Petrea er på integrationsydelse: Jeg skal vælge mellem husleje og mad

1.100 etniske danskere er på grund af nye regler sat på integrationsydelsen fra 1. juli. Det presser mange på økonomien.

Lige nu bor Petrea Olsvig midlertidigt i et gæsteværelse på Bornholm, men ved ikke, hvad hun skal gøre herefter (Foto: Anne Sofie Feld © DR bornholm)

To år af Petrea Olsvigs liv får nu stor økonomisk betydning for hendes fremtid.

Fra 2010 og to år frem boede hun i Marokko. Det betyder, at hun nu skal på den lavere integrationsydelse i stedet for kontanthjælp.

Ifølge de nye regler for kontanthjælp skal man nemlig have opholdt sig i Danmark de sidste syv ud af otte år.

Regeringens stramninger af reglerne for integrationsydelsen trådte i kraft i juli. I samme måned var over 26.000 personer på ydelsen, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsens jobindsats.dk.

Af dem var 1.100 etnisk danskere. På kortet nederst kan du se, hvor mange der er på integrationsydelse i din kommune.

Siden juli har Petrea Olsvig fået udbetalt omkring det halve af kontanthjælpsydelsen. Det vil sige cirka 5.300 kroner om måneden efter skat og inklusive et særligt tillæg, som hun modtager.

Tillægene får hun, fordi hun har bestået 9. klasses afgangsprøven i dansk og et aktivitetstillæg for at læse HF-enkeltfag.

- Beløbet er for lavt til, at man reelt set kan overleve på det. Det er nærmest umuligt både at betale for mad, husleje og uforudsete udgifter, siger hun.

Måtte bo i telt

Petrea Olsvig får udbetalt nogenlunde det samme, som en studerende på en videregående uddannelse modtager i SU. Men modsat studerende kan Petrea Olsvig ikke oprette SU-lån eller have et deltidsarbejde ved siden af.

Da hun flyttede til Bornholm tidligere på året, havde hun ikke råd til at betale depositum til en lejlighed. Derfor efterlyste hun en grund, hvor hun kunne slå et telt op.

- Der var en mand, der henvendte sig og sagde, at jeg kunne slå teltet op hos ham. Han ombestemte sig dog og tilbød mig, at jeg kunne sove i hans gæsteværelse midlertidigt, siger Petrea Olsvig.

Har ikke råd til uforudsete udgifter

Ifølge Arbejdernes Erhvervsråd er man fattig, hvis man i en periode over tre år har under 9.000 kroner til rådighed efter skat, hvis man bor alene.

Petrea Olsvig har været på integrationsydelsen siden 1. juli. Nu er hun nervøs for, om hun har råd til blandt andet vintertøj.

- Min computer er lige gået i stykker - jeg har fået liv i den midlertidigt, men når den brænder helt sammen, får jeg svært ved at fuldføre de fag, jeg læser på HF, siger hun.

HF-fagene er en del af Petrea Olsvigs plan for at komme videre. Når fagene er bestået, vil hun søge ind på pædagog-uddannelsen i Rønne.

Facebook
Twitter