Grise og køer skal æde tang fra Østersøen i stedet for sojabønner fra Brasilien

Gaffeltangen kan erstatte en del sojaprotein og er bedre for både smågrise og køer.

Gaffeltang kan meget mere end lægge sig klamt om vores fødder en sommerdag på stranden. Det kan sandsynligvis erstatte en del sojaprotein i dyrefoder. (Foto: Ole Hertz © dr)

Tang fra Østersøen kan gøre smågrisenes maver mere veltilpasse og få køerne til at prutte mindre.

Samtidig kan tangen erstatte en del af det sojaprotein, som vi importerer fra tropiske lande og bruger som proteinkilde i dyrefoder.

Det er i hvert fald sådan, det ser ud på papiret - og nu skal det efterprøves i virkeligheden.

Der er store mængder af gaffeltang i farvandet omkring Bornholm. Udover at være meget proteinrigt, indeholder det stoffer, som sjældnere vil give smågrisene diarré, ligesom kvæg ikke vil danne så meget metan.

Men der er flere fordele for både dyr og miljøet, hvis vi bruger tang i dyrefoderet. Det siger antropolog Ole Hertz fra Gudhjem.

Han har i en årrække beskæftiget sig med tangproduktion i Danmark og Grønland - blandt andet som projektleder i forsknings- og erhvervsudviklingsprojektet Nordic Seaweed Project.

- Hvis vi kan erstatte soja fra Brasilien med tang, skal der bruges mindre penicillin og zink i svinestalden, og mindre metan i luften har en gavnlig indvirkning på drivhuseffekten. Vi slipper for at transportere soja den halve jord rundt, og så vil vi faktisk også fjerne en del af den fosfor og kvælstof, der er i Østersøen, hvis vi høster gaffeltang, siger Ole Hertz.

Fiskerne høster - bonden tørrer tangen

Han vil i første omgang lave et småskala-forsøg med tang som protein i dyrefoder i samarbejde med Tejn Trawl, Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening og viceformand i Landbrug og Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, der skal levere tørringsanlægget til tangen.

Sideløbende er forskere på Aarhus Universitet i gang med forsøg, der skal vise, om tang kan bruges som tilskudsfoder til smågrise, mens DTU skal undersøge, hvor meget tang, vi egentlig kan hente op af havet uden problemer for miljøet.

Vi kender godt de småstikkende, meget sprøde tangruller på stranden. Det er gaffeltang. (Foto: Ole Hertz © dr)

Det er på ingen måde nyt at bruge tang til fødevarer og en række andre produkter. I dag bruges der tang i mere end 2.000 forskellige produkter - fra softice og øl til tandpasta.

På den anden side af Østersøen udnytter en fabrik i Estland gaffeltang til både kosmetik og vingummi, ligesom man lige nu eksperimenterer med at bruge tang som brændsel på Sjælland.

Inden forsøget kan gå i gang, skal den sidste del af finansieringen på plads. Det forventer Ole Hertz sker lige efter nytår.

Facebook
Twitter