Lovforslag truer dansk rumindustri

Regeringen vil begrænse ikke-statslige raketopsendelser fra dansk grund, og det møder stor modstand.

Raketten "Nexø II" nåede 6.500 meter op i luften, før den vendte næsen mod Østersøen igen, lørdag den 4. august 2018. (Foto: © Carsten Olsen/Copenhagen Suborbi, Ritzau Scanpix)

'Ready to launch - 5, 4, 3, 2, 1'

Sådan blev der talt ned i 2018, da Copenhagen Suborbitals, en raketgruppe med rumentusiaster, sendte deres raket, Nexø II, afsted fra affyringsplatformen i Nexø på den bornholmske østkyst.

Men raketten kan blive rumentusiasternes sidste opsendig fra dansk jord, i hvert fald hvis det står til regeringen.

I et lovforslag om ændring af rumloven foreslår regeringen at begrænse ikke-statslige raketopsendinger, fordi det ifølge regeringens arbejdsgruppe er for farligt at opsende raketter op over Danmark, da befolkningstætheden er høj.

Det argument køber talsmand for ildsjælene i Copenhagen Suborbitals, Jens Woeste, ikke.

- Man kan sagtens lave regler, der gør, at sikkerheden er i top, og på den måde undgå et forbud, siger han.

Her ses videoen af raket Nexø II, som Copenhagen Suborbital sendte afsted i 2018.

'Trial and error'

Hvis lovforslaget om at begrænse opsending af raketter bliver vedtaget, vil det få store konsekvenser for de astronomiinteresserede studerende, mener Henning Heiselberg centerleder for Center for Security på DTU Space.

- Vi arbejder med 'trial and error'. Du bliver nødt til at kunne afprøve teknologi og lave fejl i starten. Tænk, hvor mange forsøg, man har lavet på biler, for at få dem til at køre, siger han.

Danmark fik sin første rumlov i 2016, men lige nu er området med opsendelse af raketter ureguleret, og det betyder i praksis, at det kræver mange tilladelser fra forskellige ministerier, hvis man gerne vil sende for eksempel raketter mere end 300 meter over jorden.

Derfor vil Henning Heiselberg fra DTU gerne have ny lovgivning på området, men den skal fordre rumforskning fremfor at afvikle den.

- Det er muligt at lave regler for sikkerheden, som de for eksempel gør i Portugal, så man ikke behøver et reelt raketforbud, siger han.

  • Det her er en Smaragd 1 raket. Det er en af de raketter, som de private rumentusiaster ved Copenhagen Suborbital har arbejdet på. (Foto: © Thomas Petersen / Frit, Scanpix Denmark)
  • Det her er en Smaragd 1 raket. Det er en af de raketter, som de private rumentusiaster ved Copenhagen Suborbital har arbejdet på. (Foto: © Thomas Petersen / Frit, Scanpix Denmark)
  • Det her er en separations test mellem selve raketten og rumkapslen. Disse udføres med 4 små detonatorer der sprænger 4 bolter halvt over. Foretaget af de private rumentusiaster ved Copenhagen Suborbital. (Foto: © Frit, Scanpix Denmark)
  • Her tester folkene hos Copenhagen Suborbital deres Launch Escape System raket. (Foto: © Jev Olsen / Frit, Scanpix Denmark)
1 / 4

Tre argumenter for et raketforbud

Arbejdsgruppens rapport, som regeringen baserer sit lovforslag på, fremlægger tre argumenter for, hvorfor et forbud er nødvendigt.

Man vurderer, at Danmark er for tætbefolket, at raketopsendelser vil være til fare for luft- og skibstrafik, og slutteligt skriver ministeriet, at 'en godkendelsesmodel med regulering og godkendelse af større opsendelsesaktiviteter forudsætter, at der hos en myndighed opbygges helt nye kompetencer og højt specialiseret viden om relevante risici og sikkerhedsforhold'.

Hos Dansk Industri sendte man høringssvar ind til den netop afsluttede høring og skrev, at 'sikkerhedsspørgsmålet selvfølgelig var grundlæggende'. Men når Joachim Finkielman, der er underdirektør for Forsvar og Sikkerhed i Dansk Industri, læser lovforslaget, er det andre argumenter, der træder frem.

- Når vi læser lovforslaget, er det ikke sikkerhedsmæssige forhold, der er tydelige. Det er mere i virkeligheden forbundet med en masse besvær for staten i forhold til at håndtere det administrativt, og det, synes vi ikke, er gode argumenter, siger han.

Raketten "Nexø II" blev sendt afsted en lørdag i august 2018, og det er sidste gang, at raketgruppen Copenhagen Suborbitals har sendt en raket afsted. (Foto: © Carsten Olsen/Copenhagen Suborbi, Ritzau Scanpix)

Forbud kan få konsekvenser

Lovforslaget er ikke nyt, men blev allerede fremsat i februar 2020, lige før coronapandemien løb med opmærksomheden. Nu er forslaget genfremsat og har netop været i første høring hos Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Men forslaget får ikke opbakning fra forskningsordfører hos de Radikalde Venstre Stinus Lindgreen, der mener, at et forbud risikerer at få store konsekvenser for rumforskningen og dansk erhvervsliv.

- Der er masser af forskere, studerende og virksomheder på vej frem, og det her rammer jo potentielt meget, meget bredt og kan lukke ned for en masse spændende ting i fremtiden, siger han.

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men det har uddannelsesordfører Kasper Roug (S) til gengæld.

Både DI og DTU er bekymret for, at det her forslag kan få store konsekvenser for studerende og erhvervsliv. Hvad tænker du om det?

- Myndighederne har vurderet, at det er for farligt at lade ikke-statslige aktører sende raketter op fra Danmark. Derfor håber jeg, at DI og DTU vil samarbejde med vores nabolande, hvor det er muligt, siger han.

DR har henvendt sig til partierne i Folketinget for at få et overblik over opbakningen til forslaget. Regeringens støttepartier SF og EL bakker op om regeringens forslag mens Radikale Venstre, Venstre og Liberal Alliance er imod regeringens forslag.

Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Anne Honoré Østergaard, forholder sig skeptisk til forslaget og mener, at 'det vil ødelægge forskningen i rumteknologi herhjemme'.