Folkeejet havvindmøllepark på 100 megawatt.

Det hører man ikke om så tit. Og det er, fordi et så stort lokalt forankret havvindmølleprojekt ikke findes i Danmark, endnu.

Men det er et havvindmøllelaug på Bornholm et skridt tættere på at ændre.

I dag holdt Bornholms Havvind nemlig stiftende generalforsamling i Nexø. De vil sætte ni møller op tæt på Bornholms østkyst, og de vil gøre alle interesserede bornholmere til medejere.

Èn af hovedpersonerne på dagens generalforsamling var forperson for Bornholms Havvind, Helle Munk Ravnborg.

Hun bød velkommen på en lidt atypisk måde, da hun ligesom en del andre bornholmere var sneet inde. Ikke desto mindre forklarede hun de fremmødte bornholmere, hvorfor den lokalt forankrede havvindmøllepark er et projekt, som de og andre på Bornholm skal investere i.

- Det haster med den grønne omstilling, og det haster også med at gøre det på en måde, hvor der er lokal opbakning og medejerskab til den omstilling.

Er der opakning fra bornholmerne?

Hvorvidt Bornholm kan få den folkeejede havvindmøllepark, afhænger i dén grad af bornholmernes opbakning - en opbakning, der i dag blev mere tydelig, da Bornholms Havvindmøllelaug efter tre års arbejde havde indkaldt til stiftende generalforsamling i Nexø.

Over 65 bornholmere var mødt op og lyttede med på oplæggene via skærmen. Flere af de fremmødte rejste sig op og roste projektet. En af deltagerne sagde, at han glædede sig til at nyde udsigten til møllerne med en kop kaffe i hånden, og det udløste en klapsalve.

For kunsthåndværker Rick Gerner, der også deltog i mødet, har det stor betydning for ham og hans branche, hvis de kan investere i lokaldrevet, grøn strøm. Kunsthåndværkerne på Bornholm er hårdt ramt af stigende elpriser, og det har blandt andet tvunget flere glaspustere til at lukke glasovnen tidligt i år.

- Jeg er meget interesseret i at købe aktier, når det bliver muligt. Og der er også mange andre kunsthåndværkere på øen, der har udtrykt interesse for projeket. Energiforbrug er en stor del af vores CO2 regnskab, og vi er mange, der gerne vil investere i grønne tiltag for lokalsamfundet, siger han.

Der var blandt de fremmødte en generel opbakning til projektet, men flere stillede spørgsmål til projektets placering.

Et par stykker af dem spurgte ind til, hvorfor projektet skulle stå helt ned til 5,8 kilometer fra kysten, hvortil forperson for Bornholms Havvind, Helle Munk Ravnborg, svarede, at andre arealer var reserveret af staten og også havdybden havde betydning for placeringen.

Det er meningen, at borgere kan købe aktier svarende til eget energiforbrug fra havvindmølleparken og på den måde modtage grøn og billigere strøm.

Det vil også være muligt at investere flere penge i projektet, men det er detaljer, som den nystiftede bestyrelse for energifællesskabet skal kigge nærmere på.

Giver det mening?

Østersøen er stor, og det samme er potentialet for havvind. Ifølge EU-Kommissionen vurderes det til at være på 93 gigawatt.

Fra dansk side har staten planer om at etablere Energiø Bornholm på 3000 megawatt, og for nyligt annoncerede investeringsvirksomheden CIP sammen med Ørsted, at de også har planer om at sætte møller op på havet tæt ved Bornholm svarende til 3000 megawatt.

Bornholms Havvind planlægger, at der skal stilles ni møller op á 11 megawatt seks til otte kilometer fra øens østkyst. Havvindmøllerne kommer til at få en højde på 225 meter og vil give en produktion på lidt mere end 100 megawatt, der vil kunne dække øens nuværende strømforbrug og mere til.

Men de store spillere i Østersøen skræmmer ikke forperson for Bornholms Havvind, Helle Munk Ravnborg.

- En lille fisk svømmer sommetider hurtigere. Vi regner med, at vores møller kan lave grøn strøm til de bornholmske stikkontakter i 2026.

De store havvindmølleprojekter er bestemt heller ikke noget, som professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathisen mener, skal stoppe det bornholmske projekt. Tværtimod mener han, at der skal mange flere lignende projekter til, hvis Danmark skal nå sin ambition om at femdoble havvind.

- Det her projekt betyder, at der er en masse borgere og virksomheder, der føler, at de er med til den grønne omstilling, men også får gavn af det i forhold til, at de kan få en indtjening og sørge for, at man er mindre afhængig af fossile brændsler, siger han.

Selvom der har været bump på vejen de sidste tre år, og der nu er meget arbejde forude for den nystiftede bestyrelse for Bornholms Havvind, så tror Helle Munk Ravnborg stadig på, at den folkeejede havvindmøllepark står klar ved Bornholms østkyst i 2026.

- Der var en fantastisk god stemning på generalforsamlingen. Jeg har svært ved at se, at der kommer nogen sten i skoen udover den sne, der kom i dag, der forhindrede mit fremmøde, siger hun.

Opdateret: Efter udgivelse af artiklen er DR Bornholm blevet gjort opmærksom på, at Bornholm ikke bliver den første folkeejede havvindmøllepark. Der findes nemlig allerede Middelgrundens Vindmøllelaug, der producerer 20 megawatt. Det særlige ved Bornholms projekt er, at projektet er det første borgerenergifællesskab organiseret med henblik på at skabe en havvindmøllepark på 100 megawatt.