Nyheder
14. mar 2020

Regeringen på vej med hjælp til privatansatte

Finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde i Finansministeriet tidligere på ugen. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix)

Der er formentlig hjælp på vej til ansatte i den private sektor, der risikerer at miste jobbet som følge af coronavirus i Danmark.

Regeringen forhandler her til aften med arbejdsmarkedets parter om forskellige tiltag, der er målrettet de privatansatte.

- Det, vi diskuterer, er, hvordan vi kan holde hånden under danske lønmodtagere og danske arbejdspladser, fordi krisen er så alvorlig, som den er, siger finansminister Nicolai Wammen til DR.

Han bekræfter, at lønkompensation er en de ting, der er på forhandlingsbordet, og at regeringen er klar til at bruge penge på det.

- Man kan se, at man bredt i dansk erhvervsliv kommer til at stå med nogle kæmpe udfordringer på grund af coronavirussen. Derfor vil vi gerne se på, om man kan lave en ordning med lønkompensation, sådan at mennesker, der ellers havde mistet deres arbejde, stadig kan være ansat på virksomhederne.

Finansministeren vil ikke gå i detaljer med, hvordan en eventuel kommende lønkompensation bliver skruet sammen.

Altså om en virksomhed for eksempel skal have mistet en bestemt andel af sin omsætning eller indtjening for at kunne blive omfattet.

Det står heller ikke klart, hvor stor en del af lønnen, som i givet fald vil blive betalt af statskassen, eller hvor længe ordningen kommer til at køre.

- Vi har ikke lagt os fast på nogen modeller endnu. Vi er i fuld gang med at snakke om tingene, siger finansminister Nicolai Wammen.

Men det kan jo hurtigt blive en milliard-regning på månedsbasis. Har Danmark råd til det?

- Der er ingen tvivl om, at det selvfølgelig vil koste mange penge at lave en lønkompensationsordning. Men man skal bare huske på, hvad alternativet er. Det er, at potentielt tusinvis af mennesker vil blive sendt ud i arbejdsløshed. Og det er jo heller ikke gratis for staten, hvis folk skal ud og have dagpenge. Så vi ser det her som en rigtig fornuftig investering i at holde hånden under lønmodtagerne og danske job. Sådan at når vi er på den anden side af coronavirussen, så kan vi komme hurtigt tilbage med fuld styrke.

Så regeringen er klar til at bruge et potentielt milliardbeløb på lønkompensation på månedsbasis?

- Regeringen er parat til at gøre det, der skal til for at holde hånden under danske lønmodtagere og danske job, og det her er et af de værktøjer, som vi er parate til at bruge, siger Nicolai Wammen til DR.

Planen er ifølge finansministeren at blive færdig med forhandlingerne i løbet af weekenden.

Ordningen vil formentlig kræve lovændringer, så Folketingets øvrige partier vil også skulle forholde sig til de kommende tiltag.

Blandt andet Venstre har tidligere talt for, at regeringen skulle give en hjælpende hånd til de private virksomheder og ansatte, der er hårdest ramt af coronakrisen.

Nyheder

  1. 14 min. siden

    Næsten alle 7-Eleven-butikker er genåbnet efter hackerangreb

    Efter et hackerangreb tvang samtlige af 7-Elevens butikker i Danmark til at lukke, er næsten alle butikker nu tilbage til stabil drift med hjælp fra et backupsystem.

    Det oplyser butikskæden til Ritzau.

    Ifølge 7-Eleven er cirka 169 butikker nu tilbage til normal drift, og i mange af butikkerne kan du igen betale med betalingskort.

    - Vi forventer, at alle butikker uden for togstationer kan tage imod alle Visa, Mastercard og Dankort i løbet af i morgen formiddag og alle butikker på togstationer i løbet af ugen, skriver kæden til Ritzau.

    Butikskæden blev mandag ramt af et hackerangreb. Det medførte, at samtlige butikker lukkede. 7-Eleven har oplyst, at hackerangrebet er et såkaldt ransomwareangreb.

  2. I går kl. 23:53

    Malis regering: 42 soldater dræbt i IS-angreb

    Ifølge Malis regering er 42 soldater blevet dræbt i et angreb, som man mener, at Islamisk Stats vestafrikanske sektion er ansvarlig for. Det skriver Reuters.

    De 42 soldater blev dræbt søndag nær ved byen Tessit. Tidligere har regeringen opgjort dødstallet til 17, men nu er det blevet væsentligt opjusteret.

    Ved den seneste folketælling i 2019 boede der 19 millioner mennesker i Mali, hvor Assimi Goita for to år siden tog magten ved et militærkup.

  3. I går kl. 23:41

    Millioner vil se Toy Story og Star Wars: Kunderne strømmer til Disneys streamingtjeneste

    Streamingtjenesten Disney+ får stadig flere kunder i nettet. Ved udgangen af det seneste kvartal er man nu oppe på 152,1 millioner abonnementer på verdensplan.

    Det svarer til en stigning på 31 procent, hvis man sammenligner med det samme kvartal sidste år.

    Det fremgår af Walt Disney-koncernens kvartalsregnskab, der er blevet offentliggjort her til aften.

    Konkurrenten Netflix har en kurve, der peger den moddsatte vej. Således har man den seneste kvartal mistet omkring en million kunder. Til gengæld er man stadig størst med knap 221 millioner streaming-abonnenter verden over.

  4. I går kl. 23:23

    30-årig mand død efter motorcykelpåkørsel

    En 30-årig bornholmsk fodgænger er nu død af de skader, som han pådrog sig, da han blev påkørt af en 23-årig motorcyklist for halvanden uge siden, lørdag den 30. juli, ved Aakirkeby på Bornholm.

    Det oplyser vagthavende ved Bornholms Politi, Anders Knudsen, til Ritzau.

    Begge de involverede mænd kommer fra Bornholm.

    Den 23-årige motorcyklist blev allerede dagen efter ulykken meldt udenfor livsfare.

    Der er ikke taget stilling til, om der vil blive rejst en sigtelse mod ham.

  5. I går kl. 23:21

    85-årige Berlusconi vil stille op til italiensk parlamentsvalg

    Silvio Berlusconi vil igen vælges til det italienske parlament. (Foto: REMO CASILLI © Ritzau Scanpix)

    Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi vil stille op til det kommende parlamentsvalg den 25. september.

    Den 85-årige Berlusconi, der er leder af det højrepopulistiske parti Forza Italia, siger ifølge det tyske nyhedsbureau dpa i et radiointerview, at han er blevet opfordret af så mange mennesker til at stille op, at han vil gøre det.

    Berlusconi har tidligere været premierminister i omkring ni år fordelt på tre omgange imellem 1994 og 2011.

    Han var i mange år italiensk parlamentsmedlem, indtil han i 2013 blev valgt ind i senatet, men senere samme år blev han smidt ud på grund af en dom for skattesvindel.

    Siden 2019 har Berlusconi været medlem af Europa-Parlamentet.

    Forza Italia indgår ved valget i en alliance med de to stærkt højreorienterede partier, Fratelli d'Italia (Italiens Brødre) og Liga.

  6. I går kl. 23:09

    Real Madrid besejrer Lindstrøm og Frankfurt i Super Cuppen

    Real Madrids David Alaba gjorde det til 1-0 mod Frankfurt. (Foto: JAVIER Soriano © Ritzau Scanpix)

    Champions League-vinderen Real Madrid havde ikke de store problemer med at sparke sæsonen i gang med en titel i den europæiske Super Cup onsdag.

    Den spanske storklub var et niveau over Jesper Lindstrøm og Eintracht Frankfurt, sidste sæsons Europa League-vindere, og vandt komfortabelt 2-0 med en scoring i hver halvleg.

    Real Madrid var dominerende i spillet fra start, men tyskerne kom også frem til nogle pæne chancer. Faktisk var det Lindstrøms hold, der var tæt på at tage føringen efter lidt over et kvarters spil.

    Men derefter tog Real Madrid over og bragte sig foran med en scoring af David Alaba.

    I anden halvleg var det Karim Benzema, der bragte spanierne yderligere foran med 2-0, hvorefter kampen var afgjort.

    /ritzau/

  7. I går kl. 22:55

    Iran afviser beskyldninger om forsøg på at snigmyrde Bolton

    USA har rejst tiltale mod en iransk statsborger, som man mener, er en del af Den Iranske Revolutionsgarde, og som man har tiltalt for at ville forsøge at få den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton dræbt.

    Drabet på Bolton skulle være en hævn for, at amerikanerne i et droneangreb i januar 2020 dræbte Qassem Soleimi, der var kommandør i Irans Islamiske Revolutionsgarde.

    Men ifølge Irans udenrigsministerium er der ikke hold i de amerikanske anklager, som man betegner som 'grundløse'.

    - Iran advarer på det stærkeste mod enhvert anslag mod iranske statsborgere på baggrund af disse latterlige og grundløse beskyldninger, siger talsmanden Nasser Kanaani ifølge Reuters til iranske statsmedier.

  8. I går kl. 22:51

    Cathrine Laudrup-Dufour vinder VM-sølv i dressur

    Medaljen blev Cathrine Laudrup-Dufours tredje ved VM i Herning. (Foto: FRISO GENTSCH © Friso Gentsch/picture-alliance/dpa/AP Images)

    Det var lige ved og næsten for Cathrine Laudrup-Dufour onsdag aften.

    Danskeren vandt VM-sølv med hesten Vamos Amigos i dressurdisciplinen Kür, som er en Grand Prix freestyle til musik.

    Den danske ekvipage red sammen ellers et næsten perfekt ridt og fik scoren 89,411. En fejl i begyndelsen viste sig at være afgørende.

    Men desværre var englænderen Charlotte Fry og hesten Glamourdale overlegne, da de fik en score på hele 90,654.

    Cathrine Laudrup-Dufour kan dog glæde sig over et medaljehattrick ved VM i Herning. Søndag vandt de danske dressurryttere guld i holdkonkurrencen, og mandag tog Laudrup-Dufour sølv ved disciplinen Grand Prix Speciale.

  9. I går kl. 22:30

    Bødskov: Danmark vil støtte Ukraines hær med 820 millioner kroner

    Repræsentanter fra mere end 20 lande samles i morgen til en konference i København, om hvordan de vil sikre den langsigtede støtte til Ukraines krig mod Rusland.

    Fra dansk side vil Mette Frederiksen love, at Danmark vil støtte Ukraine for 820 millioner kroner. Pengene skal bruges på våben og træning af den ukrainske hær.

    - Det betyder, at det samlede danske bidrag til støtte til Ukraine nu er over 3 mia. kr. siden Putins brutale overfald på Ukraine 24. februar, siger forsvarsministeren.

    Den danske regering er vært for konferencen #CopenhagenUkraine sammen med den ukrainske forsvarsminister, Oleksii Reznikov, og den britiske forsvarsminister, Ben Wallance.

    En del af de mange millioner er afsat til en træningsindsats af tusinder af soldater fra den ukrainske hær, der finder sted i Storbritannien i løbet af de kommende måneder. Det drejer sig specifikt om 100 millioner kroner.

  10. I går kl. 22:12

    Poliovirus i kloakfund: Nu skal Londons børn vaccineres

    Der er konstateret poliovirus i prøver fra kloakker i London. Derfor bliver børn mellem et og ni år nu tilbudt en ekstra dosis poliovaccine, skriver CNN.

    - Det vil sikre et højt beskyttelsesniveau i forhold til lammelse, og det vil hjælpe til at begrænse den videre spredning af virus, lyder det fra Det Britiske Sundhedssikkerhedsagentur.

    Der er omkring en million børn i den alder i London-området ifølge den seneste opgørelse fra Det Britiske Kontor for Nationale Statistikker.

    Myndighederne understreger, at vaccinerne er en forebyggende foranstaltning, og at man ikke har konstateret nogle poliotilfælde.

    - Men vi ved, at de områder i London, hvor poliovirus bliver overført, har den laveste vaccineudbredelse, siger epidemiolog Vanessa Saliba.

    Polio kan ikke kureres, og derfor er det afgørende at være vaccineret. Omkring en ud af 200 smittede vil udvikle alvorlige symptomer, såsom hjernebetændelse, rygmarvsbetændelse og lammelse.

  11. I går kl. 20:56

    Danske soldater skal uddanne ukrainere til krig på tre-fire uger

    Ukrainske soldater på vej til fronten i Donetsk. (Foto: Jorge Silva © Ritzau Scanpix)

    Så stor en styrke vil ukrainerne samle for at skubbe russerne ud af Ukraine, lød det sidste måned fra den Ukraines forsvarsminister, Olekseii Reznikov.

    Tidligere i dag blev det så klart, at 130 danske soldater skal hjælpe ukrainerne med at uddanne dele af de tropper, der ifølge ukrainernes ambitioner til sidst skal udgøre millionen.

    I en dansk kontekst vil man sige, at det er fuldstændigt uforsvarligt, men det er det, der er muligt for ukrainerne lige nu.
    Peter Viggo Jakobsen, lektor Forsvarsakademiet

    Og Jens Erik Hjorth, der er chef i operationsstaben, som er ansvarlig for den danske uddannelsesstøtte til Ukraine, lægger ikke skjul på, at det ikke er meget tid, man har til at skabe soldater på den britisk ledede træningsmission.

    - Der kommer ukrainske unge mænd ind fra gaden. Langt de fleste har ingen militær erfaring, og så får de en grundlæggende militæruddannelse, så de tre til fire uger efter kan rejse tilbage til Ukraine og kæmpe der, siger Jens Erik Hjorth.

    Træningen af soldaterne skal foregå i Storbritannien, hvor man vil forsøge at pakke så meget træning som muligt ned i den tid, man nu har.

    - Tre til fire uger er jo ikke meget, men der er ikke tale om 37-timers dansk arbejdsuger, de lægger rigtig mange timer og rigtig meget arbejde, siger Jens Erik Hjorth.

    Og på grund af ukrainernes ikke-eksisterende erfaring, så vil man også fokusere på ret basale ting.

    - Det er helt grundlæggende færdigheder. Lidt ala det, vi træner vores værnepligtige i. Hvordan man håndterer sit våben, hvordan du overlever om vinteren, og hvordan du forholder dig, hvis du bliver beskudt af artilleri, som desværre kan blive meget relevant i krigen.

    Det er begrænset, hvor gode soldater, man kan skabe på tre til fire uger, forklarer lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

    - I en dansk kontekst vil man sige, at det er fuldstændigt uforsvarligt, men det er det, der er muligt for ukrainerne lige nu, lyder meldingen fra ham.

    - Alternativet ville jo være, at de slet ingen træning fik, inden de stod på slagmarken, og det ville være markant værre, men militær træning handler meget om gentagelser, gentagelser og gentagelser, så man handler instinktivt, når man bliver presset, og det kan man ikke nå på fire uger.

    Hvis du er meget, meget utrænet, så siger erfaringen, at du ikke overlever den første træfning. Det her er et forsøg på at undgå, at folk ikke dør under første træfning
    Peter Viggo

    Han minder om, at det nu engang er Ukraine, der selv vurderer, hvor lang træning de ønsker, at soldaterne skal få.

    - Den her løsning er det bedst opnåelige for Ukraine. De er jo under et enormt pres på at få uddannet soldater, som de skal bruge i en krig, der koster mange soldater. Så det er dem selv, der definerer, hvor store risici de er villige til at tage.

    Krigen i Ukraine har nemlig udviklet sig til en opslidningskrig, og her er det ekstremt vigtigt for ukrainerne at kunne stille med en stor mængde tropper.

    - Det her er en opslidningskrig, og den, der vinder den, er den, der kan generere flest soldater hurtigst. Og det er her, Vesten kan hjælpe med at producere flest ukrainske soldater.

    - Hvis du er meget, meget utrænet, så siger erfaringen, at du ikke overlever den første træfning. Det her er et forsøg på at undgå, at folk ikke dør under første træfning, siger Peter Viggo Jakobsen.

    Det lyder som en meget kynisk analyse?

    - Det er jo desværre krigens vilkår. Man kan begrænse problemerne ved at lade nye soldater ende i enheder af mere prøvede soldater, der kan hjælpe dem med at komme til rette, og forhåbentlig 'fortsætte' deres uddannelse.

    Der er afsat 100 millioner kroner til træningsindsatsen. Danmark har også siden invasionen af Krim i 2014 hjulpet med at træne ukrainske styrker.

    Instruktørerne sendes af sted løbende, og alle 130 kan være i Storbritannien i løbet af et halvt år.

  12. I går kl. 20:51

    FCK-fan blev fratvunget sin trøje: Nu har gerningsmanden meldt sig til politiet

    Ingen kan efterhånden være i tvivl om, at det gik vildt for sig, før, under og efter F.C. København og Brøndby IF's opgør i Parken i søndags, der som bekendt endte med en hjemmesejr til FCK på 4-1.

    Blandt andet var der en episode, der har fået meget opmærksomhed på sociale medier, hvor en mand iført Brøndby-trøje tvang en ung FCK-fan til at tage sin FCK-trøje af i et tog.

    Københavns Politi har tidligere meddelt, at man betragter det som røveri.

    På Twitter oplyser Københavns Politi her til aften, at gerningsmanden har meldt sig selv.

    Han bliver nu sigtet og klargøres til fremstilling i grundlovsforhør i morgen, oplyser Københavns Politi.

  13. I går kl. 20:50

    Brutal lejehær rekrutterer 'mordere og røvere' i russiske fængsler

    De prorussiske separatister kommer muligvis snart til at kæmpe side om side med hårdkogte kriminelle fra de russiske fængsler på jagt efter en benådning fra Putin. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)

    Henover sommeren har hårdkogte russiske kriminelle ifølge flere russiske medier fået besøg af en ganske særlig gæst. Nemlig Yevgeny Prigozhin.

    En mand, der er blevet styrtende rig på at leje brutale lejesoldater fra militærfirmaet 'Wagner Group' ud til konflikter i hele verden - lige nu i Ukraine.

    De udgør en slags lomme, hvor volden kan være ekstra uhæmmet.
    Niklas Møller Rendboe, ekspert i Wagner Gruppen

    Og en mand, hvis lejehær altid dukker op i de konflikter, hvor Rusland og Vladimir Putin har allermest brug for den. En mand, der har fået tilnavnet 'Putins kok'.

    Med sig i gryden medbragte 'Putins kok' et ganske særligt tilbud til fangerne i de russiske fængsler: Meld jer til at kæmpe i Ukraine under Wagners faner, og I vil få løn og en benådning af Putin, hvis I overlever.

    Yevgeny Prigozhin sammen med Vladimir Putin. Han fik tilnavnet 'Putins kok' på grund af sit omfattende netværk af restauranter, som han driver samtidig med Wagner-gruppen. (Foto: POOL New © Ritzau Scanpix)

    - De kan tilbyde en månedsløn på 200.000 rubler. Det er tre gange højere end en gennemsnitsløn for en almindelig russer, og så er der en benådning, hvis man kæmper i Ukraine i seks måneder, siger Emil Rottbøll, der er ruslandskorrespondent for Berlingske.

    Han fortæller ligeledes, hvordan Wagner-gruppen går målrettet efter en helt bestemt type fanger.

    - De går primært efter mordere og røvere. Folk der er klar til at bruge vold for at opnå det, de gerne vil have, siger Emil Rottbøll, der samtidig fortæller, at uafhængige russiske medier anslår, at 1.500 fanger har takket ja til tilbuddet.

    - Der kan dog være tale om langt flere, siger han.

    Ifølge den tyske avis Der Spiegel er den tyske efterretningstjeneste i besiddelse af optagelser, der afslører, at Wagner-gruppen spillede en stor rolle i massakren i Butja.

    Gruppen kædes også sammen med krigsforbrydelser i Afrika og Mellemøsten.

    Kort over lande med bekræftet tilstedeværelse af tropper fra Wagner-gruppen.

    (© DR Grafik/Lise Grønvald Nielsen)

    Hverken Yevgeny Prigozhin eller Vladimir Putin har nogensinde anerkendt at have noget som helst med Wagner-gruppen at gøre. En påstand, der accepteres i yderst minimal grad af verdenssamfundet.

    Niklas Møller Rendboe, der er projektforsker ved Forsvarsakademiet og har skrevet speciale om lige præcis Wagner-gruppen, peger også på, at parløbet mellem den russiske stat og den private hær yderligere understreges af, at man har givet Wagner-gruppen adgang til de russiske fængsler.

    - Man ved ikke, om det er Prigozhin eller den russiske generalstab, der har taget initiativet til det her, men det er i hvert fald koordineret mellem de to parter, siger han.

    DR's Ruslandskorrespondent, Matilde Kimer, understreger også, at det er pålidelige medier, der beskriver rekrutteringen i de russiske fængsler.

    - Det er blandt andet blevet dækket af gulagu.net, en græsrodsbevægelse, der blandt andet afslører tortur i det russiske fængsler og har virkelig gode kilder i det, der svarer til Kriminalforsorgen i Rusland.

    - Så jeg mener absolut, at det er troværdigt, at der foregår en aktiv rekruttering af indsatte i de russiske fængsler.

    Niklas Møller Rendbo har før set, at Wagner-gruppen har rekrutteret blandt individer, der absolut ikke er guds bedste børn. Den omfattende kampagne, man har set i løbet af det seneste stykke tid, er dog noget nyt.

    - Det er klart, at Wagner er et sted, hvor man kan rekruttere elementer med kriminel baggrund, men de har ikke gjort det på den her måde før. Det er første gang, at de virker så ivrige, siger han.

    Er det dybest set vigtigt for Wagner-gruppen at have tropper, de ved er moralsk flossede?

    - Det tror jeg. Det flugter med en strategi om at skræmme den ukrainske befolkning. Der er rigeligt med beviser for, at Wagner ser stort på menneskerettighederne, når de går i krig, og det billede forstærker man, når man hyrer hårdkogte kriminelle.

    Men er den russiske hær ikke også ved efterhånden at have fået en status som en hær, der ser stort på menneskerettighederne?

    - Både og. Wagner er stadig værre. De udgør en slags lomme, hvor volden kan være ekstra uhæmmet.

    Wagner-soldater knyttes til drabene på civile i blandt andet Kyiv-forstaden Butja.

    Og de nye Wagner-rekrutter kan godt regne med at skulle befinde sig lige i hjertet af volden - eller kampene - om man vil. Det fortæller Berlingskes Emil Rottbøll.

    - Dem, der hverver, fortæller straffefangerne, at 15-20 procent ikke skal regne med at komme tilbage. De bliver sendt til fronten, hvor der er hårde kampe.

    Det siger jo noget om, hvor svært Rusland har ved at rekruttere soldater. Der er simpelthen et problem med at fylde hullerne ud efter de mange dræbte soldater.
    Emil Rottbøll, Ruslandskorrespondent

    Så længe Putin holder fast i, at krigen mod Ukraine er en "særlig militæroperation", har han ikke mulighed for at indkalde værnepligtige og er i det hele taget begrænset i sin mobilisering af hæren. Derfor stiger efterspørgslen på Wagner-soldater også dag for dag, forklarer Emil Rottbøll.

    - Det siger jo noget om, hvor svært Rusland har ved at rekruttere soldater. Der er simpelthen et problem med at fylde hullerne ud efter de mange dræbte soldater, når Rusland ikke kan lave generalmobiliseringen, hvor de indkalder alle.

    I mellemtiden tjener Yevgeny Prigozhin og resten af folkene bag Wagner-gruppen gode penge på at forsyne det russiske militær med "uofficielle tropper". Det er i hvert fald den mest sandsynlige ordlyd på de kontrakter, der er blevet indgået mellem Wagner-gruppen og den russiske hær.

    Der er dog også en anden forklaring, siger Niklas Møller Rendboe.

    - For Wagner handler det overordnet om profit, men vi ved ikke præcis, hvad folkene bag Wagner-gruppen får penge af Rusland for. Hvis de får penge per soldat, de sender afsted, så skaber det overskud at rekruttere aggressivt.

    - Det kan jo også være, at man har aftalt, at man først får sine penge, når man har nået nogle specifikke militære mål. Så skal man se denne her rekruttering som udtryk for, at Wagner-gruppen er desperate over ikke at have nået dem.

    Den russiske lejehær har spredt skræk og rædsel i flere andre lande end Ukraine. Du kan blive klogere på hæren her.

  14. I går kl. 20:44

    Kæresteparret Tina og Isabel smed 59 kilo i Fede forhold: I dag er de lykkelige, men kæmper stadig med vægten

    Isabel Rosiak (til højre) og Tina Lønborg er siden 'Fede forhold'-programmerne blevet gift. (Foto: Zoey Elinor)

    For godt tre år siden tog Isabel Rosiak en stor beslutning.

    Sammen med kæresten Tina Lønborg takkede hun nemlig ja til at deltage i af DR-programmet 'Fede forhold', der søgte par med for mange kilo på sidebenene.

    Det blev starten på et syv måneder langt forløb, hvor parret med hjælp fra en sundhedsekspert og en parterapeut skulle forsøge at smide de overflødige kilo og samtidig gentænde den gnist, der med tiden var blevet slukket mellem kæresteparret – alt sammen med et kamerahold på sidelinjen.

    - Det var da grænseoverskridende at skulle dele noget så privat med resten af Danmark. Vi vidste jo godt, at vores liv ikke var perfekt, husker Isabel Rosiak.

    Undervejs i optagelserne, der startede i 2019 og strakte sig ind i foråret 2020, kom kameraholdet i den grad ind under huden på Tina Lønborg og Isabel Rosiak, og parret blev med egne ord "klædt både psykisk og fysisk af".

    Vi var megastolte af vægttabet. Vi kunne vitterligt ikke have gjort det bedre.
    Isabel Rosiak, deltager i sæson to af 'Fede forhold'

    - Det var pissehårdt at være i. Det hele var nyt og virkelig intenst, og samtidig med, at vi skulle lægge vores liv om, havde vi også et kamerahold i nakken hele tiden, siger Isabel Rosiak og fortsætter:

    - Kameraholdet var endda med mig, da jeg skulle have planlagt en operation, der skulle fjerne den overskydende hud fra min mave. Dér stod jeg splitternøgen foran dem. Det var da helt vildt mærkeligt, husker den 37-årige jyde med et grin.

    Det hårde forløb bar dog frugt. I sidste afsnit af 'Fede Forhold' kunne parret prale med et samlet vægttab på over 59 kilo.

    27,4 af dem havde Isabel Rosiak smidt, mens kæresten Tina Lønborg havde tabt hele 31,7 kilo.

    - Vi var megastolte af vægttabet. Vi havde gjort vores bedste. Vi kunne vitterligt ikke have gjort det bedre, fortæller Isabel Rosiak.

    I dag er det to år siden, at kameraerne slukkede og sidste afsnit af anden sæson 'Fede forhold' rullede over skærmen – mens du i aften kan se afslutningen på seriens fjerde og nyeste sæson på DRTV og DR1.

    For Isabel Rosiak var det dengang en stor omvæltning ikke længere at blive guidet og holdt i hånden af eksperter gennem sit vægttab, men pludselig at skulle stå på egne ben. Ikke mindst, når tanken om, at hele Danmark fulgte med i ens vægttab, heller ikke længere kunne smide kul på motivations-lokomotivet.

    Og nogle af de tabte kilo har da også sneget sig tilbage på vægten, siden eksperterne slap kæresteparret.

    - Vi har taget på, det indrømmer vi gerne. Det er ikke meget, men der er kommet lidt kilo på. Og forklaringen er jo nok, at vi efter programmet blev efterladt alene og selv skulle til at tackle alting. Det var en stor omvæltning pludselig at stå på egne ben og selv holde motivationen oppe.

    Isabel Rosiak (til venstre) og kæresten Tina Lønborg forsøger fortsat at holde fast i de gode vaner – her med en løbetur i det fri. (Foto: PRIVATFOTO)

    Selv har Isabel Rosiak taget omkring otte kilo på, selvom vægten løbende er gået både op og ned. Og den 37-årige jyde fra byen Andst har da også en ekstra udfordring, når det kommer til vægttab.

    Hun lider nemlig af spiseforstyrrelsen BED – Binge Eating Disorder – der gør, at hun i perioder kæmper med tvangsoverspisning. Noget, der ikke fyldte meget i 'Fede forhold', men som Isabel Rosiak i dag arbejder på at få bugt med.

    - Jeg får behandling for min spiseforstyrrelse, og det går rigtig godt. Lige nu er jeg og Tina i gang med at finde en vej, der fungerer for os og tager højde for de udfordringer, vi har i forhold til at holde vægten, siger hun, men tilføjer ærligt:

    - Men det er svært og pisseærgerligt, at nogle af kiloene er kommet på igen.

    Inden Tina Lønborg og Isabel Rosiak meldte sig til 'Fede forhold', stod parret ved en kritisk skillevej.

    I løbet af deres tre år sammen havde Isabel Rosiak – der ellers lige havde gennemgået et stort vægttab – taget 20 kilo på, og de oplevede, at de påvirkede hinanden negativt, når det kom til mad og dårlige vaner.

    Dengang overvejede parret, om de var nødt til at gå fra hinanden, fordi de slet og ret var usunde for hinanden.

    Tina Lønborg og Isabel Rosiak (til højre) bor til daglig sammen i byen Andst, der ligger i Vejen Kommune. (Foto: PRIVATFOTO)

    Men sådan gik det ikke. Tværtimod. I afslutningen af 'Fede forhold' friede Isabel Rosiak til kæresten, og for nylig blev parret så endelig gift.

    - Vi er virkelig lykkelige, og vi havde et rigtig godt bryllup, som var lige, som vi drømte om, fortæller Isabel Rosiak om vielsen, der blev afholdt efter ét års coronaudskydelse.

    I dag er det nyslåede ægtepar et helt andet sted, end dengang de overvejede, om et brud var deres eneste redning.

    - Vi kæmper stadig med den sunde livsstil, men selvom nogle af de dårlige madvaner er tilbage, så har vi ikke den tanke, at det er nok til at gå fra hinanden.

    - Vi har stadig et problem, og vi kan stadig påvirke hinanden til at tage de forkerte valg, men vi er blevet bedre til at tackle det. I dag ved vi, at vi nok skal finde en løsning sammen.

    Isabel Rosiak (til højre) og Tina Lønborg blev gift tidligere på sommeren. (Foto: Zoey Elinor)

    Og selvom deltagelsen i 'Fede forhold' altså ikke viste sig at være nogen mirakelkur, så er Isabel Rosiak stadig glad for, at parret tog den store beslutning og meldte sig til programmet.

    - Selvom vi har taget på siden, har programmet slet ikke været spild af tid. Det har lært os at finde en ro i, at når vægten svinger, kan vi stadig formå at tabe os igen. Programmet har givet os nogle redskaber, så vi kan sige: "Gør vi dét her, jamen så taber vi os," siger hun og tilføjer:

    - Man kan sige, at vi har fået formlen på, hvad der virker.

  15. I går kl. 20:27

    Spanier ekspederer Holger Rune ud af turnering med æg

    Holger Rune er ude af National Bank Open Montreal i Canada. (Foto: Minas Panagiotakis © Ritzau Scanpix)

    Danske Holger Rune mødte onsdag aften sin overmand i form af spanske Pablo Currena Busta, da han tabte med overbevisende 6-0, 6-3 i ATP 1000-turneringen i Montreal, Canada.

    Danskeren fandt aldrig rigtigt rytmen, og den erfarne spanier så gennem hele kampen ud til at være i fuld kontrol over opgøret.

    Selvom Pablo Currena Busta blot ligger tre placeringer over Holger Rune på verdensranglisten, var der i dag stor kvalitetsforskel på de to spillere.

    Det var især de uprovokerede fejl, som gjorde kampen svær for Rune, der kunne notere sig for 20 af slagsen mod spanierens otte.

    Danskeren havde ellers spillet sig flot videre fra første runde, hvor han slog italieneren Fabio Fognini med 6-3, 7-5, men dagens modstander var bare et niveau over Rune.

    Carreno Busta skal i næste runde møde vinderen af opgøret mellem Jannik Sinner og Adrian Mannarino.

  16. I går kl. 19:57

    Wien dropper julelysene i år for at spare på strømmen

    Der er godt nok stadig over fire måneder til jul, men i Østrig er de tidligt på den og meddeler, at de skruer ned for julelysene i år.

    Ringstraße, der normalt lyses op i mørket, bliver i år uden julelys, siger Roberta Kraft, en talskvinde fra hovedstaden, til AFP.

    Samtidig vil lysene på det faste julemarked foran Rådhuset i Wien kun være tændt om natten og ikke ved skumringstid som tidligere år.

    - Det betyder, at de bliver tændt omkring en time senere, sagde talskvinden.

    I fredags oplyste Østrigs energistyrelse, at elprisindekset er steget med 256 pct. det seneste år. Det betyder, at strømmen koster 3.5 gange så meget som i august sidste år, skriver AFP.

    Wiens storslåede jul- og nytårsfejring er et vigtigt trækplaster for turistindustrien.

    I 2019, den sidste jul før pandemien, besøgte over fire millioner mennesker julemarkederne i byen.

    Normalt lyses pladsen foran Rådhuset i Wien op, når der er julemarked. I år bliver det en mere afdæmpet affære. (Foto: Joe Klamar © AFP or licensors)
  17. I går kl. 19:43

    Putin knytter nye bånd i Afrika: Vil støtte Mali med forsyninger

    Den russiske præsident, Vladimir Putin, prøver ifølge Reuters på at styrke sine alliancer rundt om i verden.

    Således har han i dag en haft en længere telefonsamtale med Malis midlertidige leder, Assimi Goita, der overtog magten med et militærkup for to år siden.

    De talte ifølge Kreml sammen, om hvordan Rusland kan hjælpe styret i det vestafrikanske land.

    Ifølge en udtalelse fra det russiske styre diskuterede de to statsledere muligheden for, at Rusland kunne forsyne Mali med mad, gødning og brændstof.

    Goita skriver på Twitter, at de havde talt om, hvordan Rusland kan støtte Malis politiske overgang, og at han havde rost deres partnerskab, som respekterede Malis suverænitet.

    Førhen havde Mali et nært samarbejde med den tidligere kolonimagt Frankrig, men tilbage i februar forlod de franske tropper det afrikanske land efter mange års kampe med islamistiske oprørere.

  18. I går kl. 19:38

    Knap en halv million ukrainske børn går nu i skole i EU

    487.939 ukrainske børn er blevet registeret i EU-landes skolesystemer.

    Samtidig har Europa-Kommissionen også opdateret en række andre tal for ukrainske flygtninge i EU i perioden 24. februar 2022 til 9. august 2022:

    • 8,5 millioner er kommet til EU fra Ukraine og Moldova.

    • 7,7 millioner af dem var ukrainske statsborgere.

    • 4,9 millioner ukrainere har forladt EU og er rejst ind i Ukraine.

    • 6,6 millioner mennesker er internt fordrevne i Ukraine

    • 3 millioner af dem er børn.

    Screendump fra Twitter.
  19. I går kl. 19:16

    EM-helten Mikkel Damsgaard skifter til danskerklubben Brentford

    Mikkel Damsgaard har spillet 12 kampe på det danske A-landshold med fire mål til følge. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Den danske landsholdsspiller Mikkel Damsgaard skifter til Brentford FC. Det skriver den engelske klub på sin hjemmeside.

    Dermed forlader fodboldspilleren sin italienske klub Sampdoria til fordel for Premier League-klubben, hvor han bliver holdkammerat med fire andre danskere og ikke mindst cheftræner Thomas Frank.

    - Mikkel er efter min mening en klassisk Brentford-signing. Han er en ung spiller med stort potentiale. Vi ved, at vi kan hjælpe Mikkel med at nå hans højeste niveau. Vi har staben med erfaringen til at gøre det, og vi ser frem til at arbejde med ham, siger den danske træner på klubbens hjemmeside.

    22-årige Damsgaard har fået en fem-årig kontrakt og kan få debut allerede på lørdag, hvor Brentford møder Christian Eriksens klub, Manchester United.

    Kantspilleren blev verdenskendt i Danmark under EM-slutrunden sidste år, hvor han scorede to mål. Blandt andet i semifinalen mod England, som Danmark tabte.

  20. I går kl. 18:29

    7-Eleven bekræfter ransomware-angreb: 'Vi har ikke haft dialog med bagmændene'

    Mange af landets 176 7-eleven-butikker har holdt lukket siden mandag middag på grund af et hackerangreb. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix © Ritzau Scanpix)

    Mandag formiddag gik alle computerne på 7-Elevens kontor i sort, og ude i butikkerne virkede kassesystemet pludseligt ikke længere.

    Og nu bekræfter administrerende direktør i 7-Eleven Jesper Østergaard, at der var tale om et såkaldt ransomware-angreb.

    - Mistanken om hackerangreb er desværre blevet bekræftet. Nogen udefra har på en eller anden måde fået placeret et virus i vores system, som afstedkom, at alt gik i sort, siger han.

    Angrebet har betydet, at alle danske 7-Eleven-butikker lukkede mandag. Siden er de gradvist begyndt at åbne igen.

    Mandag lukkede alle 7-Eleven-butikker i Danmark ned efter hackerangrebet. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix © Ritzau Scanpix)

    Ved ransomware-angreb afskærer hackerne typisk virksomhederne fra deres egne data via en krypteringsnøgle og kræver store summer for at give adgang igen. Også i denne sag bekræfter Jesper Østergaard, at hackerne har fremsat et krav om løsepenge for at låse 7-Elevens data op igen.

    Hos 7-Eleven er man dog selv gået i gang med at geninstallere systemerne, og Jesper Østergaard fortæller, at der ikke har været dialog med hackerne om en eventuel løsesum.

    - Vi er blevet rådgivet til ikke at gå i dialog med de kriminelle bagmænd, så vi har ikke haft nogen dialog med dem, siger han.

    Men det anbefales ikke nødvendigvis i alle ransomware-sager at undgå dialog med bagmændene, og det handler om hurtigt at lave en konkret vurdering af den enkelte sag.

    Det siger Christian Sphor, der er administrerende direktør i Eagle Shark Cyber Defence. Det er en virksomhed, der typisk bliver kontaktet, hvis en organisation bliver ramt af et hackerangreb.

    - Hvis man selv kan finde sikkerhedshullet og geninstallere systemerne inden for kort tid, så er det selvfølgelig godt, siger han.

    - Men som udgangspunkt er der ikke nogen skade i at gå i dialog med hackerne. At gå i dialog er ikke ensbetydende med, at man vil betale, men det kan være en måde at vinde tid på, hvis man mangler overblikket, siger han.

    Christian Sphor har ikke kendskab til den konkrete sag med 7-Eleven, men siger, at virksomheder altid skal overveje tre parametre, hvis de bliver ramt af et angreb:

    - Man skal overveje, hvad det koster af tid at komme tilbage, hvad det koster af kroner og øre, og hvad det koster for ens brand, siger han.

    Jesper Østergaard fortæller, at hackerangrebet på 7-Eleven er blevet politianmeldt, og at sagen også er i gang med at blive efterforsket.

    Men gerningsmændene kan i den type sager ofte være meget svære at finde frem til. Kunder, som har brugt deres kreditkort i 7-Eleven for nyligt, skal dog ikke være bekymrede for, om deres oplysninger er blevet stjålet, lyder det.

    Kan du garantere, at hackerne ikke er i besiddelse af nogen kunders kontonumre eller lignende?

    Der er absolut intet, der tyder på, at kunders kreditkort på nogen måder er blevet påvirket, eller at der er sluppet kundefølsomme data ud.
    Jesper Østergaard, adm. direktør i 7-Eleven

    - Jeg tror ikke, der findes nogen garantier, men det har været højt på vores agenda, siden vi opdagede angrebet, siger Jesper Østergaard

    - Der er absolut intet, der tyder på, at kunders kreditkort på nogen måder er blevet påvirket, eller at der er sluppet kundefølsomme data ud. Indtil videre ser det ud til, at det er meget isoleret omkring vores kæde og vores butikker.

    Jesper Østergaard regner med, at alle butikker er åbne igen i løbet af i aften.

    - De sidste 12 timer har været lovende, og det er gået stærkere, end vi først troede, og derfor tror vi på, at hele kæden vil være åben ved midnat, siger han.

    Indtil videre er 110 af landets 176 7-Eleven-butikker åbne igen, dog kun med mulighed for betaling med MobilePay og kontanter. Jesper Østergaard regner med at have en løsning klar, så der igen kan betales med kreditkort i alle butikker inden midnat.

  21. I går kl. 18:26

    Iraner sigtet for at ville myrde tidligere amerikansk sikkerhedsrådgiver

    Den tidligere amerikanske nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton skulle myrdes. (Foto: JONATHAN DRAKE © Ritzau Scanpix)

    Et medlem af den iranske Revolutionsgarde er ifølge Reuters blevet tiltalt for at forsøge at snigmyrde John Bolton, der tidligere var national sikkerhedsrådgiver i 14 måneder, mens Donald Trump var præsident.

    Ifølge det amerikanske justitsministerium ville den 45-årige Shahram Poursafi, der også kendes under navnet Mehdi Rezayi, formentlig forsøge at dræbe Bolton som gengæld for, at amerikanerne havde dræbt Qassem Soleimi, der var kommandør i Irans Islamiske Revolutionsgarde med et droneangreb i januar 2020.

    Poursafi skal have bedt en person, der var bosat i USA, og som kun er omtalt som 'individ A' om at sørge for at tage billeder af Bolton.

    Individ A satte så Poursafi i forbindelse med en undercover regeringsagent, der tilbød at tage billederne. Siden forsøgte den sigtede iraner at få regeringsagenten til at myrde Bolton mod at få 250.000 dollar svarende til cirka 1,8 millioner kroner.

    - Lige nu kan der ikke siges meget offentligt, men en ting er sikkert: De iranske ledere er løgnere, terrorister og USA's fjender.

  22. I går kl. 18:21

    Hollandsk cykelstjerne sejrer igen igen

    I historiebøgerne er der ingen over og ingen ved siden af hollænderen Marianne Vos, når det handler om kvindecykling. Og i nutiden er hun også fortsat blandt verdens absolut bedste.

    Tirsdag vandt hun 1. etape af Tour of Scandinavia, som blev kørt i Danmark, og onsdag var den 35-årige hollænder igen hurtigst, da 2. etape også blev afgjort i en massespurt i Sverige.

    Det var sejr nummer 244 på landevejen i hendes enestående karriere.

    Etapeprofilen i Sverige mindede meget om åbningsetapen i Danmark. Bakkerne var til at overse, og de 154 kilometer på svensk vej bestod mestendels af fladt terræn.

    Der opstod lidt små huller i feltet i slutningen af etapen, som steg let på den sidste kilometer, men på rå hastighed var Marianne Vos atter stærkest.

    Med bonussekunderne fra sin anden sejr fører cykelikonet nu med 14 sekunder ned til nummer to, inden feltet drager til Norge, hvor der skal køres nogle mere bjergrige etaper som afslutning på løbet.

    Den danske kandidat til den samlede sejr Cecilie Uttrup Ludwig sad med feltet hjem.

    /ritzau/

  23. I går kl. 18:07

    Brøndby-fans tager afstand fra folk i egne rækker efter uro

    Det gik voldsomt for sig blandt fansene, da FC København og Brøndby IF søndag spillede superligakamp mod hinanden i Parken. FCK vandt kampen 4-1. (Foto: Claus bech © fotograf@clausbech.dk)

    Det var ikke kun på banen, at FC København og Brøndby søndag tørnede sammen.

    I forbindelse med fodboldkampen opstod der nemlig også indtil flere uroligheder uden for banen.

    Et kanonslag blev affyret af en Brøndby-tilhænger, hvorefter Københavns Hovedbanegård kortvarigt måtte evakueres.

    Sæder på FCK's hjemmebane, Parken, blev ødelagt.

    Fans forsøgte at komme ind i på stadion uden om billetkontrollen.

    Københavns Politi har måttet registrere syv sager om vold mod politiet.

    Og så var der episoden efter kampen, hvor en mand iført Brøndby-trøje tvang en mand til at tage sin FCK-trøje af i et tog.

    Episoden blev filmet, og siden er den blevet delt bredt på sociale medier og i flere nyhedsmedier.

    Københavns Politi betragter det som røveri, og de har siden oplyst, at de er ved at samle brikkerne og er i kontakt med mindst et offer.

    Netop videoen har fået brøndbyfans til at tage afstand fra urolighederne. Herunder den mangeårige Brøndby-fan, Rasmus Augustesen.

    - Jeg tænkte, det kan simpelthen ikke passe. Nu må det være nok. Det kan ikke passe, at man ikke kan tage til fodbold, uden at man skal gå og være bange for at blive truet eller overfaldet.

    - Men så skammede jeg mig også over egentlig at være Brøndby-fan.

    Rasmus Augustesen er mangeårig Brøndby-fan og mener, at nok er nok, når det kommer til opførslen fra nogle fans.

    Han har efter episoden i S-toget været med til at indsamle penge til den fan, der blev tvunget til at tage FCK-trøjen af.

    Søndagens uroligheder kommer ikke bag på Rasmus Augustesen, og han mener, at det er en tendens, der har eksisteret i rigtig mange år.

    Det er ikke det Brøndby, som vi og 99 procent af alle Brøndby-fans kender og repræsenterer.
    Brøndby Support

    Han påpeger dog, at man skal huske på, at det langt fra er alle, der har de her "sindssyge tendenser", som han kalder det.

    Også fangruppen Brøndby Support har i dag været ude og tage tydeligt afstand fra søndagens voldsomme episoder.

    - Det er ikke det Brøndby, som vi og 99 procent af alle Brøndby-fans kender og repræsenterer - og det skader alle os, der vil det bedste for Brøndby IF!, skriver fangruppen på sin hjemmeside.

    Brøndby Support frygter, at kommende kampe mod FCK bliver uden udebanefans, som det var i de to foregående derbyer i København inden søndagens opgør.

    - Det kan desværre være resultatet af, at nogle få i den grad valgte at sætte sig selv over fællesskabet og over klubben. At nogle få valgte at bruge kampen på hærværk frem for at støtte holdet, står der.

    Det eneste, den mangeårige brøndbyfan Rasmus Augustesen kan komme på, og som han tror, vil kunne få det til at høre op, er, hvis folk fra egne rækker siger stop og nok er nok.

    - Det tror jeg har en større indflydelse på deres mentalitet fremfor, at en autoritet som politiet siger dobbelt strafzone eller ingen fans til fodboldkampe.

    Hvordan kan I sige stop?

    - Vi må træde væk, måske udvandre, få dem i tale. Jeg ved det ærlig talt ikke.

    Røgbombe på banen under superligakampen mellem FC København og Brøndby IF. (Foto: Claus bech © fotograf@clausbech.dk)

    Hvad mener du med at udvandre?

    - Jamen, simpelthen forlade fodboldkampen, hvis det bliver ved med at ske. Og så kan de stå alene på den tribune og brænde ting af, rive sæder af, og hvad de ellers vil.

    Det kunne være et statement, mener han.

    Politiets melding onsdag er, at de fortsat er i færd med at samle brikkerne i en sag om et eller flere trøje-røverier begået mod FCK-fans i S-toget søndag.

    Onsdag oplyser politiet, at det har kontakt til mindst et offer i sagen.

    Da politiet udsendte en efterlysning tirsdag, lød det, at der kunne være flere ofre i sagen, og politiet har da også fået flere anmeldelser.

    Har du oplysninger om episoden, hvor en mand i Brøndby-trøje tvinger en anden mand til at tage sin FCK-trøje af, eller lignende episoder fra søndagen, vil politiet stadig gerne høre fra dig på telefon 114.

  24. I går kl. 18:07

    Det bliver 'meget, meget sværere' for Radikale at pege på Mette Frederiksen, hvis ikke hun udskriver valg inden 4. oktober

    Politisk leder Sofie Carsten Nielsen (R) holder pressemøde onsdag den 10. august 2022. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix © Ritzau Scanpix)

    Lige nu kan De Radikale godt se sig selv pege på Mette Frederiksen (S) som statsminister efter et valg, selvom støttepartiet har erklæret, at det vælter regeringen, hvis ikke statsministeren udskriver valg inden Folketingets åbning 4. oktober.

    Mette Frederiksen er faktisk det eneste bud på en statsministerkandidat lige nu, lyder det.

    Men skulle statsministeren ignorere det ultimative radikale krav om valgudskrivelse, vil situationen ikke været helt den samme.

    - Det er klart, at det bliver meget, meget sværere, og så må vi tage den diskussion på det tidspunkt, sagde De Radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, på et pressemøde tidligere i dag.

    Men Sofie Carsten Nielsen "er overbevist om", at valget er udskrevet inden da.

    Så let slap den radikale leder dog ikke ved pressemødet i forbindelse med partiets sommergruppemøde på Fanø.

    Det fremmødte pressekorps var meget interesseret i at vide, hvordan det hænger sammen, at De Radikale er klar til at pege på en statsminister, som partiet truer med at vælte.

    Det er begrundet med tre ting, understregede Sofie Carsten Nielsen.

    For det første mener hun, at et valg vil "rense luften". For det andet er det den socialdemokratiske etpartiregering, som De Radikale ikke længere har tillid til. Især efter Minkkommissionens kritik af regeringens håndtering af minksagen.

    - Jeg synes, det har været for magtfuldkomment og centreret om sig selv, sagde Sofie Carsten Nielsen.

    Og for det tredje, så er statsminister Mette Frederiksen indtil videre den eneste statsministerkandidat, der har luftet tanker om et regeringssamarbejde over midten. Derfor er hun også den eneste statsministerkandidat, De Radikale lige nu kan se for sig at pege på.

    I har kaldt Mette Frederiksen magtfuldkommen og kritiseret hende i meget stærke vendinger. Hvordan kan I have tillid til hende på den anden side af et valg, når I ikke har det nu?

    - Det handler om den måde, som etpartiregeringen har bedrevet regeringsførelse. Det er det, vi gerne vil ændre. Det er det, vi tror på, skal åbnes op, så ikke det lukker sig om sig selv, sagde Sofie Carsten Nielsen.

    Tænker du ikke, at det her ikke ligefrem danner grobund for et godt samarbejde?

    - Vi er forskellige partier. Vi har forskellige værdier, forskellige politikker og forskellige grænser for, hvornår vi synes, det er nok, og det ikke kan fortsætte. Det betyder jo ikke, at vi ikke er voksne mennesker, der snakker sammen og finder løsningen.

    Men skulle det ske, at oppositionens - for nuværende eneste - statsministerkandidat, Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen, også åbnede op for en regering hen over midten, så ville det være "et lykkeligt dilemma", sagde en smilende Sofie Carsten Nielsen på pressemødet.

    Om det betyder, at De Radikale er klar til at pege på Jakob Ellemann-Jensen, ville hun dog ikke svare på. Endnu.

    Vi skal nok sige, når valget udskrives, hvem vi peger på.
    Sofie Carsten Nielsen, politisk leder for De Radikale

    - Vi skal nok sige, når valget udskrives, hvem vi peger på.

    - Det, jeg bare konstaterer lige nu, er dog, at der kun er én kandidat, der har stillet sig til rådighed for det, som vi synes, vil være det allerbedste; Nemlig en regering, hvor der både er røde og blå, der samler sig om at løse de allerstørste udfordringer, sagde Sofie Carsten Nielsen.

    På et spørgsmål om, hvorvidt Radikale kan se sig selv i en regering alene bestående af Venstre og andre blå partier, faldt den radikale leders svar prompte:

    - Nej. Vores ønske er en regering med både røde og blå partier.

    Herunder kan du se, hvordan vælgeropbakningen ifølge Epinions målinger har udviklet sig for De Radikale siden valget i 2019:

    De Radikale havde inviteret til pressemøde for at præsentere sin stort anlagte 2030-plan for dansk økonomi med blandt andet en afskaffelse af efterlønnen, skattelettelser på arbejde i både bund og top og investeringer i klima, uddannelse og sundhedsvæsenet.

    Planen er en radikal invitation til både blå og røde partier og det radikale bud på, hvad en rød-blå regering skulle sætte sig for at løse.

    Men knap var den fremsat, før både blå – men især røde – partier hældte det ene forslag af bordet efter det andet.

    Det tog dog ikke modet fra Sofie Carsten Nielsen:

    - Det er i den grad et bud, der rækker ud til begge sider i dansk politik. Og vi tror på, at det er det, der skal til, for at vi sammen kan løse de store udfordringer, vi står med.

    På et spørgsmål om, hvorvidt 2030-planen ikke var mere blå end rød med både skattelettelser og en afskaffelse af efterlønnen, svarede Sofie Carsten Nielsen, at den hverken er rød eller blå, men radikal:

    - Det er jo sådan, at det, vi vil finansiere med, ofte bliver kaldt blåt, og det, vi vil investere i, ofte bliver kaldt rødt.

    Du kan se hovedelementerne i planen herunder:

  25. I går kl. 17:55

    Tørke rammer flodtrafikken på Rhinen

    • De store flodpramme får stadig sværere ved at transportere forsyninger ned af Rhinen. (Foto: Wolfgang Rattay © Ritzau Scanpix)
    • Stadig større dele af den store flod ligger tørlagt. (Foto: Wolfgang Rattay © Ritzau Scanpix)
    • Ved Bingen i delstaten Rheinland-Pflaz stikker flodbunden frem flere steder. (Foto: Wolfgang Rattay © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Den voldsomme tørke, der har plaget store dele af Europa denne sommer, får nu konsekvenser for godstrafikken på Rhinen.

    Den 1.200 kilometer lange flod fungerer som en væsentlig trafikåre, blandt andet for transport af kul og benzin på store flodpramme, som mange tyske fabrikker og kraftværker er afhængige af.

    Men nu forudser det tyske transportministerium ifølge nyhedsbureauet AP, at det bliver svært at fortsætte sejladserne på landets store floder.

    - Det gælder især Rhinen, hvor flaskehalsen ved Kaub har en meget lav vandstand, og kun skibe, hvis skrog ikke stikker for dybt i vandet, kan sejle, siger Tim Alexandrin, der er talsmand for transportministeriet.

    Ministeriet undersøger nu mulighederne for at få de essentielle forsyninger frem via jernbanen i stedet for vandvejene.

    Fredag forventes vandstanden at nå under 40 centimeter, og den kan falde yderligere i løbet af weekenden.

  26. I går kl. 17:35

    Domino's er færdig med Italien

    Der er ikke meget "amore" mellem pizzaens hjemland, Italien, og den amerikanske pizzariakæde Domino's.

    Man fristes til at sige, at pizzaskorpen brændte på, for Domino's siger "arrivederci" og lukker alle sine restauranter i landet. Det skriver BBC.

    Domino's åbnede sin første restaurant i Italien i 2015 og håbede på at kunne vinde det pizza-elskende folk ved udelukkende at bruge italienske ingredienser, skriver CNBC.

    Virkeligheden var dog en anden, og pizzakæden har siden begyndelsen kæmpet med at kapre kunder.

    Til sidst endte coronapandemien med at blive dødsstødet for franchisekæden, da den italienske virksomhed, der drev Domino's i landet, gik konkurs.

    En af Domino's helt store ambitioner, da virksomheden kom til Italien, var at have monopol på at tilbyde en omfattende leveringstjeneste.

    Kæden fik dog for hård konkurrence, da flere lokale restauranter begyndte at tilbyde levering under pandemien.

  27. I går kl. 16:54

    Donald Trump nægtede at svare på spørgsmål under afhøring

    I en erklæring fra Trump fremgår det, at han har nægtet at svare spørgsmål om den efterforskning, som er i gang med imod ham og hans virksomhed, Trump Organization, skriver Reuters. (Foto: David Dee Delgado © Ritzau Scanpix)

    Med næven i vejret gik USA's tidligere præsident, Donald Trump, forbi de fremmødte journalister og ind i sin bil foran Trump Tower i New York.

    Trump skulle ikke på en længere køretur, kun ned til delstatens justitsministers kontor, der også ligger på Manhattan.

    Her blev han i dag afhørt i en sag, der handler om Trump Organization, altså Donald Trumps virksomhed, og måden den gør forretninger på.

    Men det var ikke mange ord, der kom fra Trump.

    - Jeg nægtede at besvare spørgsmål. Som enhver borger har ret til i henhold til den amerikanske forfatning, sagde Trump i en erklæring ifølge Reuters.

    Letitia James, der er demokrat og statsadvokat i New York, er i gang med at undersøge om Trump Organization har oppustet værdien på ejendomme.

    Både Trump og to af hans børn, Donald Trump Jr. og Ivanka Trump, har forsøgt at undgå at vidne i sagen.

    Dagens afhøring er ikke forbundet med ransagningen af Trumps bopæl i Florida.

  28. I går kl. 16:39

    Rørt dansk verdensmester i paradressur: Det er en kærlighedshistorie

    Den danske ekvipage bestående af Katrine Kristensen og hesten Goerklintgaards Quater vandt onsdag eftermiddag VM i paradressur i kategorien grad to.

    Til de paralympiske lege i Tokyo endte Katrine Kristensen udenfor medaljerækkerne, og derfor kom dagens guldmedalje som en overraskelse for mange. Men ikke for rytteren selv.

    - Det er ikke nogen hemmelighed, at det hele tiden har været målet (at vinde guld red.), men at det så lykkes er vildt, fortæller Katrine Kristensen.

    Samarbejdet med hesten Goerklintgaards Quater er nyt, men det har på sin vis været med til at gøre Katrine Kristensen til en 'lykkeridder'.

    - Det er jo nærmest en kærlighedshistorie. Det er en fuldstændig fantastisk hest, som jeg ikke har haft ret med mere end et halvt års tid med, så jeg synes, at det er fantastisk, at vi er nået hertil.

    I videoen øverst kan du høre fra en stolt og rørt Katrine Kristensen, efter hun havde vundet guldmedaljen.

  29. I går kl. 16:02

    Meteorsværm topper fredag med 60 stjerneskud i timen

    Der er god mulighed for at få sine ønsker opfyldt fredag - altså, så længe, man ikke siger dem højt.

    Den årlige meteorregn Perseiderne med masser af stjerneskud kan nemlig ses på himlen allerede torsdag nat, og når sit højdepunkt natten mellem fredag og lørdag.

    Normalt vil der være op til 100 stjerneskud per time. Desværre lyser den månedlige fuldmåne himlen op og gør, at vi kun kan se omkring 60 stjerneskud i timen, siger astrofysiker og videnskabsformidler Tina Ibsen til Ritzau.

    Men stjerneskuddene suser stadig over nattehimlen, og det er den rareste årstid at lægge sig ud og se på stjerneskud.

    Perseiderne er kun overgået af en anden årlig meteorregn i januar, som giver op til 110 meteorer i timen.

    Og fredag byder på høje temperaturer, så der er rig mulighed for at lægge sig ud i det gode vejr og se stjerneskud fredag nat.

  30. I går kl. 15:59

    Danmark vinder sølv i voltigering for hold

    VM i ridesport har en stor dansk succes, og nu er der mere af slagsen.

    Danmark har nemlig vundet sølv for hold i voltigering.

    Det var Iben Dines Pedersen, Sheena Bendixen og voltigeringsholdet Team BIS1, der onsdag eftermiddag voltigerede sig til en samlet score på 8,669, hvillket var nok til sølvmedaljen.

    Danskerne var ellers på førstepladsen i et stykke tid i konkurrencen, indtil franskmændene red ind på scenen i Boxen.

    Manon Moutinho, Lambert Leclezio og resten af det franske hold scorede samlet 9,146 og tog derfor guldmedaljen.

    Det østrigske hold vandt bronze.

    Holdkonkurrencen består af to individuelle præstationer og en holdvoltigering. Hver præstation får en karakter, og den endelige score er gennemsnittet af de tre.

  31. I går kl. 15:46

    Opgør mellem Brøndby og FCK har ført til syv sager om vold mod politiet

    Både før, under og efter søndagens fodboldkamp i Parken mellem F.C. København og Brøndby IF var der uroligheder foranlediget af tilhængere af Brøndby IF.

    Københavns Politi har efter kampen registreret syv sager om vold mod tjenestemænd, og i fem af sagerne er der sigtet én formodet gerningsmand.

    I de resterende to sager har politiet ikke identficeret de mistænke, skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

    - Vores samlede indtryk er, at vi blandt nogle tilhængere af Brøndby IF så en meget aggressiv adfærd, som blandt andet er gået ud over betjente, sikkerhedspersonale og tilfældige FCK-tilhængere, siger vicepolitiinspektør Jesper Beuschel fra Københavns Politi.

    Én person er også sigtet for hærværk begået i Parken, hvor 120 sæder blev ødelagt. Københavns Politi regner dog med, at der vil komme flere sigtelser i forbindelse med hærværket.

    Politiet efterforsker også et røveri, hvor en gerningsmand iført en Brøndby-trøje truer en ung mand til at tage sin FCK-trøje af og aflevere den.

  32. I går kl. 15:19

    Venstres Fatma Øktem genopstiller ikke ved næste valg

    Folketingsmedlem for Venstre Fatma Øktem stopper i politik efter næste valg. (Foto: Ida Guldbaek Arentsen © Ritzau Scanpix)

    Venstres ligestillingsordfører, 48-årige Fatma Øktem, kommer ikke til at genopstille for partiet ved næste folketingsvalg.

    - Efter 15 år, hvor Venstre og politik har været noget af det vigtigste i mit liv, har jeg et stort ønske om at prøve andre sider af mig selv af, og jeg kan mærke, det er tid til at handle på den følelse, skriver hun i et opslag på Facebook.

    Hun blev valgt til Folketinget første gang i 2011, hvor hun sad indtil valget i 2015. Siden blev hun valgt ind igen i 2019 i Østjyllands Storkreds.

    Fatma Øktem afviser ikke fuldstændig, at hun kan vende tilbage til politik en dag.

    - Jeg er Venstrekvinde - hvad skulle jeg ellers være? Som liberal og frihedselskende. Og hvem ved, måske vender jeg tilbage til politik en dag, skriver hun på Facebook.

    Fatma Øktem har en Master of Business Administration fra Middelsex University, og så har hun tidligere blandt andet arbejdet som redaktør og studievært på dk4, fremgår det af hendes CV på Folketingets hjemmeside.

  33. I går kl. 15:11

    Skinketyv får knap et år bag tremmer

    Fristelsen var for stor for en mand, der arbejdede for en skinkeproducent i Huelva i det sydlige Spanien.

    Over seks år arbejdede han på et lager, hvor byens fineste skat, den særligt udsøgt jamón de jabugo, lagrede. Skinken kommer fra sortfodsgrise, der kun lever af agern, og én enkelt af skinkerne kan sælges for mere end 3.700 kroner.

    På de seks år fik han stjålet ikke mindre end 7.000 skinker, der havde en værdi i omegnen af 3,8 millioner kroner, som han efterfølgende videresolgte. Det skriver The Guardian.

    Han stjal skinkerne mellem 2007 og 2013 og stod egentlig til en fængselsstraf på seks år.

    Skinketyven slap dog med 11 måneder og 29 dage, da sagen har været længe undervejs i retssystemet, men han skal betale omkring 3.9 millioner kroner i erstatning til sin tidligere arbejdsgiver.

    Han afsoner i øjeblikket dommen.

    Her ses et udvalg af den udsøgte skinke, der blev stjålet 7.000 styks af. (Foto: Album / Pepe Lucas)
  34. I går kl. 14:48

    Støjberg takker ja til duel mod Morten Messerschmidt

    Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, får allerede på fredag opfyldt sit ønske om en duel mod Danmarksdemokraternes stifter, Inger Støjberg.

    Da tørner han sammen med Inger Støjberg i radioprogrammet 'Det Blå Hjørne' på Radio4.

    Det skriver Casper Dall, der er politisk redaktør hos Avisen Danmark og programmets vært, på Twitter.

    Under partiets sommergruppemøde tidligere i dag udfordrede Messerschmidt Støjberg, fordi han ville klarlægge forskellene mellem Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne.

    (Foto: (Skærmbillede))
  35. I går kl. 14:41

    Dansker vinder VM-guld i paradressur i Herning

    Danske Katrine Kristensen vinder VM-guld i paradressur på hjemmebane i Herning.

    Katrine Kristensen sikrede onsdag karrierens største triumf.

    Den 26-årige paradressurrytter var sammen med sin hest Gørklintgaards Quater bedst af alle, da der blev dystet i disciplinens grad 2.

    Katrine Kristensen, der har muskelsvind, leverede et imponerende ridt og fik en score på 75,143 procent i finalen, da hun henviste Pepo Puch fra Østrig til andenpladsen.

    - Det er fantastisk. Det er en skør følelse. Overvældende. Det var fantastisk at se publikum i dag. Da jeg red i Tokyo (til de paralympiske lege, red.), var der ingen tilskuere overhovedet, så det var en meget stor oplevelse at ride her, siger Katrine Kristensen.

    Det er Danmarks fjerde medalje ved VM i ridesport i Herning. Den første var af guld, da Danmark vandt holdkonkurrencen i dressur.

    Derudover fik Cathrine Laudrup-Dufour mandag sølv i den individuelle konkurrence, mens Sheena Bendixsen vandt bronze i voltigering tidligere samme dag.

    Du kan se Katrine Kristensens ridt i videoen herunder.

  36. I går kl. 14:40

    Brøndby Support tager afstand fra 'voldsomme episoder' mod FCK

    Brøndby Support opfordrer til, at man straffer de få, der laver ballade og ikke alle andre fans under derbyer. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

    Brøndby-fans tager nu afstand fra gruppen af tilskuere, som lavede hærværk og skabte uro i forbindelse med søndagens superligaopgør mod FC København i Parken.

    Fangruppen Brøndby Support sætter onsdag ord på de frustrationer, der er opstået i kølvandet på arvefjendeopgøret.

    - Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi tager klart og tydeligt afstand fra søndagens voldsomme episoder, skriver Brøndby Support på sin hjemmeside.

    - Det skader alle os, der vil det bedste for Brøndby.

    Brøndby Support frygter, at kommende kampe mod FCK bliver uden udebanefans, som det var i de to foregående københavnerderbyer inden søndagens opgør.

    - Det er frustrerende for os, der lægger timer og dage i at være med til at sikre en god afvikling af kampene, at opleve at den indsats, der er gjort for at sikre, at udebanefans igen kunne være til kampene, i den grad bliver pisset på.

    FCK vandt kampen 4-1.

  37. I går kl. 14:33

    Seruminstituttet vil skaffe 10.000 vaccinedoser mod abekopper

    Herhjemme er vaccinestrategien lagt om, når det gælder abekopper, og derfor skal flere også tilbydes et vaccinestik.

    Mere konkret er mænd, der har sex med mænd, og som har flere og skiftende partnere, blevet tilbudt en vaccine.

    Statens Serum Institut vurderer, at der er brug for yderligere 10.000 doser af vaccinen mod abekopper. Som det ser ud nu, har seruminstituttet 2.700 doser på lager, skriver Ritzau.

    Sundhedsstyrelsen udvidede i går målgruppen, så det ikke kun er nære kontakter til smittede, som tilbydes vaccinen.

    Vaccinen mod abekopper kommer i to stik, som skal gives med mindst 28 dages mellemrum.

    Sundhedsstyrelsen er nu i gang med at fastlægge, hvordan tilbuddet om vaccination skal tilrettelægges, men forventer at kunne påbegynde vaccinationen i slutningen af denne uge.

  38. I går kl. 14:21

    Karen Melchior melder sig ud af De Radikale

    Arkivfoto. Karen Melchior oplyser, at hun melder sig ud af Radikale, men at hun fortsætter som medlem af Europa-Parlamentet. (Foto: Jonas Olufson © JONAS OLUFSON)

    Medlem af EU-Parlamentet Karen Melchior melder sig ud af Det Radikale Venstre, men fortsætter sit virke i parlamentet.

    Det oplyser hun i en pressemeddelelse.

    - Frem til mandatets afslutning arbejder jeg for mine og radikale mærkesager på vegne af de 17.292 stemmer, som jeg fik i 2019, står der i pressemeddelelsen.

    Radikale har siden maj opfordret hende til at nedlægge sit mandat i EU-Parlamentet.

    Melchior har været i vælten, efter flere af hendes ansatte sidste år sagde op på grund af et hårdt arbejdsmiljø. Derudover sygemeldte hun sig i starten af året, samtidig med at hun angiveligt fortsatte med at stemme i EU-Parlamentet. Noget, der har fået ledelsen i Radikale til at kritisere hende.

    Melchior skriver, at partiet over for hende ikke har prioriteret en "fair proces hverken internt i partiet eller eksternt i medier".

    - Jeg kender mine kvaliteter, såvel som mine fejl, som politiker og som leder, men på det foreliggende grundlag kan jeg ikke efterleve anmodningen om at nedlægge mit mandat i Europa-Parlamentet.

  39. I går kl. 14:03

    Minister vil stramme offentlighedsloven for at beskytte offentligt ansatte

    Regeringen og Justitsminister Mathias Tesfaye lægger i et lovudkast op til at stramme dele af offentlighedsloven og forvaltningsloven.

    Ændringen skal ifølge Mathias Tesfaye være med til at mindske chikane mod offentligt ansatte.

    Ifølge ministeren er der eksempler på, at retten til aktindsigt bliver udnyttet til at få oplysninger om offentligt ansattes fulde navne, som efterfølgende bliver brugt til at chikanere de ansatte.

    - Det er fuldstændig uacceptabelt, at aktindsigt udnyttes til at chikanere offentligt ansatte, der blot passer deres arbejde. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan fremsætte et lovforslag, som kan bidrage til, at offentligt ansatte har et trygt liv både på og uden for arbejdspladsen, siger Mathias Tesfaye.

    Lovforslaget er i øjeblikket i høring til og med den 18. august.

  40. I går kl. 14:00

    Interessen for Mikkel Hansen-præsentation er eksploderet

    Mikkel Hansen er tre gange kåret som verdens bedste håndboldspiller. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Direktøren for Aalborg Håndbold, Jan Larsen, må til lommerne.

    Til spillerpræsentationen den 22. august forud for sæsonstarten har han lovet gratis øl, sodavand og pølser til publikum.

    Men interessen for præsentationen, hvor en vis hr. Mikkel Hansen gør comeback i dansk håndbold efter ti sæsoner i franske PSG, er alligevel kommet bag på ham.

    Oprindeligt havde klubben ventet 500 deltagere, men allerede nu har 2.000 fans sikret sig billet, og arrangementet er udsolgt.

    - Det er eksploderet fuldstændigt, og det er vi selvfølgelig enormt stolte over, siger Jan Larsen.

    Aalborg Håndbold tager hul på en ny sæson 23. august, hvor holdet spiller Super Cup mod danmarksmestrene fra GOG.

  41. I går kl. 13:58

    Myndighed overvejer flere sager mod banker efter 'urimeligt høje' gebyrer

    Gebyret opkræves, når du betaler med dit kort på udenlandske hjemmesider, restauranter, butikker, hoteller og så videre.

    Selvom både Danske Bank og Nordea nu har ændret et udskældt gebyr for brug af betalingskort i udlandet, så kan andre banker risikere at komme i myndighedernes søgelys.

    Det siger Michael Høg Riis, der er kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

    - Styrelsen kan ikke udelukke, at det kan blive relevant at åbne yderligere sager – men for nu følger styrelsen udviklingen, siger han.

    Konkurrencerådet gav tilbage i marts både Danske Bank og Nordea påbud om at sænke et gebyr for veksling af penge ved brug af kort - det såkaldte valutakurstillæg.

    Fristen for at sænke gebyrerne var fire måneder, og per 1. august har begge banker valgt at følge påbuddet, selvom både Danske Bank og Nordea også har anket afgørelserne og håber på senere at kunne vinde over konkurrencemyndighederne i kommende retssager.

    - Selvom vi er uenige i rådets afgørelse og har anket sagen til domstolene, så er der tale om et påbud fra en myndighed, som vi skal efterleve inden for den fastsatte frist, skriver Danske Banks pressechef, Stefan Singh Kailay, i en mail.

    Valutakurstillæg opkræves som en procentsats af det beløb, du betaler i en anden valuta.

    Det sker for eksempel, når du betaler med dit kort på udenlandske hjemmesider, restauranter, butikker, hoteller og så videre.

    Det er pengeinstitutternes pligt at sikre sig, at de overholder betalingsloven.
    Michael Høg Riis, kontorchef, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

    Men når bankerne opkræver gebyret hos kunderne, så er det vigtigt, at de ikke tager mere, end det som ydelsen reelt set koster bankerne, forklarer Michael Høg Riis.

    I sagerne mod Nordea og Danske Bank vurderer Konkurrencerådet, at bankerne har haft et overskud mellem 80 og 100 procent i årene 2016-2019, hvis du har betalt med Visa-Dankort i udlandet eller ved at handle på nettet i andre lande.

    Det er i rådets øjne alt for højt. Derfor fulgte der med afgørelserne i marts også en løftet pegefinger rettet mod landets andre banker med om ikke at blive for grådige.

    Og den opfordring gælder stadig, siger Michael Høg Riis.

    - Man kan ikke slutte noget generelt om, hvornår et valutatillæg er i overensstemmelse med reglerne. Det afhænger af det enkelte pengeinstituts konkrete forhold.

    - Men Konkurrencerådet har opfordret de andre banker til at sikre sig, at deres valutatillæg heller ikke er for høje, siger han.

    Det var en klage sendt af Forbrugerrådet Tænk over de fem største banker, der i sin tid fik Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at se nærmere på bankernes tillæg.

    Konkurrencerådet valgte i første omgang kun at undersøge Danske Bank og Nordea, mens Jyske Bank, Sydbank og Handelsbanken endnu ikke er blevet undersøgt.

    DR Nyheder har sendt en række spørgsmål til Jyske Bank og Sydbank, der har gebyrer på mellem 1,5 og 2 samt 2,9 procent.

    DR har blandt andet spurgt, hvad overskudsgraden på valutakurstillæg lige nu er, og om bankerne har tænkt at sænke gebyrerne.

    Hverken Sydbank og Jyske Bank har svaret på de konkrete spørgsmål, men skriver til DR, at man ser tiden an.

    Både Danske Bank og Nordea har brudt loven, fordi de har haft for høje gebyrer, når kunderne har betalt med deres Visa-Dankort i udlandet, mener Konkurrencerådet. (© Dr Grafik: Nathalie Nystad)

    Helt omvendt lyder det fra Arbejdernes Landsbank, som har gebyrer på et sted mellem 1,5 og 2,9 procent, at banken fra midten af august har tænkt sig at fortælle kunderne om nye fremtidige satser for valutakurstillæg.

    Arbejdernes Landsbank ønsker dog ikke at svare på, hvad bankens overskudsgrad på tillægget lige nu er. Banken er heller ikke klar til at melde ud, hvor meget valutakurstillæg vil blive sat ned.

    Kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Michael Høg Riis opfordrer bankerne til at kontakte konkurrencemyndighederne, hvis der er tvivl om, hvad der er rimeligt at tage i gebyrer over for kunderne.

    Har bankerne grund til at være bekymrede, hvis de tjener meget på gebyrer?

    - Det er bedre taget i direkte dialog mellem styrelsen og den enkelte bank. Men det er pengeinstitutternes pligt at sikre sig, at de overholder betalingsloven, siger kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Michael Høg Riis.

  42. I går kl. 13:54

    7-Eleven forventer at genåbne alle butikker før midnat

    7-Eleven forventer at have genåbnet alle landets 176 butikker og kunne tage imod kortbetaling inden midnat.

    Det siger administrerende direktør Jesper Østergaard til Ritzau.

    Et hackerangreb fik butikskæden til at lukkede samtlige butikker mandag. Siden har de gradvist åbnet butikkerne, men kun med mulighed for betaling via MobilePay og med kontanter.

    7-Eleven kalder hackerangrebet mod kæden et ransomwareangreb, hvor hackere afskærer virksomheder fra deres egne data via en krypterinsnøgle.

    - Vi er blevet mødt med et krav om at indbetale nogle penge for at frigive systemerne, men yderligere kan vi ikke sige, fordi det er en politisag, siger siger Jesper Østergaard til Ritzau.

    Han oplyser, at virksomheden er i gang med at undersøge, hvordan man kan undgå lignende hackerangreb i fremtiden.

  43. I går kl. 13:48

    Messerschmidt vil i duel med Støjberg: 'Det skylder vi danskerne'

    Morten Messerschmidt vil gerne møde Inger Støjberg til en politisk duel. (© fotograf@clausbech.dk)

    En politisk duel på ord mellem Morten Messerschmidt og Inger Støjberg.

    Det er ønsket fra førstnævnte, som han lufter i dag i forbindelse med et pressemøde, som Dansk Folkeparti afholder under partiets sommergruppemøde i Roskilde.

    - Mange har en opfattelse af, at stemmer man på Danmarksdemokraterne, så får man det samme som hos DF, siger Messerschmidt.

    DF-formanden mener altså, at det vil være godt for danskerne at kende forskellene på Dansk Folkeparti og Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne.

    - Sådan at vi kan få afklaret, hvor vi ser ens på tingene, og hvor der er forskel på vores partier, siger han.

    Hør Morten Messerschmidt invitere Inger Støjberg til debat på DF's sommergruppemøde:

    Morten Messerschmidt erklærer sig villig til at møde Inger Støjberg til duel, hvor det skal være - også på Støjbergs hjemmebane i Hadsund.

    - Jeg møder gerne op for at diskutere med Inger, hvor vi er enige, og hvor vi er uenige. Det synes jeg, at vi skylder danskerne, siger DF-formanden.

    Og der gik da heller ikke lang tid fra opfordringen var luftet til Inger Støjberg slog til og accepterede duellen. Politisk redaktør på Avisen Danmark, Casper Dall, skrev onsdag eftermiddag på Twitter, at Støjberg og Messerschmidt skal debattere i Radio4-programmet Det Blå Hjørne på fredag klokken 11:05.

    Morten Messerschmidt har noteret sig, at Danmarksdemokraterne er braget igennem i flere meningsmålinger med over ti procent af stemmerne, kort tid efter at partiet er blevet etableret.

    Modsat ligger Dansk Folkeparti i flere af de seneste meningsmålinger i en uønsket flirt med spærregrænsen på to procent. Næste folketingsvalg skal afholdes senest i juni næste år.

    Danmarksdemokraternes succes er sket, på trods af at partiet endnu ikke har luftet ret mange politiske synspunkter.

    Dansk Folkeparti har været i en stor krise i den seneste tid, hvor ikke færre end 11 af 16 folketingsmedlemmer har forladt partiet, efter at Morten Messerschmidt blev valgt til formand.

    En del er nu løsgængere, mens den tidligere DF-gruppeformand Peter Skaarup er skiftet til Danmarksdemokraterne.

    Flere andre af de frafaldne DF-folketingsmedlemmer har udtrykt, at de godt kan se sig i Danmarksdemokraterne.

    15:26: Opdateret med oplysningen om, at Støjberg har takket ja til debatudfordringen fra Messerschmidt.

    /ritzau/

  44. I går kl. 13:41

    Naturbrande raser i det sydvestlige Frankrig

    Flammer raser i Gironde, Frankrig. (Foto: HANDOUT/SDIS 33 HANDOUT © Ritzau Scanpix)

    Naturbrande raser for tiden i det sydvestlige Frankrig

    Flammerne har tvunget 6.000 mennesker til at lade sig evakuere.

    Frankrig oplever ligesom resten af Europa hedebølger og tørke, der har udløst mange naturbrande over hele kontinentet i løbet af de sidste to måneder.

    Gironde, et departement (en administrativ enhed, red.) i regionen Aquitaine i det sydvestlige Frankrig har været hårdt ramt, også i sidste måned.

    Nu raser flammerne igen, som det kan ses i vidoen her:

  45. I går kl. 13:40

    Tårnhøj inflation sender fødevarepriser i vejret

    Danskerne til vænne sig til at betale flere penge for de samme varer, fordi inflationen stiger markant. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

    Det er blevet markant dyrere at være forbruger det seneste halve år.

    Ifølge Danmarks Statistik, som onsdag kom med nye tal for inflationen, steg priserne i juli med 8,7 procent til sammenligning med juli sidste år.

    Det er den højeste stigning siden 1983, og ifølge en beregning fra Nykredit betyder det, at det bliver omkring 39.000 kroner dyrere for en familie at købe de samme varer i år som sidste år.

    Der er dog meget store forskelle på stigningerne, hvor det især er dyrere fødevarer og gas- og elpriser, der trækker gennemsnittet op. Gas er steget med lige under 100 procent, mens el er steget med knap 60 procent.

    Ser vi på de mest almindelige fødevarer i opgørelsen fra Danmarks Statistik, er stort set alle de mest almindelige fødevarer steget med tocifrede procentsatser.

    Ifølge DR’s økonomikorrespondent Casper Schrøder skal årsagen findes i de stigende energipriser, vi så inden fødevarerne for alvor steg:

    - De prisstigninger, som begyndte tidligere på året med energi, der skal til for at lave fødevarerne, er nu for alvor nået helt frem til køledisken. Alligevel overrasker det faktisk mange, at fødevarerne er endt med at stige så meget, som det sker lige nu, hvor mange jo kan se på prismærkerne, at det helt tydeligt bliver dyrere måned for måned at købe ind til dagligdagen.

    Sammenligner man prisudviklingen fra 2021 til 2022 med udviklingen året forinden, så er der også markante forskelle.

    Eksempelvis faldt prisen på oksekød og smør i juli 2021 med henholdsvis 2 og 3 procent, mens de samme produkter nu er steget med 28,7 og 50,7 procent.

    Cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, er overrasket over de høje stigninger, men de var ventet, fordi inflationen i mange år har været lavere end de 2 procent, som Den Europæiske Centralbank har styret efter.

    - Men hvis inflation havde været normal siden 2013, havde vi haft højere prisniveau end nu. Man skal derfor ikke forvente, at det generelle prisniveau falder, selv om inflationen falder - blot at det holder op med at stige så meget, fordi inflationen kommer under kontrol.

    Sammen med cheføkonomen i Sydbank, Søren Kristensen, forventer han, at inflationen vender i løbet af de kommende måneder, når stigende renter begynder at slå igennem.

    Men stigende renter har også en pris, forklarer Casper Schrøder:

    - Det gør ofte ondt på almindelige menneskers økonomi, når inflationen skal ned. For normalt sker det først, når den samlede økonomiske aktivitet falder – for så har vi simpelthen færre penge at købe varer for, og den lavere efterspørgsel får priserne dæmpet. Det er blandt andet det, som centralbankerne i hele verden prøver at få til at ske ved at sætte renterne op. Men vi venter stadig på at se, at det for alvor virker.

    Det er dog ikke alle varer, der er steget. Som det eneste produkt i opgørelsen, er alkoholiske læskedrikke som Breezere faldet.

    Med 1,1 procent.

  46. I går kl. 13:32

    Bornholmer idømt 12 års fængsel for drab

    En 35-årig mand fra Rønne er blevet i dømt 12 års fængsel for drabet på en 46-årig mand sidste år.

    Det blev afgjort i Retten på Bornholm her til formiddag, hvor straffen skulle udmåles til gerningsmanden.

    Drabet skete på et bosted i Rønne den 20. september sidste år, hvor manden stak den 46-årige 12 gange med en tveægget kniv.

    Den drabsdømte har under retssagen fastholdt, at han handlede i selvforsvar.

    Efter dagens strafudmåling opstod der tumult mellem bekendte til offer og gerningsmand, hvilket betød at politiet måtte tilkaldes.

  47. I går kl. 13:02

    7-Eleven har anmeldt omfattende hackerangreb til politiet

    7-Eleven har anmeldt hackerangrebet, som ramte kæden mandag morgen, til politiet. Det oplyser nærbutikskæden i dag på Facebook.

    - 7-Eleven politianmeldte hændelsen mandag morgen og samarbejder med politiet og eksterne IT-eksperter om at komme til bunds i sagen, så man kan vende retur til normal drift snarest muligt, skriver de.

    - Der er tale om et såkaldt ransomwareangreb, hvor de kriminelle har tiltvunget sig adgang til netværket og låst systemerne.

    Ved ransomwareangreb afskærer hackerne typisk virksomhederne fra deres egne data via en krypteringsnøgle og kræver store summer for at give adgang igen.

    Hackerangrebet har blandt andet medført, at alle butikker lukkede mandag. 110 af 176 butikker er åbnet igen, men det er fortsat kun muligt at betale med kontanter eller MobilePay.

  48. I går kl. 12:59

    Messerschmidt inviterer Støjberg i debat

    Selvom Dansk Folkeparti præsenterede meget politik indenfor både rets-, sunheds- og ældreområdet på deres netop overståede pressemøde i forbindelse med deres sommergruppemøde, så var det ikke meget, det fik lov at fylde.

    Emnet blev nemlig primært de målinger, som placerer partiet meget tæt på spærregrænsen med 2,1 procent og formand Morten Messerschmidt på en førsteplads over de mest upopulære politikere på Christiansborg, fordi 72 procent af de adspurgte har en negativ opfattelse af ham.

    Messerschmidt selv mener, at det blandt andet skyldes, at nogle i øjeblikket tror, at man kan få det samme hos for eksempel et parti som Danmarksdemokraterne med Inger Støjberg i spidsen.

    Derfor benyttede han muligheden til at invitere Inger Støjberg i debat, så fol kan få klarhed over de forskelle, der er mellem partierne.

  49. I går kl. 12:58

    Messerschmidt udfordrer Støjberg til debat: 'Det synes jeg, vi skylder danskerne'

    Hvis vælgerne tror, at de kan få det samme hos Støjberg, som man kan hos Dansk Folkeparti, så tager de fejl.

    Det slår Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, fast i forbindelse med partiets sommergruppemøde.

    Messerschmidt udfordrer Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne til en debat, så vælgerne kan se forskellene på de to partier.

    - Sådan at vi kan få afklaret, hvor er det, vi ser ens på tingene, og hvor er det, der er forskel, siger partiformanden.

    - Det synes jeg, vi skylder danskerne.

  50. I går kl. 12:49

    Simon Kvamm bliver ny X Factor-dommer

    Simon Kvamm bliver ny dommer når 16. sæson af X Factor løber over skærmen. (Foto: TORBEN CHRISTENSEN © Ritzau Scanpix)

    Han er musikeren bag store hits som "Superliga" og "Movieklip", og snart kan han tilføje en ny titel til sit i forvejen lange CV.

    Når 16. sæson af X Factor ruller over skærmen, så bliver det nemlig Simon Kvamm, der gør Thomas Blachman og Kwamie Liv selskab bag dommerbordet som ny dommer i X Factor. Det annoncerede TV 2 på et pressemøde i dag.

    Siden TV 2 besluttede at ryste posen ved at udskifte dj'en Martin Jensen, har der været en stol ledig ved X Factors dommerbord, og den bliver altså Nephew-forsangerens i næste sæson.

    I en pressemeddelelse uddyber Simon Kvamm ifølge Ritzau beslutningen om at blive dommer i den 16. udgave af "X Factor".

    - Efter mange år i musik føler jeg mig klar til give andre råd og vejledning med på vejen. Og så kribler det bare i min indre cirkushest efter at blive sluppet løs i Danmarks største familieunderholdningsarena, siger han i pressemeddelelsen.

Mere fra dr.dk