Ballade ved Palæ Caféen

Tre mænd blev anholdt og en fjerde fik en bøde, da der natten til søndag opstod tumult i Rønnes natteliv.

(Foto: Bo Bechsgaard)

Ved 2-tiden i nat var der ballade ved Palæ Caféen i Rønne. En mand blev afvist i døren, og det ophidsede både ham og to andre mænd så meget, at de kom i klammeri med dørmændene.

Politiet kom til, og da tumulten fortsatte, blev de tre mænd anholdt og taget med på politigården.

Trekløveret består af en 41-årig mand fra Rønne, en 34-årig mand fra Aakirkeby og en 21-årig mand fra Rønne.

Endnu en mand, en 51-årig, havde i øvrigt undervejs blandet sig lidt i tumulten, og det fik han en bøde for, oplyser politiets vagtchef.

Facebook
Twitter