Fremtiden er sikret: Steen Thomsen vil selv bestemme, hvis han bliver dement

21.000 danskere har oprettet en fremtidsfuldmagt og sat navn på en hjælper.

Steen Thomsen har det godt med at vide, at han selv har bestemt, hvem der skal handle på hans vegne, hvis han bliver dement eller ikke selv kan træffe kloge beslutninger længere. (Foto: Lis Eilsøe © (c) DR)

Det har ikke været nemt at tage sig sammen til, men nu er Steen Thomsen fra Åkirkeby på Bornholm i gang med at skrive en fremtidsfuldmagt, der ender med at få en notar-påtegning og dermed bliver et officielt retsdokument.

Fremtidsfuldmagten skal være hans garanti for, at hans ønsker om bopæl, økonomi eller behandling bliver respekteret, hvis han selv bliver dement, syg eller af andre grunde engang i fremtiden ikke kan træffe rationelle og kloge beslutninger.

Samtidig er fremtidsfuldmagten også en hjælp til blandt andre hans børn, så de ved, hvad han ønsker, hvis han ender der, hvor vi alle håber ikke at havne.

En håndsrækning til de pårørende

- Børn og andre pårørende knokler, er følelsesmæssigt ramt og har det umådeligt hårdt, når deres forældre eller én i familien bliver dement eller syg. På den her måde giver man dem godt nok en opgave, men man giver dem samtidig en håndsrækning på forhånd, siger Steen Thomsen.

Han er ved at lægge sidste hånd på sin fremtidsfuldmagt. Det har været muligt at lave en fremtidsfuldmagt siden september 2017, og frem til nytår havde lidt flere end 21.000 danskere lavet én.

En fuldmagt i dvale

Når den er skrevet, og en notar i byretten har godkendt og stemplet den, ligger den i dvale i Tinglysningsretten, indtil den eventuelt skal bruges.

Hvis den skal aktiveres, skal den person, man har udvalgt, bede om det med en lægeerklæring i hånden, og det er så Statsforvaltningen, der kan sætte den i kraft.

For Steen Thomsen har det svære været at formulere fuldmagten og vælge den person, der skal kunne tale og handle for ham en gang i fremtiden, hvis det bliver nødvendigt.

Derimod var det ikke svært at beslutte sig for, at han ville have den.

- Jeg mistede min kone for fire år siden efter et meget kort sygdomsforløb. Hun var klar til det sidste, så jeg var ikke i tvivl om, hvad hun ønskede. Men det satte tankerne i gang, og det fik mig til at indse, at hvis man ikke kan overskue tingene eller tale og kommunikere, er det godt at vide, at jeg har lagt hjælp og guidelines til mine pårørende, siger Steen Thomsen.

Gammeldags fuldmagter virker stadig

Fuldmagter, der skal gælde i tilfælde af for eksempel demens eller sygdom, har man lavet i mange år, og der findes rigtigt mange af dem. Og de er lige så gyldige som de nye fremtidsfuldmagter.

Det siger jurist Susanne Holm fra Ældre Sagens rådgivning. Rådgivningen får mange henvendelser om fuldmagter generelt, og mange tror, at de almindelige fuldmagter, der er underskrevet med vitterlighedsvidner, ikke længere gælder.

- Men det gør de både nu og i fremtiden, og man kan selvfølgelig stadig lave almindelige fuldmagter om både økonomiske og personlige forhold i stedet for fremtidsfuldmagter, siger Susanne Holm.

En stor opgave for den udvalgte

Men Steen Thomsen, der også er næstformand for Ældre Sagen på Bornholm, har altså valgt den store pakke i form af en fremtidsfuldmagt. Han kan godt lide tanken bag.

Han ved samtidig godt, at han har pålagt den person, han har valgt, en stor opgave. Derfor skal man vælge den person, der måske står med ansvaret for at beslutte ens fremtid, med omhu.

Steen Thomsen bor alene på landet. Derfor har han blandt andet givet fuldmagt til, at han skal flytte et andet sted hen, hvis han ikke længere magter huset og ikke selv er i stand til at indse det.

Han har også skrevet, at udsigtsløs behandling skal stoppe, og han har det godt med, at det vil være hans egen vilje, der bestemmer det, og ikke en beslutning, som hans børn skal træffe.

Facebook
Twitter