Sønderjysk og vendelbomål overlever - bornholmsk dør

Center for Dialektforskning vil finde ud af, hvorfor de tre stærke dialekter udvikler sig så forskelligt.

Vinbonde Jesper Paulsen taler klingende bornholmsk, og det holder turisterne meget af. Men yngre generationer taler ikke længere bornholmsk, og i løbet af en generation eller to kan det være helt væk.

I løbet af en generation eller to er der stort set ikke længere nogen, der taler bornholmsk. Derimod står både vendelbomål og sønderjysk stærkt - også blandt de unge.

Fremtiden ser meget forskellig ud for de tre mest udprægede dialekter i Danmark. Men hvorfor det er sådan, ved ingen rigtigt lige nu.

Derfor er forskere ved Sprogforandringscentret og Center for Dialektforskning ved Københavns Universitet gået igang med at interviewe unge på Bornholm, i Vendsyssel og i Sønderjylland for at se, om de kan finde et svar.

Jyderne holder fast i sproget

- Vi skal i første omgang undersøge, hvordan de unge bruger dialekterne. Lige nu ser det ud til, at unge i både Sønderjylland og Vendsyssel taler dialekt, mens unge på Bornholm stort set ikke længere taler bornholmsk, siger forsker Marie Maegaard.

Hun har blandt andet talt med unge på Paradisbakkeskolen i Nexø. De forstår stort set alle bornholmsk, men lyder som københavnere.

Måske er der noget dialekt tilbage

- Nu skal vi blandt andet finde ud af, om de kan bruge det, når de for eksempel taler med deres bedsteforældre. Måske er der alligevel noget bornholmsk i deres sprog, som kan bruges i forskellige sammenhænge, siger Marie Maegaard.

Hvorfor det er sådan i det geografisk mest isolerede område af de tre, tør Marie Maegaard endnu ikke gætte på.

Feltstudier og analyser kommer til at vare et års tid, og så vil forskerne sandsynligvis kunne sige, hvorfor bornholmsk er på så hastigt tilbagetog, mens unge i både Sønderjylland og Nordjylland holder fast i deres dialekt.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk