Kvinde prøvede at narre Bornholms Politi

En 46-årig kvinde har fået en dom for dokumentfalsk, fordi hun forsøgte at narre Bornholms Politi.

Retten på Bornholm. (Foto: Torsten Raagaard)

Man er dummere end politiet tillader, når man går til ordensmagten og fremviser forfalskede giroindbetalingskort.

Det må en 46-årig kvinde fra Sjælland sande efter, at hun ved Retten på Bornholm er blevet dømt for dokumentfalsk.

Kvinden fik strafudsættelse med en prøvetid på to år. Hvis hun holder sig på måtten de næste par år, vil hun altså slippe for straf.

Sagen handler om, at den 46-årige kvinde i februar måned var forbi politigården i Rønne, hvor hun ville dokumentere, at hun havde betalt vægtafgift på sin bil.

Derfor fremviste hun to indbetalingskort fra Klemensker Postbutik - problemet var bare, at de to kort var forfalskede.

Facebook
Twitter