Danmarks østligste punkt: Svært at få lov til at bo på Christiansø

Der er en række krav til dem, der gerne vil bo på Ertholmene. Man skal nemlig kunne forsørge sig selv.

På Christiansø er der en administrator, der har alle offentlige chef-titler. (Foto: Frederik Sundby-Lebech © dr)

"Arbejdsløse ingen adgang!"

Det kunne der stå på et skilt ved landgangen til Christiansø. Der er nemlig kun folk, der kan forsøge sig selv og har et ærinde på Ertholmene, der kan få lov til at flytte dertil.

Om Ertholmene
  • Øgruppen Erholmene er ejet af den danske stat og hører under Forsvarsministeriet.
  • Den ligger cirka 20 kilometer nordøst for Bornholm.
  • Øgruppen består af to beboede øer; Christiansø og Frederiksø.
  • Der bor cirka 80 mennesker på øerne.

Ertholmene, Christiansø og Frederiksø, hører under Forsvarsministeriet og tilhører derfor ikke nogen kommune. Den øverste ansvarlige myndighed er i stedet en administrator, der har alle offentlige cheftitler og fungerer som alt fra arbejdsgiver til politimyndighed.

Udover at det er svært at flytte til Ertholmene, er det faktisk også udfordrende for dem, der er født på øen, og som gerne vil blive der. Et umiddelbart ydmygt ønske, men det er faktisk ikke så let at få lov til hverken at blive boende - eller senere vende tilbage, hvis man har taget et uddannelse et andet sted i Danmark.

Gabriel Dyngvold Marcher er 19 år og femte generations-christiansøbo. Han bor sammen med sin mor på øen, og stod det ham, ville han helst blive boende.

Og når han flytter hjemmefra, bliver det i første omgang ikke på Ertholmene, selvom han holder meget af Christiansø-idyllen.

- Jeg elsker at være her, menneskerne og naturen. Når jeg kommer til fastlandet, kan jeg godt lide at være dér, men jeg længes altid efter at komme hjem, siger Gabriel Dyngvold Marcher.

Gabriel ønsker, at hans fremtid skal være på Christiansø.

For at få lov til at få en lejlighed på Christiansø, skal man kunne forsørge sig selv. Enten ved at være ansat af øens administration eller ved eksempelvis at være kunsthåndværker. Og det er svært, hvis man ikke er faglært. Derfor overvejer Gabriel Dyngvold Marcher at læse til maskinmester, som så senere vil gøre, at han kan få et job på Christiansø og dermed flytte tilbage.

Når jeg kommer til fastlandet, kan jeg godt lide at være der, men jeg længes altid efter at komme hjem

Gabriel Dyngvold Marcher

- Det er en bred uddannelse. Den handler både om ledelse, men der er også elementer af elektriker- og mekaniker-faget i uddannelsen. Og de jobs kan du få her.

Ordningen er ikke noget, man ønsker at lave om på, lyder det fra Jens Peter Koefoed, der er øens administrator.

I dag bor Gabriel i et af de lange gule huse. (Foto: Frederik Sundby-Lebech © dr)

- På den korte bane skubber vi ham ud som alle andre unge. Han skal tage sig en uddannelse, hvis det så er en, der matcher, så er han i god position til at søge en stilling på et senere tidspunkt. Han har ikke en fordel eller særlig rettigheder som Christiansøbo, siger Jens Peter Kofoed.

Han forklarer, at kravet om selvforsørgelse betyder, at man skal have et arbejde. Det kan enten være i administrationen, men man kan også få et job i købmanden eller hos gæstgiveriet. Man kan også eksempelvis være kunstner.

Hvis man er ansat hos administrationen, får man stillet en tjenestebolig til rådighed. Ellers skal man søge og derefter få lov til at få en bolig.

Udover kravet om ansættelse, er der også en særlig type familie, som man gerne vil have til Christiansø:

- Vi kan godt lide børnefamilier, for de er med til at understøtte et levende samfund. Det er også med til at bidrage til at holde skolen i gang.

I øjeblikket går der 14 elever på skolen på Christiansø.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på bornholm@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.