Dagsture til København for egen regning for at få undervisning, klasser med ned til tre elever og for få fag online.
Det er ifølge de studerende på Bornholms læreruddannelse grunden til højt frafald og lavt optag.
Helt konkret er seks lærerstuderende, der startede i august, blevet til tre.
Og det er for dårligt, mener Eva Mærsk, der forsker i unges valg af videregående uddannelse ved Center for Landdistriktsforskning ved SDU.
- At studerende skal pendle til København, og selv betale for transporten, er hul i hovedet. Det forstår jeg godt, at der er en stor utilfredshed med, og at der er nogen, der vælger at droppe ud.
Også Karin Topsøe Larsen, som er seniorforsker på Center for Regional- og Turismeforskning mener, at vilkårene er uholdbare for de studerende.
- Læreruddannelsen har været på Bornholm mange år, men den model, der er lige nu, fungerer ikke. Den hænger ikke sammen og er ikke bæredygtig.
'Mindre studiemiljøer har ikke penge nok'
Læreruddannelsen på Bornholm har eksisteret siden 2001 og er derfor ikke en direkte konsekvens af den udflytningsaftale, som den daværende socialdemokratiske regering sammen med Venstre, SF, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne blev enige om i juni 2021.
Men læreruddannelsen er ifølge begge forskere et billede på et generelt problem, der plager udflytningen af uddannelsessteder - nemlig underfinansiering.
- Der er jo generelt rigtig store problemer med, at de mindre studiemiljøer ikke har penge nok, siger Eva Mærsk, der forsker i unges valg af videregående uddannelse ved Center for Landdistriktsforskning ved SDU.
Men uddannelsessteder er også udfordret af andet end knappe økonomiske ressourcer. For når unge vælger uddannelse, er der ifølge Eva Mærsk mere på spil end selve valget af uddannelse.
- Nogle af uddannelserne i yderområderne bliver på en måde ramt dobbelt. Både af at det sted, de ligger, ikke er attraktivt for de unge, og at det er svært at holde kvaliteten af undervisningen oppe, hvis der ikke er økonomi til det.
Karin Topsøe bemærker også, at det i nogle tilfælde kan virke kunstigt at placere uddannelser nogle steder, hvor der ikke er nok lokal forankring i form af boliger, ungemiljø og et lokalt læringsmiljø.
- Så bliver det alt for meget pop-up, meget midlertidigt, som mere lugter af symbolpolitik end et egentligt ønske om at forankre uddannelsen på længere sigt.
Optag hvert andet eller tredje år?
Udflytningsplanen har til mål at rykke flere videregående uddannelser fra byerne og ud i landet frem mod 2030.
Eva Mærsk bekræfter, at ambitionen bag aftalen er rigtig og vigtig, for lige nu er der en skævvridning i forhold til, hvor de unge vælger at bosætte sig og finde jobs.
- Men det gør ikke tricket alene bare at flytte uddannelserne ud af de større byer. Det er ét ben af mange, som skal tilbage ud i landområderne, hvis man skal lappe de huller, som der er i den regionale udvikling.
Konkret på Bornholm tænker Karin Topsøe, at en måde at forbedre studiemiljøet på kunne være at begrænse optaget til hver andet eller tredje år. På den måde kan man sikre et større antal elever på årgangene og styrke det sociale miljø på uddannelsen.
- Jeg er sikker på, at den plan også kan have nogle ulemper, og man vil måske miste nogle studerende, som bare skal i gang. Men det er et forsøg værd, for vi kan konstatere, at den nuværende model ikke fungerer.
DR Bornholm har forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiet, SF og Venstre, som alle er en del af udflytningsaftalen, uden held.
De Konservative, der også er en del af aftalen, vil ikke stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar til følgende spørgsmål:
Får situationen på læreruddannelsen på Bornholm jer til at gentænke, om ambitionen om at udflytte uddannelser er mere politisk motiveret end godt for de studerende?
- I forhold til udflytning af uddannelser generelt, så er det for os vigtigt, at vi fastholder stærke universiteter og forskningsmiljøer i de store byer, samtidig med at der er gode muligheder for uddannelse og vækst i hele Danmark, skriver Mai Mercado fra De Konservative.