Guldtrolde fra jernalderen var en slags husforsikring

En serie guldfigurer fra Bornholm har været et mysterium indtil nu.

Det vælter op med guld fra den bornholmske undergrund.

I august fandt arkæologer en guldfigur, som forestiller en storbarmet kvinde i det bornholmske udgravningssted "Guldhullet", som ligger mellem Vestermarie og Aakirkeby.

Men kvinden med de store bryster var ikke den eneste, der blev penslet fri for jord i Guldhullet.

Arkæologerne fandt også frem til en anden figur, som forestiller et stort hoved med arme, og arkæologerne mente, at denne figur var fra det 7. århundrede.

Og det var ikke første gang, at forskerne stødte på sådan en skabning. Arkæologernes tidsskrift Skalk har berettet om flere lignende fund af de mystiske figurer i Guldhullet, men nu er mystikken så småt ved at forsvinde.

Forskerne har endelig et bud på, hvad de skal forestille, og hvilken funktion de havde i jernalderen.

Tors jagt på trolde

Seniorforsker Flemming Kaul fra Nationalmuseet har nemlig set nærmere på figurerne fra Bornholm, og der er især to ting, han har hæftet sig ved: figurernes materiale og form.

I jernalderen var guld et værdifuldt ædelmetal, og ligesom i dag var det betragtet som et smukt og flot materiale, man skulle bruge under særlige omstændigheder.

Derfor kan figurerne også tillægges en særlig betydning, siger Flemming Kaul.

- Jeg tror, at figurerne blev lavet, fordi de skulle ofres eller gives til én af guderne. En gave eller et offer er en måde at kommunikere med guderne, og når man skal give noget til dem, er det selvfølgelig det allerflotteste materiale, man bruger, siger han.

Så materialet har en særlig betydning, men hvad forestiller motivet?

Flemming Kaul fandt svaret ved at sammenligne figurernes store hoved og dertilhørende arme med et motiv, som var afbilledet på et våbenskjold fra adelsfamilien Trolle. Skjoldet bar nemlig et motiv af en trold, der lignede figurerne fra den bornholmske muld.

Og netop trolde spillede en central rolle for én af de nok mest kendte nordiske guder: tordenguden Tor.

- Vi hører igen og igen i fortællingerne, at det, Tor jager trolde på jorden, og hver gang, der er et lynnedslag, er det en trold, han er ude efter. Kabum!,siger forskeren.

Torden og lynild

Troldene var ifølge fortællingerne ret smarte. De vidste nemlig godt, at Tor med hammeren Mjølner i sin hånd var ude efter deres blod, og derfor var det ikke uhørt, at troldene søgte tilflugt blandt datidens mennesker, siger Flemming Kaul.

- Når Tor er ude og jage trolde, kan han se dem alle steder, og så vil troldene søge tilflugt i menneskenes huse, og de kan skifte form til et garnnøgle eller en kat for at slippe ind i husene.

Og det var ikke optimalt, for hvis Tor så, at en trold havde listet sig ind i ét af hjemmene, så risikerede husets beboer at blive ramt af et lynnedslag, når Tor skulle slå husets uventede gæst ihjel.

For at undgå at blive et uskyldigt offer i Tors kamp mod troldene, måtte menneskene forsøge at være mere proaktive. De fandt således på at lave en offergave, som forestillede tordengudens fjende, vurderer Flemming Kaul.

- Hvis nu mennesket i forvejen havde givet Tor det, han var ude efter, kan det jo være, at Tor undgår at knalde et lyn ned i menneskenes huse, fordi beboerne allerede har givet ham det, han vil have, siger seniorforskeren.

Jernaldermennesket lagde disse guldfigurer i en hellig kilde som en gave og bøn, så deres huse ikke brændte ned. Som en form for husforsikring.

Men hvorvidt guldfigurerne kunne tilfredsstille Tor, ja, det ved arkæologerne altså ikke.

De gyldne troldefigurer udstilles i øjeblikket på Bornholms Museum, men det er hensigten, at de senere skal vises frem på Nationalmuseet i København.

Facebook
Twitter