Efter finansloven: Demonstranter protesterer for menneskerettigheder

Demonstrationer på tværs af landet skal minde politikerne om menneskerettighederne.

Demonstranter på Store Torv i Rønne er samlet for at minde politikerne om menneskerettighederne. Lignende demonstrationer er i gang i blandt andet København, Odense og Aarhus. (Foto: Simon Koefoed Toft © DR bornholm)

Den 10. december 1948 underskrev Danmark, sammen med 48 andre lande i Forenede Nationer, FN, en menneskerettighedserklæring.

Med deres underskrift erklærede landene i FN, at alle mennesker har ret til blandt andet uddannelse, ytringsfrihed og et liv uden diskrimination, men Danmark har tilsyneladende glemt sit eget pennestrøg på erklæringen.

Det er i hvert fald holdningen hos de demonstranter der under overskriften ”Hold fast i menneskerettighederne, Danmark”, demonstrerer i Holstebro, København, Odense, Rønne, Svendborg, Aalborg og Aarhus i dag.

Demonstranterne ser nemlig årsdagen for erklæringen, som en anledning til at protestere imod den netop vedtaget finanslovsaftale, som er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti:

- Demonstrationen er en reaktion mod finansloven, hvor der er flere punkter, der rammer udlændinge og flygtninge, siger Rawan Abdullah, der står bag demonstrationen i Rønne på Bornholm.

Regeringen og DF er blandt andet blevet enige om at sænke integrationsydelsen til flygtninge med 2.000 kroner om måneden til en enlig flygtning.

Aftalen betyder også, at kriminelle udlændinge på tålt ophold skal flyttes fra Kærshovedgård i Midtjylland til et nyt udrejsecenter på øen Lindholm ud for Møn, hvilket blandt andet bekymrer FN.

Desuden skal alle opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte kun udstedes med henblik på et midlertidigt ophold frem for et permanent ophold.

Og det er især sidstnævnte, som optager Rawan Abdullah:

- Når man ikke længere kan få permanent opholdstilladelse, så bliver fremtiden også usikker. Det er svært at drømme om uddannelse og job, når man ikke ved, hvor langt tid man er i Danmark, siger hun.

Rawan Abdullah er selv flygtet fra den blodige borgerkrig i Syrien, og hun har fået asyl i Danmark, men hendes ophold i Danmark er ikke permanent.

Derfor handler dagens demonstration ikke kun om at råbe politikerne op, men også om Rawan Abdullah og andre flygtninges fremtid i det land, som har givet dem ly for krig, diskrimination og andet.

- Min egen søn spurgte mig i går, hvad hvis ikke kan blive i Danmark? Men jeg har ikke lyst til at svare ham, fordi jeg vil ikke gøre ham ked af det, og nu kæmper vi for, at det ikke sker, siger Rawan Abdullah.

Men Rawan Abdullah og de andre demonstranters kamp mod finansloven er sandsynligvis tabt på forhånd. Både regeringen og Dansk Folkeparti har nemlig de nødvendige folketingsmandater der skal til, for at få loven vedtaget.

Det er dermed kun formaliteter, som står i vejen for den endelige vedtagelse de 19. december i Folketinget, men Rawan Abdullah mener stadig, at det er værd at protestere mod finansloven:

- Vi håber, at hvis folk udtrykker deres uenighed, så kan vi være med til at ændre på politikernes stemme i Folketinget. Og hvis vi ikke vinder, ja, så må vi blive ved med at kæmpe. Man skal ikke stoppe med at kæmpe for menneskerettighederne, siger Rawan Abdullah.

Facebook
Twitter