29-årig Lea Wermelin afløser Jeppe Kofod som spidskandidat

Det blev et meget tæt løb, da den nye bornholmske spidskandidat til Folketinget for Socialdemokratiet skulle findes.

Lea Wermelin, der fylder 29 år i morgen, fik en tidlig fødselsdagsgave, da hun i dag blev udpeget som socialdemokratisk spidskandidat på Bornholm - en plads der stort set er sikker. (© P4 Bornholm)

Det bliver 29-årige Lea Wermelin, der kommer til at afløse Jeppe Kofod som Socialdemokraternes spidskandidat på Bornholm.Det blev klart efter en meget tæt kamp mellem de to kandidater Lea Wermelin og medlem af Europaparlamentet Claus Larsen-Jensen.Ved anden urafstemning blandt de bornholmske socialdemokrater fik Lea Wermelin 152 stemmer, mens Claus Larsen-Jensen fik 144 stemmer.Hårdt udskillelsesløbUdskillelsesløbet for at blive socialdemokratisk spidskandidat har været lang og haft hele syv kandidater, der har stået på spring for at afløse Jeppe Kofod, der er Socialdemokratiets spidskandidat ved EU-valget den 25. maj.

Claus Larsen-Jensen var tilstede, da resultatet blev læst op. Han havde følgende kommentar efter afstemningen:- Jeg stillede op for at blive spidskandidat, og der er flere, der vil have Lea, så sådan er det, sagde han.Om han vil stille op til næste folketingsvalg, ville han dog ikke svare på umiddelbart.Claus Larsen-Jensen overvejer sin plads- Lige nu overvejer jeg situationen indtil på tirsdag, hvor vi har generalforsamling, og så tager jeg den derfra.Ved første urafstemning blev Lea Wermelin vinder med 94 stemmer, mens Claus Larsen-Jensen kom på andenpladsen med 66 stemmer, og Dennis Jensen på tredjepladsen med 63 stemmer. Dennis Jensen trak sig efterfølgende og pegede på Claus Larsen-Jensen.

Lea Wermelin er født og opvokset på Bornholm, men bor i dag i København, hvor hun arbejder for Socialdemokraterne på Christiansborg.Eftersom det i sidste måned ikke lykkedes  for nogle af kandidaterne at opnå de nødvendige 50 procent af stemmerne, måtte de to topscorere, Lea Wermelin og Claus Larsen-Jensen, altså ud i endnu en urafstemning.På Socialdemokratiets generalforsamling på tirsdag skal plads nr. to og tre på listen efter Lea Wermelin på plads. Claus Larsen-Jensen har plads nr. to, hvis han ønsker det. 

Facebook
Twitter