Flere og flere bygger uden tilladelse på Bornholm.

Sagsbunken over ulovlige byggerier vokser nemlig støt i regionskommunens byggeafdeling.

Til og med oktober i år har afdelingen modtaget 145 sager om ulovligt byggede hønsehuse, terrassearealer, udestuer og andet - typisk ved at en nabo anmelder det. Det er næsten en fordobling, hvis man sammenligner med for to år siden, hvor byggeafdelingen sad med 87 sager om ulovligt byggeri.

Der kan altså være mange nybyggede carporte, terrasser og annekser på de bornholmske grunde, der ikke overholder landets love om byggeri og sikkerhed.

Byggeafdelingen på Bornholm har længe været presset af lange ventetider. Alene fra den 1. oktober 2021 og frem til den 30. september i år skulle bornholmerne i snit vente 129 dage på at få en tilladelse til eksempelvis at bygge et børneværelse i en garage, hvilket er langt fra de 40 dage, som landets kommuner har sat sig som mål.

Og de lange ventetider er formentlig årsagen til de mange ulovlige byggerier, siger lederen af byggeafdelingen i Bornholms Regionskommune, Jacob Sten Jensen.

- I 2017 begyndte vi at få mange flere, der søgte om tilladelse til at bygge, og siden da har vi haft lange svartider. Derfor er der nok flere borgere, der har forsøgt at søge tilladelse, uden de har fået svar endnu. Stigningen i ulovlige byggerier bunder nok i, at folk har mistet tålmodigheden og begynder at bygge alligevel, siger Jacob Sten Jensen.

Vidste godt, det var ulovligt

Det er altså regionskommunens oplevelse, at flere borgere ringer til håndværkerne, før de har fået de nødvendige tilladelser.

Én af dem er 35-årige Johannes Bollmann. Han bor på Bornholm i en landejendom med sin kone og børn og søgte forrige år om tilladelse i regionskommunens byggeafdeling til at bygge børneværelser i stalden, der tilhører ejendommen.

- Jeg har tre børn, der skal have værelser, så vi var jo nødt til at begynde at bygge - vi kunne ikke vente længere. Vores hus lever ikke op til de behov, vi har, så alternativet var, at vi skulle sælge vores hus og købe et andet, så der var plads til os alle. Så var vi jo nødt til at gå i gang, hvis vi skulle blive boende, siger Johannes Bollmann.

Efter knap fem måneders ventetid, fik han tilladelsen på plads, men her opstod der et nyt problem. For hver gang han forsøgte at anmelde igangsættelsen af byggeriet, modtog han en fejlmelding om, at de ikke kunne registrere den.

- Efter jeg havde forsøgt en del gange, kontaktede jeg systemadministratoren, men de kunne ikke finde ud af, hvad der var galt - og så opgav jeg helt til sidst, siger Johannes Bollmann, som nu har et børneværelse, der står klar i den gamle stald.

Den 35-årige husejer fik altså tilladelse til at bygge, men sådan en tilladelse varer ikke evigt. Derfor ligger hans sag nu i bunken over ulovlige byggerier, fordi tilladelsen kun varer et år, hvis ikke man har anmeldt, at byggeriet er gået i gang.

Bornholm Regionskommunes byggeafdeling medgiver, at fem måneder er for lang tid at vente, siger Jacob Sten Jensen, der er leder af afdelingen.

- Grunden til, han ender med at vente i fem måneder, er fordi, vi simpelthen ikke har ressourcer til at løfte den store sagsmængde. Det er et gennemgående landsproblem - vi ser det overalt, siger Jacob Sten Jensen.

Men i forhold til den systemfejl, husejeren Johannes Bollmann mødte, så er det ikke i regionskommunens regi, men derimod i Byg og Miljø, hvor borgere ansøger om byggetilladelser.

Laurits Abildgaard Nielsen, projektleder i Kombit, der er kommunernes it-fællesskab, som står for driften af blandt andet Byg og Miljø, beklager systemfejlen og siger, at man skal kontakte kommunen, hvis en systemfejl skulle opstå.

- Det er komplekst for en lægmand at finde rundt i reglerne. Derfor anbefaler vi også, at man allierer sig med en byggerådgiver, der kan hjælpe med at indsende det materiale, der er brug for, og vi arbejder hele tiden på at gøre det nemmere for borgeren. Men det er en usædvanlig kompleks lovgivning, der ligger til grund for byggeansøgningerne, siger Laurits Abildgaard Nielsen.

'Opslidende og på grænsen til udemokratisk'

Lederen af byggeafdelingen i regionskommunen, Jacob Sten Jensen, kan godt forstå, at man kan blive utålmodig - men han understreger, at folk også må huske på, at der er nogle regler, som skal overholdes, og derfor er det vigtigt, at man søger om byggetilladelse.

Det er Johannes Bollmann godt klar over. Men han forstår ikke, hvorfor man som borger skal igennem en så langstrakt og besværlig proces, når man søger om byggetilladelse, og kalder systemet "opslidende og på grænsen til udemokratisk".

- Man bliver træt af myndighedernes håndtering af sagen. Til sidst når man sådan et fuck it-point, og så siger man, nu gør vi det bare. Sådan tror jeg, der er mange, der har det. Og jeg kender mange bornholmere, der har byggeri, der helt sikkert ikke er anmeldt, siger Johannes Bollmann.

Men du står jo med et værelse uden tilladelse. Hvad tænker du om, at du har et ulovligt byggeri stående?

- Jeg ligger ikke søvnløs over, at mit byggeri er ulovligt. Jeg har dokumenteret alt, vi har lavet indtil videre, og har haft fagfolk indover. Jeg er ikke nervøs for, at jeg ikke ville kunne få det godkendt med tilbagevirkende kraft - jeg har jo fået byggetilladelsen en gang, siger Johannes Bollmann.

Når et byggeri lander i bunken over ulovlige byggerier, er der to scenarier: Enten bliver det gjort lovligt, eller også skal byggeriet rives ned, og der skal betales en bøde.

Men det har ikke kun konsekvenser for borgeren, siger Jacob Sten Jensen.

- Det har jo også store konsekvenser for samfundet, fordi hele grundlaget for vores regler indenfor byggeri skrider, hvis folk begynder at bygge ulovligt. Og så er det jo også folks sikkerhed, der er på spil - så det her er et meget alvorligt problem, siger han.