"Det rabbar å", "Skrinka" og "Jylkat": Forestillinger på bornholmsk er helt unikt

I aften fortsætter de unikke dialektforestillinger på Bornholm.

Skuespillerne Niels Ole Blem, Morten Poulsen, Rie Dam og Bente Pedersen er i færd med at øve sig til aftenens forestilling på Rønne Theater. (Foto: Bodil Lundqvist).

Du skal være pænt velbevandret i de bornholmske ord, når du sætter dig i sædet til en af Bornholmsk Amatørscenes forestillinger.

I aften har teatergruppen premiere på sit seneste stykke ”Ses vi i Sømkassan?”, som opføres på en tyk bornholmsk dialekt på Rønne Theater.

Her er der i særlig grad lagt vægt på det bornholmske sprog med ordene ”bælli”, ”horra” (barn og dreng - red.) og andre bornholmske udtryk.

Og når dialekten bruges som et fast greb på den bornholmske teaterscene, så er det faktisk ret unikt.

For denne type ”dialektteater” ses ikke på andre af landets teaterscener, vurderer kulturjournalist ved kulturbloggen ”Kulturkupeen” og teaterhistoriker Ulla Strømberg:

- Jeg har undersøgt og prøvet at finde ud af, om man opfører dialektteater andre steder i Danmark, og jeg har ikke fundet det, siger teaterhistorikeren.

Også Alette Scavenius, formand for Selskabet for Dansk Teaterhistorie og mag.art. i teatervidenskab, vurderer, at øens teatertradition er helt speciel:

- Man kan sige, at det er det eneste sted i Danmark, hvor man konsekvent opfører dialektkomedier, og det er ikke fordi, at man ikke opfører teater på dialekt andre steder i landet, men det er det eneste sted i Danmark, hvor man har tradition for det.

Og det synes måske mystisk, når teatertypen opføres hyppigt på både franske og tyske amatørscener, men det skyldes måske den særlige historie, som dialektteatret har på Bornholm.

109 år gammel tradition

Historien bag de bornholmske forestillinger begynder i 1909 i København, hvor den unge bornholmske teologistuderende Laurits Wessel sidder og døjer med et slemt tilfælde af hjemve.

Længslen efter øen i Østersøen får ham til at skrive dialektkomedien "I Piblamarken", og de skrevne ord får deres liv på de skrå brædder, når han året efter opfører komedien sammen med en gruppe venner på fødeøen.

Forestillingen viser sig hurtigt at være populær blandt bornholmerne, og Wessel og kompagni fremfører stykket hele 15 gange i løbet af nogle få uger, og dermed blev grundstenene lagt for den særlige teaterform.

I aften fortsætter traditionen med "Ses vi i Sømkassan?", som er en vaskeægte bornholmsk kabaret, der udspiller sig i en gammeldags købmandsbutik, hvor rygter og sladder fylder ligeså meget som kunderne og varerne.

Her bliver både vers og replikker spyttet ud på en klingende bornholmske dialekt, og det er vigtigt, at dialekten fylder i manuskriptet, siger instruktør Morten Poulsen:

- Det væsentlige for os er at bevare sproget og udbrede kendskabet til det, siger instruktøren.

Det kniber med at finde dialekten

Selvom det bornholmske dialektteater stadig opføres på de skrå brædder, så er det ved at være svært at finde de arvtagere, der skal videreføre traditionen.

Den bornholmske dialekt er nemlig, som så mange andre danske dialekter, udfordret i disse år, hvor rigsdansk gør sit indtog blandt de unge, siger Morten Poulsen:

- Det kniber efterhånden med at finde nogle unge, der kan snakke bornholmsk, men netop i det her stykke har vi en med, som ikke normalt snakker bornholmsk, men som sagtens kan indstille sig på at snakke bornholmsk til de replikker og sange, der er i stykket, siger han.

”Ses vi i Sømkassan?” kunne måske lyde som en ret lukket forestilling for dem, som ikke helt har fintunet øret til den karakteristiske dialekt, men Morten Poulsen forsikrer, at udefrakommende sagtens kan få noget ud af aftenens forestilling:

- Selvom man ikke forstår de enkelte ord, så vil man jo nok kunne forstå sammenhængen i det hele og ikke mindst den dejlige musik, som er med til at hæve standarden, siger instruktøren.

Facebook
Twitter