Folkesygdommene fylder meget på årets folkemøde

Den uformelle stemning på Folkemødet gør det nemt at få nye deltagere og flere folk med i debatten.

Det er generelt svært at lokke danskerne til debatmøder, men på Folkemødet på Bornholm er det mindre forpligtende at kigge indenfor. Derfor er det også nemmere at sætte fokus på folkesygdomme som demens og diabetes. (Foto: Maja Dige Christensen)

I dag er der 85.000 demente - i 2040 vil tallet være steget til 150.000.

Det er en stor økonomisk byrde, men endnu vigtigere er det en stor udfordring, når vi skal finde frem til et værdigt tilbud til de demente og deres familier.

Derfor er det også et af de emner, der kommer til at fylde noget på årets folkemøde, der starter på Bornholm på torsdag.

Sundhedsstyrelsen vil derfor samlet både politikere, fagfolk og ganske almindelige danskere til en debat om landsbyer, der er indrettet til demente.

Landsbyerne, som kendes fra udlandet, skaber en perfekt illusion hos beboerne om, at de opholder sig i en almindelig by og ikke på en institution.

Men det er altså kun en illusion, så derfor er det vigtigt at diskutere, om det er i orden at manipulere de demente på den måde.

Demens er bare en af de folkesygdomme, der bliver fokus på under Folkemødet.

De store patientforeninger er blevet rigtigt gode til at sætte dagsordenen på Folkemødet, fordi det netop er muligt at få så mange i tale på én gang - og ikke mindst inddrage nogle af de folk, der ellers ofte springer offentlige møder over.

Facebook
Twitter