50 mio. mennesker døde: Globale epidemier debatteres på Folkemødet

Den spanske syge blev omdrejningspunktet i en debat på Folkemødet om globale epidemier

Overlæge på Statens Seruminstitut Anders Fomsgaard forklarer her tilhørere på Folkemødet, hvilke konsekvenser en global epidemi vil få for Danmark. (Foto: Morten Volff © DR bornholm)

Ødelæggende, dødelige og vidtrækkende sygdomme var til debat i Allinge i dag.

Her diskuterede et panel bestående af repræsentanter fra Statens Seruminstitut og Sundhedsstyrelsen, hvor sandsynligt det er, og hvad vi som samfund kan gøre, når og hvis vi bliver ramt af en større epidemi.

Den spanske syge i 1918 fungerede som et afsæt for dagens debat, hvor sygdommens grusomme fakta blev fremlagt af Anders Fomsgaard, der er overlæge på Statens Seruminstitut, hvor han til dagligt arbejder med virusser.

I starten af 1900-tallet spredte den spanske syge sig på tværs af jorden, og en tredjedel af verdens befolkning, omkring 500 mio. mennesker, blev smittet på bare tre måneder.

- Den virus, der var dengang, var meget dødelig, spredte sig hurtigt, og den slog unge mennesker ihjel, og det har vi ikke set siden dengang, siger Anders Fomsgaard.

Den spanske syge var en influenzasygdom, som er beslægtet med de samme influenzasygdomme, som vi en gang imellem rammes af, men til forskel fra den typiske influenza herhjemme, så var den spanske syge en langt mere dødelig udgave af influenzavirussen.

Faktisk døde 50 til 100 millioner mennesker af sygdommen, og det er ikke utænkeligt, at der igen udbryder en særlig dødelig influenzavirus, siger Anders Fomsgaard, og skulle det ske, vil det få store konsekvenser for Danmark og resten af verden, siger han:

- Hvis der kommer en virus af samme kaliber som dengang, så vil der opstå panik, grænserne vil blive lukket, og der kommer en ”sig selv nærmest”-attitude, så det vil få nogle store konsekvenser, siger Anders Fomsgaard, der understreger, at det kun er et spørgsmål om tid, før det sker igen.

Influenzavirussen vil også få større spillerum i dag, da vi i dag har mulighed for at fragte potentielle virusser til og fra Danmark, når vi flyve til de fjerneste egne af verdenen.

Heldigvis har Statens Seruminstitut et nationalt influenza center, som løbende overvåger influenzasygdomme rundt omkring i Danmark.

Når vi eksempelvis tager til lægen eller bliver indlagt på hospitalet for influenza, så sendes virussen til centeret, som så analysere influenzasygdommen og vurderer om det er en ny type influenza eller blot en af de typiske influenzatyper.

Det betyder, at Anders Fomsgaard og hans kolleger kan opfange og bekæmpe en mulig epidemi, før den for alvor bryder ud, men det kræver også, at de opdager virussen i god tid.

For det kan tage helt op til otte måneder at lave en ny vaccine, der kan tilintetgøre virussen, og derfor er det også tænkeligt, at der er flere som risikerer at dø, imens forskerne stadig står med reagensglassene i hånden.

Desuden kan virussen også mutere sig i mellemtiden, hvilket betyder, at den kan ændre sig til anden type influenzavirus, og så kan lægerne stå med en vaccine, som ikke længere fungerer.

Men Anders Fomsgaard er dog sikker på, at verden vil opfange en mulig epidemi tidligere end hans kollegaer gjorde tilbage i starten af 1900-tallet.

For siden dengang er forskere og læger blevet klar over, at influenzavirus rammer i bølger af seks til 10 ugers varighed, og den første bølge er ikke nødvendigvis ligeså dødelig, som den anden eller tredje sygdomsbølge.

Og det betyder, at forskerne kan få nys om en eventuel ny spanske syge, inden den for alvor bryder ud, siger Anders Fomsgaard:

- Nu kender vi det her bølgesystem, så nu har vi måske mere tid til at bekæmpe sygdommen, siger han.

I øjeblikket er flere forskere også i gang med at udvikle en generel influenzavaccine, som kan bekæmpe de milde såvel som de hårde influenzatyper, men den vaccine er endnu ikke færdigudviklet, siger Anders Fomsgaard.

Facebook
Twitter