I august startede seks studerende på læreruddannelsen på Bornholm. Nu er der tre tilbage.

En af dem, som ikke længere kalder sig lærerstuderende er Stina Lindgren.

Hun er nemlig droppet ud efter godt to måneder som lærerstuderende på Bornholm.

Den 20-årige Stina Lindgren startede på en helt anden uddannelse end den hun synes, hun havde læst om på nettet.

- Det kom bag på mig, at jeg for eksempel skulle tage dansk online hver tirsdag aften fra 18-21 og køre til København én lørdag om måneden for 3,5 timers undervisning. Det var bare ikke fedt.

Læreruddannelsen på Bornholm hører under Københavns Professionshøjskole og er oprettet i 2001 for at afhjælpe daværende problemer med at finde uddannede lærere til øen.

Og Stina Lindgrens udfordringer kan 27-årige Kia Kofoed sagtens genkende fra sine tidligere medstuderende. Hun startede på et hold med 11, og nu går hun på 5. semester, hvor de er fire tilbage.

Hun er glad for, at uddannelsen ligger på Bornholm, hvor hendes familie bor, men ærgrer sig over, at det ikke er muligt at tage alle linjefag online for at undgå turene til København, som ifølge hende får en del af de studerende til at falde fra.

Lærerstuderende falder fra på stribe

DR Bornholm har talt med studerende på 1., 3., 5. og 7. semester, som giver udtryk for, at mængden af undervisning i København presser dem, at de små klasser begrænser mulighederne for gruppearbejde, og at udbuddet af onlinefag på Bornholm er mindre, end de havde troet.

Ifølge Trine Staur, som studerer på 7. semester og er forperson for Lærerstuderendes Landskreds på Bornholm, er det blandt andet rejsen mod København, der får en del af de studerende til at falde fra.

- Forrige måned brugte jeg 2100 kroner på transport til København, og det er jo mange penge ud af en SU på 5300. Så bliver man jo næsten tvunget ud i at låne, og det er jo ikke holdbart i en velfærdsstat, hvor vi taler om, at der skal være lige muligheder for uddannelse, siger Trine Staur.

En af dem, som er glad for de lokale lærerstuderende, er formand for Bornholms lærerforening, Signe Ballegaard, der både møder de studerende i deres praktik på øen og som færdiguddannede.

Derfor bekymrer udviklingen med lave optag og stigende frafald på uddannelsen formanden, der allerede nu ser ind i en rekrutteringsudfordring.

- Studiemiljøet bekymrer os, for man bliver kvalificeret af et godt miljø, hvor man har tid til fordybelse og udvikling, siger Signe Ballegaard.

Skal der være en læreruddannelse på Bornholm?

Læreruddannelsen på Bornholm hører under Københavns Professionshøjskole, og Institutchef for læreruddannelsen, Lis Madsen, forstår godt, at det kan være 'irriterende', at alle fag ikke bliver udbudt online, og at man derfor må til København efter visse fag.

- De fag, vi udbyder online, er dem, der egner sig til det. Vi udbyder ikke idræt og billedkunst, for det giver ikke mening, synes vi. Man kan ikke lære at spille bold eller arbejde med formgivning hjemme i sin stue.

Københavns Professionshøjskole udbyder lærer-, sygeplejerske-, pædagog- og socialrådgiveruddannelsen på Bornholm, og ifølge Lis Madsen modtager Københavns Professions højskole samlet set 6,2 millioner i statstilskud for de uddannelser på Bornholm.

Alligevel er det ifølge Institutchefen for læreruddannelsen ikke en bæredygtig forretning med de små hold i øjeblikket.

Hvorfor bliver I ved med at holde liv i uddannelsen?

- Det er, fordi vi synes, det er vigtigt at have et lokalt tilbud. Det var også derfor, vi sidste år drøftede med vores studerende, om vi skulle lave et smallere tilbud med mere undervisning på øen. Men det ønskede de studerende ikke. De ønskede det frie valg, siger Lis Madsen.

Lis Madsen anerkender, at det er Københavns Professionshøjskoles ansvar at finde løsninger på det høje frafald, hvilket de også kigger på, fortæller hun, men holder fast i, at det er et vilkår, at nogle fag skal tages i København, når så få studerer på Bornholm.