Skal du bare være lærer?

Det spørgsmål har den 25-årige bornholmske lærerstuderende Maria Fromseier Kjærgaard fået et utal af gange. Og svaret kommer som et rap ovre fingrene med en lineal:

- Ja, jeg skal ”bare” være lærer.

Hun bliver harm over den manglende respekt for lærere. Selv om hun ikke er gammel i faget, har hun mødt den lidt hovne holdning mange gange – ikke fra forældrene, men fra folk, der ikke har deres daglige gang i en folkeskole.

I den sidste gruppe er bl.a. Kommunernes Landsforening, der under overenskomstforhandlingerne har stejlet voldsomt over at skulle give lærerne en arbejdstidsaftale, der igen skal give dem en mere fleksibel arbejdsdag og mulighed for selv at tilrettelægge deres arbejde.

Familien

Familien er vigtig for Maria Kjærgaard.

Hun mistede sin mor som 15-årig, og det savn fylder stadig meget i hendes liv.

Hun har et tæt forhold til sin far, sine fem halvsøskende og sine nevøer og niecer.

Hendes ene søster er musiker, og når hun har behov for barnepige, træder Maria Kjærgaard hellere end gerne til. Ofte kommer børnene til Bornholm, men hun er også gerne i København og med på turneer for at hjælpe til.

Hun har ikke nogen kæreste lige nu.

Maria Kjærgaard mangler godt nok mere end et år, inden hun får sin lærereksamen, men hun har arbejdet som lærer i flere år sideløbende med sine studier.

- Da jeg begyndte som lærervikar, var det skræmmende at møde manglen på respekt for lærerne. Mange forstår åbenbart ikke, at det at være lærer er meget mere end den faglige undervisning, siger Maria Kjærgaard.

Startede på jurastudiet i Odense

Maria Kjærgaard var ellers sikker på, at der skulle stå jurastuderende på visitkortet efter studentereksamen i Rønne. Derfor søgte hun ind og blev optaget, men hun gjorde det modsatte end de fleste jævnaldrende. Hun valgte nemlig at blive boende på Bornholm, hvor hun var født og opvokset, og var derfor indskrevet på et fjernstudie.

Maria Kjærgaard var overbevist om, at hun skulle være jurist - men der var for få mennesker og for lidt liv i det til hendes temperament. (Foto: Lis Eilsøe © dr)

Men det holdt ikke længe. Jura var ganske enkelt ikke rette hylde. Samtidig blev hun som 20-årig valgt ind i byrådet for Socialdemokratiet på Bornholm som yngste kvinde i flokken. Og de penge, der også skulle ind på kontoen, kom så fra et job som lærervikar i Rønne.

- Jeg benægtede stadig stædigt, at jeg nogensinde skulle være lærer, men så opdagede jeg, at jeg faktisk kunne gøre en forskel for de børn, jeg underviste, siger Maria Kjærgaard i rasende tempo og med stor glød i stemmen.

Kan give børnene stabilitet

Kort tid efter søgte Svartingedal Skole i Hasle lærere. Det er Danmarks eneste folkeskole, der både har en almen afdeling fra 0.-6. klasse og asylklasser med børn fra et Røde Kors-asylcenter. Maria Kjærgaard søgte, blev ansat og så faldt noget i hak for hende.

- Asylbørnene har totalt vundet mit hjerte. De kommer med en hård fortid, og deres nutid er vildt usikker, og der midt i det hele kan vi give dem stabile voksne og stabile vaner. Vi kan se, at de rykker, og at vi er med til at ændre deres liv, siger hun.

Maria Kjærgaard kan altid finde tid til at lege med de asylbørn, som hun har kastet sin kærlighed over. (Foto: Leif Kjærgaard © dr)

Ved siden af underviser hun også fast i skolens almindelige danske 6. klasse.

Den 25-årige lærerstuderende og politiker taler hurtigt og uden tøven. Hun har meget på hjertet, meget hun gerne vil gøre, og mange hun gerne vil overbevise.

Uddannet i debat

Og hun har lige fået et ekstra skud krudt til at gøre det med. Maria Kjærgaard blev nemlig ret fristet, da Danmarks Lærerforening ledte efter lærere, der gerne vil give samfundsdebatten - og især skoledebatten - ekstra tyngde ved at tilbyde dem en uddannelse som meningsdannere.

- Jeg er ikke blevet soldat for fagbevægelsen, og debatten handler ikke kun om folkeskolen og det gode, der sker der. Uddannelsen har givet et supergodt netværk, som både giver meget som lærer, som politiker og som person, siger Maria Kjærgaard.

Maria Kjærgaard (t.v.) debatterer gerne - både som lærer, som politiker og som almindelig dansker. Debatlysten gav hende en plads i årets DM i Debat. Her gik hun gik videre fra de indledende runder i slutningen af april. Der er finale på årets Folkemøde på Bornholm midt i juni. (Foto: Leif Kjærgaard)

Selv om Maria Kjærgaard først og fremmest ser sig selv som lærer, er hun også meget andet. Men det hele hænger sammen.

Det kommer ikke fra fremmede

De tre største klumper i hendes liv lige nu er dagligdagen som lærer, som studerende og som kommunalpolitiker. Hun blev valgt ind i kommunalbestyrelsen på Bornholm første gang i efteråret 2013 og genvalgt i november 2017.

Og selv om hun ikke er hurtig til selv at indrømme det, har hun ikke de interesser fra fremmede.

Der er mange måder at komme på slingrekurs - her er Maria Kjærgaard faktisk hoppet på et skateboard, godt hjulpet af et af de asylbørn, hun underviser. (Foto: Leif Kjærgaard © dr)

Maria Kjærgaard er vokset op i et hjem med pædagogforældre, som også var meget fagligt aktive. Desuden talte husholdningen fem ældre og samfundsbevidste halvsøskende. Diskussionerne omkring spisebordet har altid eksisteret, men Maria Kjærgaard mener først, at hendes politiske interesse for alvor blev vakt, da hun efter folkeskolen valgte at bruge et år som frivillig i organisationen Danske Skoleelever i Århus.

Hun mistede sin mor i slutningen af folkeskolen, og derfor havde hun behov for at komme helt væk i en periode.

- Min mors død og året hos Danske Skoleelever blev mit politiske fundament. Jeg havde oplevet uretfærdighed, men samtidig opdagede jeg, at jeg kunne gøre en forskel. Og så er jeg jo altså vokset op i en familie, hvor jeg har lært, at man kan blande sig debatten, siger Maria Kjærgaard med et af sine store smil.

En tætpakket kalender

Der er fyldt godt op i Maria Kjærgaards kalender, når der skal være plads til både at gå på arbejde, studere og sidde for bordenden i job-, udviklings- og fritidsudvalget i kommunalbestyrelsen på Bornholm.

Samtidig har arbejdet med asylbørnene grebet om sig, og hun er derfor også frivillig på asylcenteret, når børnene skal på tur eller lave andre ting.

Maria Kjærgaard får både sin daglige motion og ro i hovedet, når hun træner sine hunde. (Foto: Leif Kjærgaard © dr)

De sidste frie stumper i kalenderen bliver også fyldt – og igen af noget, som hun har taget med sig fra sin barndom:

Hun har tre hunde – to af dem deltager hun med i agilitykonkurrencer i hele landet.

- Jeg får motion, jeg får tid til at tænke, og så giver det mange gode venner rundt i hele landet. Det er en måde for mig at få tanket op med energi, siger Maria Kjærgaard.

Noget andet - engang...

Hun forestiller sig egentlig ikke, at det liv, hun har lige nu, skal se sådan ud altid, men det vigtigste regner hun ikke med at lave om på.

- Jeg kan ikke forestille mig, at jeg nogensinde finder et job, jeg vil være mere glad for. Og jeg kan heller ikke forestille mig, at jeg ikke skal arbejde med to-sprogede børn, siger hun.

Hun skal ikke nødvendigvis stå fuldtids ved tavlen, for hun har en drøm om at lave undervisningsmateriale, gerne til to-sprogede. Hun kunne nok også godt se sig selv som aktiv i Danmarks Lærerforening engang, og så gør det heller ikke noget, hvis hun kan pakke kufferten og tage ud og rejse lidt mere, end hun gør lige nu – bare for sjov, altså.

Blå bog

  • Født, opvokset og bosat på Bornholm
  • Efter 9. klasse brugte hun et år som frivillig i interesseorganisationen Danske Skoleelever
  • Studentereksamen fra Bornholms Gymnasium i Rønne
  • Kort karriere som jurastuderende på fjernstudie
  • Startede på læreruddannelsen på Bornholm i 2016
  • Arbejder som lærer på Svartingedalskolen i Hasle - en skole med både almen del og asylafdeling
  • Valgt ind i kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet i 2013. Genvalgt i 2017
  • Formand for job-, udviklings- og fritidsudvalget

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på bornholm@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.