Svaneke blandt de 12 mest populære småbyer

VisitDenmark har lavet en top 12 liste over de danske småbyer, som turisterne er mest glade for.

Svaneke hører til blandt de mest populære småbyer i Danmark. (© DR)

Svaneke hører til blandt de 12 mest populære småbyer i Danmark og får den anbefaling med på vejen, at det er en by, der absolut er værd at lægge vejen forbi.

Det skriver VisitDenmark.

De 12 byer har ifølge VisitDenmark det tilfælles, at der er en særlig stemning på stedet, og så tiltrækker de hvert år mange både danske og udenlandske besøgende.

Den danske turistorganisation påpeger, at mange sikkert har andre favoritbyer på deres personlige lister, men alligevel er det ubetinget sikre vindere, der er på den store danske liste.

Svaneke er i selskab med Skagen, Mariager, Ebeltoft, Ribe, Sønderho på Fanø, Christiansfeld, Fåborg, Ærøskøbing, Dragør, Maribo og Stege.

Facebook
Twitter