Børnehjemsbarn fra Bornholm: Det var et helvede

Sagen om misrøgtede børnehjemsbørn er afvist af byretten. Arne Jørgensen er en af dem, der føler sig svigtet.

Mange børnehjemsbørn led overlast i 1960'erne. Arne Jørgensen er en af dem, der blev udsat for både fysisk og psykisk afstraffelse. (Arkivfoto) (© DR)

Karbad i koghedt vand, iskolde brusebade, spark i ryggen, ydmygelser, konstant skæld ud og overfusning, kontrol - og en altoverskyggende mangel på omsorg og kærlighed.

Sådan husker Arne Jørgensen sin tid på børnehjemmet Fagerlund i Svaneke på Bornholm i 1960'erne.

Det nu for længst lukkede børnehjem spiller en rolle i en større sag om børnehjemsbørn, der i årevis har kæmpet for at få en officiel undskyldning fra staten.

De mener, at forholdene på mange børnehjem var så barske og ydmygende, at det har givet dem livslange traumer.

Sagen har udgangspunkt i børnehjemmet Godhavn på Nordsjælland, men den gælder i princippet for børnehjem over hele landet.

Børnene blev isoleret

Arne Jørgensen var på Fagerlund fra 1962 til 1966 - og derefter knap to år på Godhavn. Han var 10 år, da han kom til børnehjemmet i Svaneke:

- Det var et helvede. Man gik dag ud og dag ind og frygtede, at man fik bank eller blev overfuset, siger han.

På Fagerlund blev børnenes svage sider brugt imod dem, fortæller Arne Jørgensen. Hvis de var sengevædere og havde tisset i sengen en nat, blev de svinet til og hånet foran de andre børn.

Det bornholmske børnehjem var i 60'erne en lukket verden. Drengene kom kun ud, når de skulle i Svaneke Skole, og de havde fået at vide, at de skulle tage en bestemt vej rundt om byen.

- Vi måtte under ingen omstændigheder køre ned gennem byen og blande os med andre mennesker for så faldt der brænde ned, fortæller Arne Jørgensen.   

Han mener, forbuddet mod at blande sig med andre skyldes frygten for, at de skulle fortælle om forholdene på børnehjemmet. Og derfor prøvede han aldrig nogensinde at komme hjem til andre børn.

Karbad i kogende vand

Fagerlund var på det tidspunkt styret af et forstanderpar, som ifølge Arne Jørgensen havde nogle frygtelige regler.

- Det, der var værst, og som vi allesammen frygtede, var hver fredag, hvor vi skulle i karbad.

Drengene blev placeret to og to, så de kunne skrubbe hinanden på ryggen. Men der var på ingen måder tale om et almindeligt bad.

- Det var kogende vand fra en kedel, der blev hældt i, og så fik vi bare lov at sidde der i rent kogende vand, indtil huden næsten faldt af og blev ildrød. Og det nød han simpelthen, siger Arne Jørgensen om forstanderen.

- Vi skreg og hylede. Men vi lærte hurtigt, at jo længere vi kunne holde smerten i os, uden at springe i luften af smerte, jo hurtigere kom vi op - for ellers fik vi bare lov at sidde længere.

Det kogende karbad skulle efterfølges af fem minutter under en iskold bruser.

- Hvis vi hylede dér, fik man lov til at få fem minutter mere. Da var hjernen ved at eksplodere, fortæller det tidligere børnehjemsbarn.

Hårde spark i ryggen

På Fagerlund var forstanderinden også glad for at ydmyge og afstraffe drengene, siger Arne Jørgensen. De frygtede selv lyden af hendes trin.

- Hendes speciale var lørdag aften, hvor børnene blev beordret hen foran fjernsynet, hvor de sad på nogle små puder i deres nattøj. Vi var ved at falde sammen af træthed.

- Hun havde taget sine brune, spidse sko på og sad bag ved os i sin læsestol. Hvis vi faldt sammen, eller rømmede os af nervøsitet eller snakkede, fik vi et ordentligt spark i ryggen. Mange havde flere mærker efter hendes sko, beretter Arne Jørgensen.

Så drengene frygtede hele tiden, hvornår der skete noget nyt. Forstanderparret kunne næsten altid finde på en form for afstraffelse.

- Man lukkede øjnene

Det var først i slutningen af 60'erne at der blev sat spørgsmålstegn ved den måde, mange af landets børnehjem blev styret på, og de forhold børnene blev udsat for.

- Når det var et lukket samfund, var der ikke så mange der lagde mærke til det, siger Arne Jørgensen.

Men han mener også, man reelt lukkede øjnene for, hvad der foregik.

- Man har vidst noget fra systemets side, men man gjorde ikke noget ved det og så stiltiende på. Det var åbenbart tidens ånd.

- En ting er at opdragelsesmetoderne dengang i 60'erne var hårde. Men der er altså forskel på den måde, man opdrager børn på, og så den rene tortur, vi var udsat for fysisk og psykisk.

Kræver symbolsk erstatning fra staten

En gruppe af dem, der var børnehjemsbørn i 60'erne har stævnet staten for ikke at have grebet ind. De kalder sig Foreningen Godhavnsdrengene og kræver en officiel undskyldning samt erstatning.

Sagen er koncentreret om børnehjemmet Godhavn i Nordsjælland, som Arne Jørgensen kom til at bo på efter Fagerlund, da han var 14 år. Men sagen gælder i princippet forholdene på børnehjem over hele landet.

Arne Jørgensen forklarer, at stævningen mod staten ikke er et forsøg på at få store erstatninger, så man har derfor blot krævet et symbolsk beløb på 10.000 kroner.

Posttraumatisk stress

Mange af børnehjemsbørnene fra dengang fik også et dårligt liv som voksne. Nogle røg ud i kriminalitet eller blev stofmisbrugere.

- Du kom jo ud i samfundet og vidste ikke, hvordan du skulle agere. Vi har jo aldrig lært det, og fik ikke nogen kærlighed. Ingen fortalte os, hvad der var rigtigt eller forkert. Mange har tabt hele deres liv, fortæller Arne Jørgensen.

Han gik dog ikke selv ned med flaget. Han har familie - og han har i mange år været selvstændig og arbejdet med IT.

Men for nogle år siden ramlede hans tilværelse. Arne Jørgensen fik konstateret posttraumatisk stress som følge af sin opvækst og oplevelserne på børnehjemmene Fagerlund og Godhavn.

På godt og ondt har han derfor kunnet koncentrere sig fuldt ud i kampen for at få en officiel undskyldning fra staten for manglende tilsyn.

Byretten: Sagen er forældet

Men i dag afviste Københavns Byret at føre Godhavns-sagen, da sagen er forældet.

I sagen forlangte en mand, der som barn var på børnehjemmet Godhavn i Tisvilde, erstatning fra staten.

Baggrunden er en række overgreb, som han og andre drenge blev udsat for på børnehjemmet.

Advokat Bjørn Elmquist vil først senere i dag kommentere afgørelsen, efter han har talt med sin klient.

 

Facebook
Twitter