For sjette år i træk: Ambulancer på Bornholm når ikke hurtigt nok frem

Ambulancerne er længere tid om at nå frem på Bornholm i forhold til andre steder i Region Hovedstaden.

Den lange responstid gør, at bornholmerne er dårligere stillet end andre steder i Region Hovedstaden, mener professor i sundhedsøkonomi. (© colourbox.com)

De sidste seks år har bornholmske ambulancer været for længe om at nå frem til patienten ved akutudrykninger i forhold til Region Hovedstadens mål for responstider.

I 2018 var ambulancerne fremme inden for 15 minutter og 22 sekunder, viser tal fra regionens akutberedskab. Det er over 2 minutter længere i forhold til regionens eget mål og en forringelse i forhold til året før, hvor ambulancerne var 14 minutter og 52 sekunder om at nå frem.

Og det er ikke godt nok, mener formand for Hjerteforeningen på Bornholm, Jørn-Ole Kristoffersen. Minutterne er nemlig altafgørende, når det handler om de fysiske mén efter et hjertestop.

- Jo længere tid, der går, før vi får ilt til hjernen og hjertet, desto større er risikoen for, at vi ikke kommer tilbage til vores funktionelle liv. Så det handler om minutter – ja faktisk sekunder, siger han.

Bornholmerne er dårligere stillet

På Bornholm findes der tre døgnbemandede ambulancer samt en ekstra, som kører i dagtimerne. De kører ud fra tre steder forskellige steder på øen, i nord, syd og vest, alligevel har de svært ved at nå frem hurtigt nok.

Det betyder, at bornholmerne er dårligere stillet end borgere i resten af regionen, fortæller professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen.

- Det er utilfredsstillende for bornholmerne. Omvendt kan det dog være svært at overholde responstiden i alle kommuner. Der er geografiske forskelle på, om man bor i Storkøbenhavn, Nordsjælland eller på Bornholm, siger han.

Dog mener professoren, at der er en betydelig forskel mellem responstiderne på Bornholm, og den målsætning, regionen har sat for ambulancekørslen.

- Jeg synes, man skal begynde at se på det. Specielt når vi holder fast ved, at det er 13 minutter, som er målet. Responstiden betyder en hel del for, hvor hurtig man kan få lægebistand, så i den forstand kan selv få minutter betyde noget, siger han.

Vil gribe fat i responstiden igen

Selvom ambulancernes responstid ikke har kunnet opfylde regionens egen målsætning år efter år, så mener den bornholmske næstformand i Region Hovedstadens sundhedsudvalg, Leila Lindén (S), at man alligevel har holdt godt øje med responstiderne.

- Vi har fået fagfolkenes forsikring på, at responstiderne er ok, og at det ikke kan være anderledes på Bornholm, fordi vi har de afstande, vi har. Men det er første gang, at jeg ser, at det tager over 15 minutter at nå frem, og derfor vil jeg gribe fat i det igen, siger hun.

Leila Lindén mener, at de nye responstider højst sandsynligt vil få regionens politikere til at sende flere penge til øens beredskab, så responstiden kan sænkes.

En ekstra ambulance kan sænke responstiden

Regeringen og Dansk Folkeparti aftalte i sidste uge deres sundhedsreform, hvori de giver Bornholm enten en ny ambulance eller akutlægebil.

Ifølge sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er det nødvendigt med en ekstra ambulance på Bornholm.

- Responstiderne på Bornholm er for dårlige, og det er jo en af de ting, vi helt konkret vil afhjælpe med sundhedsreformen, siger ministeren.

Sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen og formand for Hjerteforeningen på Bornholm mener enstemmigt, at en ekstra ambulance kan sænke responstiden.

- Jeg tænker, at det er godt, hvis der kommer en ekstra ambulance til Bornholm, så vi har fire døgnbemandede ambulancer. De skal være bemandede med Falckreddere og paramedicinere, så de kan yde hjælp, så snart de kommer frem, siger formand Jørn Ole Kristoffersen.

Årsopgørelsen fra Region Hovedstadens akutberedskab viser, at halvdelen af øens akutte ambulanceudrykninger kom frem inden for syv minutter og 35 sekunder sidste år.

Facebook
Twitter