Der er usædvanligt mange grønne alger og dræbergopler i havet lige nu

Både Østersøen, det sydfynske øhav, bælterne og de jyske fjorde er ramt af fænomenet.

Dræbergoplen er bare nogle centimeter lang, men den er en trussel mod torsken i Østersøen, fordi den æder torskeæg og larver og breder sig meget hurtigt. (Foto: Lis Eilsøe © dr)

Dræbergopler, områder uden ilt, alt for lidt føde til torsken og store mængder grønne alger.

Østersøen, det sydfynske øhav, Storebælt, Lillebælt og de østjyske fjorde kæmper med dårlige forhold, viser helt nye undersøgelser fra blandt andre DTU Aquas havforskningsskib og Miljøstyrelsen på Fyn.

De fynske kyster og den jyske kyst er i år ramt af mange grønne alger - furealger eller dinoflagellater - som typisk blomstrer op om efteråret. Det er usædvanligt.

- Vi har faktisk ikke set de grønne alger siden 1990'erne, for normalt er det en anden type alger, vi ser blomstre op som følge af mange næringsstoffer i vandet, siger kontorchef Harley Bundgaard Madsen fra Miljøstyrelsen på Fyn.

De grønne alger er ikke direkte giftige, men de er med til at give iltsvind på bunden af havområderne, når de dør og synker til bunds.

Iltfattige eller direkte ilttomme områder på bunden af Østersøen er også en stigende trussel for især torskebestanden, der også er truet af dræbergopler og parasitter fra stadigt flere sæler.

Det siger togtleder Marie Storr-Paulsen fra DTU Aqua.

I morges lagde DTU Aquas havforskningsskib Dana til kaj i Rønne på Bornholm med resultaterne af årets første togt i Østersøen.

- Vi kunne konstatere det samme, som vores kolleger rundt om Østersøen og fiskerne siger: Der er ikke mange store torsk tilbage i Østersøen, siger Marie Storr-Paulsen.

Den manglende ilt betyder blandt andet, at torsken mangler føde. En af de store fødekilder er et kakerlaklignende dyr, der lever på havbunden - en bænkeskrubbe på bornholmsk - men i år har forskerne ikke fundet én eneste.

Dræbergoplen breder sig hurtigt

Til gengæld har de fundet store mængder af den lille dræbergople, der blandt andet æder torskenes æg og larver.

Den kan sprede sig meget hurtigt, men den er mest aktiv i november og marts og dermed udenfor den tid, hvor mange torsk gyder - nemlig om sommeren.

I alle farvandene vil forholdene blive forbedret, hvis udledningerne af næringsstoffer fra både landbrug, byer og industri bliver mindre.

Facebook
Twitter