Bornholmere undrer sig over planer for energiø: Vi vil hellere have en kunstig ø

Energiø Bornholm er en af Danmarks to energiøer. I stedet for at bygge en kunstig ø ude ved møllerne til diverse anlæg som planen er i Nordsøen, skal det hele bygges inde på Bornholm.

Borgerforeningen Energiø Bornholm samles for anden gang for at lægge en slagplan for medlemmernes videre arbejde. Foreningen vokser og sidst var der 42 på medlemslisten. (Foto: Signe Iversen)

Der er bekymrede miner hos medlemmerne i den nystiftede borgerforening på Bornholm. De er samlet på Pæregård ved kysten syd for Aakirkeby for at lægge en slagplan.

Foreningen mødes i det 37 meter lange bindingsværkshus, Pæregård, der ligger tæt på det planlagte anlæg, der skal bygges. Fra gårdspladsen kan man se Østersøen, hvor hanvvindmøllerne skal stå, og ind mod land kigger man på marker, hvor anlægget planlægges.

- Vi er overraskede over omfanget af det her anlæg, og vi er bekymrede for, hvilke konsekvenser det får for naturen, udsigten og støjniveauet, siger Fridrik Adamsson, der er pensionist og medlem af borgerforeningen.

Det blev besluttet med klimaaftalen fra 2020, at energiøen skal ligge på Bornholm og være med til at skubbe Danmark tættere på at opfylde sine klimamål. Selvom energiøen bliver verdens første af sin slags, følger den efterhånden gamle not-in-my-backyard-problematik stadig med.

  • Det er den statslige virksomhed Energinet, der skal bygge anlægget på land. Det her er Energinets udkast til, hvordan et kommende landanlæg kan komme til at se ud. Skitsen er ikke lavet på Bornholm. Det bliver først besluttet senere, hvordan det på Bornholm kommer til at se ud. (© Energinet)
  • Sådan ser skitsen af højspændingsanlægget ud fra nord med træer rundt om. Skitsen er ikke lavet på Bornholm, så den kan ændre sig, og planen for anlægget bliver endeligt besluttet senere. (© Energinet)
  • Sådan ser skitsen af højspændingsanlægget ud fra syd uden træer rundt om. Skitsen er ikke lavet på Bornholm, så den kan ændre sig, og planen for anlægget bliver endeligt besluttet senere. (© Energinet)
1 / 3

"Vi er bekymret for at ende som industri-ø"

Projektet er vokset i størrelse, siden det blev lanceret. Først var planen, at der skulle produceres to gigawatt strøm, men der arbejdes med planer om at udvide til tæt på det dobbelte. Anlægget bliver op til 90 hektar og kommer til at bestå af flere bygninger, der sandsynligvis bliver 100 meter og op til 25 meter høje.

- Der er ingen retvisende visualiseringer for hverken anlæg på land eller møller på havet. Vi er bekymret for at ende som industri-ø, siger Fridrik Adamsson, der er pensionist og medlem af borgerforeningen.

På den anden side af Danmark helt ovre vestpå skal anden halvdel af Danmarks planer om verdens første energiøer realiseres. Her ser planerne lidt anderledes ud, fordi højspændingsstationen skal bygges på en kunstig ø 80 kilometer ud for Thorsminde.

Der er lagt op til meget mere vedvarende energi i fremtiden som en del af den grønne omstilling. Føler I ikke et ansvar for at tage del i den udvikling?

- Vi kan godt leve med møllerne på havet, for mere vedvarende energi er uundgåeligt. Men vi undrer os over, hvorfor man ikke bygger Energiø Bornholm som den i Nordsøen, hvor det hele bliver bygget langt ude på havet, siger Fridrik Adamsson.

Fridrik Adamsson er pensionist og medlem af Borgerforeningen Energiø Bornholm. Han bor sammen med sin kone på Pæregaard lige på den anden side af landevejen, hvor der planlægges et stort landanlæg, der skal modtage strøm fra møller i Østersøen. (© (c) privatfoto)

Det er Energistyrelsen, der er den ansvarlige myndighed for projektet og forklarer, at der er flere grunde til, at anlægget ikke skal bygges på en kunstig ø.

- Det er en stor investering, en kunstig ø vil have miljømæssige konsekvenser og Bornholms centrale placering i Østersøen gør, at øen kan fungere som det sted, hvor strømmen opsamles fra havvindmøllerne, der er placeret 15-20 kilometer fra kysten, skriver Mogens Hagelskær, vicedirektør i Energistyrelsen.

Planer om meget mere vedvarende energi

Det er efter Ruslands invasion af Ukraine blevet et brændende ønske at blive uafhængig af russisk gas. Og planen for, hvordan vi bliver det, præsenterede regeringen i et reformudspil Danmark kan mere 2, hvor der lægges op til, at Danmark skal firedoble sin produktion af vedvarende energi.

Og der skal fart på, mener regeringen. Derfor fortalte miljøminister Lea Wermelin på et pressemøde 19. april, at man vil fjerne nogle af de benspænd, der bremser den grønne omstilling, og regeringen vil kigge på klageadgang og lange behandlingstider. Men at gøre det sværere for lokale at blande sig i det, der sker i baghaven, er ikke den rette løsning, mener Kristian Borch, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg universitet.

- Borgerinddragelse er en genvej ikke en omvej. Når man løser det sådan her, så får man simpelthen mere borgermodstand. Man kan jo få indtrykket af, at man ikke vil snakke med borgere, hvis man skal være lidt kynisk, siger han.

Foruden Danmarks egne planer om energiøer, indgik regeringen i sidste uge en stor klimaplan med Tyskland, Holland og Belgien om meget, meget, meget mere havvind i Nordsøen. Faktisk blev det besluttet at bygge 150 gigawatt havvind inden 2050, og det er ti gange så meget, som der findes i dag.

Og hvis regeringen i virkeligheden ønsker, at der skal fart på den grønne omstilling, bør man inddrage borgere langt mere og langt tidligere i kommende projekter ifølge professor Kristian Borch.

- Danskerne vil rigtig gerne den grønne omstilling, men borgerforeningen på Bornholm er et klassisk eksempel på, hvad der sker, når borgere ikke bliver inddraget, siger han.

Billedet findes på Bornholms Regionskommunes hjemmeside. Illustrationen er ét af kommunens bud på de mulige potentialer, der kan være for Bornholm. (© Bornholms Regionskommune)

De næste skridt

Selvom aftalen om Energiø Bornholm blev vedtaget i juni 2020, fremlagde Energistyrelsen først omfanget af landanlægget i efteråret 2021. Derefter bad styrelsen Bornholms Regionskommune om at stå for planlægningen af anlægget. Derfor forstår Helle Munk Ravnborg, forperson i Natur-, Miljø- og Planudvalget i Bornholms Kommune, godt, at borgerne nu reagerer.

- Man har godt vidst, at der skulle ligge et transformeranlæg, men det har ikke været en del af den offentlige debat før i efteråret sidste år. Så jeg forstår godt, at borgere er både overraskede og gerne vil have indflydelse, siger hun.

Og indflydelse har borgerne mulighed for at få i form af kommunens høring om landanlægget, der udløbet i dag. Næste skridt for Bornholms kommunalbestyrelse er at sætte gang i planlægningen af det statslige projekt. På Pæregård følger man intenst med i processen og frygter, at høringsbreve og andre bekymringer ikke får nogen betydning.

- Vi har jo indtil videre følt, at vi slet ikke er blevet hørt. Det er derfor, vi nu har samlet os i en forening i håbet om, at vi kommer til at stå stærkere, siger Fridrik Adamsson, der er medlem af borgerforeningen.

Det er Energinet, der skal bygge landanlægget, og ifølge Energistyrelsen skal hele Energiø Bornholm være i drift i 2030.

Det er klima-, energi-, og forsyningsminister Dan Jørgensen, der har det samlede ansvar for Energiø Bornholm, men han har ikke ønsket at stille op til interview.