Bare marker dominerer Michael Ellermans udsigt fra køkkenvinduet syd for Aakirkeby på Bornholm.

Men de bare marker får måske selskab af et højspændingsanlæg på 90 hektar og 25 meter høje bygninger, der skal høre til statens havvindmølleprojekt, Energiø Bornholm.

- Jeg føler mig stavnsbundet til mit hus. Indtil 2030 kommer jeg til at bo op og ned af en kæmpe byggeplads, og jeg tror ikke på, at jeg kan sælge huset, når først anlæggene står færdige i 2030, siger han.

Selvom det lyder som en helt klassisk fortælling om den efterhånden kendte NIMBY-effekt, Not In My Backyard, hvor naboer går ind for grøn strøm, så længe det ikke ender i deres baghave, så er det det ikke.

For Michael Ellermann synes faktisk, at det giver god mening at placere landanlægget til den kommende Energiø Bornholm på et par bare marker, men han får ikke en rød reje, når landanlægget flytter ind lige ved siden af, og det forstår han ikke.

- Jeg er ikke et offer for endnu et vedvarende energi projekt, og jeg klager ikke over, at det skal være i min baghave, jeg synes faktisk, det er fint, at landanlægget skal ligge der, men det giver ikke mening, at vi ingenting får, siger Michael Ellermann.

Mens der ikke er kolde kontanter at komme efter for Michael Ellermann i loven om vedvarende energi, så ser det anderledes ud, hvis du bliver nabo til solceller eller vindmøller.

Men det er en forældet lov, mener professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen, der godt forstår, hvis lokale som Michael Ellermann føler sig overset.

- Jeg tror, der er behov for, at loven gælder alle vedvarende energi-anlæg, ikke bare sol og vind.

Borgerinddragelse og medejerskab er nøglen

VE-loven er oprindeligt tiltænkt at fremme vedvarende energi.

Men det er lovens indhold ved at ødelægge for sig selv, mener professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen.

- VE-loven skaber lige nu en uhensigtsmæssig lokal modstand.

- Jeg tror, at alle VE-anlæg skal tænkes ind i lovgivningen. Vi står overfor en udfordring i forhold til, at vi skal have flere anlæg, ptx, transformerstationer og så videre. Og hvis den udbygning skal lykkes, skal lokalbefolkningen tænkes ind i højere grad.

På Bornholm alene er der planer om knap syv gigawatt grøn strøm, og i august sidste år blev Østersølandene enige om at bygge havvind svarende til 19,6 gigawatt i Østersøen i 2030.

Herudover har Europa-Kommissionen vurderet, at der er 93 gigawatt havvindmøllestrøm at komme efter i Østersøen.

Derfor er det afgørende, at VE-loven bliver opdateret, så den lægger op til, at lokale får en gevinst fremfor et værditab ved at blive naboer til kommende anlæg.

- Loven skal i højere grad lægge op til lokalt medejerskab, og kommunerne skal lave strategisk energiplanlægning med borgerne, hvor man selv finder ud af, hvor der er egnede lokationer til sol og vind.

- Og så skal der være en økonimisk gulerod ved det her. Politikerne inde på Christiansborg er nødt til at se på, at de beløb, man får lokalt for at have anlæg stående, er for få og for små, siger Brian Vad Mathiesen.

Beløbene, som Brian Vad Mathiesen henviser til, findes i VE-bonusordningen, der er en del af den nuværende lov om vedvarende energi.

Bonusordningen giver naboer mulighed for at få en årlig kompensation for besværet ved at være naboer til sol og vind. På Energistyrelsens hjemmeside står der, 'det forventes, at den gennemsnitslige årlige udbetaling pr. husstand for vindmøller vil være ca. 6.500 og for solceller ca. 2.500 kr., samt at den samlede VE-bonus maksimalt udgør 1,5 % af anlæggets kapacitet.'

'En ændring af loven er det mindste, man kan gøre'

Det er ikke kun Michael Ellermann syd for Aakirkeby på Bornholm, der i de kommende år får et landanlæg som nabo.

Det gør også kunstner Ben Woodhams og gymnasielærer Tina Lund, der bor mellem Vestermarie og Aakirkeby på Bornholm. Parret har boet i deres hus i halvandet år og købte grunden, fordi de ville bygge et atelier og lave en stor naturgrund med sø og skov.

Huset, som parret har købt, har udsigt til et biogasanlæg. Og virksomheden bag anlægget har for nyligt anmodet om at firedoble størrelsen på anlægget.

- Hvis det her anlæg bliver udvidet, så ødelægger det vores drøm om en naturgrund, og jeg blev chokeret, da jeg hørte, at vi ikke er omfattet af en lov, der giver os ret til kompensation, siger Ben Woodhams.

Med udvidelsen af anlægget er der blandt andet planer om seks nye reaktortanke i 27 meters højde, nye modtagehaller op til 18 meters højde, og projektet indeholder også ny infrastruktur med en vejforbindelse til Vestermarievej mod øst.

Selvom parret bliver nærmeste nabo til anlægget med en afstand på godt 100 meter fra deres have, så er der ikke udsigt til nogen kompensation, som lovgivningen ser ud nu.

- Det mindste, man kan gøre i den her situation, er, at lave reglerne om, så vi kan blive kompenseret, siger Tina Lund fra sit spisebord, hvorfra der er udsigt til det eksisterende biogasanlæg.

- Det giver ikke mening, at vi skal lide økonomisk tab, hvis den her udvidelse bliver en realitet. Derfor er det kun rimeligt, hvis vi får kompensation, der svarer til den værdi, vi taber i huset, siger Ben Woodhams.

Socialdemokratiet: der bliver kigget på lovgivning inden sommer

Det er ikke kun naboer til kommende anlæg og en professor i energiplanlægning, som synes, det er en god ide at opdatere VE-loven.

En lang række ordførerer på Christiansborg er også indstillet på at give lovgivningen et eftersyn. Ordførere fra Alternativet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Danmarks Demokraterne er alle åbne for at se på lovgivningen.

- Den politiske linje lige nu er direkte væk fra borgerinteresser, og det er dybt problematisk. Der bør være større fokus på borgernes interesser versus økonomiske interesser, siger Theresa Scavenius, klimaordfører for Alternativet.

- Jeg tror, pointen er, at vi skal vende det rundt. Kompensationen er den negative vej. Vi skal tænke mere på, at det bliver til gavn for borgere at blive naboer til kommende VE-anlæg, siger Mona Juul, klimaordfører for Det Konservative Folkeparti.

Også klima- og energiordfører Lea Wermelin fra regeringspartiet Socialdemokratiet mener, at lovgivningen skal kigges efter, så den passer til nutiden:

- Når vi skal have meget mere vedvarende energi, så skal vi sørge for, at lovgivningen følger med. Hvis man lægger jord til den grønne omstilling, vi er i gang med, ja, så skal vi sørge for, at det er i orden, og det kommer vi til at kigge samlet på inden sommer.

Morten Messerschmidt, energiordfører fra Dansk Folkeparti, vil have ændret loven og vil tage naboernes bekymringer med, når han og kollegaerne snart skal forhandle om, hvordan Danmark i 2030 skal have firdoblet produktionen af grøn strøm på land og kun bruge grøn gas, som f.eks. biogas. En aftale, som en lang række partier vedtog sidste sommer.

- Vi har set ved vindmøller, at hvis man giver anledning til, at man kan købe sig ind i nogle projekter, så er folk mere positivt stemt overfor dem. Det synes jeg er en god vej at gå, generelt at skabe både kompensationsordninger, men også nogle medejerskabsordninger, som gør at folk føler ejerskab og føler, at det er en del af deres hverdag.

I slutningen af sidste år vedtog EU en VE-nødforordning, der har til hensigt at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi.

Og Brian Vad Mathiesen understreger, at det er godt, at der er fokus på at sætte tempo på udbygningen af den vedvarende energi, og derfor er det vigtigt at have det for øje, hvis man beslutter at ændre lovgivningen.

- Det, der er udfordringen, er selvfølgelig, at ændringer ikke skal tænkes ind på en måde, der forlænger den tid, vi skal bruge på at planlægge det eller forhindrer udmærkede projekter.

Klimaminister Lars Aargard fra Moderatorne stiller ikke op til interview, men skriver i en kommentar til DR:

- Jeg ved godt, at store VE-anlæg ikke altid er populære naboer. Derfor er det også en del af regeringsgrundlaget at undersøge, hvordan naboer og kommuner bedst får del i de økonomiske gevinster, der er ved at lægge jord til vedvarende energi.