Tæt på tredobling af danskere i genoptræning

På syv år er antallet af danskere, der har været i genoptræning efter eksempelvis en operation, steget markant.

Skal man kunne gå igen efter for eksempel et brækket lårben, så kræver det, at benet bliver genoptrænet. (Foto: Trine Warrer Juul- DR)

Skal man kunne det samme som før efter for eksempel en ryg- eller en hofteoperation, så kræver det, at man træner og typisk gennemgår en række øvelser hver dag i en periode.

På syv år er antallet af danskere, der har været igennem et såkaldt alment genoptræningsforløb, steget fra cirka 52.000 i 2007 til over 144.000 i 2014.

Den tendens kan Trine Dorow, sundhedschef i Bornholms Regionskommune, genkende, og hun mener, at der er flere årsager til, at mange danskere nu kommer i genoptræning.

Reform og flere operationer

Årsagen til stigningen skal blandt andet findes i kommunalreformen fra 2007. Dengang blev ansvaret - og regningen - for genoptræning nemlig flyttet fra hospitalerne til kommunerne.

- Skåret ind til benet betyder det, at hospitalerne ikke længere har et økonomisk incitament til at holde igen med henvisningen af borgere til genoptræning, siger Trine Dorow.

Hun understreger dog, at det er positivt, at flere borgere får genoptræning.

- Vi har brug for, at borgerne bliver raske og friske og kan klare sig i hverdagslivet igen, siger hun.

Samtidig har regionerne ifølge Trine Dorow også øget antallet af operationer, og derfor vil flere patienter også få brug for genoptræning.

Det koster i kommunerne

Men det betyder samtidig, at kommunernes udgifter til genoptræning er steget voldsomt.

Bornholm er prisen for den almene genoptræning steget fra to millioner kroner i 2010 til mere end ni millioner kroner i 2013.

- Der fulgte penge med til kommunernes nye opgaver i kommunalreformen, men vi har været nødt til at fritage området for besparelser, opprioritere det og ansætte flere terapeuter, siger Trine Dorow.

FacebookTwitter