Tankstationer kræver betaling inden tankning

Q8 i Rønne blev træt af, at kunderne kører fra regningen. Shell er også på vej med betal-først tank-bagefter.

Q8 på Rønne Havn er blevet så træt af kunder, der tanker og kører fra regningen, at man nu skal betale på forhånd, hvis man vil betale kontant. (© DR)

Flere og flere tankstationer har oplevet 'smarte' kunder, som tanker og kører uden at betale.

På Q8-tanken ved havnen i Rønne blev det efterhånden for meget.

Derfor indførte tanken efter sommer, at hvis man vil betale med rede penge, så skal man betale på forhånd.

- Det har været et stigende problem i de seneste to år. I sommer kunne vi se på vores overvågning, at de ventede på, at vi fik travlt, så de kunne lave nummeret. Og så blev det for meget, siger lederen af Q8-tanken Trine Pedersen.

- Vores kunder har vænnet sig til den nye ordning, siger lederen af Q8-tanken, Trine Pedersen.

Q8 startede den nye betalingsform ovre allerede i 2009.

- I Shell-koncernen forventer jeg også snart en lignende ordning, oplyser Thorbjørn Rafn, som forpagter de tre Shell-stationer på øen.

Facebook
Twitter