Når Ryan Andersen tænder for lyset i sit hjem i Melsted på Bornholm tidligt på aftenen, så er det dyrere for ham og andre bornholmere end for alle andre i Danmark.

På Bornholm betaler de nemlig mere i nettarif på el end andre steder i landet. Det viser en gennemgang, DR har foretaget hos landets 37 netselskaber.

Mens borgere i Trekantområdet i Jylland for eksempel betaler 1,57 krone per kilowatt-time i nettarif i døgnets dyreste timer, så betaler Ryan Andersen 2,9 kroner per kilowatt-time. Altså næsten dobbelt så meget.

Helt konkret betyder det, at en gennemsnitlig bornholmsk familie med et årligt forbrug på 4.000 kilowatt skal betale 4.360 kroner i afgift og abonnement, mens en tilsvarende familie i Kolding betaler 2.460 kroner.

Det viser beregninger fra netselskabet, der dækker begge områder. Altså en forskel på 1.900 kroner.

Borgerne i hovedstadsområdet har de næsthøjeste priser på tarifferne. Hos selskabet Radius betaler en familie 3.100 kroner om året.

- Det er fuldstændig urimeligt, at det skal være på den måde, og det kan ikke være rigtigt, at der er den forskel, siger Ryan Andersen.

Priserne betyder, at Ryan Andersen har været nødt til at lægge flere af sine daglige vaner i hjemmet på Bornholm om. Husets varme kører på el, der kun er tændt om natten, så han ikke skal stå op til et koldt hus.

- Jeg laver og spiser varm mad inden klokken 17. Mellem klokken 17 og 21 er der intet, der kører på strøm, bortset lige fra mit fjernsyn, siger Ryan Andersen.

Tab i ledningerne er dyrere for Bornholm

Det er Trefor Elnet Øst, der ejer elnettet på Bornholm, og dem der sætter prisen på nettariffen.

Der er flere grunde til, at tarif-prisen er højest på Bornholm, siger elforsyningsdirektør Per Sørensen. Han peger blandt andet på investeringer i elnettet, og at det er dyrere at få materialer transporteret til en ø.

Den største faktor for den højere tarif er dog det, man kalder nettabet. Det står for 45 procent af Trefors omkostninger ved at drive det bornholmske elnet.

Nettabet er større i områder som Bornholm, end det er for Trefors øvrige kunder i 146.000 husstande i Trekantområdet.

- Det skyldes, at der ikke er lige så mange kunder til at dele omkostningerne, og at forbruget ikke er så højt, siger Per Sørensen

Hvis Bornholm skulle have samme pris i nettarif som Trefors kunder i Trekantsområdet, ville det kræve store ændringer i befolkningen på Bornholm.

- Det ville kræve, at kunderne aftager dobbelt så meget strøm, eller at der skulle være dobbelt så mange kunder tilsluttet nettet, siger han.

Den forklaring giver Ryan Andersen fra Melsted dog ikke meget for.

- Jeg kan ikke få sammenhæng i de ting, de siger, og når jeg spørger, kan jeg ikke få nogle svar. Det er så uigennemsigtigt, og man sidder hele tiden med fornemmelsen af, at de tager fusen på os.

Prisen er mindre, hvis vi er flere

Historisk set har et område som Bornholm betalt mere for strøm i stikkontakten end andre steder i landet. Men vi mærker det tydeligere nu på grund af de høje energipriser, siger Peter Sorknæs, der er lektor i energiplanlægning på Aalborg universitet.

Han mener godt, at man kan tale om en ulighed i systemet. Den bliver bestemt af, hvor vi bor, hvor meget der er investeret i ledningerne i den landsdel, man bor i, og så hvor mange mennesker, der bor i området.

I Aarhus og Storkøbenhavn bor folk tættere, og der kan man med samme mængde ledning nå flere, siger Peter Sorknæs.

- Vi kan sammenligne det med veje. Når man bor langt fra hinanden er der også mere asfalt per person. Det er ikke så forskelligt fra ledningsnettet. Der vil man også have flere meter ledning eller kabel på det samme antal personer. Og det skal betales af relativt færre personer.

Peter Sorknæs påpeger, at der også er særlige omkostninger i at få transporteret strøm til en ø, hvor der ikke er en bro.

- Man skal måske have ekstra materiale på lager, det kan være dyrere at grave kabler ned på en klippeø, og der kan være større nettab, simpelthen fordi man skal transportere strømmen længere, siger han.

Udsigten til at sænke tarifferne til et niveau, der ligner andre steder i landet, ligger dog ikke ligefor, lyder det fra Trefor Elnet Øst. Så skal politikerne ændre på området.

- Vi kan kun arbejde under de vilkår, vi har. Så skal myndighederne ændre det, siger elforsyningsdirektør Per Sørensen.

Kalder på udligningsordning

Politikerne kan i princippet godt lave en form for kompensation eller udligningsordning, når det gælder nettariffer, det vil dog skulle overholde EU's regler, siger lektor Peter Sorknæs.

Og netop en form for udligning efterlyser viceborgmesteren på Bornholm, Morten Riis, fra Enhedslisten.

- Det er grundlæggende ganske urimeligt, at det skal være dyrere at være bornholmer end at bo andre steder, siger han.

Morten Riis anerkender, at der kan være forklaringer på, hvorfor Bornholm er dyrere end andre steder, men de forklaringer vil han gerne have myndighederne til at kigge nærmere på.

Derfor vil han i første omgang have en samlet bornholmsk kommunalbestyrelse til at tage sagen til Forsyningstilsynet – men i sidste ende må det blive en sag for Folketinget, mener han.

- Så må man spørge politisk, om man virkelig mener, at det skal være dyrere at bosætte sig på Bornholm end andre steder. Det er ikke en lille marginal forskel i pris, det er en stor forskel sammenlignet med hovedstaden eller Trekantområdet.

Tilbage i Melsted efterlyser Ryan Andersen også en form for kompensation eller udligning, til områder som Bornholm.

- Vi skal jo ikke straffes, fordi der er klipper på Bornholm. Vi skal have samme muligheder som i resten af landet, siger han.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar til DR, at regeringen ikke vil tage nettarifferne op.

- Det er kompliceret at grave elkabler ned og drive et elnet på en klippeø som Bornholm. Men det er det også midt inde i København. Uanset, hvor man bor, er det det lokale elnetselskabs ansvar at levere strømmen effektivt og professionelt, til gavn for forbrugerne.

- Det bidrager lovgivningen til, og jeg synes, det er sundt at holde fast i princippet om, at dem som forbruger elektricitet også betaler de omkostninger, det medfører.