Det klinger hult, når der bliver sat fokus på bæredygtighed på årets Folkemøde på Bornholm, og man så alligevel vil få serveret øl i engangskrus af plastik og mad på engangsplastik.

Sådan lyder det fra miljøorganisationen Plastic Change.

- Vi savner nogle større ambitioner, siger Anne Aittomaki, der er strategisk direktør i Plastic Change.

- Man har et folkemøde, hvor man har FN's Verdensmål på dagsordenen, og så sejler eventen rundt i engangsplastik. Det står i skærende kontrast til det indhold om bæredygtighed, man i øvrigt står og debatterer og er rørende enige om er vigtigt, siger Anne Aittomaki.

Folkemødet har opfordret madboder og udskænkningssteder til at bruge mindre engangsplastik. Desuden satser Folkemødet på at samle engangskrusene ind og få dem omdannet til granulat, der kan genbruges.

Men det er ikke ambitiøst nok, når der er et bedre alternativ, mener Anne Aittomaki.

Landets fire største festivaler - Roskilde, Northside, Tinderbox og Grøn Koncert - har indført genbrugsplastkrus, og den løsning kunne Folkemødet også bruge, mener hun.

Emil Juul-Pedersen, der er bæredygtighedsansvarlig på Folkemødet, er enig med Plastic Change i, at der er for meget engangsplastik på den politiske festival.

- Vi gør, hvad vi kan for at få så lidt engangsplast som muligt, men vi går dialogens vej og vil ikke indføre et forbud. Og i år tager vi så de første små skridt, siger Emil Juul-Pedersen.

Han satser dog på at få et plastfrit folkemøde - og han har en drøm:

- Jeg har en ambition om, at engangsplastikken er ude af Folkemødet i 2020 eller 2021, siger Emil Juul-Pedersen.

Folkemødet 2019