Nyheder

Prostitutionsparlør: Det betyder sex-ordene

Overblik

  1. Prostitutionsparlør: Det betyder sex-ordene
    Få et indblik i de ydelser, der dagligt præsenteres ved escortbesøg, på bordellerne og på gaden

    I uge 20 kan du følge temaet "Kongeriget Købesex" på DR2, hvor DR2 igennem tre dokumentarudsendelser undersøger købesexmarkedet i Danmark.

    Mandag kl. 22.00 kan du på blandt andet se forbrugerprogrammet "To blowjobs, tak", der undersøger markedsmekanismerne i købesexbranchen. Her kan du få et indblik i, hvad der udbydes på markedet i dag.

    Købesexbranchen har sine egne udtryk for de services, der bliver tilbudt hos escortbureauer, i bordellerne og på gaden. Ikke alle udtryk er faste og varierer fra landsdel til landsdel og fra person til person. Ikke alle tjenester bliver tilbudt af alle prostituerede eller bordeller. Den prostituerede vil ofte have sin egen "menu" og prisliste, som kunden kan vælge ud fra.

    Priserne på de forskellige tjenester varierer meget afhængig af, hvilken tjeneste der bliver udbudt, og hvem der udbyder den. Priserne ligger fra få hundrede kroner til flere tusinde kroner.

    Dette er et overblik over nogle af tjenester, som tusindvis af danske kunder køber hos prostituerede hver dag.

    Amerikansk er samleje uden for sengen.

    Avanceret dækker over tjenester, der ikke normalt befinder sig på menukortet. Det er fx toiletsex, urinsex osv.

    Ordene dækker over almindelig "blid" sex, dvs. ordinært samleje, oralsex og onani.

    Bondage er sex, hvor enten kunden eller den prostituerede bliver bundet. Der findes forskellige kategorier af hårdhed fra de blidere med f.eks. plyshåndjern og nylonstrømper til hårdere former for bondage med f.eks. silkereb.

    Hvis man bestiller en cocktail, kan man blande ud fra de forskellige ydelser, der er på menukortet, f.eks. dansk, fransk, spansk osv.

    Dansk er almindeligt samleje - nogle gange med én stilling. For nogle er dette begrænset til missionærstillingen. Luksusdansk er samleje i forskellige stillinger.

    Dominans er en forbundet med sadomasochistisk sex. Her bestiller kunden at blive seksuelt ydmyget fysisk og/eller verbalt af en domina.

    Escort betyder, at den prostituerede møder kunden en aftalt tid og sted. Det kan f.eks. være hjemme hos kunden eller på hotel i kortere eller længere tid. Det kan også være, at den prostituerede ledsager kunden til en middag.

    "Fransk" dækker over oralsex. Tjenesten bliver også udbudt i andre former under forskellige betegnelser som luksusfransk eller superfransk. Ofte betyder det oralsex uden kondom, men det kan også betyde, at kondomet f.eks. kun dækker hovedet på kundens penis. "Gensidig fransk" er gensidig oralsex.

    GFE er forkortelsen for "Girlfriend Experience" - et tilbud om "kærestesex". Der lægges vægt på intimitet, kys, kram og god tid.

    Ordet græsk dækker over analsex. Der findes variationer, hvor det er kunden, der er den aktive eller den prostituerede, der er den aktive.

    "En halv time" eller "en hel time" dækker over en halv time eller en hel time i selskab med den prostituerede. Her bliver oftest tilbudt et udvalg af tjenester af den blide slags i det aftalte tidsrum, mens mere avancerede tjenester ofte koster yderligere udover timeprisen.

    Ved norsk tilfredsstiller den prostituerede kunden ved hjælp af armhulen.

    Onani findes i forskellige former. Det kan f.eks. være gensidig onani, hvor kunden og den prostituerede onanerer hinanden, eller pigeonani, hvor den prostituerede onanerer for kunden.

    En mild form for bondage, hvor kunden pirres på forskellig vis.

    Den prostituerede tilbyder at opfylde seksuelle fantasier i forskellige kategorier, f.eks. "skolepige", "sygeplejerske" eller "sekretær". Rollespillet kombineres ofte med kostumer til den prostituerede.

    Ved russisk får kunden udløsning på eller mellem den prostitueredes lår.

    En form for sex, hvor den prostituerede underkaster sig kunden. Der aftales ofte, hvad der skal foregå i seancen, så der ikke opstår misforståelser. Hører oftest under SM.

    En form for sex, hvor parterne udsætter hinanden for seksuel ydmygelse eller smerte, sadomasochisme.

    "Sorte kys" er en ydelse, hvor den prostituerede eller kunden oralt stimulerer anus på den anden.

    Seksuel tilfredsstillelse ved at blive pisket eller slået eller ved at slå eller give pisk. En variation af SM.

    Spansk er sex ved stimulation mellem den prostitueredes bryster.

    Svensk er sex med stimulation med hånden. Tjenesten kan købes med olie, "oliespansk".

    Generelt hård og avanceret sex, der f.eks. kan indeholde slag eller afføring.

    Urinsex handler om seksuel tilfredsstillelse i en kombination med urin. Det kan f.eks. være, at kunden tisser på den prostituerede eller at kunden tænder på, at den prostituerede tisser på kunden. Hører oftest under kategorien 'avanceret'. Er også kendt som 'champagnesex' i branchen.

  2. Norge vil tage imod 80 afghanske Nato-ansatte

    80 afghanske statsborgere, der arbejdede for Nato, før de sidste internationale styrker forlod Kabul, får mulighed for at bosætte sig i Norge, skriver VG.

    Norge evakuerede ligesom Danmark både egne borgere og en stor del af de lokalt ansatte afghanere, der havde arbejdet for dem. I samme ombæring blev flere Nato-ansatte også evakueret, og det er 80 personer fra den gruppe, som landet vil tage imod.

    - Det var et tidligt ønske om, at Nato-lande og partnerlande skulle tilbyde beskyttelse til dem, der ikke arbejdede for et specifikt land i Afghanistan. Der har vi alle et ansvar, hvor Norge tidligt meldte sig klar til at bidrage, siger den norske udenrigsminister ine Eriksen Søreide.

    Nato er et forsvarssamarbejde mellem 30 lande, heriblandt Danmark.

  3. Kina vil ikke længere skyde penge i udenlandske projekter baseret på kulkraft

    På FN's generalforsamling i New York er alle verdens ledere samlet - enten fysisk eller digitalt, og de skiftes til at få tid på talerstolen.

    Kinas præsident, Xi Jinping, har brugt noget af sin taletid på at meddele, at den store industrination fremover ikke vil poste penge i udenlandske projekter, der er baseret på kulkraft, skriver Ritzau.

    Samtidig lover han, at Kina vil gøre mere for at bidrage til at bekæmpe klimakrisen.

    - Kina vil øge støtten til andre udviklingslande, så de kan opbygge grøn energi, og vil ikke bygge nye kulkraftprojekter i udlandet, siger han.

  4. Flere danske vacciner skal doneres til andre lande

    Tidligere i år blev det besluttet, at Danmark skulle donere tre millioner doser coronavaccine til andre lande i løbet af i år. Den mængde bliver nu fordoblet, oplyser Udenrigsministeriet.

    Vaccinerne vil blive doneret gennem det internationale vaccinesamarbejde Covax.

    Der er tale om vacciner fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, og donationerne vil blive leveret direkte fra producenterne.

  5. Minister holder fast i omstridt hjemtagelse: Evakuering af kvinde og børn er nært forestående

    Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) holder fast i beslutningen om at tage en kvinde og hendes børn hjem fra lejr i Syrien, selvom det er kommet frem, at hun ifølge myndighedernes vurdering har dobbelt statsborgerskab.

    - Her er vi i en situation, hvor vi gør en undtagelse, fordi der er nogle særlige omstændigheder i den her sag. Vi står foran evakueringen af nogle børn. Det er meget nært forestående, siger Mattias Tesfaye til DR.

    - Der er nogle børn. De er på vej til Danmark, derfor har vi valgt at stå fast på den beslutning, som vi traf før sommerferien, siger han.

    Regeringen var ikke opmærksom på, at kvinden ifølge myndighedernes vurdering havde dobbelt statsborgerskab, og at man derfor efter en ny lov kunne fratage hende det danske statsborgerskab.

    Han understreger også, at Politets Efterretningstjeneste ingen indvendinger har imod, at kvinden hentes hjem, selvom hun har siddet i de lejre i Syrien, der huser familier fra de tidligere IS-kontrollerede områder.

  6. Store tyske bilproducenter bliver sagsøgt for ikke at ville droppe benzinbiler

    Bilproducenterne BMW og Daimler, der er nogle af verdens største, bliver sagsøgt, fordi de ikke vil droppe produktionen af diesel- og benzinbiler inden 2030.

    Det er miljøorganisationen Deutsche Umwelthilfe, der går til angreb på bilproducenterne, meddeler den i en pressemeddelelse.

    Organisationen havde fremsat krav om, at Daimler og BMW droppede produktionen, og havde sat en deadline den 20. september for svar.

    Det har begge producenter afvist, og derfor trækker Deutshce Umwelthilfe dem nu i retten.

    Ifølge organisationen er de klimamål, som producenterne har sat for sig selv, ikke nok til at leve op til de krav, der skal til ifølge FN's klimapanel, IPCC.

  7. Klimaforandringer truer dyrene i Arktis

    Klimaforandringerne giver flere perioder med ekstremt vejr. Det gælder også i Arktis, hvor for eksempel store snemængder gør det svært for moskusokser at finde føde. Foto: Lars Holst Hansen

    På den flade tundra under en højblå himmel står en lille flok moskusokser og græsser fredeligt.

    De ligner væsner fra fortiden med den tottede, tjavsede pels over den alt for firkantede krop, og det tunge hoved ludende nede ved jorden. Langhårede gulvtæpper på ben.

    - Den er en vigtig planteæder. Den største i Arktis, siger biolog Lars Holst Hansen lavmælt. Han har et gevær slynget over skulderen og en kikkert om halsen.

    Sammen med feltassisten Frida Brockmann skal han tættere på flokken. Det er deres job at observere moskusokserne for at slå fast, hvor mange der er af hunner og hanner, og hvor gamle de er.

    Det har man gjort her på forskningsstationen Zackenberg siden 1990'erne. Stationen blev dengang etableret for at holde systematisk øje med, hvordan et lille område af Arktis og dets dyr og planter reagerer på de højere temperaturer, der følger med klimaforandringerne.

    Forskerne kan ikke følge alle planter og arter, så de har udvalgt nogle få. Blandt andet moskusoksen, som har en vigtig betydning for andre dyr og planter.

    Deres forskning indtil videre viser, at klimaforandringerne kommer til at gøre livet sværere for moskusoksen.

    De stigende temperaturer betyder ligesom andre steder på kloden mere ekstremt vejr - som for eksempel år med meget store mængder sne. Det skete i 2018, hvor sneen gjorde det svært for moskusoksen at komme ned til føden. Fordi mødrene havde sultet gennem vinteren, blev der næsten ikke født nogle kalve i foråret.

    I år med meget sne bliver der født færre kalve. Foto: Lars Holst Hansen

    Kun seks procent af hunnerne fik en kalv, hvor det andre år er helt oppe omkring 60 procent.

    Den slags hændelser bliver der ifølge forskerne flere af, og derfor frygter forskerne, at det i fremtiden kan få meget store konsekvenser for moskusoksen.

    - Jeg er bekymret for, at vi mister enkelte arter, som har en meget vigtig funktion i økosystemet. Vi er først nu ved at forstå, hvilken betydning de enkelte arter har. Det kan være, vi mister dem, inden vi forstår, hvilken betydning de egentlig havde, siger Niels Martin Schmidt, professor på Aarhus Universitet.

    Tidligere på året kom en ny rapport fra Arktisk Råd, der blandt andet bygger på forskningen fra Zackenberg.

    Ifølge rapporten har forskerne observeret et fald i bestanden hos 20 procent af de arktiske kystfulge-arter, de har observeret.

    I området ved Zackenberg er antallet af fluer, der har en vigtig rolle som bestøvere, gået tilbage med 80 procent mellem 1996 og 2014, og også rensdyrene i en stor del af de arktisk egne er blevet færre i antal.

    Forklaringerne på, hvorfor det sker, er mange, men de bunder i de stigende temperaturer.

    Ud over store snemængder kan mere tøvejr for eksempel gøre det svært at finde græs for rensdyrene. Når sneen tør og fryser igen, er det som is, som rensdyrene har svært ved at få mulen igennem.

    For fluernes vedkommende mener forskerne, at tilbagegangen skyldes et mismatch mellem, hvornår fluerne er aktive, og hvornår blomsterne i Arktis blomstrer.

    - De arktiske dyr er utroligt tilpasningsdygtige. De lever i et meget varierende klima. Men hastigheden, hvormed klimaet ændrer sig lige nu, er så stor, at det virkelig sætter dem under pres, siger Niels Martin Schmidt.

    - Jeg er i allerhøjeste grad bekymret for det her. For selvom det går langsomt, så når vi også på et tidspunkt til en grænse for, hvor langt de her arktiske organismer kan trække deres elastik, og så begynder det altså at gå stærk ned ad bakke, siger han.

  8. 1.428 døde delfiner har splittet færingerne. Mød 20-årige Roi Olsen, der var med i drabet

    20-årige Roi Olsen var med, da 1.428 delfiner blev dræbt den 12. september. (Foto: Mads Køngerskov)

    Her på Færøerne har det store delfindrab vakt opsigt og passioneret debat. Såvel Lagtingets politikere som befolkningen er splittet i spørgsmålet, om det bedste for færingerne er at bevare traditionerne eller opretholde et godt forhold til en uforstående omverden.

    Forrige søndag gennede færinger i motorbåde og på jetski nemlig hele 1.428 hvidskævinger ind mod bunden af Færøernes længste fjord, Skálafjørdur, for siden at dræbe dem på stranden

    Hvidskævinger – eller springere, som de hedder på færøsk – er en særlig art af delfiner, som lever i Nordatlanten, og som man gladeligt spiser på Færøerne.

    Døde hvidskævinger på stranden i Skálafjørdur den 12. september. (Foto: Sea Shepard)

    Men blodet flød i vandet, og billederne af det har skabt store overskrifter verden over. Flere frygter nu, at det kan få konsekvenser for landets eksport og turisme, der har skabt stigende velstand på det nordatlantiske ørige.

    Et gammelt, færøsk mundheld siger: Går det godt for fiskeriet, går det godt for Færøerne. Derfor var 20-årige Roi Olsen heller ikke i tvivl, da han fik nys om, at en kæmpe flok delfiner søndag den 12. september var på vej mod Skálafjørdur, hvor han er vokset op.

    Han måtte bare være med i drabet:

    Kæresten Hanna spillede den søndag håndboldkamp i den nærliggende by Skála. Roi sad ved dommerbordet, holdt styr på to-minutters udvisninger og mål.

    - Så kom der bud om, at der skulle være springerdrab. Og så var der bare ét at gøre:

    Roi smed alt, hvad han havde i hænderne, og sammen med lokale fra fjordlandet gik han i bådene. Han sejlede selv båden sammen med en ven og sin far, og opgaven bestod for ham i at holde flokken samlet, mens den blev presset længere og længere ind i fjorden.

    Roi Olsen på sin båd. (Foto: Mads Køngerskov)

    - Da vi kommer ud, så ser jeg, at der er mange. Vi troede, der var 500. Jeg havde ikke regnet med, at der var så mange. Vi sejler hele tiden bag de her springere og bare følger dem, indtil de kommer til stranden i Skálafjørdur, siger Roi Olsen.

    Hvorfor er du med til at videreføre en tradition, der går ud på at slå så mange dyr ihjel?

    - Jeg kan godt forstå, at folk synes, det er for meget. Og det er jeg helt med på. Men jeg kan også godt se, at selvfølgelig skal vi dræbe dem. Det er det eneste, vi har her på Færøerne. Vi har ikke nogen store marker til grise og køer, så det er lidt synd, hvis ikke vi kan bruge det, vi har. Det er mad for os, siger Roi Olsen.

    I bunden af fjorden, der ligger nord for hovedstaden Thorshavn, ventede knivbevæbnede færinger, og på mindre end en time var 1.428 springere dræbt.

    Det største drab nogensinde.

    En død delfin i vandet ikke langt fra stranden, hvor drabet fandt sted en uge for inden. (Foto: Mads Køngerskov)

    Grindehvaler er i århundreder blevet fanget og slagtet på øerne, og hvidskævninger er i stor udstrækning kun blevet, hvis de var med i en grindeflok.

    Det var ikke Roi Olsens første drab, og det bliver heller ikke hans sidste. Roi Olsen fik kød fra fire delfiner og har allerede delt det meste af det godt 50 kilo kød ud til venner og familie heriblandt svigerfaren, Jens Jákob Hansen:

    - Jeg synes ikke, de skulle have jagtet springerne derind. Det skrev jeg også til ham (Roi, red.) på Messenger. 1.500 det er altså meget voldsomt, siger Jens Jákob Hansen.

    Han mener, at det var en fejl, at Roi og hundredvis af andre færinger fra fjordlandet dræbte så mange delfiner. Han har selv været med til at dræbe grindehvaler, lige siden han var barn. En tradition, han håber holdes i hævd - men altså ikke delfiner i sådan omfang.

    Jens Jákob Hansen som fireårig ligger på en død grindehval. (Foto: (Privat foto))

    Nu har han fryseren fuld af delfinkød, og svigersønnen er kommet til middag.

    - Jeg under jer det, siger han til Roi og forsætter:

    - Jeg kan godt lide bøfferne, men I skulle ikke have gjort det. Der var for mange. 1.500 springere er for mange, siger han.

    Han forstår godt, at drabet splitter befolkningen. Og senmoderniteten og siden woke-bevægelsens moralkodeks har da også splittet fiskerne i bygderne fra byboerne i ”Kontorshavn”, som hovedstaden spøgefuldt kaldes. Men grindedrab har i mere end 400 år skabt fællesskaber på Færøerne, som, han mener, er værd at bevare:

    - Hvis man skal være menneske og skal være en del af noget – så er det også noget med fællesskab og følelsen af, at man hører til et sted. Og det har det været på Færøerne. Her har alle været enige om, at grindedrab det er godt, siger Jens Jákob Hansen.

    Burde færingerne ikke skabe andre fællesskaber end drab på grinder eller eksempelvis springere?

    - Grinden har, indtil den møder mig, haft et godt liv. Et langt bedre liv end mad, du kan købe i supermarkedet. Det er værd at sætte pris på, siger Jens Jákob Hansen, der har været med i grindedrab hele livet.

    Roi Olsen og svigerfar Jens Jákob Hansen forbereder springerbøf af det kød, Roi fik fra drabet i Skálafjørdur. (Foto: Mads Køngerskov)

    Den store flok springere, der blev dræbt, blev først spottet længere nordpå ud for Færøernes næststørste by, Klaksvik. Der lod man dem gå, da man vurderede, at flokken alligevel var for stor.

    Det gjorde man ikke i Skálafjørdur, men ifølge Roi Olsen lod man 200-300 gå ud i igen.

    - Det var rigtigt at lave drabet i Skala, hvor stranden er større. Havde de endt i Klaksvik, havde det endt i kaos, siger Roi OIsen.

    Alligevel spørger en af Færøernes største aviser, Dimmalætting, på søndagsforsiden: 'Var det nu også nødvendigt?' Under henvisning til, at nyheden og forargelsen går verden rundt.

    Lige fra France24 over BBC til The New York Times, CNN og The Washington Post har været på historien.

    På stranden, hvor drabet fandt sted, flyder springerspækket endnu til glæde for måger og andre havfugle. Det kan man ikke spise. En flok italienske turister er troppet op. De har hørt om drabet i nyhederne hos italienske Rai Uno og troede ikke deres egne øjne – det gør de stadig ikke.

    Sådan så det ud, da de mange delfiner søndag blev aflivet på stranden.

    En dyrevelfærdsaktivist holder over for CBS News Danmark ansvarlige for drabet, som, aktivisten mener, var en 'komplet skændsel'. Artiklen prydes ligesom Rai Unos af blodige billeder, som aktivistgruppen Sea Shepard har delt af drabet. En organisation, der ikke er synderligt populære på Færøerne.

    - Du er Sea Shepard, lød beskyldningerne blandt andet fra fiskeriminister, Jacob Vestergaard, mod Folketingspolitiker Sjúrdur Skaale i en tv-debat på færøsk fjernsyn i dagene efter delfindrabet.

    Sea Shepard – eller bare SS, som de lokale ynder at kalde dem – er blevet stærkt kritiseret på Færørerne, og foreningen er blevet forsøgt stækket ved at ulovliggøre deres arbejde på øriget. Alligevel er der lokale, der har delt deres fotografier af forrige uges delfindrab med foreningen.

    Sea Shepard har længe sat kritisk fokus på den færøske tradition med grindedrab.

    I gennemsnit bliver der fanget omkring 600 grindehvaler og 250 delfiner årligt i færøske farvande ifølge tal fra den færøske lagmand. Men det er sjældent, at man fanger netop hvidskævinger:

    • I 2019 fangede man 10.

    • I 2020 fangede man 35.

    • I forrige weekend fangede man 1.428.

    Men at moral og dyreetik fra omverdenen, man handler og forhandler fisk med, i dag også kan få indflydelse på, hvor mange hvidskævinger færingerne kan tillade sig at fange, er klart for Sjúrdur Skaale, medlem af Folketinget for færøske Javnadarflokkurin.

    - Vi lever ikke af at slå delfiner ihjel. Vi lever af at sælge laks til verden, sælge torsk til verden. Vi lever af de turister, der kommer til Færøerne. Vi lever af det erhvervsliv, der er på Færøerne. Vi lever ikke af at slå delfiner ihjel. Og vi kan ikke ofre det ene for det andet, siger Sjúrdur Skaale, da DR møder ham i Thorshavn.

    Og det er lykkes færingerne at vende en arbejdsløshed på over 10 procent på ryggen af finanskrisen til fuld beskæftigelse og begyndende flaskehalse. Og mange færinger har fundet arbejde grundet stigningen i antallet af turister. I 2013 besøgte 68.000 turister årligt Færøerne. Før coronapandemien var det tal næsten fordoblet.

    Men fiskeri er og bliver Færøernes største indtægtskilde, og her har man også meget at miste: Den største fiskeeksportør på Færøerne, Bakkafrost, har da også set sig nødsaget til at tage afstand fra delfindrabet.

    - Bakkefrost fordømmer episoden og finder den totalt uacceptabel, står der i en pressemeddelelse, som er underskrevet af Bakkafrosts administrerende direktør, Regin Jacobsen.

    Fjorden Skálafjørdur nord for Færøernes hovedstad Thorshavn. (Foto: Mads Køngerskov)

    Bag den folkloristiske facade er det lille ørige i udkanten af Rigsfællesskabet i rivende økonomisk udvikling. Flot hjulpet af en effektiv turismebranding med buzzwords som uspoleret, uudforsket og utrolig. Og det er gået forrygende for økonomien med en årlig vækst i BNP på mere end seks procent i starten af 2010’erne.

    Landet er ikke med i EU, og da Landsstyret efter unionens Ukraine-sanktioner mod Rusland i 2014 grundet annektering af Krimhalvøen forhandlede øget fiskeeksport til russerne, blev det mødt af international kritik.

    - Dengang kunne vi ikke sælge til EU, og vi måtte finde andre steder at afsætte vores fisk. Det åbnede mulighederne for at sælge til blandt andet Rusland. Det har været godt for Færøerne. Det har skabt velstand, siger politikeren Sjúrdur Skaale.

    Og store rustne Atlanterhavstrawlere under russisk flag sejler i pendulfart ind og ud af Skálafjørdur assisteret af lokale lodser. Disse trawlere og især deres bifangst bliver også diskuteret, men slet ikke i samme grad som springerdrabet forleden.

    En russisk trawler i Skálafjørdur. (Foto: Malthe Sommerand)

    I dag går mere end en fjerdedel af den færøske eksport til Rusland, landets absolut største handelspartner.

    I år 2000 mislykkedes det for den historiske ‘Løsrivelseskoalition’ at forhandle en suverænitetsaftalte med daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) på plads. Siden har landet overvejende været ledet af samhørighedsorienterede koalitioner, og det årlige bloktilskud ligger nu fast på omkring 640 millioner kroner. Det svarer til godt 10 procent af Finansloven i landet.

    Men visionen om et mere selvstændigt Færøerne flammer nu og da op, særligt blandt de republikanske beslutningstagere. Ligeså visionen om løbende at få bloktilskuddet løn- og prisreguleret. Og spørger man Roi Olsen, er det ikke danskerne, der skal komme og moralprædike over Færøernes traditioner. Han fortryder ingenting:

    - Hvis de kommer igen her i Skálafjørdur. Ja, så er jeg med igen.

    20-årige Roi Olsen på stranden ved Skálafjørdur. (Foto: Mads Køngerskov)

    - Men hvis der kommer en regel, som siger, at vi ikke skal og ikke må dræbe springere, så gør man det jo ikke. Men som det er nu, gør vi jo ikke noget forkert, bemærker han videre.

    Det fik den færøske lagmand, Bárdur Nielsen, til at love, at han vil evaluere de nuværende regler for fangst af delfiner.

    - Vi tager sagen meget alvorligt. Selv om disse fangster betragtes som bæredygtige, vil vi nærstudere delfinfangsterne og den rolle, de skal spille i det færøske samfund, siger lagmanden i en pressemeddelelse.

    Du kan se mere til Roi og den heftige debat på Færøerne i aftenens Horisont. Det er klokken 21.25 på DR1 og DRTV.

  9. Ingen sex uden samtykke i Paradise Hotel: 'Det faldt os fuldstændig naturligt'

    I aften har den 18. sæson af Paradise Hotel premiere. (Foto: NENT Group/Viaplay)

    I går havde den 15. sæson af det norske Paradise Hotel premiere, og fra nu af skal de norske paradisoer give samtykke, før de kravler under dynerne sammen.

    Selvom det er nyt for de norske paradisoer, blev reglen allerede indført i den seneste sæson af det danske Paradise Hotel, der blev sendt i starten af året. Når sæson 18 i dag har premiere gælder reglen fortsat.

    Samtykket skal gives ved at vise et tydeligt samtykke inden sex. Det kan eksempelvis være ved at række thumbs up til kameraet eller give et mundtligt samtykke.

    Vi har ikke rigtig sex med i programmet længere. Vi fokuserer ikke på det. Vi kan fokusere på kærlighed og flirt, men sex er ikke noget, vi jagter på den måde.
    Kenneth Kristensen, programdirektør i NENT Group.

    Det var en selvfølge at indføre samtykkereglen i den danske udgave af Paradise Hotel, lyder det fra Kenneth Kristensen, der er programdirektør i NENT Group, der producerer programmet.

    - Der er samtykkelov i Danmark, og når man laver et program til, for og med unge mennesker, faldt det os fuldstændig naturligt, at samtykke også blev en del af Paradise, siger han.

    Og det giver god mening at have en regel om tydeligt samtykke, mener Lene Bull Christiansen, lektor og kønsforsker på Roskilde Universitet.

    - Der er en tendens til, at man viser unge mennesker, hvordan man kan give samtykke og tjekke, om det, man har gang i, er okay, siger hun.

    Også under den sidste sæson af det danske Paradise Hotel skulle deltagerne give samtykke inden sex (Foto: NENT Group/Viaplay).

    Sæsonen, der skydes i gang i dag, er ikke den første, hvor deltagerne skal give samtykke inden sex. Det er bare først nu, at man hører om det - og det er der en helt logisk forklaring på.

    - Vi har ikke rigtig sex med i programmet længere. Vi fokuserer ikke på det. Vi kan fokusere på kærlighed og flirt, men sex er ikke noget, vi jagter på den måde, siger Kenneth Kristensen.

    - Vi har skruet ret meget ned for det, uden at vi har kommunikeret det aktivt ud. Ligesom at samtykke heller ikke er noget, vi har kommunikeret ud. Det har vi bare gjort.

    Indførelsen af samtykke skyldes mest af alt et ønske om at følge samfundsudviklingen og normerne, lyder det fra ham.

    Og det giver god mening, siger Lene Bull Christiansen. For selvom Paradise Hotel er et underholdsningsprogram, påvirker det stadig seerne.

    - Underholdning er en alvorlig sag, kan man sige. Når vi bliver underholdt, sidder vi og får tingene med ind i underbevidstheden. Derfor er de ting, der foregår i især underholdning til unge faktisk ret alvorligt i forhold til, hvad det er for nogle normer, og hvad det er for en kultur, vi lever med, siger hun.

    Det kan godt virke lidt omstændigt, at man skal give thumbs up, men det er en relativ lille ting, for at sikre at alle er med på det, der skal foregå.
    Kenneth Kristensen, programdirektør i NENT Group.

    Det er et godt eksempel at sætte, mener Lene Bull Christiansen. Også selvom man i den virkelige verden ikke har et kamera med i rummet.

    - Det er ret fedt faktisk. At få nogle eksempler på, hvordan man kan kommunikere omkring det her. Meget af frygten omkring diskussionen af samtykke er, at man ikke har nogle eksempler på, hvordan det kan være sexet, siger hun.

    Hun påpeger, at det kan virke afmystificerende, at man ser andre mennesker snakke om det og samtidig holde den gode stemning.

    Det er ikke kun samfundsnormerne, der har haft betydning. Også ønsket om at beskytte deltagerne spiller ind.

    - Det er også for at passe på de unge mennesker, der er med. Det kan godt virke lidt omstændigt, at man skal give thumbs up, men det er en relativ lille ting, for at sikre at alle er med på det, der skal foregå, siger Kenneth Kristensen.

    Han påpeger, at det selvfølgelig kan ødelægge lidt af den gode stemning, hvis man skal til at række thumbs up eller ligefrem sige til kameraet, at man er med på det, der sker. Men at det er nødvendigt.

    Og deltagerne har taget rigtig godt imod den nye regel, siger han.

  10. 'Shit, jeg vandt sgu!': Her er vinderen af Danmarks bedste portrætmaler

    • (Foto: Sille Serup © DR)
    • I foråret købte Munroe Martens Richter denne Volvo fra 1969, og nu er den blevet hendes øjesten. Men faktisk havde den nær kostet hende sejren i 'Danmarks bedste portrætmaler', for på finaledagen nægtede den at starte. Heldigvis fik hun gang i den med en såkaldt jumpstarter. Lige nu tilbringer hun de fleste nætter i dens bagagerum, for hun lever en nomadetilværelse, hvor hun kører rundt og bor hos venner og bekendte. Da dr.dk møder hende, bor hun i et kæmpestort hus i Hørsholm. Ejerne er nogle venner af familien, som er bortrejst på en længere ferie. Men selvom hun kunne boltre sig i en queen size-seng a la Hørsholm, tilbringer hun nætterne i bilens bagagerum.
    • Og hun er ikke alene deromme, for hun har netop anskaffet sig hvalpen Fenra, som følger hende overalt. I dag er det næsten et halvt år siden, at 'Danmarks bedste portrætmaler'-finalen blev optaget. Men selv her mange måneder senere kan Munroe Martens Richter have svært ved at forstå, hvad der skete. - Nogle morgener vågner jeg stadig op og tænker: "Shit, jeg vandt sgu!" (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • Hvalpen Fenra har hun byttet sig til for dette portræt, som næsten er færdigmalet. Den portrætterede er en familieven, der foruden at dyrke jagt fra hesteryg avler hunde. I forgrunden står en ordentlig dunk fransk terpentin. Den bruger Munroe Martens Richter til at fortynde sin oliemaling. Portrætmaleren var længe i tvivl om, hvorvidt hun turde forfølge drømmen om at leve af sin kunst. Men for to et halvt år siden tog hun springet – hun droppede ud af sit universitetsstudie og søgte ind på Gray's School of Art i Aberdeen, Skotland. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • Munroe Martens Richter har flere hundrede kvadratmeters Hørsholm-villa at boltre sig i for tiden, men hun bruger nærmest al sin tid i dette hjørne med haveudsigt. Hun har gang i flere værker på samme tid, og malingen på hendes palet når sjældent at størkne. Da hun ankom på den skotske kunstskole, var det en ny verden, der mødte hende. - Derovre er det ikke så specielt, hvis du gør noget, der er anderledes. Der er gamle damer, der render rundt med lilla hår, og det er bare cool. I det hele taget følte hun, at hun fandt et åndsfællesskab på kunstskolen. - Det er mega fedt at lande i en gruppe mennesker, der nørder de samme ting, og som har de samme særheder, siger hun. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • Lige nu arbejder hun på et maleri, der forestiller hendes søster omgivet af gule tulipaner. Den rummelige kultur på den skotske kunstskole fik Munroe Martens Richter til at stille spørgsmål ved nogle ting, hun ellers aldrig har betvivlet. Først og fremmest kunne hun mærke, at hun var vokset ud af sit fødenavn Emilie Margrethe Richter, så hun tog navneforandring til Munroe Martens Richter. - Det skabte en ro. Det var fedt at vælge et navn, jeg selv synes passer godt til mig. Og som jeg føler rummer den person, jeg aspirerer efter at være. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • I 'Danmarks bedste portrætmaler' har dommerne særligt rost Munroe Martens Richter for hendes malertekniske evner og "portrætlighed" – evnen til at male, så det ligner. Maleren fortæller, at det at portrættere mennesker er den sværeste form for virkelighedsskildring med pensel. - Vi mennesker er meget kritiske omkring malerier af mennesker. Du ville ikke nødvendigvis kunne genkende et træ, du går forbi hver dag. Men mennesker genkender vi straks, siger hun. Efter programmet har hun sluppet tøjlerne og eksperimenteret mere. Som her, hvor hun også har inddraget garn og perler i sit værk. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • Hørsholm-herligheden, som hun bor i, har mange frugttræer i baghaven. Blandt andet nyder Munroe Martens Richter for tiden godt af havens modne blommer. Inden hun tog til Skotland, var hun ikke så interesseret i "at skue dybt ind i sig selv", fortæller hun. Men da hun skiftede pottemuld, var det, som om hun blev mere åben for at reflektere over samt sætte ord på, hvad og hvem hun er. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • I dag er det klart for Munroe Martens Richter, at hun definerer sig selv som aseksuel. - I mine teenageår vidste jeg ikke, hvad der foregik. Jeg syntes, alle de andre var mærkelige og kulrede. Det er måske en af grundene til, at jeg forsvandt ind i min kunst - at jeg ikke kunne relatere til at gå i byen og kysse på drenge, siger hun. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • Det var frustrerende at mangle et sprog for det, og Munroe Martens Richter følte sig forkert. For eksempel når familien for gud ved hvilken gang spurgte, om hun ikke snart skulle have en kæreste. - Nu kan jeg bare sige, at jeg er aseksuel. Det gør det nemmere at forholde sig til, også for dem, tror jeg. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • Bilens bagagerum er indrettet som et sovekammer. Her kommer makkerparret til at overnatte, når de om nogle dage tager på farten. For snart kan de ikke bo i Hørsholm-huset længere, og så går turen til Skagen. For der har portrætmaleren aldrig været, og det går naturligvis ikke, at "Danmarks bedste portrætmaler" aldrig har besøgt de legendariske skagensmaleres hjemstavn. Lige nu deler Munroe Martens Richter. tilværelsen med Fenra, og tidligere har hun boet sammen med venner. Men hun regner ikke med, at hun nogensinde kommer til at dele livet med en romantisk partner, i hvert fald ikke i klassisk forstand. - Det er en relation, jeg ikke kan have med et andet menneske på den måde, folk plejer at have det. Det er jo sådan lidt øv. Det er en fed del af livet, jeg misser. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    • - Men heldigvis er der er mange fede ting i livet, siger hun og tager en bid sensommer-moden blomme. Hun synes, det har været en stor lettelse at være ærlig omkring sin aseksualitet - både over for sig selv og omverdenen. - Det er en lettelse, at jeg ikke skal presse mig selv til at finde en kæreste, fordi "det skal man". Det giver mig en ro til at tænke på andre ting, siger hun. Så det er altså ikke med forhåbninger om at møde en flot franskmand eller en smuk parisienne, at hun til vinter pakker Volvo'en og kører mod Frankrig. Det gør hun derimod for at dyrke sin kunst under sydligere himmelstrøg. Særligt har hun mange surrealistiske motiver på tegneblokken. Ideer, som hun tidligere ikke har følt, at hun havde det tekniske niveau til at realisere. Men det føler hun, at hun har nu - og titlen som "Danmarks bedste portrætmaler" har givet hende endnu mere brændstof i tanken. Men ved nærmere eftertanke kan det være, at hun flytter sine ting over i en Citröen Berlingo inden afrejse, indskyder hun. De skulle være mere pålidelige. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    1 / 12

    Spoiler-advarsel: Denne artikel røber vinderen af 'Danmarks bedste portrætmaler' 2021. Hvis du vil se finalen, inden du læser videre, så hop over på DRTV.

    "Danmarks bedste portrætmaler" 2021 er netop blevet kåret.

    Vinderen af den fjerde sæson af DR1-programmet 'Danmarks bedste portrætmaler' er den 27-årige portrætmaler Munroe Martens Richter, der ifølge dommerne formåede at skabe et "helstøbt" portræt af finalemodellen, skuespilleren Susse Wold.

    Her er Munroe Martens Richter fotograferet sammen med sit Susse Wold-portræt. Bente Scavenius, der er en del af dommertrioen, begrundede blandt andet sejrsudnævnelsen med, at maleriet var sammenhængende, velkomponeret og af høj teknisk kvalitet. (Foto: Sille Serup © Mastiff)

    - Det er så overvældende, det her. Jeg havde ikke set det komme, sagde en tydeligt lettet Munroe Martens Richter efter afgørelsen.

    Ud over at kunne kalde sig "Danmarks bedste portrætmaler" vil Munroe Martens Richters maleri af Susse Wold også blive udstillet på Glyptoteket i København.

    Og netop det museum har en særlig betydning for portrætmaleren, der selv har brugt endeløse timer på at afbillede skulpturerne i museets samling med pen og papir.

    - At mit portræt kommer til at hænge sådan et sted som her – det bliver næsten ikke større, sagde hun i programmet.

    Sejren er den foreløbige kulmination på en udvikling, der har været i gang i årevis. Men som for alvor fik fart på, da Munroe Martens Richter pakkede kufferten og begyndte på en skotsk kunstskole for knap tre år siden.

    For her har hun ikke bare forfinet sine færdigheder – hun har også fundet sig selv på ny.

    Dels har hun fralagt sit fødenavn til fordel for et, der føles mere rigtigt for hende. Og så er hun blevet mere afklaret med sin identitet og seksuelle orientering.

    Dr.dk har mødt Munroe Martens Richter til et interview nær hendes barndomshjem i Hørsholm, Nordsjælland.

  11. Valgkommission cementerer storsejr til Putin-loyalt parti

    Ruslands dominerende parti, Forenet Rusland, får hele 324 ud af de 450 pladser i det russiske underhus, Dumaen.

    Det bekræfter de russiske valgmyndigheder her til aften, oplyser nyhedsbureauet AP.

    Dermed går partiet lidt tilbage i forhold til det sidste valg, men bevarer et overvældende flertal i parlamentet. Det er godt nyt for præsident Putin forud for præsidentvalget i 2024.

    Der udløber præsident Putins embedsperiode nemlig, og han forventes at bruge sit solide flertal til enten at gå efter et genvalg eller søge andre måder at bevare magten på, beretter AP.

    Weekendens storsejr får kritik fra både hjemmefronten og udlandet, da de fleste oppositionskandidater var udelukket, og valghandlingen bød på utallige eksempler på uregelmæssigheder.

    Kommunistpartiet, som har kaldt weekendens valg et resultat af "åbenlys svindel", bliver Dumaens andetstørste parti med 57 mandater.

  12. Ny storsejr til de danske fodboldkvinder i VM-kvalifikationen

    De danske spillere fejrer en scoring af Signe Bruun. (Foto: AZIZ KARIMOV © Ritzau Scanpix)

    Der var ingen tvivl om resultatet, da Danmarks landshold i kvindefodbold tirsdag aften vandt 8-0 over Aserbajdsjan i VM-kvalifikationen.

    Allerede efter tre minutter bragte Signe Bruun danskerne foran, og herfra så de sig ikke tilbage resten af opgøret.

    Med sejren har Danmark nu vundet de to første kampe i kvalifikationen til verdensmesterskaberne i New Zealand og Australien i 2023. Dét endda med en imponerende målscore på 15-0.

    Danmark er placeret på førstepladsen i gruppe E med seks point. Rusland, som må anses for den farligste rival, er også noteret for seks point efter to kampe.

    Nummer et går direkte videre til VM, mens tre toere går videre via playoffkampe.

  13. Ungarns fodboldlandshold straffes med millionbøde og tomt stadion for tilskuerracisme

    Da Ungarn og England mødtes i kvalifikationen til fodbold-VM tidligere på måneden, var det ikke den engelske sejr, der stjal fokus.

    Det var derimod, at dele af Ungarns hjemmepublikum kampen igennem overfusede flere af de engelske spillere med racistiske tilråb.

    Det har fået det internationale fodboldforbund, Fifa, til at reagere ved at sanktionere Ungarn med en bøde på 1,5 millioner kroner og mindst én hjemmekamp uden tilskuere.

    Sker der noget lignende inden for de næste to år, vil Ungarn automatisk skulle spille endnu en kamp uden tilskuere.

    Det var særligt de to englændere, Jude Bellingham og Raheem Sterling, som publikum rettede abelyde imod.

    Udover racismen blev Ungarn også straffet for, at der blev kastet genstande på banen, blandt andet fyrværkeri. (Foto: Leonhard Foeger © Ritzau Scanpix)
  14. Australien har mistet 30 procent af landets koalaer på tre år

    En såret koala bliver behandlet i Kangaroo Island Wildlife Park - stedet var sidste år udsat for en af de mange naturbrande, som har ramt Australien. (Foto: Tracey Nearmy)

    Antallet af koalaer i Australien falder med foruroligende hast.

    I løbet af tre år har landet mistet omkring 30 procent af sine koalaer.

    Det oplyser organisationen Australian Koala Foundation.

    De mange pungdyr er døde af tørke, i naturbrande og i nybyggede områder, hvor træer er blevet fældet, skriver Reuters.

    Organisationen vurderer, at bestanden af koalaer er faldet fra 80.000 i 2018 til mindre end 58.000 i år.

  15. Biden: Vi har ikke råd til at spilde mere tid

    Verdens lande står over for en lang række udfordringer - herunder udsigten til nye pandemier og voldsomme klimaforandringer.

    Derfor kræver det handling hurtigst muligt.

    Sådan lød budskabet fra den amerikanske præsident, Joe Biden, da han tidligere i dag holdt tale ved FN's generalforsamling.

    - Vi har ikke råd til at spilde mere tid. Lad os komme i gang med arbejdet. Lad os bygge en bedre fremtid nu, lød det fra den amerikanske præsident, som i dagens tale lagde op til mere internationalt samarbejde.

    Det står i kontrast til hans forgænger, Donald Trump, som ikke lagde skjul på sin skepsis overfor internationale organisationer som FN.

    Præsidenten oplyser, at USA forpligter sig til årligt at støtte udviklingslande med 70 milliarder dollar for at håndtere den globale klimakrise.

  16. Region Hovedstaden vil undersøge forsinkede 112-opkald

    Region Hovedstadens politikere vil nu have en tilbundsgående undersøgelse af de forsinkede opkald til 112.

    Det har et stort flertal i regionsrådet besluttet.

    Undersøgelsen kommer, efter at flere medier har skrevet om en stor stigning i de forsinkede opkald.

    Aktindsigter viser ifølge DR, at hele 4.677 opkald i juni, juli og august ikke blev besvaret inden for de 22 sekunder, som er den fastsatte tid, et opkald må stå og hænge.

    De mange alarmopkald går tabt, når de viderestilles fra Hovedstadens Akutberedskab til regionens vagtcentral.

    Rapporten skal være klar om to uger.

  17. Rekordmange er registreret smittet med coronavirus i Grønland

    I dag er 35 personer registreret smittet med coronavirus i Grønlands hovedstad, Nuuk.

    Det betyder, at antallet af smittede i landet når op på 126, hvilket er rekordhøjt. Det skriver flere grønlandske medier, herunder KNR.

    I sidste uge var 1,7 procent af de 4.290 testede i Nuuk positive.

    I sidste uge blev der igen indført stramme coronarestriktioner i Nuuk i forsøget på at dæmme op for smittetrykket.

    Det betyder, at man igen skal være færdigvaccineret, hvis man vil spise på restaurant, drikke en øl på en bar eller gå i fitnesscenter. Er man ikke færdigvaccineret, skal man fremvise en negativ coronatest, der ikke er ældre end 48 timer.

  18. 2.000 demonstranter fortsatte protesterne mod coronarestriktioner i Melbourne

    Demonstrationerne mod de omfattende coronarestriktioner i den australske delstat Victoria fortsatte i dag.

    Omkring 2.000 demonstranter var på gaden i Melbourne, og de ignorerede dermed kravet om at blive hjemme, med mindre man skal handle, har et arbejde med en vigtig funktion eller skal til lægen.

    Vreden var især rettet mod regeringens to ugers lukning af byggepladser, og der var da også mange bygningsarbejdere blandt de demonstrerende.

    - Det var en meget, meget stor og meget, meget vred gruppe, siger delstatens politikommissær Shane Patton om demonstrationen.

    Omkring 60 blev anholdt.

    • Mange bygningsarbejdere var blandt de demonstrerende i dag i Melbourne. (Foto: William WEST © AFP or licensors)
    • 60 blev anholdt under coronademonstrationerne. (Foto: William WEST © AFP or licensors)
    1 / 2
  19. Er du i dårlig form? Sådan bliver din hund din nye træningsmakker

    13 procent af alle danskere får motion fra gåture med en hund.

    Under coronanedlukningerne var mange af os hjemsendte. Det giver lidt ekstra tid, og den tid brugte mange på at få en hund og til at få den gjort til en del af familien.

    En hund som kæledyr er ikke kun hyggestunder i sofaen med din nye bedste ven. Den skal luftes og motioneres dagligt - og det er ikke kun hunden, der har godt at af få pulsen lidt op.

    Derfor har vi samlet tre sportsgrene, hvor du kan slå to fluer med ét smæk ved både at motionere din hund og dig selv.

    - Motion er vigtigt for din hund. Når man dyrker motion med sin hund, får man også bare en fed ‘connection’ til sin hund, siger Niels Poulsen, der er formand for foreningen ‘K9 Run4fun’, hvor medlemmerne mødes og træner både hund og egen krop.

    Du kan både løbe for hyggens skyld i skoven, men der afholdes også konkurrencer i canicross. REUTERS/Felix Ordonez (SPAIN) (Foto: FELIX ORDONEZ © Scanpix Denmark)

    Er du ikke den store løber af natur, kan din firbenede ven faktisk være en rigtig god måde at kickstarte dit løb på.

    Helt overordnet er canicross en sport, hvor du har hundesnoren om livet. Specielle canicross-snore er elastiske, og det giver stor frihed for både dig og din hund.

    - Både store og små hunde kan være med til canicross. Hunden skal lære at trække dig frem, og det kan virkelig give dig en succesfuld løbetur, hvor du skærer mange minutter af din tid. Det føles lidt som at løbe ned ad bakke, griner Niels Poulsen.

    Du skal dog have et naturområde eller en skov til rådighed, hvis du skal dyrke canicross - det er ikke forsvarligt ved veje, hvor der kommer biler.

    - Hvis du vil starte med at prøve det af, behøver du ikke give flere tusinde kroner for udstyr. Du kan starte med at binde din egen hundesnor om lænden, siger han og fortsætter:

    - Du skal sætte snoren ved lænden eller ballerne. Den må ikke sidde i taljen, da det kan give et ryk i ryggen, hvis hunden løber en anden vej, end du har planlagt.

    Bliver du bidt af sporten, kan du også få canicross-bælter, som bliver spændt optimalt om din lænd og bagdel.

    Lydighedstræning stimulerer din hund både mentalt og fysisk. Du skal følge med rundt på banen mellem skiltene. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Danmark)

    Rally lydighed har ikke noget med biler eller motorer at gøre. Rally lydigheden dækker over at styre hundens adfærd, som du ønsker.

    Lydighedstræningen foregår med små opgaver ved forskellige skilte, som giver ejeren et redskab til at træne typiske kommandoer som sit, dæk, dreje rundt og lignende.

    Imellem skiltene går du i rask tempo, så både hund og ejer får pulsen op.

    - Du kan træne rally lydighed i en forening, men det kræver ikke meget plads eller mange redskaber. Du kan derfor nemt fortsætte træningen hjemme i haven, siger Niels Poulsen og fortsætter:

    - Du skal gøre det for at have det sjovt med din hund. Det er et samarbejde, som skaber en samhørighed mellem hund og ejer.

    Agility-træning motionerer ikke kun din hund, for du har en vigtig rolle i at guide din hund rundt på banen. (© Unsplash)

    I agility er der fart over feltet, hvor hund og ejer møder 20-30 forhindringer i en planlagt rute, der skal gennemføres fejlfrit og på tid.

    Den her sport er især egnet til unghunde, der har lidt ekstra krudt bagi, for det skal gå hurtigt.

    Det kan også give dig sved på panden, når du skal følge med hunden rundt på den planlagte rute og guide den gennem tunneller, over plankeværk og spring.

    - Vi ser typisk, at bordercollies er lidt hurtigere og lidt nemmere at håndtere på agilitybanen. Men har man ikke lige en bordercollie, kan du også deltage med andre racer som mops eller labrador.

    Selvom det kan se svært ud, er der et niveau for alle. Agility er opdelt i klasse et, to og tre, hvor ‘et’ er hyggeniveau, mens ‘tre’ er konkurrenceniveau.

  20. Blå partier kritiserer regeringen: Én kvinde med dobbelt statsborgerskab hjemtages fra Syrien

    Én kvinde har dobbelt statsborgerskab - og dermed burde regeringen ikke tage hende til Danmark fra Syrien, mener blå partier (foto: ARKIV: Børn og kvinder i al-Hol lejren i 2019) (Foto: Oliver Routhe Skov © DR)

    - Mette Frederiksen (S) har jo hele tiden sagt, at dem med dobbelt statsborgerskab ikke skal hertil. Hun går stik imod det.

    - Det er ekstremt kritisabelt.

    Sådan lyder kritikken fra Venstre, Konservative og Nye Borgerlige, efter DR Nyheder har bragt nye oplysninger frem om én af de tre kvinder, som regeringen i maj besluttede at hente til Danmark med deres børn fra fangelejre i Syrien.

    Én af de tre kvinder får nemlig lov til at komme til Danmark, til trods for at hun ifølge myndighedernes vurdering har dobbelt statsborgerskab og ikke alene er dansk statsborger.

    Hvis den ene har dobbelt statsborgerskab og dermed administrativt kan fratages det statsborgerskab, hvorfor man så ikke har gjort det?
    Michael Aastrup Jensen, Venstres udenrigsordfører

    Og lige præcis dét burde have ført til, at kvinden skulle være blevet afvist af den danske regering, hvis man lyttede til statsminister Mette Frederiksen (S) i maj.

    Her sagde hun, at det udelukkende var kvinder med dansk statsborgerskab, man tog hjem, og at man ikke kunne fratage dem deres statsborgerskab.

    Artiklen fortsætter efter videoen:

    Det er den melding fra statsministeren, som Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, og Konservatives udenrigsordfører, Marcus Knuth, i dag reagerer på.

    - Det er jo direkte løftebrud, når hun har sagt, vi ikke vil hente dem med dobbelt statsborgerskab hertil, siger Marcus Knuth.

    Michael Aastrup Jensen fra Venstre kan ikke forstå, at kvinden ikke har fået frataget sit danske statsborgerskab, når det nu viser sig, at hun er dobbelt statsborger.

    - Det er et kæmpe svigt i forhold til danskernes tillid og tryghed og i forhold til det, Mette Frederiksen har lovet, siger Pernille Vermund.

    - Jeg kan frygte, at det kan skabe præcedens og en venstrefløj, der siger, at når du nu har lukket én kvinde hjem med dobbelt statsborgerskab, hvad så med de andre? siger hun.

    I stedet mener partierne, at man skule have frataget kvindens danske statsborgerskab, så hun alene havde sit andet statsborgerskab, som det også er sket for andre kvinder - og at hun så slet ikke skulle have mulighed for at komme til Danmark.

    Nu viser det sig, at én af de tre kvinder, vi tager hjem, også har dobbelt statsborgerskab. Så kan jeg ikke forstå, hvorfor vi så ikke bare tager alle hjem?
    Rosa Lund, retsordfører Enhedslisten

    - Hele bevæggrunden, for at statsministeren ændrede holdning og gerne ville hente de her kvinder hjem, var jo, at de var danske statsborgere, og så forstår jeg ikke, at hvis den ene har dobbelt statsborgerskab og dermed administrativt kan fratages det statsborgerskab, hvorfor man så ikke har gjort det? siger Venstres Michael Aastrup Jensen.

    Der er nemlig en mulighed at fratage statsborgerskab uden domsafgørelse fra såkaldte fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab. Fratagelsen er mulig på baggrund af en lov fra 2019.

    Fire andre kvinder, der sidder i lejre i Syrien, havde også dobbelt statsborgerskab, hvor det ene var dansk. Men det fik de frataget af de danske myndigheder, så de ikke længere har det danske og ikke er en del af aftalen om at blive hentet til Danmark.

    At den ene kvinde kommer til Danmark, er et udtryk for forskelsbehandling af de andre kvinder, mener Enhedslisten.

    De øjner en mulighed for at få udvidet aftalen, så endnu flere børn og mødre hentes hjem.

    - Regeringen har sagt, at de kvinder, som også havde dobbelt statsborgerskab, skal blive i Syrien - nu viser det sig, at én af de tre kvinder, vi tager hjem, også har dobbelt statsborgerskab. Så kan jeg ikke forstå, hvorfor vi så ikke bare tager alle hjem? siger retsordfører Rosa Lund.

    Er det ikke mere omvendt, at man så måske skulle lade være, så man ikke forskelsbehandler?

    - Nej, det mener jeg ikke. Jeg synes, det er mærkeligt, man har lavet krumspring for at lade de andre sidste kvinder og deres fem børn blive dernede. Det her beviser, vi bør tage alle hjem, siger hun.

    Hos SF ændrer de nye oplysninger ikke noget.

    - Skulle der være begået en fejl, så er der afgivet et løfte om at tage børn og mødre hjem, og det skal man holde. Det vigtigste for os er børnene, siger retsordfører i SF Karina Lorentzen.

    - I SF har vi aldrig været optaget af mødre men børnene, siger hun.

    Udlændinge- og Integrationsministeriet erkender over for DR Nyheder, at man i flere år vurderede, at kvinden udelukkende var dansk statsborger og havde mistet sit statsborgerskab i sit fødeland.

    Men regeringen står ved beslutningen om at hente kvinden til Danmark på trods af nye oplysninger om dobbelt statsborgerskab.

    - Regeringen besluttede før sommerferien at evakuere 14 børn fra Syrien. Den beslutning står vi ved. Også selvom det betyder, at det formentlig først vil blive afgjort i en dansk retssal, om en af mødrene kan fratages sit danske statsborgerskab, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i et skriftligt svar til DR Nyheder.

    Venstre og De Konservative vil have svar i sagen fra udlændinge- og integrationsminister Matthias Tesfaye og har kaldt ham i samråd.

  21. Sygeplejersker skal betale 125 kroner om måneden for at fylde strejkekassen igen

    Prisen for de ti ugers strejke, som sygeplejerskerne lige har været igennem, kommer til at lyde på 125 kroner om måneden.

    Det er det beløb, medlemmerne af fagforeningen skal betale i såkaldt strejkekontingent frem til 2024 for at polstre den slunkne strejkekasse.

    Det er blevet besluttet ved afstemning i Dansk Sygeplejeråds øverste myndighed, Kongressen.

    - Det har været en vigtig diskussion om, hvor lavt vi kunne sætte beløbet, for vi ved godt, at det her presser rigtig mange af vores medlemmer, siger Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen.

    Efter den seneste strejke i 2008 blev beløbet fastsat til 375 kroner i ekstra betaling. Selvom strejken denne gang var længere, omfattede den ikke lige så mange sygeplejersker, og derfor blev den ikke lige så dyr, fortæller Grete Christensen.

  22. Arbejde ude eller hjemme? Når Louise er på job, kan hun både handle i Føtex og rådgive sine studerende

    Louise Margrethe Pedersen sørger for at planlægge sin arbejdsuge, så de fysiske samtaler med studerende ligger samlet. Det betyder, at hun uden problemer kan blive hjemme de andre dage. (Foto: Rasmus Krieger Jensen)

    'Når det er slut med corona, skal vi huske at tage alt det gode med videre. Eksempelvis muligheden for hjemmearbejde og fleksible mødetider.'

    Den sætning er der sikkert mange, der har hørt eller endda selv sagt højt gennem det seneste halvandet års tid.

    Nu er vi så dér, hvor corona - i hvert fald for Danmarks vedkommende - er slut, når det handler om restriktioner og tvunget hjemmearbejde for de grupper i samfundet, som har den mulighed.

    Louise Margrethe Pedersen fra Aarhus er blandt dem, der kan arbejde hjemmefra. Hende skal vi møde lige om lidt.

    For virksomhedslederne ligger der lige nu en vigtig opgave i at finde ud af, hvad der skal leve videre i nye former, og hvad der helst bare skal tilbage til normalen fra før corona.

    Sådan lyder det fra Thomas Bredgaard, der er professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

    - Er man som virksomhed ikke allerede i gang med at se på, hvordan arbejdslivet skal indrettes, bør man se at komme i gang med det. Der er et åbent vindue - et mulighedsrum - lige nu, hvor man kan tage den her dialog. Gør man ikke det, er jeg bekymret for, at der ikke går ret lang tid, før arbejdspladsen fryser til og stivner på et sted, hvor man gør alting, som man plejede, siger Thomas Bredgaard til DR Nyheder.

    Jeg er ikke i tvivl om, at mange holder fast i onlinemøderne, men jeg er heller ikke i tvivl om, at det for nogen bliver en udfordring.
    Thomas Bredgaard, professor, Aalborg Universitet

    Han vurderer, at mange virksomheder kommer til at køre videre med en slags hybridmodel, så de ansatte fremover konstant veksler mellem hjemmearbejde og fysisk fremmøde, hvor det før corona hed 'ingen hjemmearbejde' og under corona 'ingen fremmøde'.

    Det handler for lederne først og fremmest om at finde balancen, så alle medarbejdere tilgodeses. Ikke alle har de samme behov og opfattelser af, hvad der fungerer bedst.

    - På den ene side skal man sikre, at medarbejderne trives med hjemmearbejde, men arbejdspladserne skal også hænge sammen som et fællesskab. Den organisatoriske sammenhængskraft skal sikres, siger professor Thomas Bredgaard. (Foto: Mette Nielsen)

    - Opgaven for ledelserne er at finde frem til, hvordan de sikrer den gode arbejdskultur, hvor der fortsat er en fællesskabsfølelse, selv om ikke alle møder fysisk op. Jeg er ikke i tvivl om, at mange holder fast i onlinemøderne, men jeg er heller ikke i tvivl om, at det for nogen bliver en udfordring. Distanceledelse og en ting som daglig vidensdeling er for mange en svær opgave, siger Thomas Bredgaard.

    Sammen med forskerkolleger fra Aalborg Universitet har han under hele coronapandemien fulgt omkring 100 danskere i forskellige job, som deler deres tanker om, hvordan deres arbejdsliv har set ud under de to store nedlukninger og den første genåbning.

    Dem skal forskerne snakke med igen senere på efteråret, hvor fokus ligger på den anden genåbning her efter sommerferien.

    Louise Margrethe Pedersen elsker den måde, hendes arbejds- og privatliv er indrettet på i dag, for alting hænger bedre sammen nu, end det gjorde før corona.

    Hun arbejder som psykolog med rådgivning af studerende på Aarhus Universitet, og hun har efter aftale med sin chef helt frie rammer, når hun planlægger sin arbejdsuge. Bare hun møder ind på kontoret hver onsdag, for da er der fællesmøde.

    - Jeg glæder mig altid til at møde ind på kontoret, så jeg kan snakke med kollegerne, og de andre dage får jeg en masse ud af at sidde alene derhjemme i fuld koncentration, siger Louise Margrethe Pedersen, der arbejder med uddannelsesrådgivning på Aarhus Universitet. (Foto: Rasmus Grønning Krieger)

    Før corona var hjemmearbejde undtagelsen. Det var ikke umuligt - det var bare ikke rigtigt noget, man gjorde på universitetet.

    - Det er den omvendte verden nu, og jeg trives vildt godt i det her. Det giver mig en fleksibilitet og en balance mellem arbejde og fritid, som jeg ikke havde tidligere. Resultatet er, at jeg er gladere hele tiden og endnu mere koncentreret, fordi jeg arbejder, når det passer mig bedst, forklarer Louise Margrethe Pedersen.

    Hun arbejder lige så mange timer som før, men arbejdet bliver fordelt ud over hele dagen. I sidste ende skal der bare stå 37 timer på bundlinjen, når ugen er omme.

    - Jeg tager gerne en time eller to om aftenen, når det er nødvendigt. Det gør mig ikke noget, hvis jeg så har ordnet både vasketøj, bagt et brød og nået indkøbsturen i middagsstunden. Jeg har en datter i en syv-syv-ordning, som jeg gerne vil være der for, når hun er her, og det kan jeg på den her måde.

    Den afdeling, Louise Margrethe Pedersen er ansat i, startede i fredags projektet 'Fremtidens arbejdsplads', som skal køre minimum året ud. Her vil man løbende prøve forskellige ting af, så man kan designe, ja, fremtidens arbejdsplads.

    Derfor er hun lige nu hjemme mindst to dage om ugen og som regel enten mandag og tirsdag eller torsdag og fredag.

    De studerende, der gerne vil mødes til rådgivning ansigt til ansigt, laver hun aftaler med de dage, hun ikke arbejder hjemme. Hun kan selv planlægge sig ud af det hele.

    Jeg kan bare sige, at jeg aldrig har haft det så godt i mit job, som jeg har det lige nu.
    Louise Margrethe Pedersen, uddannelsesrådgiver, Aarhus Universitet

    Da DR besøgte Louise Margrethe Pedersen i går, var hendes arbejdsdag startet klokken syv.

    Ved middagstid havde hun en telefonsamtale med en studerende, imens hun gik en tur. 'En walk and talk', som hun kalder det.

    Der var afsat 45 minutter til snakken, men den unge mand i den anden ende af telefonlinjen havde kun brug for 15 minutters rådgivning, for det gik godt med studierne. Ingen grund til bekymring.

    - Så kan jeg lige så godt smutte i Føtex og få handlet ind. Det gør mig klar i hovedet og frisk til at arbejde videre, for så er det overstået. Mit næste møde er fra klokken 14 til 15, og så har jeg en times arbejde engang i aften, når der er ro på, hvor jeg vil svare på mails, siger Louise Margrethe Pedersen.

    - Jeg forstår godt dem, der undrer sig over den her måde at arbejde på, men det er nok, fordi de opfatter arbejde som noget, der sker mellem klokken otte og 16 frem for en samlet tid og mængde af opgaver, der skal udføres. Jeg kan bare sige, at jeg aldrig har haft det så godt i mit job, som jeg har det lige nu.

    Som vicedirektør på afdelingen AU Uddannelse under Aarhus Universitet følger Kristian Thorn med i, hvordan Louise og kollegerne går og har det.

    Han glæder sig personligt over at være tilbage i universitetsbygningen, som summer af liv efter en død periode.

    - Det er dejligt at have både studerende og ansatte tilbage. Det betyder meget for det sociale og faglige fællesskab, og det smitter af på kvaliteten af vores arbejdsplads. Det vigtige for os er, at vi finder ud af, hvordan vi fremover kombinerer det bedste fra de to verdener, så vi ikke kommer tilbage og gør præcist det samme, som vi gjorde før, siger Kristian Thorn.

    Louise Pedersen laver en 'walk and talk' med én af de studerende, hun skal rådgive om studier. - Det fungerer godt for mig, og mange studerende kan godt lide den her mere uformelle måde at 'mødes' på. Det kan godt føles lidt intenst at sidde og kigge hinanden i øjnene i 45 minutter på mit kontor, siger hun. (Foto: Rasmus Grønning Krieger)

    Hos fagforbundet HK Danmark fortæller næstformand Martin Rasmussen, at omkring 85 procent af medlemmerne nu er vendt tilbage til jobbet.

    Under coronapandemien mødte cirka ti procent ind.

    Han så gerne, at flere arbejdede hjemmefra, og han mener - ligesom Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet - at opgaven ligger hos arbejdsgiverne.

    Det er dem, der skal udstikke retningslinjerne.

    - Vi har fået lavet en intern undersøgelse, der viser, at de ansatte gerne vil arbejde hjemmefra, mens arbejdsgiverne foretrækker, at folk møder fysisk ind. Vi så under hjemsendelserne, at produktiviteten var høj på hjemmekontorerne, så forhåbentlig er virkeligheden derude en anden. Jeg håber, cheferne er mere fremtidsorienterede og positivt indstillede over for fleksible måder at arbejde på, end vores undersøgelse viser, siger Martin Rasmussen.

    HK har i en intern rundspørge spurgt knap 2.000 medlemmer - hovedsageligt offentligt ansatte - om deres arbejdsliv efter genåbningen, og her svarer to tredjedele, at de gerne vil arbejde mere hjemme, end deres leder lægger op til.

    Martin Rasmussen, næstformand i HK Danmark.

    Pernille Erichsen er chef for ledelse og virksomhedsudvikling i Dansk Industri, og hun er også enig med arbejdsmarkedsforskerens betragtninger.

    Det er nu, der skal reageres. Dem, der bliver stående tilbage med hænderne i lommerne, risikerer i værste fald at miste de bedste medarbejdere og få svært ved at tiltrække nye, mener hun.

    - Mange har en forventning om, at hjemmearbejde er en mulighed, de kan vælge til nu. En virksomhed, der ikke er villig til at ændre på det, risikerer at blive opfattet som gammeldags og 'bag om dansen'. Hvor vi tidligere arbejdede hjemme af nød, handler det nu om at arbejde hjemme, når det giver mening og værdi for både medarbejderen og virksomheden, siger Pernille Erichsen.

    - Derfor rådgiver jeg vores medlemmer til at bruge den gyldne mulighed, de har til at ændre tingene til det bedre.

    Pernille Erichsen, chef for ledelse og virksomhedsudvikling i Dansk Industri.

    Det handler i øvrigt ikke kun om forholdene for de ansatte. Det handler også om, hvordan man mødes med folk udefra og med kunder. Hvordan man kan reducere rejseomkostninger og andre aktiviteter, der kan gøres smartere, pointerer hun.

    - Jeg oplever heldigvis, at mange virksomheder har det her emne under radaren, og de er ved at eksperimentere med, hvad de gør. Det bedste råd er, at de for guds skyld ikke skal gå tilbage til det, de kom fra. Tag de gode erfaringer og kombinér det med noget nyt, lyder det fra Pernille Erichsen.

  23. Først til sidst gik det op for Støjbergs rådgiver, at man ikke kunne adskille alle asylpar

    Mark Thorsen ankommer til rigsretssagen i Eigtveds Pakhus i København, tirsdag den 21. september 2021.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Både udlændingeminister Inger Støjberg og hendes personlige rådgiver Mark Thorsen troede meget længe, at det var helt i orden og lovligt at skille samtlige asylpar, hvor den ene er under 18 år.

    Dén opfattelse havde de fået fra ministeriets topjurister, forklarede Mark Thorsen, da han tirsdag blev afhørt i Rigsretten.

    Støjberg og Thorsen holdt længe fast i ønsket om at skille alle par. Til sidst måtte de imidlertid bøje sig for juraen - der kunne være undtagelser, hvor par fik lov at blive sammen. Men da der skulle udsendes en pressemeddelelse om sagen, blev undtagelserne ikke nævnt.

    - Og det var i sidste ende Inger Støjbergs beslutning, præciserede Mark Thorsen fra vidneskranken i Rigsretten.

    For at forstå forløbet skal vi tilbage i tiden til 2016 og til Bruxelles, hvor Mark Thorsen kørte rundt sammen med Inger Støjberg.

    Mens de opholder sig der, bekræfter Udlændingestyrelsen over for flere medier, at der boede asylpar, hvoraf den ene var mindreårig, på danske asylcentre. Det, som medierne med det samme døber 'barnebrude'.

    Det forklarer Mark Thorsen i Rigsretten, hvor han vidner i sagen mod Inger Støjberg, der er anklaget for at adskille asylpar uden partshøring og individuel vurdering.

    Se tidslinjen over sagen herunder. Artiklen fortsætter herefter.

    Mark Thorsen fortæller, at han var irriteret over, at historierne om indkvarteringerne af de mindreårige bliver meldt ud, uden at Støjberg kommenterer på dem. Han følte, at ministeren nu kom på 'bagkant'.

    Derfor sender Mark Thorsen en mail til en pressemedarbejder i ministeriet. Han skriver, at det er 'fuldstændigt håbløst', og at 'Inger pander det ned nu'.

    - Hvad mener du med håbløst?, spørger anklager.

    - Jeg synes, det var et udtryk for dårligt politisk boldøje at melde ud, at man indkvarterer barnebrude og give det indtryk, at det var den praksis, vi havde, siger Thorsen.

    - Hvis ikke ministeren satte en dagsorden, ville hun selv blive trukket til truget, og det er det, jeg mener med 'pander det ned nu', siger han med henvisning til Facebook-opslaget.

    Støjberg gik på Facebook med en kontant melding, som du kan se herunder.

    Opslaget blev skrevet, mens Mark Thorsen sad i minibussen sammen med ministeren. Med er også afdelingschef Lykke Sørensen, der er ministeriets ledende jurist. Ifølge Mark Thorsen fik han indtrykket af, at Inger Støjberg kunne gøre, som hun ville, da de drøftede situationen på bagsædet.

    I denne første fase var det Mark Thorsens opfattelse, at det alene var et spørgsmål om, hvor asylparrene skulle bo, at der derfor var vide - hvis ikke slet ingen - rammer for, hvad man kunne gøre.

    I næste fase husker den særlige rådgiver, at departementschef Uffe Toudal Pedersen nævnte, at der kunne være sager, hvor det af "politiske grunde" kunne "være rart", hvis ikke alle par skulle skilles ad.

    – Der kom tale om en kattelem som en politisk mulighed, siger Mark Thorsen i Rigsretten.

    I sidste fase står det klart, at kattelemmen ikke alene er noget, der kunne være politisk rart, men som også er en juridisk nødvendighed, fortæller han.

    - Jeg havde fået indtrykket af, at der var et meget bredt handlerum i de her sager. Så er det klart, at når man sidder med et notat, der siger, at handlerummet ikke var så bredt alligevel, så stiller man spørgsmålstegn ved det, fortæller han.

    Da pressefolkene i ministeriet går i gang med at skrive et udkast til en pressemeddelelse, blander Mark Thorsen sig. For pressemeddelelsen skulle ikke fokusere på undtagelserne fra reglen om, at parrene skulle adskilles. Undtagelser der i ministeriets jargon kaldes en 'kattelem'.

    - Jeg ønskede en pressemeddelelse, der afspejlede hovedreglen. De udkast der blev lagt op, der indeholdt kattelemmen, dem var jeg grundlæggende ikke begejstret for, forklarer Thorsen.

    Pressemeddelelsen er central i sagen. Den var det eneste skriftlige, som Udlændingestyrelsen fik at rette sig efter. Det var styrelsen, der skulle adskille parrene. Og modsat et notat i sagen, indeholdt pressemeddelelsen ingen undtagelsesbestemmelser.

    Det er der ifølge Mark Thorsen en god forklaring på. For den 10. februar 2016 mødes Inger Støjberg og Thorsen med departementschef Uffe Toudal på hans kontor. Her diskuterer de 'kattelemmen'.

    - På et eller andet tidspunkt skal vi have den her pressemeddelelse ud, og det, der foreligger, er Uffe Toudals udkast. Det udkast er tilrettet af ham med de 'menneskelige hensyn'. Ministeren er ikke særlig begejstret for det udkast, og det er jeg sådan set heller ikke, siger Thorsen.

    Han husker, at Uffe Toudal til sidst 'lidt opgivende' siger:

    - Jamen, så tag det da ud.

    Forstå sagen om den muligt lovlige instruks i videoen herunder. Artiklen fortsætter herefter.

    Anklageren borer gentagne gange i, hvem der tager beslutningen om at fjerne undtagelsen fra pressemeddelelsen. Til sidst svarer Thorsen.

    – Til syvende og sidst er det jo ministeren, der træffer beslutningen, siger Mark Thorsen om valget om at tage den såkaldte kattelem ud af den endelige pressemeddelelse.

    Det var altså Inger Støjberg, der dikterede, at undtagelserne til indkvarteringsordningen for de mindreårige asylansøgere, ikke skulle stå i teksten.

    Thorsen siger dog flere gange i Rigsretten, at både han og ministeren ville have undtagelserne skrevet ud af pressemeddelelsen.

  24. Danmark donerer tre millioner coronavacciner til Afrika og små østater

    Danmark donerer yderligere tre millioner doser coronavacciner til især lande i Afrika og små klimasårbare østater.

    Det oplyser statsminister Mette Frederiksen i en skriftlig kommentar.

    Der er tale om doser fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, og de bliver primært doneret gennem det internationale vaccinesamarbejde, Covax.

    Både AstraZeneca og Johnson & Johnson er blevet droppet i det danske vaccinationsprogram. Johnson & Johnson er dog med i den frivillige ordning.

  25. 26-årige Frederikke har lavet sin egen kogebog … i et køkken på fem kvadratmeter

    Det allervigtigste i Frederikke Legaards køkken er en god, skarp kniv, fortæller hun: - Ligegyldigt om man laver en mørdej, man skal skære til, eller hvis man skal skære gulerødder, så gør det bare alt meget nemmere.

    - Jeg skylder mit køkken et tak.

    Kunstner og kogebogsforfatter Frederikke Legaard elsker nok sit lille køkken mere end de fleste.

    Frederikke Legaard blev landskendt sine avancerede moussekager og kunstnerisk pynt, da hun vandt 'Den store bagedyst' i 2019. (Foto: Torben Hrab © DR)

    Faktisk er hun så glad for sit lysegule madværksted i lejligheden på Nørrebro, at hun har valgt at dedikere sin første kogebog til det.

    Stort set alt indhold i den aktuelle kogebog, der har fået titlen 'Kogekunst', er udviklet, skrevet, illustreret, tilberedt og fotograferet på de fem kvadratmeter.

    - Jeg har haft et lille køkken i al den tid, jeg har boet ude, og jeg kan virkelig godt lide at være i det, fortæller 26-årige Frederikke Legaard.

    Gode pastaretter er tit meget simple. Og hvis man laver det selv, kan det blive helt guddommeligt.
    Frederikke Legaard, kogebogsforfatter

    Så hvis skæbnen også har beriget dig med et lille køkken, er det altså ikke en undskyldning for ikke at skeje ud i kompliceret bagværk, bugnende tapasborde eller hjemmelavet pasta.

    - Jeg har ikke brugt særlig avanceret udstyr til at lave denne kogebog. Jeg har haft en røremaskine stående nede i skabet, men har lavet det meste i hænderne. Og jeg har først lige fået min første blender.

    Det er måske overraskende ord fra den tidligere Bagedyst-vinder Frederikke Legaard, der slog igennem i et program, hvor deltagernes maskinpark af blendere og håndmixere nærmest får lige så meget skærmtid som deltagerne selv.

    Men for Frederikke Legaard handler det faktisk om at have få, men gode køkkeninstrumenter derhjemme.

    - Det allervigtigste at have i køkkenet er en god nysleben kniv. Ligegyldigt om man laver en mørdej, hvor man skal skære kanterne til, eller hvis man skal skære gulerødder, så gør det bare alt meget nemmere, siger hun.

    I 'Kogekunst' viser Frederikke Legaard også andre sider af sig selv end de kunstneriske kager, mange kender hende for i 'Den store bagedyst'.

    Her er der gjort mindst lige så meget plads til retter fra det salte køkken, blandt andet en ret med svampe.

    For tiden er det sæson for svampejagt, og det er en aktivitet, som Frederikke Legaard finder stor glæde ved.

    - Det er meditationsagtigt for mig at samle i naturen. Hvis man finder én spiselig svamp et sted, betyder det ofte, der er mere lige i nærheden, og det er bare en fed følelse.

    En af hendes favoritretter med svampe er en opskrift med pappardelle-pasta, æggeblomme og hjemmesamlede kejserhatte.

    - En ret med fløde og svampe som denne giver så god mening, fortæller hun.

    - Gode pastaretter er tit meget simple. Og hvis man laver det hele selv, kan det blive helt guddommeligt.

    Hvis du hungrer efter Frederikke Legaards svampepasta, så er opskriften her:

    Hvis du mangler et sødt indslag, så har Frederikke Legaard en opskrift på babka med kanel:

  26. Formand for sundhedsudvalg: Svært at forstå, at erfaringer efter dødsfald ikke blev delt

    I 2014 døde 44-årige Henrik Winther fra København efter et fatalt forløb, hvor læger flere gange overså symptomer på, at han var blevet inficeret med kødædende bakterier.

    Henrik Winthers dødsfald fik Region Hovedstaden til at stramme op på procedurerne, så patienter for eksempel skal tilses fysisk af en læge, hvis de ringer til lægevagten med stærke og uforklarlige smerter.

    Men de nye procedurer blev ikke delt med resten af landet. Og det var ikke godt nok, siger formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Karin Friis Bach (R).

    - De instrukser skulle selvfølgelig have været delt med de andre regioner. Og det er noget af det, som er svært at forstå lige nu, siger hun og tilføjer:

    - Jeg må bare erkende, at det er ikke sket, og derfor er der bare brug for, at vi fremadrettet bliver bedre til det her.

    Efter Henrik Winthers dødsfald har sundhedspersonale i flere tilfælde overset symptomer på den alvorlige lidelse med alvorlige konsekvenser til følge, viser DR-dokumentaren 'De kødædende bakterier'.

  27. Indgreb i låneregler afvist på trods af anbefaling om det modsatte

    Regeringen vil lade livet boligmarkedet gå sin gang. Man vurderer, at markedet er ved at stabilisere sig. (Grafik: Søren Winther Nørbæk, DR Nyheder)

    Det har været nogle vilde år på boligmarkedet. Rekord efter rekord er blevet sat på både boligpriser og salgstal.

    På trods af det har erhvervsminister Simon Kollerup (S) valgt ikke at lave et indgreb for at stoppe salgsprisernes himmelflugt.

    - De seneste måneders udvikling på boligmarkeder viser, at der er gang i en stabilisering, siger Simon Kollerup.

    - Der kommer med andre ord mere ro på boligmarkedet lige nu, og derfor mener vi heller ikke, at det er her og nu, at man skal gribe ind og begrænse afdragsfrihed og andre tiltag, siger han.

    I juni fik situationen ellers Det Systemiske Risikoråd til at anbefale regeringen at gøre det sværere tage afdragsfrie lån, når danskerne skulle ud at købe bolig.

    Også Nationalbanken mente, der var behov for indgreb, hvor der blev stillet "krav om afdrag for de mest forgældede boligejere og lavere skatteværdi af rentefradrag".

    Formålet ved at gøre det sværere at få et afdragsfrit lån var, at det gerne skulle få boligpriserne til at falde, fordi færre ville få muligheden for at tage høje afdragsfrie lån og dermed købe boliger til høje priser.

    Også Nationalbankens forslag om lavere rentefradrag ville sænke priserne. Et eksempel fra dem lød, at en reduktion af rentefradraget på ti procentpoint forventes at reducere boligpriserne med lige under to procent over en periode på ti år.

    Men ingen af de to forslag bliver aktuelle i denne omgang med dagens udmelding fra erhvervsministeret.

    Erhversministeren siger dog, man vil holde et ekstra vågent øje med boligmarkedet.

    - Vi kommer til at følge meget tæt, hvordan boligmarkedet udvikler sig herfra, sådan at vi i god tid kan nå at reagere, hvis der er noget, der ser skævt ud, siger Simon Kollerup.

    Det fremgår ikke præcist ifølge pressemeddelelsen fra ministeriet, hvad den skærpede overvågning indbærer, hvad der skal til, før man vil reagere, og hvad man vil gøre i så fald. Men til DR uddyber erhvervsminister Simon Kollerup:

    - Det er klart, at vi holder øje med sådan noget som, hvor meget gæld bliver der opbygget. Det er ikke altid super sundt, hvis de værdistigninger, der har været, bare bliver omsat til en meget høj gæld, og hvis der bliver alt for mange afdragsfrie lån – det vil vi også godt holde lidt eksta øje med, siger han.

    I morgen fremlægger Nationalbanken sin analyse af udsigterne for dansk økonomi. Det forventes, at de her også vil kommentere på boligmarkedet.

  28. Evakueringerne fortsætter på spansk ø, der er ramt af vulkanudbrud

    Røg stiger op fra lavaen på øen La Palma. (Foto: JOSE MARIA MONTESDEOCA © Ritzau Scanpix)

    Vulkanen Cumbre Vieja skaber stor ravage på La Palma, der er en af de spanske kanarieøer.

    Den er i udbrud, og nu er myndighederne nødsaget til at evakuere endnu en landsby, der ligger placeret, så lavaen har kurs mod den i sin rejse ned mod havet.

    Flere end 6.000 personer har allerede måttet flygte fra lavaen, og flere hundrede hjem er gået til, siden udbruddets begyndelse søndag.

    Det er forventet, at lavaen når havet i løbet af i dag, skriver BBC.

    Når den gør det, er der risiko for, at der opstår en kemisk reaktion, der kan forårsage eksplosioner og giftige gasser.

  29. Dansk juniorrytter vinder VM-guld i enkeltstart

    Den danske cykelrytter Gustav Wang vandt tirsdag VM-guld i juniorernes enkeltstart i belgiske Brugge. Den 18-årige temporytter var 25 minutter og 37 sekunder om at fuldføre enkeltstarten, der var 22,3 kilometer lang.

    - Det føles fantastisk. Det føles godt at bevise, at jeg er den bedste, siger Gustav Wang til TV2 Sport.

    Det var meget tæt på to danskere på podiet hos juniorerne, da Carl-Frederik Bevort blev nummer fire - 30 sekunder efter Gustav Wang.

  30. "Guld"-mundur bliver ligatræner i Danmark

    Den tidligere danske landstræner, islændingen Gudmundur Gudmundsson, bliver cheftræner i Fredericia. (Foto: damir Sagolj © Scanpix Denmark)

    I 2016 var islændingen Gudmundur Gudmundsson landstræner for Danmark, da håndboldherrerne vandt OL-guld i Rio. Nu skal han være cheftræner for Fredericia HK i den danske herreliga, hvor han tiltræder efter denne sæson.

    - Gudmundur er en træner på øverste hylde med rigtig meget erfaring. Han har været klubtræner og landstræner og har været i stand til at skabe gode resultater på et langsigtet plan.

    - Det er det, vi også forventer, at han kan gøre i Fredericia, siger Fredericia-direktør Thomas Renneberg-Larsen til TV2 Sport.

    Tidligere mandag oplyste Fredericia Håndboldklub, at cheftræner Jesper Houmark, stopper i sit nuværende job til sommer, men fortsætter i en ny rolle.

  31. 22-årig skal flere år i fængsel efter at have alarmeret politiet om sig selv

    En 22-årig mand skal i fængsel i tre år og to måneder for at have været i besiddelse af et skydevåben på et offentligt sted.

    Det har Retten i Randers besluttet.

    Forløbet, der førte til domfældelsen, var med politiets egne ord 'usædvanligt'.

    Den 2. april modtog politiet en anmeldelse om en mørkklædt mand, der gik rundt ved Ørum Kirke i Randers med et skydevåben.

    Da en patrulje kom til stedet, stødte de på en person, der forsøgte at flygte. Han blev hurtigt indhentet og viste derefter velvilligt betjentene hen til en revolver og skarpe patroner, han havde gemt.

    Efterfølgende viste det sig, at det var den 22-årige, der selv havde alarmeret politiet om den mørkklædte mand.

    Politiet mener, at den 22-årige var bange for nogen i det kriminelle miljø og derfor ønskede at blive anholdt.

  32. Præsident Biden til FN: Vi ønsker ikke en ny kold krig

    Joe Biden holdt for kort tid siden sin første tale ved FN's generalforsamling som USA's præsident.

    Her talte præsident Biden om alt fra klimakrise og vacciner til Afghanistan og hacking.

    Undervejs slog han fast, at USA agter at beskytte sine allierede fra større lande, der forsøger at dominere svagere lande.

    - Men vi søger ikke en ny kold krig eller en verden, der er delt op i faste blokke, lød det fra Biden.

    - USA er klar til at arbejde sammen med ethvert land, der træder frem og søger fredelige løsninger på fælles udfordringer - selv hvis vi har store meningsforskelle på andre områder.

  33. Sundhedsminister: Der kommer en national instruks for kødædende bakterier

    Det skal stå fuldstændig klart, hvornår alarmklokkerne skal ringe – og hvordan sundhedspersonalet skal reagere – når de bliver ringet op af en patient med symptomer på kødædende bakterier.

    Derfor bliver der nu lavet en national instruks på området, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i et skriftligt svar til DR.

    - Den nye nationale instruks udarbejdes af Styrelsen for Patientsikkerhed i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og regionerne. Den nationale instruks skal sikre, at alle, der modtager opkald, ved præcist, hvilke procedurer de skal handle efter.

    Instruksen bliver udarbejdet, efter at DR i en dokumentar har vist, hvordan vagtlæger og andet sundhedspersonale i flere tilfælde har overset symptomer på kødædende bakterier med store konsekvenser til følge.

    Det har fået eksperter til at efterlyse en national indsats for patienter, der rammes af den sjældne lidelse.

    Det fremgår ikke af det skriftlige svar fra sundhedsministeren, om det alene er for eksempel vagtlæger, den nye instruks skal målrettes.

  34. Tyske politikere fordømmer opbakning til mord på ekspedient efter diskussion om mundbind

    I lørdags blev en ekspedient på en tankstation i den tyske by Idar-Obstein skudt og dræbt efter en ophedet diskussion med en kunde, der nægtede at bære mundbind.

    På de sociale medier har der floreret opslag, der udtrykker opbakning til morderen, og det har fået flere tyske politikere til at reagere skarpt, skriver Reuters.

    - Det had og den tilskyndelse fra de mennesker, man ikke kan trænge igennem til, skaber splittelse i samfundet og dræber folk. De har ingen plads i vores samfund, skriver udenrigsminister Heiko Maas på Twitter.

    Justitsminister Christine Lambrecht kalder det afskyeligt, at mordet bliver misbrugt til at sprede had, og at "staten må imødegå coronavirus-benægterne med alle midler".

    En mistænkt er anholdt, og ifølge tysk politi har han fortalt, at han følte han sig stresset af coronarestriktionerne.

  35. Analyse: Opsigtsvækkende nej til boligindgreb

    Regeringen har i dag blankt afvist at gøre det sværere at få et afdragsfrit lån, når man skal købe bolig.

    Afvisningen er opsigtsvækkende, fordi den går stik imod den klare henstilling fra eksperterne i risikorådet, som blev nedsat for at undgå en ny finanskrise.

    Afvisningen viser, hvor svært det er at stramme lånereglerne på det danske boligmarked - også i gode tider.

    En stramning ville formentlig gøre det danske boligmarked mere sikkert på sigt, men det ville også kunne ramme mange boligejere på pengepungen her og nu - og det er der ikke den store politiske lyst til.

  36. Overvismand: Behovet for indgreb på boligmarkedet er ikke så stort længere

    Under corona har boligmarkedet været febervarmt, og det fik Det Systemiske Risikoråd til at anbefale et regeringsindgreb.

    I dag meddelte regeringen så, at det ikke kommer til at ske, fordi udviklingen er vendt. Og det er overvismand Michael Svarer enig i.

    - Det, der er sket, siden rådet kom med anbefalingen, er, at farten på boligmarkedet er taget af.

    - Det kunne vidne om, at noget af den kraftige hastighed, vi så op til sommerferien, delvist var drevet af corona, siger han til Ritzau.

    Senest tre måneder efter henstillinger fra Det Systemiske Risikoråd skal de følges, eller der skal komme en forklaring på, hvorfor det ikke sker, og det er den, som Erhvervsministeriet har givet i dag.

  37. Holger Rune uddeler to æg til spanier i ATP-turnering

    Man behøvede ikke være dansker for at se, hvor overbevisende tennistalentet Holger Rune var, da han tirsdag spillede sig videre til anden runde af ATP-turneringen i franske Metz.

    18-årige Rune vandt med de sikreste cifre af alle, 6-0 og 6-0, over spanieren Bernabe Zapata Miralles, der er nummer 119 på verdensranglisten. Det skal dog nævnes, at Miralles flere gange modtog behandling for en skade undervejs.

    I næste runde møder Holger Rune italieneren Lorenzo Sonego. En markant sværere modstander, som ligger helt oppe som nummer 24 i verden.

  38. Bangkok forventer at kunne åbne for turister til november

    Den thailandske hovedstad, Bangkok, forventer, at der igen kan komme turister til millionbyen i november.

    Bangkok var inden coronapandemien en af verdens store turistdestinationer. Men pandemien satte en stopper for turismen, skriver Ritzau.

    I november venter myndighederne, at 70 procent af indbyggerne er vaccineret.

    Det siger den lokale guvernør, Aswin Kwanmuang, til avisen Bangkok Post.

    I dag er 42 procent af de omkring 10 millioner indbyggere vaccineret to gange.

  39. Bispevalg i Aalborg er vanvittigt tæt og sendt ud i anden valgrunde

    Første afstemning om at finde den næste biskop for Aalborg Stift sluttede i dag.

    Men i stedet for en ny bisp står stiftet nu overfor endnu en valgrunde.

    Der var nemlig ikke nogen af de tre kandidater til embedet, som fik over de 50 procent det kræver for at blive valgt direkte.

    Kandidaten med færrest stemmer er ikke længere i valget, og tilbage er nu Annette Brounbjerg Bennedsgaard, der er provst i Horsens Provsti og Thomas Reinholdt Rasmussen, der er provst i Hjørring Søndre Provsti.

    I første valgrunde var det blot 1,1 procent, der adskilte de to tilbageværende kandidater.

    Den anden valgrunde slutter 27. oktober.

  40. Regeringen afviser indgreb på boligmarkedet

    Regeringen afviser hurtigt indgreb ind på boligmarkedet.

    Det skriver erhvervsminister Simon Kollerup i et svar til Det Systemiske Risikoråd, der i juni i år anbefalede en stramning af adgangen til afdragsfrie boliglån.

    Ifølge erhvervsministeren tyder udviklingen på, at der er kommet mere ro på.

    - Det er gode tegn, og derfor er der heller ingen grund til at gribe ind her og nu, hvor vi samtidig ser, at dansk økonomi er sund.

    Selvom regeringen ikke vil gribe ind her og nu, skærpes overvågningen af boligmarkedet, lyder det fra Simon Kollerup.

  41. 344 nye coronasmittede det seneste døgn

    344 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går. Tre personer er døde.

    Der er nu 96 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er tre færre end i går.

    Dagens smittetal fra Statens Serum Institut er baseret på 37.200 PCR-test.

    Det svarer til, at 0,9 procent af de testede har været smittet med covid-19.

  42. Den pressede nummer to i den tyske valgkamp: Det næststørste parti kan godt ende med kanslerposten

    Lige nu ligger kristendemokraten Armin Laschet på en andenplads i kanslerkapløbet. Men han er langt fra dømt ude. (Foto: CLEMENS BILAN / POOL © Ritzau Scanpix)

    Det er meget muligt, at kanslerposten ikke går til det parti, der bliver størst ved søndagens tyske valg, men i stedet ender hos valgets næststørste parti.

    Det understreger manden, der her i slutspurtens målinger netop indtager andenpladsen i kanslerkapløbet, nemlig kristendemokraten Armin Laschet.

    Med blot fem dage til valget ligger hans kristendemokratiske union med søsterpartierne CDU/CSU til at få 21 procent i Politicos gennemsnit af målinger. Det er fem procentpoint bag de førende socialdemokrater i SPD, der står til 26 procent.

    Men flere af de nyeste enkeltmålinger spår et endnu tættere løb mellem de to største partier. Og det får Armin Laschet til at udstede en advarsel til de tyske vælgere:

    - Selvom SPD skulle ende på andenpladsen, vil de stadig kunne danne en rød-rød-grøn alliance – afhængigt af, hvad valgresultatet bliver, siger han med henvisning til kristendemokraternes store frygtscenarie: At socialdemokraterne danner en regering med miljøpartiet De Grønne og socialistpartiet Die Linke.

    På spørgsmålet om, hvorvidt han selv vil forsøge at danne en regering, hvis målingerne får ret, og hans eget parti ender på andenpladsen, lyder Armin Laschets svar:

    Den næste kansler bliver den, der i sidste ende kan danne et flertal i Forbundsdagen.
    Armin Laschet, kanslerkandidat for CDU/CSU

    Armin Laschet er ikke den eneste kristendemokrat, der minder vælgerne om, at valget langt fra er afgjort - og at der stadig er mulighed for at beholde kanslerposten trods de historisk dårlige meningsmålinger.

    Volker Bouffier, der er kristendemokratisk ministerpræsident i delstaten Hessen, kalder det ligefrem "fjollet" at tale om, at valgets vinder har "et moralsk krav" på kanslerkontoret 'Kanzleramt'.

    - Selvfølgelig kan det parti, der får næstflest stemmer, også forsøge at danne en regering, sagde han i weekenden i et interview med avisen Welt.

    Det ville heller ikke være første gang, det næststørste parti skulle rende med kanslerposten.

    Da de to Helmut'er - den kristendemokratiske Kohl og den socialdemokratiske Schmidt - tilbage i 1976 kæmpede om magten i Vesttyskland, endte Helmut Schmidt som kansler med 43,7 procent af stemmerne, selvom Helmut Kohl fik 48,9 procent.

    Socialdemokraten fik nemlig flertal i Forbundsdagen med det liberale parti FDP's 6,4 procent. Og dermed kunne Helmut Schmidt med lidt liberal hjælp fortsætte som kansler trods valgnederlaget til kristendemokraterne og Helmut Kohl.

    Ligesom i 1976 kan det liberale parti FDP efter valget på søndag komme til at spille en afgørende rolle for, om Tysklands næste kansler kommer til at hedde Armin Laschet eller Olaf Scholz.

    Det mindede partiets leder, Christian Lindner, sine partifæller om på et møde i weekenden.

    - Der er ikke nogen automatik i, at kandidaten fra det største parti flytter ind i Kanzleramt, sagde Christian Lindner til Rheinische Post.

    Armin Laschet håber netop på at kunne danne regering med FDP - og derfor appellerer han til, at det lille liberale parti ikke sætter barren for højt for at indgå i et borgerligt regeringssamarbejde:

    - Ellers er der kun rød-rød-grøn tilbage, advarer Armin Laschet.

    Manden, der kan ende med at afgøre, hvem der skal være Tysklands næste kansler: Den liberale politiker Christian Lindner. (Foto: FILIP SINGER © Ritzau Scanpix)

    Og hvis Christian Lindner overvejer at indgå i en såkaldt lyskryds-regering med de røde socialdemokrater, de gule liberale og de grønne fra De Grønne, har Armin Laschet også en advarsel klar:

    - FDP vil konstant blive truet med at blive smidt ud af en lyskryds-regering, fordi Die Linke ville være parat til at træde ind, siger Armin Laschet til Passauer Neue Presse med henvisning til, at socialistpartiet Die Linke vil kunne erstatte det liberale parti i en SPD-ledet regering.

    Hvem der bliver Tysklands næste kansler er altså et spørgsmål, der kan komme til at stå ubesvaret i ugevis - måske endda månedsvis - når der efter valget på søndag skal forhandles regeringskonstellationer.

    55 procent af de tyske vælgere mener stadig, at valget er åbent, viser en måling foretaget af instituttet Insa for avisen Bild. Herunder kan du se nogle af de mulige regeringskonstellationer efter valget:

  43. Din adresse bestemmer, hvor hurtigt ambulancen sendes afsted: Urimeligt mener patientforening

    I Region Sjælland sendes en ambulance, hvis du hænger for lang tid i røret hos 112. - Vi kan ikke leve med, at der er en borger, der ikke får tilbudt den hjælp, vi skal yde, siger Benny Jørgensen, præhospital direktør i regionen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Det er langt fra ligegyldigt, hvor du er i landet, hvis du for eksempel befinder dig i en situation med en person, der har fået hjertestop og ringer 112.

    Ringer du for eksempel fra Roskilde, som ligger i Region Sjælland, bliver der automatisk sendt en ambulance, hvis du havner i en telefonkø.

    Ringer du fra Høje Taastrup - bare 10 kilometer fra Roskilde - er situationen en helt anden. Så er du nemlig i Region Hovedstaden, og her risikerer du, at ambulancen først bliver sendt, når du er kommet igennem køen hos 112, hvis der er flere opkald, end de sundhedsfaglige medarbejdere kan håndtere.

    Forskellen i de to regioners procedure kan ifølge Danske Patienter betyde, at dyrebar tid går til spilde, når der skal sendes hjælp til borgerne i Region Hovedstaden.

    Det er et stort problem, siger Morten Freil, der er direktør i netop Danske Patienter.

    - Uanset om du bor i Region Hovedstaden eller Region Sjælland, så er tiden afgørende. Jo hurtigere ambulancen kommer frem, jo større er din chance for at få et godt forløb, og at du i sidste ende ikke mister livet, siger han.

    I Region Sjælland forklarer Benny Jørgensen, der er præhospital direktør, at de sender en såkaldt 'kørsel A' - den mest hastende form for ambulance-udrykning - hvis opkaldet ikke kan besvares indenfor 20 sekunder.

    - Det gør vi, fordi vi ikke aner, hvilken tilstand den pågældende indringer har, og derfor giver vi den højeste respons. Det er en kørsel A, siger Benny Jørgensen og fortsætter:

    - Vi kan ikke leve med, at der er en borger, der ikke får tilbudt den hjælp, vi skal yde. Derfor går vi med livrem og seler og sender en kørsel A.

    Region Hovedstadens akutberedskab arbejder med en grænse på 22 sekunder for, hvornår et opkald til 112 vagtcentralen skal være besvaret. Men når der opstår telefonkø i Region Hovedstaden til 112-vagtcentralen, så kan borgerne komme til at vente længere end i Region Sjælland.

    Freddy Lippert, direktør i Region Hovedstadens Akutberedskab, når der er gået 22 sekunder, sender I så automatisk en ambulance?

    - Vi sender ikke automatisk en ambulance efter 22 sekunder.

    I Region Sjælland siger den præhospitale direktør, Benny Jørgensen, at når der er gået 20 sekunder, så skal der sendes en ambulance. Hvorfor gør I det ikke på præcis samme måde?

    - Det gør vi ikke, fordi der er mange af dem, der ringer, der reelt ikke har brug for en ambulance, og som slet ikke har brug for en udrykningskørsel. Vi foretrækker at tale med dem inden.

    Hvorfor gør I det ikke på samme måde som i Region Sjælland?

    - I princippet er det samme måde, det sker på, men vi gør det ikke efter 22 sekunder. Vi har væsentligt kortere responstid (den tid det tager ambulancen at køre til ulykkesstedet, red.) hos os i Region Hovedstaden, og derfor foretrækker vi at sende den rigtige respons, og det gør vi så ved at kontakte borgeren.

    Men Region Hovedstadens strategi kommer med en pris.

    Det fortæller Peter Bennike, som indtil slutningen af juli måned i år var ansat som vagtleder på 112-vagtcentralen i Region Hovedstaden.

    Han har set i praksis, hvordan Region Hovedstadens strategi kan betyde store forsinkelser, når opkaldet ender i en telefonkø hos 112-vagtcentralen.

    (Foto: (Privat foto) © undefined)

    - Når det sker, så kontakter alarmcentralen mig som vagtleder. Og når vi før eller siden opnår kontakt, så fortæller alarmoperatøren mig, hvad der er galt og på hvilken adresse. Ud fra det skal jeg så tage en vurdering af, om der skal sendes en ambulance.

    Ifølge Peter Bennike betyder det ekstra led, hvor alarmoperatøren skulle ringe vagtlederen op, at afsendelsen af ambulancen kunne blive væsentlig forsinket.

    Det betyder, at ventetiden på at komme til at tale med en sundhedsfaglig medarbejder i den anden ende, der kan vejlede i eventuel livreddende førstehjælp, bliver væsentlig forsinket.

    - Altså 2, 3, 4, 5 minutter er jo en evighed. Både for indringeren, der er i en eller anden form for panik, men det er virkelig også lang tid for det personale, der sidder ude på vagtcentralen, siger Peter Bennike.

    I grafikken her, kan du se antallet af for sent besvarede opkald Region Hovedstaden havde i en periode på halvandet år.

    Den politisk ansvarlige for akutberedskabet i Region Hovedstaden er formanden for sundhedsudvalget, Christoffer Buster Reinhardt.

    Han er ikke bekendt med, at der er forskel på, hvornår der sendes en ambulance i regionerne.

    - Det kommer som en overraskelse for mig, og jeg vil vove den påstand, at det kommer som en overraskelse for alle mine politiske kolleger.

    Politikerne i Region Hovedstaden beslutter efter planen tirsdag aften at sætte gang i en undersøgelse af 112 opkald til regionens akutberedskab. Først når den er afsluttet, vil formanden tage stilling til, om de nye oplysninger skal have ledelsesmæssige konsekvenser.

    Artiklen er opdateret: I en tidligere version af artiklen udtalte Christoffer Buster Reinhardt, formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, at overlevelsen efter hjertestop var markant bedre i Region Hovedstaden end Region Sjælland. Udtalelsen har vist sig at være forkert, og DR har efterfølgende bortredigeret hans citat.

  44. 3. g'ere fra coronaårgang vil have sløjfet eksaminer: 17.000 bakker op om borgerforslag

    - Den virtuelle undervisning har slet ikke kunnet erstatte den fysiske undervisning, siger Mathias Sandbæk Olsen. (Foto: PRIVATFOTO)

    I store dele af Mathias Sandbæk Olsens gymnasietid er han stået op klokken 07.59, væltet ud af sengen og direkte hen foran skærmen til undervisning på Zoom i seks stive timer.

    Det var så kedeligt og demotiverende, at han flere gange overvejede at droppe ud, og han mener, at det har haft alvorlige konsekvenser for hans faglige niveau.

    Derfor har 19-årige Mathias Sandbæk Olsen sammen med fire af sine venner fra Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier i Herning fremsat et borgerforslag. De ønsker sig færre eksaminer den kommende sommer, når de skal have studenterhuen på - ligesom de to seneste årgange af studenter har haft på grund af corona.

    - Jeg kan godt forstå, hvis nogen tror, at vi bare vil slippe nemt udenom, men så er det fordi de ikke ved, hvad vi er gået igennem, siger Mathias Sandbæk Olsen, der går i 3. g på HTX.

    - Vi beder ikke om, at eksaminerne skal aflyses, men vi beder om, at det skal være en fair afslutning, tilpasset det, vi har været igennem.

    Og de fire gymnasieelever fra Herning står ikke alene med det ønske.

    Mere end 17.000 har indtil nu skrevet under på borgerforslaget, som har været at finde på borgerforslag.dk siden 11. august. Hvis forslaget indenfor et halvt år når 50.000 underskrifter, kan det blive fremsat i Folketinget, hvor der skal stemmes om det.

    De seneste to år har de dimitterende årgange fra de gymnasiale uddannelser skullet til færre eksaminer end normalt. Efter en måneds hjemmeundervisning besluttede et politisk flertal, at årgangen, der blev studenter i 2020, kunne nøjes med tre eksaminer - normalt er der mellem syv og otte eksaminer for 3. g'ere.

    I år blev det opjusteret til fire prøver for de dimitterende 3. g'ere.

    Med titlen 'En fair afslutning på 3. g' forsøger de fire gymnasieelever fra Herning at appellere til politikerne for igen næste år at få nedsat antallet af eksaminer.

    Hvis man ser bort fra lokale nedlukninger, har den årgang gymnasieelever, der dimitterer til sommer, været hjemsendt i sammenlagt cirka 7,5 måned. Mathias Sandbæk Olsen mener, at han og hans medstuderende derfor vil være dårligere stillede til eksaminer end årgange, der har haft tre normale gymnasieår.

    - Den virtuelle undervisning har slet ikke kunnet erstatte den fysiske undervisning, siger han.

    Samtidig pointerer Mathias Sandbæk Olsen, at de to seneste årgange, som fik lov at slippe med færre eksaminer, sammenlagt har haft mindre hjemmeundervisning - de kom nemlig før tilbage i skole efter nedlukningerne, fordi de var 3. g'ere.

    - Taget i betragtning af, at vi har haft 7-8 måneders nedlukning, så burde vi som minimum få skåret nogle eksaminer fra, fordi det skal være fair for os, siger Mathias Sandbæk Olsen.

    Formanden for Danske Gymnasieelever, Alma Tynell, er helt enig med eleverne fra Herning om, at eksamensperioden til næste år skal tilpasses 3. g'erne.

    - Det er vigtigt at sørge for at ændre den måde, de kommende studenter går til eksamen på til sommer, fordi de har haft så anderledes vilkår end de studenter, der er blevet færdige uden corona og nedlukninger, siger hun.

    Om det lige skal ske ved at skære ned på antallet af eksaminer, er hun ikke fastlåst på.

    - Aflysninger af eksaminer kan være én løsning. En anden mulighed kunne være at hive noget ud af pensum, siger Alma Tynell og understreger, at det vigtigste er en indsats over hele året for at forbedre trivsel og det faglige niveau.

    Hos foreningen Danske Gymnasier mener formand Birgitte Vedersø dog ikke, at der er grund til at skære ned på eksaminerne sommer:

    Mange har været påvirket af ensomhed, men jeg tror bare, at omverdenen har glemt det
    Mathias Sandbæk Olsen, gymnasieelev

    - Vi er så heldige, at de elever, der går i 3.g i år, ser ud til at få et helt normalt skoleår, og så mener jeg sagtens, man kan forsvare at de skal til eksamen på normale betingelser, siger hun.

    - Vi er helt trygge ved at de nok skal nå at indhente det, de mangler.

    Indtil videre har det nuværende skoleår ikke været præget af nedlukninger, og kan man så ikke sagtens indhente det tabte? Nej, mener eleverne fra Herning.

    - Mange har været påvirket af ensomhed, men jeg tror bare, at omverdenen har glemt det. Bare fordi vi ikke får nedlukning det her år, betyder det ikke, at vi ikke er ramt af det, siger han.

    - Jeg tror ikke, den mængde, vi har misset, kan indhentes. Selvfølgelig har vi fået tilbudt ekstra timer, men vi er stadig præget af nedlukning. Vores motivation er påvirket af det, og man er skoletræt - så hjælper flere timer heller ikke.

    Nogle kan måske tænke: Det siger de bare fordi, de gerne vil slippe for at gå til eksamen. Hvad vil du sige til det?

    - De har måske bare ikke prøvet at have den mængde online undervisning, vi har haft, siger Mathias Sandbæk Olsen.

    - Vi har ikke forudsætningerne for at gå til eksamen på samme vilkår som tidligere år - derfor vil vi gerne have lettet eksamenspresset, ikke totalt, men bare lidt.

    Hos Danske Gymnasier forstår man bekymringen, men mener at eleverne faktisk er bedre rustet til eksaminerne, end de selv tror:

    - Vi kunne se i sommer, at de elever, som ikke havde modtaget ret meget fysisk undervisning helt op til deres eksamen, faktisk klarede sig meget bedre, end både vi og de havde forventet, siger Birgitte Vedersø.

  45. Kolossalt pres på lægevagt: Sabrina og hendes syge søn henvist til koldt telt med opkast

    Denne bænk blev Sabrina Guldmann Stausager og hendes treårige søn henvist til, da de ventede på at blive undersøgt af lægevagten i Aarhus.

    Hvilke coronaregler gælder egentlig, hvis man skal have sit barn tilset i lægevagten?

    Sabrina Guldmann Stausager blev alvorligt i tvivl, da hun i sidste uge mødte op på Aarhus Universitetshospital i Skejby med sin treårige søn Louis, som havde meget høj feber, hoste og vejrtrækningsbesvær.

    Da hun ankom med sønnen efter at have talt med lægevagten i telefonen, tog sagen nemlig en uventet drejning.

    Vi kan godt komme til at se, at folk må vente uden for venteværelset.
    Vagtlægechef Jens Peter Geil

    - Jeg indtaster hans CPR-nummer, og så spørger damen ved skranken, om jeg har en negativ coronatest på min dreng. Det har jeg ikke, for det er jeg ikke blevet informeret om, fortæller Sabrina Guldmann Stausager.

    Hun får derefter at vide, at hun ikke må komme ind i venteværelset og bliver fulgt ud i et telt udenfor. Her er en bænk, og der ligger en ølflaske og opkast på jorden. Hendes dreng er kun iført bokse-shorts og t-shirt.

    - Jeg spørger damen, om hun virkelig mener det. Hun svarer, at hun godt vil finde nogle tæpper til os, siger Sabrina Guldmann Stausager.

    Med sin syge søn under armen begynder situationen at blive meget utryg for Sabrina. Sønnen Louis var heller ikke tilpas ved situationen. Mens de venter i teltet, begynder han at fryse og ryste.

    Efter 15-20 minutter sker der endelig noget. Undersøgelsen af Louis går i gang - en undersøgelse som Sabrina Guldmann Stausager langt fra er tilfreds med:

    - Lægen lyser på ham med en lygte i mørket, for der var ikke sat lys op. Jeg synes ikke, han kunne lave en tilfredsstillende undersøgelse, siger Sabrina Guldmann Stausager, der blev sendt hjem igen med sit barn.

    Hun håber ikke, at andre familier skal opleve det samme. Derfor har Sabrina Guldmann Stausager klaget til Styrelsen for Patientsikkerhed over episoden og skrevet et opslag i Facebook-gruppen "Aarhus Mor", hvor to andre kvinder har delt lignende oplevelser.

    Ifølge presseafdelingen på Aarhus Universitetshospital, hvor lægevagten er placeret, er det omtalte telt nu ved at blive pillet ned. Det har ikke været meningen, at det skulle bruges som opholdsrum for patienter i lægevagten.

    Oprindeligt er det blevet stillet op i forbindelse med et nu lukket corona-afsnit på hospitalet.

    Vagtchef hos lægevagten i Aarhus Jens Peter Geil beklager, at Sabrina Guldmann Stausager har haft en dårlig oplevelse. Ifølge ham er der lige nu et kolossalt pres på lægevagten - og forvirring omkring hvilke regler der gælder.

    Han understreger, at det ikke er et krav, at der skal foretages en coronatest hos et barn inden en undersøgelse.

    - Det er aldrig rart at føle, at man bliver afvist, men det har heller ikke været tanken her. Vi har hen over sommeren haft kolossalt travlt i lægevagten, og det er helt usædvanligt for årstiden, siger Jens Peter Geil.

    Han forklarer presset med mange ’småinfektioner’ hos børn. I de seneste uger har der været meldinger om fyldte børneafdelinger på hospitalerne, fordi RS-virus hærger usædvanligt tidligt i sæsonen.

    Ifølge Mette Holm, overlæge på børne- og ungeafdelingen på Aarhus Universitetshospital, gælder det stadig, ikke bare i Region Midtjylland, men i store dele af landet.

    Mange steder melder lægevagter også om et hidtil uset antal opkald om luftvejsinfektioner. Selve opmærksomheden omkring infektionerne er en af årsagerne til presset, vurderer Jens Peter Geil.

    Teltet bliver nu pillet ned, oplyser Aarhus Universitetshospital.

    - Der bliver skrevet og talt om RS-virus og børneafdelinger, der er overbelastede, og så bekymrer man sig endnu mere, når ens barn hoster, siger han.

    Akutmodtagelse på Aarhus Universitetshospital i Skejby dækker både lægevagt og skadestue, og derfor sker det ifølge Jens Peter Geil indimellem, at man ikke kan overholde afstandsreglerne med en meter i venteværelset.

    Af den grund skal forældre i Aarhus og fremover forberede sig på at blive bedt om at vente på en undersøgelse uden for venteværelset.

    - Vi kan godt komme til at se, at folk må vente uden for venteværelset. Det kan være lige så rart at sidde i en bil end at sidde i et telt eller i et hjørne. Det er et vilkår, det kan vi ikke helt undgå.

    Så beskeden er at tage et tæppe med, for man kan godt blive bedt om at vente udenfor fremover?

    - Jeg tror, man vil blive bedt om at vente i sin bil. Men det her er ekstraordinært, det er ikke hverdagskost, men det gode råd er, at lægevagten er sat i verden for at dække for egen læge, når egen læge lukker klokken 16. Så det er kun til akut sygdom eller akut opstået forværring af kronisk sygdom, siger Jens Peter Geil og understreger sin pointe:

    - Hvis det her skal lade sig gøre, skal vi kun se dem, der vurderes at være så syge, at der er en risiko for indlæggelse. Vi skal ikke se snottede børn, der kan lege og ikke er påvirket af deres infektion, siger Jens Peter Geil.

  46. Hotel Rwanda-helt skal 25 år i fængsel for terror

    Paul Rusesabagina ankommer her, iført fangedragt og håndjern, til Nyarugenge-domstolen i Rwanda. (Foto: SIMON WOHLFAHRT © Ritzau Scanpix)

    Paul Rusesabagina. Det navn er der måske nogle, der husker, som helten fra Hollywood-filmen 'Hotel Rwanda' fra 2004.

    Her blev han portrætteret af skuespilleren Don Cheadle som hotelbestyreren, der reddede hundredevis af tutsier under radikale hutuers folkemord på cirka 800.000 mennesker i Rwanda i 1994.

    Men nu står virkelighedens hovedperson i den Oscar-nominerede film til 25 års fængsel -kendt skyldig i terrorrelaterede anklager. Det fastslog en domstol i Rwandas hovedstad, Kigali, i går.

    Rusesabagina er blevet dømt for at stå bag og finansiere en oppositionsgruppe, som har haft en væbnet afdeling, der har lavet terrorangreb i Rwanda i 2018 og 2019. Det fortæller DR's korrespondent i Afrika, Søren Bendixen.

    - Det er en retssag, som på ingen måde er gået stille for sig, fordi han jo er kendt som den her helt. For mange mennesker uden for Rwanda er han nok blevet et af de mest markante billeder på noget af det gode, der trods alt foregik dengang i 1994, siger han.

    Poul Rusesabagina har levet flere år i eksil og har siden folkedrabet været en skarp kritiker af Rwandas præsident, Paul Kagame, som han blandt andet har anklaget for brud på menneskerettighederne.

    Fra sit eksil har han ledet oppositionsgruppen Den Nationale Befrielsesfront, der som sagt også består af en mindre, væbnet guerillagruppe. Gårsdagens dom er blandt andet udløst af, at Paul Rusesabagina i en video fra 2018 udtaler, at det er tid til at "styrte Rwandas regering med alle midler".

    - Det passer rigtigt dårligt med at være oppositionspolitiker i et parti, der har en væbnet afdeling. Men han siger, at han ikke har noget med den afdeling at gøre, og at han aldrig har opfordret til at angribe civile. Men det er ikke noget, der styrker hans sag, siger Søren Bendixen.

    Paul Rusesabagina blev portrætteret af skuespilleren Don Cheadle, som her ses ved Oscar-uddelingen i 2007. Her var han nomineret til en Oscar for bedste skuespiller for sin rolle i filmen. (Foto: Mike Blake © Scanpix Danmark)

    Paul Rusesabagina er ikke den eneste systemkritiker og modstander af præsident Paul Kagame, som har levet i eksil i de seneste mange år. Men han er den første, som det er lykkedes at få bragt tilbage til landet til retsforfølgelse.

    Hvordan det er sket, har man har fået en del skiftende forklaringer på. Rusesabagina er nemlig belgisk statsborger, men boede til dagligt i USA, hvor han havde et greencard, fortæller Søren Bendixen.

    - Han var så rejst Dubai, hvorfra han lige pludselig forsvandt. Der var ingen, der kunne komme i kontakt med ham. Han var forsvundet i nogle dage, inden han pludselig dukkede op i Rwanda. Hans familie og han selv siger, at han blev kidnappet. Rwanda siger blandt andet, at han blev narret ombord på et fly, der så fløj ham tilbage til Rwanda.

    Og den metode, Rwandas myndigheder har brugt til at få Paul Rusesabagina tilbage til sit hjemland på, er noget af det, der har vakt skarpest kritik under retssagen.

    - Hvis man skal udleveres til retsforfølgelse i et andet land, så skal der altså en retskendelse til. Man kan ikke bare gå og kidnappe folk. Det er Rwanda jo ikke ene om, det har man set talrige eksempler på før, men det er altså et af de helt store kritikpunkter, at det foregik under så mærkelige omstændigheder.

    Rwandas præsident, Paul Kagame, her set under en tale ved et G20-møde i 2019. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Både Belgien og USA har fordømt den rettergang, som Paul Rusesabagina har været igennem. Men dem inde i Rwanda, der støtter Paul Rusesabagina, gør klogest i at holde munden lukket, siger Søren Bendixen.

    - Han er over de seneste par år blevet udråbt som en meget stærk fjende af styret, og det er ikke noget, man ser på med milde øjne i landets regering. Alle, der taler regeringen imod, er per definition fjender og lever livet meget farligt. Det vil sige, at hvis han har nogle støtter, så er det nogle, der udtaler sig uden for landets grænser og ikke indenfor, siger Søren Bendixen.

    - Og man kan sige, at styret har brugt rigtig meget energi internt på at pille glansen af Paul Rusesabagina de senere år.

  47. Ny Fortnite-trøje koster 4.500 kroner – og den er allerede udsolgt

    Der er stor prisforskel på de Balenciaga-ting, man kan købe i 'Fortnite' i forhold til de ting, man kan købe i den virkelige verden. (© Epic Games/ Balenciaga)

    Hvad får man, når man krydser et af verdens største spilfænomener med et af verdens hotteste modebrands?

    Tydeligvis tøj, der er meget populært.

    Det er i hvert fald det indtryk, man får, når man besøger Balenciagas hjemmeside, hvor man lige nu kan købe tøj fra deres nye samarbejde med 'Fortnite' fra Epic Games.

    Man kan eksempelvis erhverve sig en cowboyjakke til lige omkring 8.200 kroner eller en hættetrøje til 4.500 kroner.

    Og her kort tid efter, at de forskellige t-shirts, trøjer og jakker er kommet til salg, er der allerede meldt udsolgt i flere størrelser.

    Den nye kollektion overrasker ikke den danske gamer Marie Watson, som ofte streamer spillet fra sin Twitch-kanal.

    - 'Fortnite' laver samarbejde med alt, der har en puls, så det kommer ikke bag på mig, at de nu går sammen med Balenciaga. Det spil kan efterhånden tillade sig lidt af hvert, fordi de så ofte laver store aftaler med gigantiske samarbejdspartnere, forklarer hun.

    Inde i spillet er prisniveauet på tøjet et lidt andet, og her kan man for eksempel købe Balenciaga-tøj til sin 'Fortnite'-karakter for omkring 55 kroner.

    - Alle de her kosmetiske ændringer i Fortnite er altid sjove og skøre, og deres nye Balenciaga-indhold er egentlig også meget fint, men lidt gennemsnitligt, siger Marie Watson.

    Karakteren Doggo er klædt i Balenciaga fra top til tå. Det er et lidt andet look end hans normale orange hættetrøje. (© Epic Games)

    Flere af virkelighedens Balenciaga-beklædningsgenstande fra den nye kollektion prydes med Fortnite-logoet og en tekst med "Retail Row" på forskellige sprog, der er et kendt område inde i spillet.

    Og Marie Watson havde da også forventet noget lidt mere kreativt.

    - Hvis jeg skal være helt ærlig, så ligner det lidt en pænere udgave af noget, jeg kunne have bestilt fra Wish. Det er jo bare et logo på en trøje, siger gameren.

    Hun er dog ikke i tvivl om, at folk nok skal købe det alligevel.

    - Der er jo folk derude, som køber alt med Fortnite, som overhovedet kan købes. Og så trækker det nok også op, at det er lavet med Balenciaga og ikke H&M. Det henvender sig meget naturligt lidt mere til den gruppe, som godt kan lide mærketøj, siger hun.

    Sådan ser et lille udvalg af den nye kollektion ud. (© Balenciaga)

    Også Helene Skytte, der er ejer af Hood Agency og har speciale i mode, og som lige nu er til modeuge i London, har set den nye kollektion fra Balenciaga.

    Selvom hun heller ikke er blæst bagover af den virkelige verdens Balenciaga-kollektion med 'Fortnite'-tema, forstår hun godt, hvorfor modegiganten gerne vil være en del af 'Fortnite'-universet.

    - Balenciaga er et stort og vigtigt brand – specielt blandt de unge. Ved at tappe ind i den her kæmpestore gruppe af unge, når de måske nogle potentielle købere endnu tidligere, end de ellers ville. Jeg tror virkelig, at det er en god strategi for dem, forklarer Helene Skytte.

    Derudover er hun ikke i tvivl om, at det giver rigtig god mening for modehuse at lave tøj i et begrænset antal, som tilfældet er med 'Fortnite'-kollektionen, da det ofte er med til at skabe hype.

    - Når noget er svært at få fat i, bliver det hurtigt mere eftertragtet i modeverdenen, og det tyder på, at Balenciaga og 'Fortnite' er i gang med lige netop det, forklarer hun.

    Gamingverdenen er i den grad på vej frem og har de unges opmærksomhed, så selvfølgelig holder modehusene øje med den målgruppe.
    Helene Skytte, Kreativ Direktør, Hood Agency

    Sammen med deres tøj og genstande i den virkelige og den digitale verden har Balenciaga og 'Fortnite' også lanceret en såkaldt "lookbook".

    Her kan man se Balenciaga-tøj, og spillerne i 'Fortnite' har muligheden for at vise deres tøjstil frem for hinanden.

    - Alt det indhold, de har lavet på selve spilplatformen, ser rigtig fedt ud, og jeg er egentlig overrasket over, at det her samarbejde ikke er kommet noget før, siger Helene Skytte.

    Samarbejdet mellem Balenciaga og spilselskabet bag 'Fortnite', Epic Games, startede faktisk allerede i foråret.

    Her hjalp spilselskabet modehuset med at lave et unikt spil, som Balenciaga kunne bruge til at vise årets efterårskollektion på en form for digital catwalk.

    Spillet hed 'Afterworld: The Age of Tomorrow' og gik i korte træk ud på, at man kunne besøge "mytologiske fortider og forventede fremtider" i et dystopisk univers.

    Nu har Balenciaga så gået skridtet videre, fortæller Demna Gvasalia, der er kunstnerisk leder hos Balenciaga.

    - Siden samarbejdet startede, har vi været inspirerede af den kreativitet, der er i 'Fortnite'-fællesskabet.

    - Derfor gav det også fuldstændig mening, at vi fortsatte det gode samarbejde ved at lade vores to verdener mødes med et autentiske Balenciaga-udtryk i spillet og en fysisk Fortnite-kollektion i vores butikker.

    Sådan ser lidt af det Balenciaga-indhold ud, som man kan købe i 'Fortnite'. Hvem har ikke altid drøm om en sko-hakke? (© Epic Games/ Balenciaga)

    Helene Skytte spår, at Balenciaga-'Fortnite'-samarbejdet godt kan være starten på en trend, som kommer til at fylde mere i fremtiden.

    - Gamingverdenen er i grad på vej frem og har de unges opmærksomhed, så selvfølgelig holder modehusene øje med den målgruppe. Jeg tror, man kommer til at se mange flere samarbejder i fremtiden, og helt sikkert også til ældre målgrupper, forklarer hun.

  48. Uefa risikerer økonomisk straf efter sanktionstrusler mod Super League-klubber

    Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) mener, at Real Madrid, FC Barcelona og Juventus bør straffes for ikke at træde ud af turneringen Super League, der tidligere på året skabte chokbølger i fodboldverdenen.

    Men nu får forbundet fem dage til at trække de trusler tilbage. Ellers får det konsvenser.

    Det understregede en domstol i Madrid mandag og henstillede til, at Uefa skal følge en tidligere dom om at frede klubberne, indtil EU-domstolen har taget stilling til spørgsmålet.

    Super Leauge-turneringen skulle have været Europas nye fodboldmæssige tilløbsstykke.

    Men modstanden fra resten af fodboldverdenen var så massiv, at ni af de 12 klubber trak sig fra planerne inden for kort tid.

    Dog ikke Real Madrid, FC Barcelona og Juventus.

  49. Coronaepidemien er fortsat faldende i Danmark: Ugens kontakttal er igen på 0,7

    Coronaepidemien fortsætter med at miste sin udbredelse i Danmark.

    På Twitter skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at kontakttallet i dag er beregnet til 0,7.

    Det er det antal personer, som en coronasmittet i gennemsnit giver virus videre til.

    Heunicke bemærker dog i samme omgang, at tallet er usikkert - ikke mindst fordi der testes langt mindre end tidligere.

    Sundhedsministeren nævner også et andet nøgletal, som han glæder sig over:

    42.198 af de mest sårbare personer i samfundet har fået det tredje vaccinestik.

    Det omfatter blandt andet 46,5 procent af beboerne på plejehjem.

  50. Britisk politi anklager en tredje russer for drabsforsøget på Sergej Skripal

    Britisk politi har tirsdag udpeget en tredje russer som medansvarlig for drabsforsøget på Sergej Skripal og hans datter.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Skripal og datteren blev i 2018 forsøgt dræbt i Storbritannien med nervegiften Novichok, men overlevede begge.

    En britisk kvinde, som havde fundet rester af giften, døde dog efterfølgende.

    Skripal var dobbeltagent og forsynede Storbritannien med information om Rusland.

    Han blev i 2006 idømt 13 års fængsel i Rusland for spionage, men blev benådet i 2010 og flyttede efterfølgende til Storbritannien.

Mere fra dr.dk