Danske pindsvin er truet af indavl og dårlige tænder

Ny forskning bygger på undersøgelser fra knap 700 døde pindsvin.

Sophie Lund Rasmussen har normalt døde, nedfrosne pindsvin mellem hænderne. Men engang imellem er hun også heldig at møde pindsvineunger i naturen. (Foto: Pia Burmøller Hansen © Pia Burmøller Hansen)

De danske pindsvin går ikke langt, når de skal parre sig. Derfor er de langt mere indavlede end andre europæiske pindsvin, og det kan i sidste ende betyde noget for deres muligheder for at overleve.

Det viser de nyeste resultater fra Det Danske Pindsvineprojekt, der bygger på undersøgelser fra 697 døde pindsvin indsamlet af frivillige danskere i hele landet.

De danske pindsvin har nu heller ikke mange chancer for at bevæge sig over store afstande, fordi Danmark er et ørige, der isolerer bestandene.

Desuden er vores landskab delt op af veje, som pindsvinene sjældent overlever at krydse i deres søgen på mager.

- På den måde ender pindsvinene med at parre sig med hinanden lokalt. Det kan ret hurtigt blive noget værre griseri, fordi pindsvin tilsyneladende ikke kan skelne familiemedlemmer fra fremmede individer med friske gener, når de møder hinanden i naturen.

Det siger pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen fra Syddansk Universitet.

Hun er projektleder på Det Danske Pindsvineprojekt, der også har deltagelse af blandt andre forskere fra Aalborg Universitet og zoologisk museum Naturama.

Pindsvinene har slidte og dårlige tænder

Forskernes undersøgelser viser også, at pindsvinene generelt meget tidligt får dårlige og slidte tænder, og det kan have stor betydning for deres helbred. Dårlige tænder hos pindsvin giver ligesom hos mennesker problemer med at spise, og i sidste ende kan det føre til, at de dør af sult i en relativt ung alder.

- De dårlige tænder kan skyldes indavl, men vi ved det endnu ikke med sikkerhed. Vi ved dog, at især pindsvinene på Bornholm eksempelvis har meget slidte og dårlige tænder, selv om de ikke er ret gamle, og det er samtidig den pindsvinebestand, der er mest indavl i, siger Sophie Lund Rasmussen.

Sophie Lund Rasmussen og hendes forskerkolleger har 697 pindsvin indsamlet af folk fra hele landet. Det har givet dem fantastiske muligheder for at komme til bunds i pindsvinenes liv og muligheder for at overleve. (Foto: Tue Sørensen)

Danske pindsvin er geografisk begrænset af vand, så de modsat andre europæiske pindsvin altså ikke får så meget nyt blod ind i bestanden. Forskerne kan se, at der i Danmark er seks bestande af pindsvin, som adskiller sig fra hinanden genetisk.

De seks bestande lever henholdsvis nord og syd for Limfjorden, på Fyn, Sjælland, Lolland-Falster og på Bornholm.

Svært at flytte pindsvin rundt i landet

- De enkelte bestande har også lidt forskellige parasitter og bakterier, og vi skal blandt andet se på, om det gør det svært at flytte pindsvin fra en landsdel til en anden, hvis man vil flytte pindsvin i et forsøg på at undgå indavl, siger Sophie Lund Rasmussen.

Pindsvineundersøgelserne fortsætter i hvert fald fire år endnu, hvis det lykkes Sophie Lund Rasmussen at skaffe de nødvendige midler til forskningen. Forskerne skal blandt andet se mere på indavl, tænder, parasitter, giftstoffer og kræft.

- Og så skal vi se nærmere på dna i deres lort for at se, hvad pindsvinene har spist. Det vil samtidig give os en idé om, hvorvidt deres kost er forskellig i de enkelte egne af Danmark. Måske er vi så også heldige, at vi i pindsvinenes lort kan finde arter af eksempelvis insekter, som vi troede var uddøde, siger Sophie Lund Rasmussen.