Der kommer ikke meget selskabsskat i kassen

Selskabsskatten på Bornholm svarer til 199 kroner pr. indbygger - på landsplan er den på 768 kroner.

Her er de tre selskaber, der bidrog med mest selskabsskat på Bornholm sidste år.

Jensen, Bornholms Brand og Familie Ferie Bornholm er de tre selskaber, der betaler mest selskabsskat på Bornholm.

De tre selskaber bidrager med sammenlagt 16 millioner kroner.

Selskabet JF Tenura - det er selskabet bag Jensen - bidrog sidste år med 6,6 millioner kroner, Bornholms Brand med 6 millioner kroner og Familieferie Bornholm med 3,5 millioner kroner.

Det viser en opgørelse fra dr.dk.

Bornholm nyder godt af udligningsordning

Den samlede selskabsskat på Bornholm svarer til et gennemsnit på 199 kroner pr. indbygger, og det hører til blandt det absolut laveste i Danmark. Derfor får vi også temmelig meget ud af en ordning, der skal fjerne de værste uligheder fra kommune til kommune.

Den udligningsordning giver os nemlig ekstra 276 kroner pr. indbygger, så udligningsordningen skæpper altså mere i kommunekassen end selskabsskatten - men gennemsnittet ligger vi stadig et pænt stykke under landsgennemsnittet.

Fordelt over hele landet bidrager selskabsskatten nemlig med 768 kroner pr. dansker - på Bornholm er det gennemsnitlige bidrag fra selskabsskat og udligningsordning på 475 kroner.

Facebook
Twitter