Få kvindelige kandidater til kommunalvalget: Tiden er et problem

På Bornholm så flere gerne, at flere kvinder meldte sig på banen som politiker. Men tiden bliver fremhævet som et problem.

Under en tredjedel af de kandidater, der stiller op på Bornholm, er kvinder. (Foto: DR Bornholm © DR Bornholm)

Når du træder ind i stemmeboksen den 21. november for at stemme til kommunalvalget, er der stadig langt flere mænd end kvinder på listen af opstillede kandidater.

På Bornholm er 30 ud af de 94 kandidater til kommunalvalget kvinder. Det svarer til omkring en tredjedel, og det følger nogenlunde landstendensen. Ved sidste kommunalvalg var 22 ud af 76 kandidater kvinder.

Faktisk er antallet af kvindelige kandidater på landsplan rekordhøjt i år.

Men mange på Bornholm så gerne, at endnu flere kvinder meldte sig på den lokalpolitiske bane.

Et af de partier på Bornholm, hvor der er langt mellem kvinderne, er hos Venstre. Her er fire ud af 15 af de opstillede kandidater kvinder. Og det ærgrer gruppeformanden for Venstre på Bornholm.

- Når jeg snakker med de kvinder, som jeg godt kunne tænke mig skulle stille op, så vil de gerne høre, hvor meget tid de skal bruge på det, siger Søren Schouw og fortsætter:

- Fælles for dem er, at de vil gøre det 100 procent, hvis de skal gå ind i politik. Så er det et spørgsmål om at prioritere politik kontra det job og den familie, man har.

Han foreslår derfor, at man kunne tilpasse mødetiderne bedre, så kommunalpolitikerne, der også har familie og job at passe, kan deltage.

Alternativet på Bornholm har til gengæld flere kvinder end mænd på deres kandidatliste. Her er tre ud af fem kandidater kvinder.

- Vi har specifikt arbejdet på at få en så bred skare som muligt. Vores sammensætning på listen svarer meget godt til vores medlemsliste, siger Anne Thomas, der er spidskandidat for Alternativet på Bornholm.

- Det er en udfordring at få folk til at stille op til politik generelt. Jeg tror, at netop den rolle, hvor man ikke lige ved, hvad man skal gøre, ligger af en eller anden grund nemmere til mænd.

At kvinderne stadig halter efter mændene, skyldes især to ting, fortæller Christina Fiig, der er lektor i køn og europæisk politik ved Europastudier på Aarhus Universitet.

- Dels er det spørgsmålet om, hvordan de kvindelige kandidater og minoritetskandidater er placeret på listerne, hvilken kultur partierne har omkring opstilling, og hvordan partierne rekrutterer kandidaterne.

- Et andet aspekt er de betingelser, man har som byrådsmedlem. Det er jo et erhverv, man har ved siden af sit fuldtidsarbejde. Det kan være svært at kombinere arbejdet med sit familieliv, siger Christina Fiig og understreger, at det ikke nødvendigvis kun er med til at skræmme kvinderne væk fra kommunalpolitik.

Samtidig kan kulturen fremstå som et 'lukket netværk', lyder det fra Christina Fiig.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på bornholm@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.