidste år

    Fra marts til december i 2020 blev der stillet omkring 1.600 færre kræftdiagnoser end samme periode året før.

    Det viser en undersøgelse af tal fra Landspatientregistret, som er foretaget af Kræftens Bekæmpelse, skriver Ritzau.

    Det er ikke nyt, at der under coronanedlukningen var færre kræftdiagnoser, selvom der på intet tidspunkt blev skruet ned for aktiviteten i sundhedsvæsnet på kræftområdet.

    Fra marts til maj var 2.800 færre diagnoser. Håbet var dengang, at i takt med, at samfundet åbnede mere op i løbet af året, vil det forsømte blive indhentet.

    Det er tilsyneladende sket i nogen grad. Men 2020 sluttede altså med 1.600 færre kræftdiagnoser.

  • Biden lover at forsvare Ukraine mod Rusland - hvis det bliver nødvendigt

    Sammen med andre stats- og regeringsledere deltog USA's præsident Joe Biden i dag i et Nato-topmøde i Bruxelles.

    På et pressemøde sagde Biden, at han vil vise, Ruslands præsident Vladimir Putin, hvor grænserne går, når de to mødes i Genève på onsdag. Det skriver nyhedsbureauet Ritzau.

    Biden understregede dog, at USA ikke leder efter en konflikt med Rusland, men at de 'vil svare igen, hvis Rusland fortsætter med sine skadelige aktiviteter' - som eksempelvis at blande sig i amerikanske præsidentvalg.

    Han nævnte også, at USA er parat til at hjælpe Ukraine med at forsvare dets territoriale suverænitet mod Rusland, hvis det bliver mødt af 'russisk aggressivitet'.

    Trods de hårde ord håber han på et samarbejde med den russiske leder.

    - Jeg kommer til at gøre det klart for præsident Putin, at der er områder, hvor vi kan samarbejde, siger Biden og tilføjer, at han håber Putin vil være interesseret i at 'ændre det billede, som verden har af ham'.

  • Veganerpartiet vælger ny ledelse og skal finde ny frontfigur

    Enkelte personer sad med for meget ansvar, og derfor skal ledelsen i Veganerpartiet fremover i højere grad uddelegere ansvaret.

    Sådan lyder det fra det opstillingsberettigede parti, der i weekenden holdt landsmøde i Nyborg og nu har konstitueret ny forperson og næstforperson i landsledelsen.

    Ulla Koch er ny forperson, mens Jill Wortziger er blevet valgt som ny næstforperson.

    Fredag lige op til landsmødet valgte Henrik Vindfeldt at trække sig som partileder med øjeblikkelig virkning.

    Partiet oplyser, at det fremover skal have en politisk ordfører som frontfigur i stedet for en partileder. I lighed med eksempelvis Enhedslisten, hvor det er den politiske ordfører, der er partiets ansigt udadtil.

    Rettelse: Det fremgik af en tidligere version af artiklen, at Veganerpartiet har valgt ny forperson. Dette er blevet præciseret, så det fremgår, at partiet i går valgte en ny forperson og næstforperson i landsledelsen, men forsat mangler en frontperson.

  • Sverige og Spanien spiller uafgjort i målløs kamp

    Spanien dominerede boldbesiddelsen i mandagens sene EM-kamp, men svenskerne stod bundsolidt i defensiven og afviste hele kampen igennem.

    Derfor endte det målløst 0-0 mellem Spanien og Sverige.

    Til trods for, at spanierne så mest til bolden og generelt havde de fleste chancer, så tilfaldt kampens største chancer Sverige.

    Især Alexander Isak fra Sverige fik skabt flere gode chancer for sig selv, og ramte også stolpen i første halvleg.

    Men ind ville bolden ikke for nogen af holdene, og så endte kampen som den begyndte: 0-0.

  • Skal du af med en hest? Zoologisk have søger foder til løverne

    De fleste heste-entusiaster, store som små, tager nok turen forbi en rideklub, hvis de skal ud og klappe en hest.

    Der naturligvis også dem, som selv ejer en, men det kan være en stor udgift at fodre og passe dem.

    Til sidstnævnte har Givskud Zoo et tilbud.

    De mangler nemlig for første gang i mange år heste til at fodre deres løver.

    - Det er selvfølgelig alvorligt, fordi vi vil gerne give vores dyr det allerbedste, og noget der styrker deres naturlige adfærd. Det gør det, når vi fodrer med hele, aflivede dyr. Så har du en hest, der skal aflives i den nærmeste fremtid, så beder vi dig betænke os, siger Ditte-Mari Sandgreen, der er dyrelæge i parken, i pressemeddelelsen, som Givskud Zoo har sendt ud.

    I årevis har der været en månedlang venteliste, hvor private hesteejere har kunnet skrive sig på for at donere deres heste, som skulle aflives. Men den liste er nu skrumpet ind.

  • Ny organisation vil kæmpe for at udbrede solenergi i Danmark

    Det er en ren og skær solskinsnyhed - eller en 'solstrålehistorie', som organisationen selv formulerer det.

    En række danske udviklere inden for solenergi er gået sammen i en ny brancheorganisation for at udbrede solenergi i Danmark.

    Den nye organisation hedder Dansk Solkraft. Det meddeler de i en pressemeddelelse, skriver Ritzau.

    - Danmark får nu en fælles stemme på den grønne omstilling, der vil styrke kendskabet til solenergiens muligheder i Danmark, siger Thomas Aarestrup Jepsen, der er ny direktør i Dansk Solkraft, ifølge pressemeddelelsen.

    Formålet er at styrke Danmarks position som et foregangsland indenfor grøn energi og at give den grønne omstilling et ekstra skub, skriver den nystiftede brancheorganisation.

  • Kendt CNN-vært delte på live-fjernsyn, at hun har kræft i æggestokkene

    Christiane Amanpour har i mange år rapporteret fra verdens brændpunkter og interviewet markante ledere som Syriens præsident, Bashar al-Assad, Venezuelas præsident, Nicolas Maduro og Egyptens leder Hosni Mubarak.

    Den 63-årige journalist er i dag en af de førende nyhedsværter på CNN, og hun delte en nyhed med seerne tidligere i dag, efter hun havde været væk fra skærmen i fire uger.

    Hun er blevet diagnosticeret med kræft i æggestokkene.

    - Jeg har haft en større vellykket operation for at fjerne kræftcellerne, og jeg skal nu gennemgå flere måneders kemoterapi for den bedst mulige langsigtede prognose, sagde Amanpour, da hun var på live.

    Amanpour påpegede også live, at æggestokkræft er alt for almindelig og påvirker 'millioner af kvinder rundt om i verden.' (Foto: ANGELA WEISS © Ritzau Scanpix)
  • Lektor om større smitteudbrud på skole: Det bliver 'noget af en opgave' at få inddæmmet

    Indtil nu er det gået godt med at holde den ekstra smitsomme coronavariant Delta - også kaldet den indiske variant - nede i Danmark, men efter et større smitteudbrud på en skole i Hillerød står vi overfor lidt af en udfordring.

    Det mener Viggo Andreasen, som er lektor på Roskilde Universitet med speciale i matematisk epidemiologi.

    - Det her lyder som et større udbrud, så det bliver noget af en opgave at få inddæmmet det, siger han.

    Udbruddet på Grønnevang Skole i Hillerød har sendt alle 800 elever hjem, efter at der er konstateret smitte i fem forskellige klasser på skolen.

    I Storbritannien har premierminister Boris Johnson tidligere i aftes meddelt, at Englands planer om genåbning udskydes fire uger på grund af udbrud af Delta-varianten.

  • Landstræneren: 'Vi tager det et minut, en time, en dag ad gangen'

    Mandag trænede landsholdet for første gang siden Christian Eriksen kollapsede i lørdagens kamp mod Finland.

    Og landsholdet går langsomt mod en normal rutine, om end følelserne stadig sidder uden på tøjet i landsholdstruppen, fortæller landstræner Kasper Hjulmand.

    - Det helt afgørende er, at Christian har det godt. For mig personligt er jeg gået fra at være bekymret til mere at være taknemmelig og lettet, fordi Christian er her.

    - Jeg kunne se, at vi fra starten af træningen til slutningen af træningen tog det første lille skridt. Det var egentlig en god dag, og så er der en god træning igen i morgen - det er næste skridt.

    - Vi har sagt, at vi tager det et minut ad gangen, en time ad gangen og en dag ad gangen. Vi skal være i nuet og fornemme. Det er det, som fodbold handler om. Det er det, der skal drive os, siger Kasper Hjulmand.

    Se Kasper Hjulmand sætte ord på situationen på landsholdet mandag aften i videoen herunder:

  • Tingbjerg og Gellerup topper liste over sogne med den laveste tilslutning til vaccine

    Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, gav i dag en hjælpende hånd med at vaccinere i Tingbjerg Pensionist Center i København. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, greb i dag selv kanylen, da han hjalp med at vaccinere borgere på Tingbjerg Pensionist Center i København.

    Baggrunden er, at borgerne i netop Tingbjerg tøver med at reagere på myndighedernes invitation til at bestille tid til en covid-19-vaccine.

    - Vi har siddet og kigget rundt i Danmark og set, hvor vaccinationstilslutningen ikke er så høj, som vi gerne vil have, og så laver vi sammen med kommunerne nogle særligt opsøgende indsatser, og det er det, der sker her i Tingbjerg, forklarede Søren Brostrøm i en pause fra stikkeriet.

    Virussen er jo farveblind. Alle kan blive smittet, og alle kan smitte videre.
    Søren Brostrøm, direktør, Sundhedsstyrelsen

    Hele 45 procent af de Tingbjerg-borgere, der har modtaget en invitation til en vaccine, har endnu ikke bestilt en tid. Til sammenligning er der på landsplan i gennemsnit kun 10,8 procent, der har ladet vaccineindbydelsen ligge uåbnet i e-Boks.

    Det fremgår af den første opgørelse over vaccinetilslutningen i de enkelte sogne, som Sundhedsstyrelsen har offentliggjort. Og den viser, at det især er i områder, hvor der er mange indbyggere med anden etnisk baggrund end dansk, at borgerne tøver med at tilmelde sig.

    79 procent af indbyggerne i Tingbjerg Sogn var 1. januar indvandrere eller efterkommere, viser tal fra Danmarks Statistik.

    På andenpladsen over lav vaccinetilslutning ligger Gellerup i Aarhus, hvor 38 procent af de inviterede endnu ikke har bestilt tid til vaccination. Her er 69 procent af indbyggerne indvandrere eller efterkommere.

    Ifølge Søren Brostrøm kan der være mange grunde til, at tilslutningen er lav i nogle sogne.

    - Det kan være, at man bor langt fra et vaccinationscenter. Det kan også være, som her i Tingbjerg, der er der mange forskellige kulturer og mange forskellige sprog, og det er måske ikke alle, der har læst i deres e-Boks og ved, at vaccination er vigtigt, siger han.

    I den næste tid gennemfører Sundhedsstyrelsen derfor i samarbejde med regionerne og kommunerne en målrettet indsats, der skal udligne de lokale forskelle og sikre, at de borgere, der ønsker en vaccine, også får tilmeldt sig.

    - Virussen er jo farveblind. Alle kan blive smittet, og alle kan smitte videre, og jo flere af os, der bliver vaccinerede, jo bedre beskyttelse har vi selv og andre, siger Søren Brostrøm.

    I Tingbjerg betyder indsatsen blandt andet, at man har åbnet et lokalt popup-vaccinationscenter på pensionistcenteret, hvor borgerne i de inviterede grupper kan møde op og få stikket uden tidsbetilling.

    Ifølge Københavns sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) virker det nemlig at komme ud til borgerne. Det har man set i forbindelse med testindsatsen.

    - Det er klart, at hvis du har en sproglig barriere, så kan det være svært at få læst i e-Boks, hvad de skrev fra det offentlige, men vi ved fra de sidste mange måneder, at det virker at lægge de her ting lokalt, siger hun.

    Marie Nørredam er professor ved Forskningscenter for migration, etnicitet og sundhed på Københavns Universitet. Hun har ikke det endegyldige svar på, hvorfor vaccinetilslutningen er lav i områder med mange borgere med anden etnisk baggrund.

    Men hun vurderer, at for mange med begrænsede danskkundskaber har det været svært at forholde sig til myndighedernes skiftende informationer om vaccinerne.

    - Det har været indviklet, og hvis man så også har en sprogbarriere, kan der opstå nogle misforståelser omkring vaccinerne. Det her med, at man har trukket AstraZeneca og Johnson & Johnson frem og tilbage, kan have givet noget usikkerhed, siger hun.

    - Nogen har haft svært ved at finde ud af e-Boks, og hvor man skulle finde generel information, og så er man måske gået på sociale medier eller har fået nyheder fra hjemlandet, og så kan der være nogle andre informationer, som ikke er relevante for vaccineudrulningen i Danmark, siger Marie Nørredam.

    Hun mener derfor, at der er en "rigtigt god ide", at myndighederne laver en lokal vaccineindsats i de områder, hvor tilslutningen er lavere.

    Udover Tingbjerg vil borgerne i flere andre af landets bydele og sogne i de næste uger opleve, at myndighederne rykker ud for at få flere til at tilmelde sig vaccination. Det kommer blandt andet til at ske i Brøndby, Aalborg og Aarhus.

    Ved dagens presseevent i Tingbjerg hæftede vaccinatør Søren Brostrøm sig dog ved, at opbakningen til vaccinerne generelt er høj i Danmark.

    - Hvis vi ser i de første ni målgrupper, som er alle over 65 år og folk, der er særligt sårbare, så nærmer vi os næsten 95 procents tilslutning, og det samme også i de næste målgrupper. Så generelt har vi en meget høj tilslutning i Danmark, sagde han og tilføjede:

    - Og det er jeg også sikker på, at vi har i Tingbjerg, når ugen er omme.

  • USA runder 600.000 døde med coronavirus, mens landet åbner

    I dag runder USA en kedelig rekord. 600.000 coronasmittede amerikanere er afgået ved døden. Det skriver Reuters.

    Samtidig står store dele af landet overfor genåbning, fordi smittetallene falder.

    Selvom dødstallet fortsætter med at stige, går det meget langsommere end tidligere.

    I vinter steg dødstallet fra 300.000 til 400.000 på bare lidt over en måned, mens det har taget knap fire måneder for dødstallet at stige fra 500.000 til 600.000, skriver Washington Post.

    Antallet af smittede og døde varierer i øjeblikket meget fra stat til stat, fordi antallet af vaccinerede også varierer meget. I staten Vermont er 70 procent af befolkningen vaccineret, mens det kun er 34 procent af befolkningen i Mississippi.

    RETTELSE klokken 23:17: Det fremgik tidligere, at det var smittetallet, der i vinter steg fra 300.000 til 400.000. Der er rettet til dødstallet.

  • Det sker der i kroppen ved et hjertestop

    Hvert år bliver cirka 5.000 danskere ramt af et hjertestop, hvor de ikke er på hospitalet i forvejen. (Foto: Jeppe BjøRn Vejlø © Scanpix Denmark)

    Af ukendte årsager faldt landsholdsspiller Christian Eriksen i lørdags om på banen, da Danmark spillede EM-kamp mod Finland.

    Han fik heldigvis hurtigt hjælp.

    Der blev udført hjerte-lunge-redning på ham, og han fik stød med en hjertestarter.

    - Brugen af en hjertestarter er tegn på, at han har haft hjertestop på grund af rytmeforstyrrelser i hjertet, siger Jacob Thorsted Sørensen, der er overlæge og ph.d. ved Aarhus Universitetshospital.

    Du skal som ungt menneske ikke gå og bekymre dig om, at du kan få hjertestop. Hvis du holder dig fysisk aktiv og ikke ryger, er sandsynligheden for et hjertestop meget lille for et ungt menneske.
    Jacob Thorsted Sørensen, overlæge og ph.d.

    Men hvad sker der egentlig i kroppen, hvis man får et hjertestop?

    Et hjertestop er farligt, fordi hjertet stopper med at pumpe blod rundt i kroppen. På den måde kommer der ikke ilt og livsnødvendige næringsstoffer ud til organerne.

    - Efter fire til seks minutter uden ilt begynder hjernen at tage varig skade. Andre organer kan klare sig længere uden ilt, men hjernen er et komplekst system, der har brug for, at der bliver pumpet blod rundt, siger Jacob Thorsted Sørensen.

    Der er overordnet tre grunde til, at man kan få et hjertestop på grund af rytmeforstyrrelser.

    Det kan være en blodprop i hjertet, hvilket ofte er årsagen hos ældre mennesker.

    Her giver blodproppen en skade i hjertet, der kan medføre hjertestop.

    - Blodproppen kan være udløst af et langt liv med en livsstil, der kan give en blodprop, siger Jacob Thorsted Sørensen og fortsætter:

    - Det kan være et liv med rygning, alkohol eller usunde madvaner, der kan give åreforkalkning, som kan ende med en blodprop i hjertet.

    Hjertet er en muskel, der pumper blod rundt, og den muskel kan blive syg af forskellige årsager.

    Det kan give rytmeforstyrrelser i hjertet, der kan føre til hjertestop.

    Eksempelvis kan en betændelsestilstand i hjertet i sjældne tilfælde medføre hjertestop.

    - Det kan ske efter en virusinfektion, hvor immunforsvaret overreagerer og begynder at angribe noget af kroppens eget væv, siger Jacob Thorsted Sørensen.

    Immunforsvaret kan angribe vævet i hjertet, hvilket kan give rytmeforstyrrelser, hvor hjertet pumper for hurtigt eller i et kaotisk tempo.

    - Det er noget, vi ser også hos yngre mennesker, der ellers er sunde og raske. Men generelt er det sjældent, siger han.

    Andre sygdomme i hjertemusklen kan give forstørret eller fortykket hjerte. De sygdomme er ofte arvelige.

    Hvis man har de sygdomme, kan det give et hjertestop. Men de mest hyppige tegn er åndenød eller trykken for brystet.

    Den sidste årsag til hjertestop er også arvelig. Her er der koks i de elektriske signaler, som hjertet skal modtage for at pumpe.

    Det bedste, du kan gøre for din sundhed og din krop, er at dyrke motion.
    Jacob Thorsted Sørensen, overlæge og ph.d.

    Der er særligt nervevæv i hjertet, der kan danne elektriske signaler. Signalerne gør, at dit hjerte hele tiden trækker sig sammen og slår, så blod pumpes rundt i kroppen.

    De elektriske signaler tilpasser sig dit aktivitetsniveau. Hvis du slapper af på sofaen, pumper hjertet færre gange i minuttet, end hvis du løber en tur. Kroppen skal nemlig bruge mere ilt, når du er fysisk aktiv.

    Men hvis det særlige væv er beskadiget i hjertet, kan dit hjerte få forkerte eller for mange elektriske signaler. Det kan give hjertestop.

    - Hvis du har en hjertemuskelsygdom eller en betændelsestilstand i hjertet, vil der ofte være symptomer før hjertestoppet. Det kan være åndenød, svimmelhed eller trykken for brystet, siger Jacob Thorsted Sørensen og fortsætter:

    - Men når der er fejl i de elektriske signaler, sker hjertestoppet ud af det blå. Ofte er der ingen forklaring på, hvorfor det sker. Du kan også have fejl i de elektriske signaler, uden at du får hjertestop, og dermed opdager du det aldrig.

    Selvom der er mange årsager til, at man kan få hjertestop, skal du ikke være bekymret, hvis du er ung, sund og rask.

    - Du skal som ungt menneske ikke gå og bekymre dig om, at du kan få hjertestop. Hvis du holder dig fysisk aktiv og ikke ryger, er sandsynligheden for et hjertestop meget lille for et ungt menneske, siger Jacob Thorsted Sørensen og fortsætter:

    - Selv hvis du ryger, ikke dyrker motion og tager i byen i weekenden, er risikoen lille. Men sandsynligheden er selvfølgelig lidt mindre, hvis du lever sundt.

    Selvom Christian Eriksen faldt om under en fodboldkamp, understreger Jacob Thorsted Sørensen, at man ikke skal være nervøs for at dyrke sport.

    - Det er ikke, fordi Christian Eriksen er topatlet, at han får et hjertestop. Det sker enormt sjældent, at topatleter på den måde falder om, og han har været meget uheldig, siger han og fortsætter:

    - Det bedste, du kan gøre for din sundhed og din krop, er at dyrke motion. Det mindsker risikoen for åreforkalkning, der kan give blodpropper, som kan føre til et hjertestop.

    DR understreger, at eksperten i denne artikel ikke tager stilling til eller spekulerer i, hvorfor Christian Eriksen fik et hjertestop.

  • For mange fugle på taget og for lidt i hånden: Sygeplejerskerne vil have mere i løn - nu

    Hver tiende sygeplejerske i kommunerne og regionerne vil natten til lørdag gå i strejke.

    Et stort flertal stemte nemlig søndag aften nej til et løsningsforslag, som Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner ellers var blevet enige om efter forhandlinger i Forligsinstitutionen.

    Hele 74,4 procent af de stemmeberettigede sygeplejersker stemte, og af dem stemte 66,7 procent af medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd nej.

    Det er til trods for, at formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, og resten af ledelsen anbefalede et ja til mæglingsaftalen.

    Men hvorfor stemte så mange af sygeplejerskerne imod forslaget? Hvad vil de opnå med strejken? Hvad kan sætte en stopper for den, og kan formanden blive på posten oven på det overvældende nej?

    Det har DR's økonomikorrespondent Casper Schrøder spurgt Grete Christensen om:

    Et meget stort nej fra sygeplejerskerne – hvorfor?

    - Glasset var fyldt, og nu kom dråben, der fik glasset til at flyde over. Vi kom ud af forligsinstitutionen med en komité, men uden penge til løn. Sygeplejerskerne havde håbet på penge. Derfor fik vi et meget stort nej.

    Du anbefalede selv et ja til forligsinstitutionens mæglingsforslag og talte om, at nu var der håb. Hvordan har du det med, at så mange har stemt nej?

    - Det er ærgerligt. Jeg havde gerne set, at vi kunne komme i gang med arbejdet i komiteen, som jeg tror på vil kunne rykke afgørende ved vores lønefterslæb, men jeg må også bare konstatere, at når så mange medlemmer stemte nej, at vi må reagere på det. Og det gør vi med den varslede strejke.

    Hvad tror du selv, der er galt med komiteen, siden så mange stemte nej?

    - Oplevelsen er, at det er fugle på taget og ikke nok i hånden. Sygeplejerskerne synes, at de hver dag arbejder løs, men får for lidt i løn. Det har de synes i mange år, og nu er glasset blevet mere end fyldt.

    Hvorfor var de ’fugle på taget’ nok for dig som formand til at anbefale et ja?

    - Jeg har arbejdet for, at vi kan komme til at diskutere lønnen i det offentlige i mange år. Derfor var det en sejr for os, at vi fik både arbejdsgiverne og alle de andre organisationer i Fagbevægelsens Hovedorganisation til at være med i at anbefale regeringen at nedsætte komiteen. Det har regeringen også sagt ja til.

    Hvis sygeplejerskerne skal stemme om det her igen, så er det helt tydeligt, at der skal flere kroner på bordet.
    Grete Christensen, formand, Dansk Sygeplejeråd

    Men hvad vil du arbejde for at opnå med strejken?

    - Jamen, altså, strejken er metoden til at presse arbejdsgiverne yderligere. Jeg håbede, at truslen om strejken ville være nok, til at vi fik arbejdsgiverne mere ind på banen, så vi kunne give mere i løn, men det skete ikke. Nu går vi så i strejke. Der skal komme noget tydelighed i signalerne fra arbejdsgiverne om, at sygeplejerskerne har udsigt til mere i løn.

    Hvad er ’tydelighed i signalerne’?

    - Det kan jeg ikke sige mere præcist her og nu.

    Hvor meget mere skal sygeplejerskerne have i løn?

    - Det vil jeg ikke lægge hovedet på blokken for. Vi er i en situation, hvor vi for kort siden har fået et markant nej. Nu forbereder vi strejken, og så må vi se, hvad der skal til, når vi kommer lidt længere hen.

    Men hvis ikke I som sygeplejersker – og du som formand for dem – kan sige, hvor meget mere dine medlemmer skal have i løn, og hvad tydelighed i signalerne er, så er det vel svært for arbejdsgiverne at reagere på?

    - Jeg er sikker på, at vi vil komme i dialoger om det her.

    Hvad tror du vil kunne få sygeplejerskerne til at stemme ja for at afslutte strejken?

    - Hvis sygeplejerskerne skal stemme om det her igen, så er det helt tydeligt, at der skal flere kroner på bordet.

    Her og nu?

    - Ja.

    Lønstigninger med det samme til sygeplejerskerne?

    - Det er helt klart sådan, opfattelsen er derude. Sygeplejerskerne synes, at de knokler enormt meget uden at få den løn, de er værd. De synes, at de har en uddannelse, et ansvar og nogle opgaver, som de ikke bliver honoreret for. Truslen er, at sygeplejerskerne forlader deres arbejde, fordi de ikke får løn som fortjent. Nu er vi i en strejke. Nu skal der skabes perspektiv for sygeplejerskerne. Det er nødvendigt for vores samlede sundhedsvæsen.

    Arbejdsgiverne står fast på, at de har en given økonomisk ramme, der er ikke flere penge at give af i forhandlingerne – accepterer du den præmis?

    - Det har vi gjort. Det var, hvad vi kom ud af forligsinstitutionen med. Nu går vi i strejke, fordi det ikke var godt nok, så nu kan jeg ikke acceptere den præmis en gang til.

    Vi kan strejke længe. Vi har ikke sat tidsforløb på. Vi er godt polstrede og forberedt til den situation, som vi går ind i.
    Grete Christensen, Dansk Sygeplejeråd

    Så nu forventer du, at arbejdsgiverne alligevel kan finde flere penge til sygeplejerskerne?

    - Jeg forventer, at arbejdsgiverne har nogle stærke overvejelser om, hvordan de overhovedet vil holde på sygeplejerskerne fremadrettet.

    Men hvis arbejdsgiverne faktisk ikke har flere penge i den her omgang, hvordan skal de så kunne indfri det som for dig kan afslutte strejken?

    - Man kan ikke kun kalkulere med, at det er umuligt at skaffe pengene. Jeg kan omvendt sige, hvad vil man gøre ved et samfund uden sygeplejersker? Det er der, kampen står lige nu.

    Er der behov for, at man fra Christiansborg leverer penge til denne situation?

    - Det ville være rigtig godt.

    Er det realistisk?

    - Det ved jeg ikke. Jeg vil ikke spå om, hvor det ender.

    Overrasker nej’et dig?

    - Det er mere massivt, end jeg havde regnet med. Men jeg har ikke været blind for, at der var mange nej-sigere derude.

    Er I som fagbevægelse ude af trit med jeres medlemmer på gulvet?

    - Det tror jeg ikke. Men der er opsamlet en meget stor frustration og vrede. Det har corona-året også bidraget til. Den frustration er kulmineret med overenskomstforhandlingerne.

    Du anbefalede et ja, men medlemmer stemte nej – kan du som formand fortsætte?

    - Det mener jeg godt, at jeg kan. Vi er valgt til at varetage ledelsen af organisationen. Og vi gør det i stærk lydhørhed for medlemmernes signaler. Det er jeg ikke i tvivl om, at vi kan.

    Hvor lang tid er I villige til at strejke?

    - Vi må strejke lige så længe, der er behov for det.

    Hvor længe har I penge til at strejke?

    - Vi kan strejke længe. Vi har ikke sat tidsforløb på. Vi er godt polstrede og forberedt til den situation, som vi går ind i.

    I strejkede i 2008, og du var med. Synes du selv, at I fik nok ud af den langvarige strejke?

    - Vi fik det ud af den, som var opnåeligt på det tidspunkt. Men hvis det var nok, så stod vi ikke her i dag.

    Tror du, at I kan få nok ud af strejken denne gang?

    - Det må tiden vise.

  • Nato retter det kritiske blik mod Kina og varsler en mere politisk alliance

    Der var glæde i Natos hovedkvarter i Bruxelles i dag, hvor USA's nye præsident, Joe Biden, deltog i sit første topmøde. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Kina er for alvor begyndt at spille med de militære muskler i de senere år, og det kan gå hen og få alvorlige sikkerhedsmæssige konsekvenser for Danmark og de andre Nato-lande.

    Derfor vil de nu skærpe kursen over for det folkerige land mod øst, som de mener, udgør en "systemisk udfordring" for forsvarsalliancen og for den del af verden, der spiller efter de fælles, internationale regler.

    Vi bliver som en alliance nødt til i fællesskab at tage fat på de udfordringer, som Kina udgør over for vores sikkerhed.
    Jens Stoltenberg, Natos generalsekretær

    - Vi er ikke ved at starte en ny kold krig, og Kina er hverken vores modstander eller fjende. Men vi bliver som en alliance nødt til i fællesskab at tage fat på de udfordringer, som Kina udgør over for vores sikkerhed, lød det fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, efter at han havde afrundet dagens topmøde i Bruxelles.

    Her var medlemslandenes stats- og regeringschefer sammen for at vende de trusler, som de sammen står overfor. Og det er første gang, at forsvarsalliancen retter så kritisk et fokus på kineserne, som ifølge generalsekretæren "bevæger sig tættere på" alliancen, når det kommer til både teknologi og militær.

    Ifølge statsminister Mette Frederiksen handler det om at sikre "mere åbne samfund, mere frie samfund og tryghed for vores befolkninger".

    - Der deler vi ikke interesser med alle aktører på den globale scene. Det er det, som vi kommunikerer i dag, sagde statsministeren på et efterfølgende pressemøde.

    Det er især den amerikanske præsident, Joe Biden, der har presset på for at skærpe kursen over for Kina.

    Han mener, at landets kommunistiske styre, der hverken er bleg for at tilsidesætte demokrati eller grundlæggende menneskerettigheder, udgør det største udfordring for USA og resten af den vestlige verden.

    Inden for EU har linjen været lidt mindre skarp, da mange af medlemslandene handler og samarbejder med kineserne. Og det må vi ikke glemme, lød det efterfølgende fra dansk side.

    Det var dog ikke alene Kina, som var på programmet under dagens topmøde, der var det første i halvandet år. Historisk set har det været Sovjetunionen og Rusland, der har været den altoverskyggende udfordring for den transatlantiske forsvarsalliance, som blev dannet kort efter Anden Verdenskrigs afslutning.

    Og truslen fra det russiske styre med præsident Vladimir Putin blev også diskuteret under mødet.

    Den amerikanske præsident, Joe Biden, gjorde et stort nummer ud af slå fast, at USA nu er tilbage i Nato efter fire år med præsident Trump. (Foto: FRANCOIS MORI © Ritzau Scanpix)

    Men Nato står med egne ord over for et større trusselsbillede, der både er mere komplekst og uforudsigeligt end tidligere, hvor der har været fokus på truslerne til lands, til vands og i luften.

    Nu er der også trusler i eksempelvis cyberspace, hvor der sker flere og flere angreb på medlemslandene.

    Vi er enige om, at vi skal have et Nato, der bliver mere politisk.
    Mette Frederiksen (S), statsminister

    Det er der også ude i rummet, hvor medlemslandene nu er blevet enig om, at et angreb på eksempelvis en satellit fremover kan udløse den såkaldte artikel 5 – det vil sige den såkaldte musketer-éd, der kort og godt betyder, at et angreb på ét medlemsland er et angreb på alle.

    Og ifølge Mette Frederiksen er Nato nu også ved at ændre karakter, fordi truslerne mod de åbne, frie demokratier er blevet mere voldsomme.

    - Vi er enige om, at vi skal have et Nato, der bliver mere politisk. Når det er hybride trusler og cybertrusler, så går det pludselig ind over områder, som vi ikke tidligere har betragtet som værende sikkerhedspolitik – eksempelvis kritisk infrastruktur, sagde hun.

    Udover de politiske emner bar mødet også præg af, det at det var det første, efter at Donald Trump forlod posten som USA’s præsident tidligere på året.

    I sine fire år i Det Hvide Hus såede han flere gange alvorlig tvivl om hans opbakning til forsvarsalliancen. Og han truede ligefrem de andre medlemslande med at forlade alliancen, hvis ikke de begyndte at spytte flere penge i deres forsvar.

    Det er med store smil, at landene forlader Bruxelles. Det var godt, og det var tiltrængt.
    Mette Frederiksen (S), statsminister

    Derfor måtte præsident Joe Biden bruge en masse energi på at forsikre de 29 andre lande om, at USA nu er tilbage i sin rolle som stærk Nato-allieret. Og statsminister Mette Frederiksen lagde ikke skjul på, at hun var ualmindelig glad for netop det budskab.

    - Også at han mener det. Og Biden sagde også, at ’vi bliver’, og at det ikke står til at ændre igen, sagde hun og understregede, det var "et ualmindeligt succesfuldt møde".

    - Det er med store smil, at landene forlader Bruxelles. Det var godt, og det var tiltrængt. Og det var helt nødvendigt for vores befolkninger og vores landes sikkerhed. Nato er og bliver det vigtigste for danskernes og Europas tryghed og sikkerhed, sagde Mette Frederiksen.

    Sådan så det ud, da Nato-landenes stats- og regeringschefer fik taget det obligatoriske familiefoto - med coronaafstand. (Foto: Horst Wagner / POOL © Ritzau Scanpix)
  • Boris Johnson udskyder genåbning med fire uger: 'Det er fornuftigt at vente lidt længere'

    Danskere og englændere vil med stor sandsynlighed huske forskelligt tilbage på mandag den 14. juni.

    For mens vi herhjemme i dag kunne sige mere eller mindre farvel til mundbindet, så fik englænderne i stedet serveret en forlængelse af restriktioner de næste fire uger.

    Den britiske premierminister, Boris Johnson, har nemlig besluttet at forlænge landets nuværende coronarestriktioner indtil den 19. juli. Udskyldelsen skyldes, at smitten med den særlige Delta-variant er tiltaget de seneste uger.

    Vi har stået over for et meget svært valg.
    Premierminister Boris Johnson

    - Jeg mener, det er fornuftligt at vente en lille smule længere, siger Johnson fra podiet i Downing Street.

    Eksperter har frygtet, at den ellers planlagt genåbning i næste uge kunne få smittetallene til at skyde yderligere i vejret og igen lægge pres på hospitalerne.

    - Vi har stået over for et meget svært valg. Vi kunne fortsætte med at genåbne. Men det kunne føre til tusindvis af flere dødsfald, der ellers kunne være undgået, lød det her til aften fra Boris Johnson.

    Årsagen til nedlukningen - den såkaldte Delta-variant - blev først konstateret i Indien. Den blev opdaget i Storbritannien i begyndelsen af april, og siden har den overtaget smittebilledet - således at den nu udgør mere end 90 procent af alle smittetilfælde i Storbritannien.

    Ifølge den britiske regerings modeller vil smittetallene i slutningen af juni være tilbage på niveauet fra midten af februar, hvis ikke restriktionerne forlænges. Og samtidig mener britiske eksperter, at man først er resistent overfor corona-varianten, når man har fået begge vaccine-stik, siger Boris Johnson ifølge BBC.

    - Vi har chancen for at redde tusindvis af liv ved at vaccinere millioner flere, siger Johnson, der forventer, at totredjedele af den voksne befolkning vil være færdigvaccinerede inden den 19. juli.

    Forlængelsen af de engelske restriktioner betyder, at der stadig vil være et loft over, hvor mange mennesker, der kan mødes ude og inde. Pubber, teatre og biografer skal fortsat arbejde med strikse restriktioner.

    Samtidig vil natklubber fortsat holde lukket.

    Men selv om restriktionerne over en bred kam forlænges, er der også få undtagelser. For eksempel sløjfes reglen om, at der maksimalt må være 30 gæster til et bryllup.

    Værter skal dog fortsat sørge for, at gæsterne har mulighed for at holde afstand.

    Boris Johnson håber, at englænderne kan tage mundbindet af og droppe afstandsreglerne den 19. juli, siger han.

    - Men vi er nødt til at være forsigtige, siger han.

  • Se billederne fra historisk hundeshow: Wasabi charmerede sig ind i dommernes hjerter

    For 145. gang spankulerede velfriserede hunde i alle størrelser ind på scenen, da dette års Westminster Dog Show blev afholdt søndag.

    Den treårige pekingeser Wasabi charmerede sig ind i dommernes hjerter og løb med førstepladsen.

    Og sejren skulle fejres, fortalte Wasabis ejer, David Fitzpatrick. Det skriver CNN.

    - Han kan få en Filet Mignon, og jeg skal have champagne.

    Fitzpatrick mente, at det var Wasabis personlighed, der fik sejren hjem.

    - Han har det lille ekstra 'noget', den lille gnist, der adskiller en hund fra andre.

    Westminster Dog Show er den næstældste kontinuerlige sportsbegivenhed i USA kun overgået af Kentucky Derby. Hundeshowet har overlevet verdenskrige, pandemier og økonomiske depressioner.

    • Han fortjener sin egen vogn, fortalte Wasabis ejer, efter at hunden løb med den helt store pris ved dette års Westminster Dog Show, der blev afholdt på Lyndhurst Estate i Tarrytown, New York. (Foto: TIMOTHY A. Clary © Ritzau Scanpix)
    • Wasabi er en treårig pekingeser, og planeterne stod i hans favør under konkurrencen, da han vandt præmien for 'Best Show'. (Foto: Mike Segar © Ritzau Scanpix)
    • En anden deltager var Attison, som er en komondor - en ungarsk hyrdehund med en stor, hvid trådet pels. (Foto: Mike Segar © Ritzau Scanpix)
    • Hunden Striker hoppede elegant rundt på banen og løb med sejren i gruppen for de mere atletiske hunde. (Foto: Mike Segar © Ritzau Scanpix)
    • Wasabi skulle nyde sin sejr med en Filet Mignon efter konkurrencen. Hans ejer David Fitzpatrick ville have champagne, fortalte ejeren til CNN. (Foto: TIMOTHY A. Clary © Ritzau Scanpix)
    • Tænderne skulle også lige tjekkes for deres tilstand talte også med i det samlede resultat. (Foto: PETER FOLEY © Ritzau Scanpix)
    • Maximus sad tålmodigt og ventede på, at det blev hans tur. (Foto: Mike Segar © Ritzau Scanpix)
    • Attison var også en vinder. Hun løb med sejren for 'Best Breed'. (Foto: Mike Segar © Ritzau Scanpix)
    • Janita Plunge havde taget sin hund med til konkurrencen. (Foto: TIMOTHY A. Clary © Ritzau Scanpix)
    1 / 9

Mere fra dr.dk