Brug høkassen, lav øllebrød af resterne fra rugbrødet, og brug varmen fra ovnen i køkkenet.

Spareråd og nøjsomme livsstil trender i en tid, hvor vi oplever inflation og stigende energipriser.

Og nogle af dem, der er autodidakte eksperter i at få penge og mad til at række, er bedstemors generation.

- Altså når der bliver talt om sparerunder i radioen, hvor de siger 'sluk nu for alt det, og vask kun på de tider', så tænker jeg, 'jamen sådan har vi altid arbejdet', siger 74-årige Inge Jørgensen fra Nexø.

I sofaen ved siden af Inge sidder hendes 84-årige veninde Grethe Pedersen. Og selvom det for de to kvinder er helt naturligt, at rugbrødet bliver lavet til øllebrød eller at slukke for varmen alle andre steder end stuen, så er det ikke alle, der er vant til at tænke i de lidt mere spartanske baner.

84-årige Grethe Pedersen var barn under 2. verdenskrig, og det er blandt andet derfor, at vi ifølge livsstilsekspert Henrik Byager kan hente inspiration fra den tid, fordi midlerne var begrænsede og skulle række langt.

- Vi har grint lidt kærligt af vores bedsteforældre, når de har vasket plastikposer og gemt madrester, men vi synes jo lige pludselig, at vi kan bruge de råd til noget.

Mormor er blevet mainstream

Hjemme i stuen hos veninderne på Bornholm mindes Grethe Pedersen, hvordan det handlede om at få maden til at række, og at der skulle spises sovs og kartofler til kødet.

- Mine fem børn fik jo ikke lov at spise frikadeller og medister i lange baner, siger hun.

- Jeg plukkede bær og sådan noget om efteråret og kogte meget hen, så jeg havde en masse grød og saft til hele vinteren - det hjalp jo også på pengepungen.

Men de gode råd om at koge hen og stoppe strømper er ikke længere forbeholdt mormødrene - Facebookgrupper om spareråd, minimalisme og købestop vokser.

Det oplever Jane Ibsen Piper, som har skrevet bogen Mormorliv og administrerer en Facebookgruppe med råd inspireret af sin egen mormor om, hvordan man lever et nøjsomt liv. Facebook-gruppe har lige nu over 32.000 følgere og er vokset med 5.000 medlemmer de seneste par måneder.

- Der er meget god viden at hente fra tidligere generationer. Det vigtigste, min mormor har lært mig, er at have taknemmelighed for dét, man allerede har. For min mormor betyder det ikke så meget, at vi ikke kan få jordbær hele året, siger forfatteren.

'Det er alvor på en anden måde'

Som konsekvens af klimakrisen har der i flere år været et opgør med køb og smid væk-kulturen. Og tendensen non-forbrug, hvor danskerne sparer uden at mangle penge, har også eksisteret længe før den nuværende energikrise.

- Vi har haft en periode efter finanskrisen, hvor vi fik et nyt forbrugsmønster. Vi er bevidste om, hvad der giver værdi, og har fjernet det forbrug, der ikke betyder noget. Så vi handler måske discount, men vælger så stadig at tage på ski.

Men prisen på mad i supermarkedet er steget, og det samme er el- og varmeregningen. Det har betydet, at flere af os har været nødt til at være påpasselige med pengene og spænde livremmen ind.

Og derfor ser livsstilsekspert Henrik Byager også en bevægelse fra at have sparet på pengene og sænket forbruget af lyst til, at mange mennesker nu gør det af nød.

- Det er helt sikkert, at der bliver sparet med en intensitet, vi ikke har set i meget lang tid. Det er alvor på en helt anden måde, fordi der reelt er nogen, der har færre penge, siger han.

For de to selvudlærte eksperter i nøjsom livsførelse på Bornholm falder det dem meget naturligt at bruge deres midler på en 'fornuftig' måde - krisetid eller ej. Og Inge Jørgensen kommer da også med en god, gammeldags opfordring fra den ældre til de yngre generationer på falderebet.

For hun mener også, at der er noget, vi kan lære.

- Når man først har prøvet at få lidt til at række, så hænger det ved. Det betyder ikke noget, om man får lidt flere penge. Man begynder ikke at fråse, heldigvis. Og det mangler de næste generationer, ikke for at klandre nogen. Men jeg tror bare ikke, de har lært det.