Borgermøde om kontroversiel russisk gasledning: Kan en gnist antænde den?

Nord Stream 2’s nordvestlige rute om Bornholm er ikke helt uden problemer, mener øens borgere.

Har I spurgt Bornholmslinjen, og kan en gnist antænde gasledningen?

Sådan lød nogle af de spørgsmål, som fyldte hotellet Green Solution House i går, da Energistyrelsen holdte informationsmøde om den russiske gasledning Nord Stream 2 i Rønne på Bornholm.

Nord Stream 2 AG, som står bag gasledningen, har nemlig ansøgt styrelsen om en ny linjeføring nordvest for Bornholm i stedet for den oprindelige linjeføring sydvest om øen, og i den forbindelse havde Energistyrelsen inviteret til mødet.

Rådgivningsvirksomheden Rambøll har undersøgt netop gasledningens konsekvenser og på gårsdagens møde lød vurderingen, at rørledningens drift og anlæg ikke ville få de store konsekvenser for naturområderne Adlergrund og Rønne Banke såvel som skibstrafikken, fiskeerhvervet eller dyrelivet i området.

Rambølls vurdering mindskede dog ikke de fremmødtes bekymringer.

Formanden for Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening Thomas Thomsen udtrykte i hvert fald sin klare utilfredshed med linjeføringen nordvest om Bornholm på gårsdagens møde:

- Det vil give os større problemer at gå nordvest om i forhold til fiskeriet i forhold til den sydvestlige rute, siger Thomas Thomsen.

Kontorchef i Energistyrelsen Trine Sannem Mønsted åbnede gårsdagens møde på Green Solution House i Rønne, hvor bornholmerne blev informeret om konsekvenserne ved Nord Stream 2's mulige placering nordvest om Bornholm. (Foto: Morten Volff © DR P4 Bornholm)

Problemet er blandt andet, at fiskerne skal tage højde for netop rørledningen, når de fisker med bundtrawl, hvor fiskernes net risikerer at støde ind i ledningen, og det kan gå ud over fangsten.

Og det var ikke den eneste bekymring.

Det tidligere kommunalbestyrelsesmedlem i Bornholms Regionskommune Bo Haxthausen var også at finde på mødet, og han mente heller ikke, at det var helt problemfrit at anlægge gasledningen nord om øen.

For den nordvestlige rute vil også betyde, at rørledningen anlægges i den tæt trafikerede sejlrende, hvor der ofte sejler skibe, og det kan give problemer, mener han:

- Når man lægger den midt i sejlrenden, så må det øge risici for, at ledningen vil blive revet over med et anker eller andre ulykker, siger han.

Den alternative linjeføring vil også betyde, at gasledningen krydser de føromtalte naturområder Adlergrund og Rønne Banke, som begge er udpeget til beskyttelsesområder, og bornholmeren Anders Malmgren Hansen har svært ved at tro på, at linjeføringen ikke har en eller anden effekt på områderne:

- Når man så på kortet over den linjeføring ind igennem områderne, så kommer man betænkeligt tæt på stenrev og så videre, så jeg kunne godt tænke mig at læse rapporten for at vide, hvordan man er kommet frem til den konklusion, siger han.

Lad gassen gå syd om

Generelt lød holdningen blandt de adspurgte bornholmere, at Energistyrelsen bør give tilladelse til Nord Stream 2 AG’s oprindelige ansøgning til styrelsen om en linjeføring, der går sydvest om Bornholm.

Men i lyset af blandt andet Ruslands annektering af Krim-halvøen stemte Folketinget et skræddersyet lovforslag igennem, der gjorde det umuligt for Energistyrelsen at godkende den oprindelige linjeføring, før Udenrigsministeriet havde sagt god for ledningen.

Det skal nemlig lægge pres på russerne og vise fra dansk side, at man ikke uden videre vil lade Europas gasforsyning afhænge af den russiske gas.

Folketingets beslutning fik dog Nord Stream 2 AG til at ansøge om den alternative linjeføring uden for dansk søterritorium, hvor danske love og regler ikke står til hinder for projektet. Nord for Bornholm er der nemlig ikke tale om dansk søterritorium, og derfor er det den internationale havretskonvention, der hersker. Og ifølge den er Danmark forpligtet til at give tilladelse.

Den alternative linjeføring er blevet kaldt ”Magtspil af værste skuffe” tilbage i august af Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen.

Udenrigsordføreren mener nemlig, at russerne forsøger at presse Danmark til at sige ja til den oprindelige ruteføring.

Og russernes nye linjeføring får formanden for Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening til at opfordre udenrigsministeren til at godkende den oprindelige linjeføring syd om Bornholm

- Uanset om Danmark siger ja eller nej til det her, så kommer de rør til at lægge her. Så jeg køber ikke det storpolitiske argument, siger Thomas Thomsen.

Det tidligere kommunalbestyrelsesmedlem Bo Haxthausen støtter heller ikke den danske stats tøven, når det gælder den oprindelige linjeføring. For modstanden fra dansk side klinger hult, når der ikke er enighed blandt de europæiske lande om gasledningen.

Eksempelvis har Tyskland en stor interesse i at få gasledningen anlagt, da landet har et energibehov, der skriger efter russisk gas, og så længe EU ikke samlet set kan gå imod rørledningen, så er det noget pjat at gå imod den, mener Bo Haxthausen.

- Så skal man jo fra tysk eller europæisk side sige: "at vi ikke vil have gassen". Det andet er jo noget dobbeltmoralsk noget, hvor man gerne vil have gassen, men vi vil ikke have den alligevel, for så bestemmer I for meget over os. Det er jo noget pjat, siger han.

Linjeføringen nordvest om Bornholm er lige nu i høring, hvor blandt andre borgere og Bornholms Regionskommune kan indgive sine betænkeligheder ved placeringen.

Den danske stat har endnu ikke taget stilling til den oprindelige ansøgning om en linjeføring sydvest om øen.

Facebook
Twitter