Solen skinner og en stor gruppe bornholmere er mødt op for at høre den russiske ambassadør Vladimir Barbin holde tale.

Det er den 9.maj 2019, og traditionen tro besøger den russiske ambassade de russiske grave i Allinge for at mindes de faldne sovjetiske soldater under Anden Verdenskrig.

To russiske diplomater står bag ambassadøren i flaskegrønne uniformer, med medaljer på brystet, og holder en buket med røde, blå og hvide blomster.

Hvad ingen ved på det tidspunkt er, at den ene af de to mænd i uniform, arbejder for den russiske efterretningstjeneste GRU.

Navnet er Vladislav Khlestov. Han er en af de 38 spioner, DR-dokumentaren Skyggekrigen har offentliggjort navne og billede på.

Men den 9.maj 2019 står han altså på en kirkegård i Allinge, blandt andet i selskab med bornholmeren Jens Voigt, der den dag har fået til opgave at eskortere diplomaterne rundt på øen. Så det var noget af en overraskelse, da Jens Voigt så Vladislav Khlestovs billede i en dr.dk-artikel som en af de spioner, der har arbejdet i Danmark.

- Jeg tænkte, det var pokkers. Det var meget spøjst, at jeg har snakket med ham, og jeg har mødt ham. Og han så viste sig at være GRU-agent.

Small talk med Khlestov

Efter mindehøjtidligheden henvender Vladislav Khlestov sig til Jens Voigt.

- Han var interesseret i, hvem jeg var. Og jeg var interesseret i, hvem han var. Jeg husker ham som en meget sympatisk person at tale med. Venlig og med humor.

Jens Voigt tænkte godt dengang, at der højst sandsynligt ville være nogle russiske spioner blandt de deltagende til kransenedlæggelsen, men at det var Vladimir Khlestov kom faktisk lidt som en overraskelse.

- Jeg var ikke i tvivl om, at der var nogle af dem, der havde en anden rolle. Men jeg tænkte ikke lige, det var ham, der var det. Der var nogle af de andre, der så mere spion-agtig ud.

Hvordan ser en spion ud?

- Det er nok mere noget instinktivt. Nogle mennesker føler man tillid til med det samme, fordi de er åbne og venlige, hvor andre kan virke mere resereveret i det. Det var nok, sådan jeg oplevede det. Men i virkeligheden skal man jo nok tænke det omvendt.

Spioner var engang hverdagskost på Bornholm

Spionage var noget, der fyldte en hel del på Bornholm under Den Kolde Krig på grund af øens placering i Østersøen. Og selvom meget af spionagen foregik i al hemmelighed, var nogle af Sovjetunionens metoder temmelig tydelige, fortæller historiker Niels Gecker.

- Spionage dengang på Bornholm foregik blandt andet ved, at der var skibe, der har skulle ligne almindelige fiskefartøjer, som har sejlet rundt i farvandet omkring Bornholm udstyret med alle mulige kraftige antenner og udstyr til aflytning.

Desuden har der været episoder på Bornholm, hvor russiske diplomater i forbindelse med den årlige kransenedlæggelse har kørt rundt og tage billedet på øen, siger Niels Gecker.

- Her har de så benyttet lejligheden til at se sig omkring og kortlægge vigtige punkter, måle vanddybder og skaffe viden om øen og militæret herovre.

Rusland holder stadig øje med klippeøen

Hvorvidt det årlige besøg fra den Ruslands ambassade ved de russiske grave på Bornholm de seneste år er blevet brugt på sammen måde, er ikke helt utænkeligt, ifølge Kenneth Øhlenschlæger Buhl. - Det kan man sagtens forestille sig, at det kan blive brugt til det. Men jeg tror også, at man fra den danske efterretningstjeneste er meget opmærksom på, at sådan noget kan ske. Så det kan godt være, man vil holde lidt ekstra øje.

Og selvom det ikke overrasker Kenneth Øhlenschlæger Buhl, at der har været en fra GRU med til kransenedlæggelse i 2019, så kan man ikke med sikkerhed vide, om Vladislav Khlestov var med for at spionere.

- Det kan jo være, han er med som det tynde øl i forbindelse med den her ceremoni. Men det er også klart, at sådan en person er trænet i at iagttage alt, hvad der er af militær interesse. Derfor kan man sige, at det giver god mening at tage ham med alligevel.

For selvom Bornholm ikke længere ligger i frontlinjen, som øen gjorde under Den Kolde Krig, hvor Polen var en del af Warzsawapagten, så har Bornholm stadig en vigtig placering for Rusland, fortæller Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

- Man kan kontrollere stor del af den sejlads, der kommer ud og ind af Østersøen fra Bornholm. Og fordi man stadig kan opfange mange af de aktiviteter, der foregår i Østersøen fra Bornholm.

Derfor ville det ikke undre ham, hvis der stadig foregik spionage på og omkring øen.

- Jeg vil ikke være overrasket, hvis der foregår spionage på Bornholm. Så jeg ser det med andre ord som ret sandsynligt.

Rettelse: Vi har tidligere i artiklen skrevet, Polen var en del af Sovejtunion. Det er nu rettet til Warzsawapagten.