Bornholmske landmænd ved meget mere om vejret end resten af landet

12 vejrstationer på Bornholm udgør det mest fintmaskede 'vejrnet' i Danmark.

Vejret spiller en afgørende rolle, når de tonstunge maskiner slippes fri på landmændenes marker. Kornet må eksempelvis ikke være for vådt, når der skal tærskes og høstes.

Når landmanden skal høste, skal der være de helt optimale vejrforhold. For hvis kornet er for vådt, og jorden er for fugtig, kan landmanden godt lade mejetærskeren blive i laden.

Derfor er det vigtigt, at landmanden får de helt rigtige vejrinformationer på sin mark, og på Bornholm er man rigtig godt med, når det kommer til at få informationer om netop vejret.

12 vejrstationer fordelt rundt omkring på øen udgør nemlig det mest fintmaskede net af vejrstationer i Danmark, der gør det muligt for landmændene at få minutiøse oplysninger om blandt andet luftfugtighed, nedbørsmængder og jordtemperatur på deres marker.

- Det er ingen tvivl om, at andre landsdele er misundelige på Bornholm i forhold til vejrstationerne, lyder det fra planteavlskonsulent Jacob Nielsen fra Bornholms Landbrug og Fødevarer.

De mange vejrstationer gør det muligt for landmændene at få et overblik over deres enkelte marker via deres telefon, og det betyder, at landmændene får langt lettere ved at planlægge deres arbejde, når de skal finde ud af, hvor mejetærskeren skal hen.

Det fintmaskede vejrnet kan allerede fra morgenstunden give landmændene viden om, hvor det eksempelvis har regnet dagen før. (Foto: Sofie Ejdrup Larsen © (c) DR Bornholm)

Landbrugene er i dag så store, at de strækker sig over store arealer med lange afstande mellem markerne, og det betyder, at vejrsituationen kan være anderledes fra mark til mark.

- Hvis eksempelvis en landmand arbejder på en mark et sted, og planen er, at han skal til en anden mark, hvor det pludselig regner, så kan han nemt spare turen, siger Jacob Nielsen.

En nemmere hverdag

Det er grovvareselskabet DLG, som står bag de mange vejrstationer på Bornholm, og samtlige af øens landmænd har mulighed for at tilgå systemet.

Selskabets lokalformand på Bornholm, Lars Tolstrup, har, ikke overraskende, ros tilovers for vejrstationerne, som han også selv bruger i sin dagligdag, når han skal vurdere sine marker, som ligger flere kilometer fra hinanden.

Før vejrstationerne måtte han starte bilen og køre ud til markerne for at tjekke, om markerne nu også var klar til at blive høstet.

- Hverdagen er blevet meget nemmere for mig – jeg kan eksempelvis vurdere, hvor det har regnet efter et tordenvejr, og ved hjælp af vejrstationerne kan jeg nemmere tilrettelægge min hverdag, lyder det fra Lars Tolstrup.

Planteavler og formand for DLG Bornholm Lars Tolstrup bruger vejrstationerne flittigt i øjeblikket. Han har marker, som ligger flere kilometer fra hinanden, og det betyder, at en mark godt kan være tør og klar til at blive høstet, mens en anden er vådere og skal have nogle dage til at blive tør. (Foto: Sofie Ejdrup Larsen © (c) DR Bornholm)

I sit embede som lokalformand for DLG er han også sikker på, at vejrstationerne ikke kun er en fordel for landmændene, men også for DLG selv.

- Selskabet kan fortælle sine købere af korn, hvor meget sol det har fået i en sæson, og på den måde kan vi koble en historie på kornet, siger landmanden.

Projektet med vejrstationer er betalt med penge fra BAF-fonden, som er en række fondsmidler, der stammer fra Bornholms gamle grovvareselskab.

Facebook
Twitter