Autistforening: Forkert at flytte autistbørn til Heldagsskolen

Bornholmsafdelingen af Landsforeningen Autisme mener, det var forkert at lægge K-klasserne for autister ind under Heldagsskolen.

Karin Jaque, bornholmsk lokalformand i Landsforeningen Autisme. (Foto: Jais Nørgaard © DR)

Bornholmsafdelingen af Landsforeningen Autisme advarede mod at lægge K-klasserne for autister ind under Heldagsskolen.

Nu har autisterne i et par år hørt til Heldagsskolen i Østermarie og formanden for  Autistforeningen på Bornholm Karin Jaque mener fortsat, at det var en forkert beslutning.

- Jeg synes man bør stille spørgsmålet, om det var en rigtig beslutning at børn med autisme skulle gå på Heldagsskolen sammen med så mange andre børn, hvor det gør det svært for dem at fungere i hverdagen. Det er jeg ikke sikker på, at det var, siger Karin Jaque.

Senest er der opstået en hjemmeside, hvor forældre til autister beklager sig over forholdene på Heldagsskolen.

Facebook
Twitter