Tøj, te, dyrefoder og øl: Hamp kan bruges til så meget mere end joints

Flere får tilladelse til at dyrke industrihamp, som er svær at blive høj på.

Signe Anker og Emmanuel Bellio Copa har dyrket hamp siden 2017 på Bornholm, hvor de bruger planterne til at producere te, sæbe og olie. (Foto: Morten Volff © (c) DR Bornholm)

Den mest garvede hashryger vil nok blive slemt skuffet, hvis han eller hun tog forbi virksomheden Bornholmerhampens marker ud for Østermarie på Bornholm.

For selvom de 30 centimeter høje planter ligner de karakteristiske cannabisplanter, der med deres spidse, takkede blade ofte forbindes med røde øjne, udtrykket ”fråderen” og grineflip, så er der kun 0,2 procent af stoffet THC, som gør cannabisrygerne skæve, i planterne.

Denne type hamp er nemlig ikke beregnet til at ende sine dage i en joint, i en bong eller i medicinskabet, men derimod i eksempelvis foder til dyr, tøj til mennesker og olie til madlavningen.

Sidste år fik 38 producenter en tilladelse til at gro denne type hamp, og det er flere end de 24, som ansøgte i 2015, viser tal fra Lægemiddelstyrelsen, som giver tilladelserne.

Da producenterne skal ansøge én gang om året, er der også gengangere blandt tallene, men der er tale om en stigning, lyder vurderingen fra styrelsen.

Og den stigende interesse for planten hænger sammen med et større fokus på klimaet, lyder det fra interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer:

- Hamp spiller med på mange af de dagsordener, der er i forhold til miljø og klima i øjeblikket, siger Troels Toft, der er sektordirektør i Landbrug og Fødevares videnscenter Seges.

Man skal have godkendelse til at dyrke industrihamp. Det sker hos Lægemiddelstyrelsen, hvor der tages stilling til, hvilke sorter producenten har tænkt sig at så, hvor stort et markareal, der skal dyrkes, og til hvilket formål hampen skal dyrkes. Derudover undersøges planterne løbende af myndighederne, som holder øje med, om planterne nu har et THC-indhold under 0,2 procent. (Foto: Morten Volff © (c) DR Bornholm)

Troels Toft nævner blandt andet hampplantens evne til at optage kuldioxid eller CO2, mens den vokser. Planten kan blive op til fire meter høj, og det betyder, at planten skal bruge en hel del CO2, når den går fra en lille grøn plante til en fuldvoksen plante.

Desuden kan planten være med til at erstatte mere klimatunge materialer som eksempelvis tøj og isoleringsmateriale:

- Hvis man nu laver isoleringsmateriale med hampfibre frem for sten, bliver det knap så klimatungt at producere netop isolering, siger Troels Toft.

Hamp er noget, man kan stå inde for

Tilbage på hampmarken ved Østermarie står medejer af Bornholmerhampen Signe Anker midt på sin mark med hamp op til anklerne.

Når der skal høstes til september, vil planterne formentlig være højere end hende selv og partner Emmanuel Bellio Copa. De såede de første frø tilbage i 2017, og det har været plantens mange egenskaber, som fik iværksætterne til at så frøene ned i den bornholmske grund.

- Det er en spændende plante, som både er god ved klimaet og miljøet. Dertil får man en masse sunde og klimavenlige produkter, som vi kan stå inde for, siger Signe Anker.

Bornholmerhampens hampplanter er omkring 30 centimer høje i øjeblikket, men når de skal høstes til september, kan de være adskillige meter høje. Planterne skal bruges til en biodynamisk hampte. (Foto: Morten Volff © (c) DR Bornholm)

Siden begyndelsen har der også været en større interesse blandt kunder og butikker, som aftager Bornholmerhampens olier, salve, sæbe og te, som er lavet af lokalt dyrkede hampplanter.

- Jeg tror, at hele den medicinske del har været med til at afmystificere planten, så selvom det ikke er den type plante, vi arbejder med, så har folk måske vænnet sig mere til den, siger hun.

Industrihamp har været lovligt at dyrke i Danmark siden 1998.

Facebook
Twitter