Soldater kommer tre uger på mini-politikursus: Lærer at skyde som politiet

I sommeren 2020 vil 3.500 soldater kunne udføre politiopgaver som bevogtning.

De sorte figurer er civile, som soldaterne ikke må ramme. De må kun skyde efter en helt anden figur, der dukker op på øvelsesrunden. (Foto: Jens ørberg © dr)

Soldater er generelt gode til at skyde. Alligevel er politiet i gang med at uddanne mere end 3.000 danske soldater til at skyde, som politiet gør det.

Selv om det kan lyde paradoksalt, er der faktisk en ganske god mening med det hele. Soldaterne skal nemlig aflaste politiet ved blandt andet bevogtningen af de to københavnske synagoger i Krystalgade og Ole Suhrs Gade og ved grænsekontrol.

Soldaterne skal dog ikke kun lære at skyde som politiet. De skal også lære at tænke som politiet. Derfor skal de igennem et tre uger langt kursus, inden de kan tage fat på deres nye opgaver.

- De får en mini-politiuddannelse på de tre uger og er igennem både jura, magtanvendelse, opførsel på gaden og så skydning, siger politiassistent og skydelærer Torben Valentin Christensen fra Politiskolen i Brøndbyøster.

Lige nu er han på Bornholm sammen med 21 betjente fra hele landet, og på skolebænken sidder 67 soldater fra Almegårds Kaserne i Rønne og 18 soldater fra Efterretningsregimentet i Varde.

Selv om konstabel Rasmus Tovborg har været med på international mission med første lette opklaringseskadron på Almegårds Kaserne, skal han på kursus, inden han kan være med til at bevogte synagogerne i København. Politiassistent Torben Valentin Christensen er hans politi-skydelærer. (Foto: Jens ørberg © dr)

I denne uge har de brugt rigtigt mange timer på militærets skydeterræn på Raghammer på det sydvestlige Bornholm.

- Soldater er trænet i at nedkæmpe en fjende. Politiet skal derimod kun pacificere. Derfor skyder en betjent også altid kun et skud og som regel på meget kort afstand. Det er noget af det, vi træner, siger Torben Valentin Christensen.

Konstabel Rasmus Tovborg fra første lette opklaringseskadron på Almegårds Kaserne kan se frem til at skulle bevogte synagogerne i København, og han glæder sig til den nye opgave.

- Jeg tror, det minder meget om den mission, vi kom hjem fra i august. Det var også personbeskyttelse, så jeg føler ikke, at opgaven i København er et større ansvar.

- Den største forskel er, at vi nu skal være på dansk jord, og det rører én på en anden måde, siger Rasmus Tovborg.

Normalt skyder soldater på lang afstand. Når de skal assistere politiet, skal de kunne skyde på tæt hold og kun ét skud ad gangen. (Foto: Jens ørberg © dr)

Den lette opklaringsekskadron deltager i de internationale missioner i blandt andet Afghanistan.

Rasmus Tovborg hæfter sig ved, at der er tale om bevogtning og ikke mere specifikke politiopgaver. Men selv om han som soldat – og soldat på international mission – er vant til at omgås skydevåben, er der en meget stor forskel på den måde, man bruger våben i militæret og hos politiet.

En betjent må aldrig pege på civile med sit våben, kun på en formodet gerningsmand. Politiet må og kan kun affyre et skud ad gangen. Politiet skyder typisk på meget kort afstand – sjældent over ti meter. Politiet har dermed større chance for at ramme og bruger derfor heller ikke så lang tid på at sigte og skyde.

Soldaterne har ikke kun skudt efter papskiver på Raghammer Skydeterræn under kurset. De har også lært forskellen mellem almindelige ammunition og ekspanderende kugler, og her måtte både hvidkålshoveder og vandmeloner stille op. (Foto: Jens ørberg © dr)

- Forsvaret vil gerne lave de gode skud hver gang. Det skal vi ikke i politiet. Vi skal bare skyde godt nok, men til gengæld hurtigt, fordi en gerningsmand er tæt på os. Vi skal stoppe folk – det er godt nok, siger Torben Valentin Christensen.

Det er også derfor, at politiets våben er plomberet, så de kun kan affyre et skud ad gangen.

På det seneste mini-politikursus på Bornholm er der 60 konstabler og 25 befalingsmænd.

Facebook
Twitter