Formand for huslejenævn til amatørudlejere: Pas på med at leje din bolig ud

Manglende kendskab til lejeloven kan forklare kommunale forskelle i huslejenævns afgørelser, siger formand for huslejenævnet på Bornholm.

Der er store kommunale forskelle på, om boligtvister falder ud til lejer eller udlejers fordel - Det kan skyldes, at amatørudlejer mangler kendskab til lejelovens mange paragraffer. Det er en mulig forklaring, der kommer fra formanden for Huslejenævnet på Bornholm. (Foto: Uffe Weng © Scanpix)

Hvis du som amatørudlejer overvejer at leje din bolig ud, så bør du sætte dig godt og grundigt ind i lejelovens mange, kringlede regler. Det er i hvert fald, hvis du vil undgå at få huslejenævnet på nakken.

Netop det manglende kendskab til reglerne kan være en del af forklaringen på de store kommunale forskelle i afgørelserne i huslejenævnet, som DR Nyheder tidligere har beskrevet. Sådan lyder det i hvert fald fra jurist Mette Wedel Svenningsen, der er formand for huslejenævnet på Bornholm, som er én af de kommuner, hvor lejeren oftest får medhold i boligtvisterne.

- Det, der kendetegner Bornholm som kommune, er, at der er ret mange amatørudlejere, og lejelovens regler kan være meget strenge over for folk, der udlejer, men ikke er professionelle, og det kan godt være en del af forklaringen på den store forskel mellem kommunerne. At der simpelthen er nogle udlejere, der ikke er tilstrækkeligt bekendt med reglerne, lyder vurderingen.

De store forskelle rundt om i landet har ifølge Mette Wedel Svenningsen ikke nødvendigvis noget at gøre med, at der er forskel på måden, hvorpå kommunerne bedømmer de enkelte sager, men mere hvor mange, der udlejer professionelt.

Mens 61 procent af Huslejenævnets sager på Bornholm falder ud til lejers fordel, er tallet på landsplan 41 procent. Det viser tal, som DR Nyheder har fået aktindsigt i, og det placerer Bornholm i top tre over de kommuner, hvor boligkonflikterne oftest falder ud til lejers fordel.

Færrest lejere får medhold i Huslejenævnet i Varde Kommune. Her bliver 17 procent af sagerne afgjort til lejers fordel.

Tre typiske konflikter

Utætte vinduer, tilbageholdt depositum eller en slet og ret uretfærdig høj husleje. Meget kan være galt, når man lejer et sted at bo.

Som udlejer kan man også blive udsat for lidt af hvert, og det er ikke altid, at problemerne kan løses med en samtale.

Uanset hvilken side af lejekontrakten, man befinder sig på, kan man klage til Huslejenævnet, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet.

I den forbindelse er det tre typer af sager, der ofte lander på jurist Mette Wedel Svenningsens bord, når hun som formand for Huslejenævnet på Bornholm sammen med to nævnsmedlemmer tager stilling til hver en boligtvist på øen:

  • Det vil typisk være sager om lejer, der flytter og ikke får depositum udbetalt. Der kan blandt andet opstå uenighed om, hvor meget lejer er forpligtet til at istandsætte ved fraflytning.
  • Det kan være sager, der omhandler huslejens størrelse
  • Det kan være sager, der handler om, at udlejer ikke vedligeholder lejemålet i det omfang, som udlejer skal.

Professor: Der må også være forskel i bedømmelsen

Det er ikke ubetydelige forskelle, der er mellem kommunerne, lyder vurderingen fra Jakob Juul-Sandberg, der er professor på Syddansk Universitets juridiske institut.

- Tallene er overraskende i forhold til at udsvingende er så store, siger han, og mens jurist Mette Wedel Svenningsen ikke mener, at de enkelte sager bedømmes forskelligt fra kommune til kommune, lyder vurderingen fra Jakob Juul-Sandberg:

-Helt generelt kan det jo betyde, at man i nogle sager vil få medhold, hvis man bor på Frederiksberg, men i en tilsvarende tvist vil man måske ikke få medhold, hvis man bor i en anden kommune, siger han og tilføjer:

- Det betyder ikke nødvendigvis, at afgørelsen er forkert, men at man lægger snittet forskellige steder fra en kommune til en anden.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på bornholm@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.